Untitled - The Tallest Man

25
Alt finere Arbejde paa Vcrrkstedet huede ham ikke, han
var ikke istand til med sine store Ncrver og sverre Legems
krcrfter at kunne tåge lcempeligt f«t. Hans Plads var derfor
mest ved Ambolten.
Paa denne Tid var Ole allerede kommet over den tredje
Alen i Hsjde; men var ikke for, han var snarere meget ma
ger og tynd. Paa Grund af den hurtige Vcrxt i Hsjden
var det faa naturlig, at hans Muskler ikke kunde naa den
naturlige, rolige Udvikling. Det er jo fsrst, efter at man
har ophsrt at vokse, at dette sker. Men, som allerede bersrt,
han havde et scerdeles vindende Vcrsen og knnde uagtet sin
Oplsbenhed langtfra kaldes styg. Ole havde gjort Indtryk
paa Mesterens Datler, og de fattede en gjensidig
hed for hinanden. Saasnart de svrige Lceredrenge var kom
men til Kundskab herom, var det ikte frit for, at Misun
delsen fandt Indpas hos dem. Ia det gik saa vidt, at de
flog sig sammen og oplagde Raad om, hvorledes de skulde
rigtig underkue ham og hans Hovmodighed, som de kaldte
det. Engang, som de vare samlede alle, greb den Modigste
blandt dem Ole i Brystet og spurgte, — det skulde natur
ligvis vcere Spsg — om han ikke vilde prsve et Tag med
ham. Men Ole, som straks gjennemskuede dem og mente, at
han nu var for stor til at dsje en faa grov Spsg, greb ham
sjeblitkelig med sin ene Haand og kylede ham en ca. 5 Alen
langt bort fra sig, faa han faldt op i en Kulbinge. Ole
fortsatte derefter roligt og smilende sit Arbejde som om intet
var forefaldet. Imidlertid havde Synderen msjsomt rejst sig
fra sit haarde Leje; uden rigtig at vide, hvad han skulde
tcrnke, stod han lcrnge og betragtede Ole, ligesom han vilde