Dissing, og - onlinecatalog.dk

More documents

Recommendations

Info

InklUSIon en beDre hverDAg For børn og unge Af JoUrnalIST mereTe rømer enGel mere DIaloG mellem PPr, Skole, Den UnGe HøreHæmmeDe Selv, forælDre oG Ikke mInDST UU. SåDan lyDer BUDSkaBeT fra To konSUlenTer I SocIalSTyrelSen, Der forSøGer aT InSPIrere TIl mere SammenHænG I rammerne for voreS Børn oG UnGe. At ens hørehæmmede barn får et godt og sammenhængende forløb op igennem både grundskole og ungdomsuddannelse ligger selvsagt alle forældre på sinde. Derfor oplever mange det også som voldsomt frustrerende, når tingene ikke fungerer. Den klage man ofte hører er, at succesen i alt for høj grad afhænger af den enkelte lærers eller ofte klasselærers engagement og overskud, og at det er for spinkelt et grundlag at bygge på. To konsulenter fra Socialstyrelsen har gennem nogen tid forsøgt at inspirere til forbedringer af dette system. Det handler om at inspirere både forældre, men lige i det aktuelle tilfælde især også de involverede fagfolk til måske at gøre tingene på en ny måde, hvis det ikke fungere optimalt ude hos dem. – Vi skal ikke bestemme, hvordan man skal gøre de her ting ude i den enkelte kommune. Der er ikke én god løsning men mange. Men vi går ud og lytter til, hvor problemerne ligger, og her oplever vi, at 30 hørelsen • nr. 08 • september 2012 mere dialog er helt centralt. Der hvor det fungerer optimalt, eksisterer der netop en udstrakt dialog og et godt samarbejde, siger Connie Cramer Jensen. skolelederne mangler info Hun og kollegaen Stine weiersøe villadsen var i slutningen af marts i Nyborg for at holde oplæg ved audiologopædernes årsmøde. Her fremlagde de blandt andet deres evaluering af pjecen ”Vejledning til skolen – elever med høretab i folkeskolen”, som udkom første gang i 2009. Pjecen er en guide til god praksis omkring inklusion af børn med høretab i skolen. – evalueringen tegnede blandt andet et billede af, at både PPr og skolerne er rigtig glade for materialet, fordi det er så konkret og relevant. Derfor var det så også ekstra ærgerligt, at det viste sig, at en enkelt gruppe nemlig skolelederne slet ikke havde fået materialet, men det bliver der nu rådet bod på, siger Stine weiersøe villadsen. Ledelse og formidling Når det ikke er nok, at lærerne får materialet, hænger det ifølge de to konsulenter netop sammen med nogle af de tidligere omtalte forældrefrustrationer. – Den enkelte lærer og lærerteamet skal jo have opbakning fra ledelsen. Det er utroligt vigtigt, hvis lærerne skal på kurser om området men også for at få den nødvendige opbakning i hverdagen og fx midler til forskellige forbedringer af akustik osv., forklarer Stine weiersøe villadsen. og hun tilføjer: – Den viden lærerteamet i indskolingen har omkring barnet, skulle meget gerne formidles videre til lærerteamet på mellemtrinnet og forsætte til udskolingen. Præcis her er det også vigtigt, at skolelederen har den nødvendige information. Han er som leder garant for, at den viden, som findes, går videre, siger hun. De to konsulenter i Socialstyrelsen er efter at have været i dialog med en række skoleledere også overbeviste om, at disse gerne vil have informationen. – De, som har børn med høretab på deres skole, er absolut interesserede i at kunne støtte op omkring arbejdet. Og materialet skal netop kun ud til de skoler, hvor børnene er, derfor har det været oplagt at bede PPR om at formidle det. De har også været rigtig gode til at få materialet ud til elever og fagfolk omkring eleverne blot ikke til ledelsesniveauet, men
Børn og unge bør inddrages i dialogen, når de som hørehæmmede skal inkluderes i den almindelige folkeskole, siger eksperterne ARkivfOTO TeenaGeTræf det vil de nu gøre, siger Stine weiersøe villadsen. mantraet er altså dialog – også til skolelederne, og audiologopæderne på årsmødet i Nyborg var helt enige i, at hvordan man end vender og drejer det, så skal der mere dialog og samarbejde til mellem PPr, skole og forældre. ppR og uu skal kende hinanden et andet sted, hvor dialogen kunne blive bedre, når det gælder børn og unge med høretab er i overgangen mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne. Flere undersøgelser har vist, at mange unge med forskellige former for funktionsnedsættelse ikke får tilstrækkelig støtte på ungdomsuddannelserne. På den baggrund har Connie Cramer Jensen inviteret en række PPR-medarbejdere, specialkonsulenter og UU-medarbejdere i Århus- og Odenseområderne til dialogmøder med henblik på at vidensdele. Det er der netop kommet en rapport ud af, som bærer titlen: ”Unge med høretab på vej mod ungdomsuddannelser.” en af dens konklusioner er, at der i dag er en risiko for, at kostbar viden går tabt. – Der sker et slip, så den viden grundskolen, PPr og eventuelt en specialkonsulent har om den unge og høretabets betydning simpelthen ikke deles med UU (Ungdommens Uddannelsesvejledning) og den konkrete ungdomsuddannelsen, som den unge vælger, siger Connie Cramer Jensen. De bedste løsninger ser vi, der hvor alle parter både skole, forældre, børnene selv, PPr og UU tager ansvar. Det kræver dialog, men det kan gøres på Hun understreger, at ansvaret for at den unge får den nødvendige støtte i forbindelse med en ungdomsuddannelse er delt mellem PPR, UU og ungdomsuddannelsen. – Det er en vidensstafet, som netop skal køre videre. Det er på ingen måde ond vilje, når der sker et informationsslip, men PPR og UU kender simpelthen for lidt til hinanden. Der skal mere dialog til, siger Connie Cramer Jensen. Hun understreger, at udover dialog er selve uddannelsesplanen, som den unge selv laver i samarbejde med forældre og UU også et sted, hvor viden omkring den unges høretab kan videregives, hvis man altså sørger for, at det beskrives i planen. når alle tager ansvar Sådan lyder altså nogle bud på en mere sammenhængende skole- og uddannelsesforløb. Ingen af parterne modsiger, at mere dialog vil fremme sammenhængen, men hvordan det skal ske i praksis, er i høj grad op til de lokale aktører. – De bedste løsninger ser vi, der hvor alle parter både skole, forældre, børnene selv, PPr og UU tager ansvar. Det kræver dialog, men det kan gøres på mange forskellige måder, siger Connie Cramer Jensen. Netop nogle af disse lokale eksempler på samarbejde, de fungerer, beskrives i den ny rapport ”Unge med høretab på vej mod ungdomsuddannelser.” mange forskellige måder De to kolleger er meget enige i en allersidste, men meget væsentlig pointe. – Børnene og de unge skal inddrages i dialogen og samarbejdet. Tingene skal ikke trækkes ned over hovedet på dem. Det er en balancegang at medtænke høretabet i uddannelsesvalget, uden at de unge føler sig unødvendigt begrænset i deres uddannelsesvalg, fordi de har fortalt UU om deres høretab. Det er helt afgørende, at de professionelle parter rundt om unge med høretab, er opmærksomme på det dilemma, der er forbundet med, at unge med høretab gerne vil være som andre unge, og derfor ikke altid ønsker at sætte fokus på deres høretab, siger de to konsulenter fra Socialstyrelsen. Fakta vil du vide mere Den nye ”Unge med høretab på vej mod ungdomsuddannelser” kan downloades på hjemmesiden www.socialstyrelsen.dk. Ved at gå ind under først ”Udgivelser” og derefter ”Hørehandicap”. Har du ikke allerede de to pjecer ”Vejledning til skolen – elever med høretab i folkeskolen” og ”Vejledning til forældre – børn og unge med høretab i folkeskolen”, kan du få dem ved at henvende dig til Servicestyrelsen. De kan downloades på servicestyrelsen. dk/handicap under hoerehandicap. InklUSIon hørelsen • nr. 08 • september 2012 31
Page 1 and 2: Jubilæums-shows nu døvblevnes sæ
Page 3 and 4: Indhold 04 08 10 14 18 23 24 26 30
Page 5 and 6: kolDing Torsdag den 6. september le
Page 7 and 8: Min far fyrede mig i øvrigt som jo
Page 9 and 10: ejsekortservice nu tilgængelig Eft
Page 11 and 12: lige så personligt som fingeraftry
Page 13 and 14: En livslangt engagement fra Cochlea
Page 15 and 16: men så snart hun er hjemme hos man
Page 17 and 18: Betina Hjeds. En af de unge døvble
Page 19 and 20: Tips På arbejdet • Vær åben om
Page 21 and 22: Få lyden fra tv’et direkte ind i
Page 23 and 24: Jeg er træt AF At være hørehæmm
Page 25 and 26: turen rundt i høreomsorgen Turen r
Page 27 and 28: ny forskning om tinnitus, lydfølso
Page 29: Siemens iMini. Skræddersyet til mi
Page 33 and 34: hvor hele fokusgruppemødet bliver
Page 35 and 36: Pas på det ikke er et mobil nr. Hv
Page 37 and 38: nummeret. Alt sammen noget vi kan h
Page 39 and 40: JAMMERBUGT Formand: Kim Østergaard
Page 41 and 42: 13 og Bente Harbo tlf. 75 86 88 41.
Page 43 and 44: vise, hvordan det virker. Så mød
Page 45 and 46: Høreforeningens udvalg Arbejdsmark
Page 47 and 48: VELVÆREDAGE på slotshotellet 4 da

Dissing, og - onlinecatalog.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?