Untitled - The Tallest Man

43
op i et Fad med Melk, hvor de ester hans Forsikring, da
Bonden fandt dette noget mistoenkeligt, skulde ligge Natten
over for at befries for Smuds.
Men den fslgende Dag var vor Urmager syg og elen<
dig efler Gaarsdagens Begivenheder. Saa huskede han paa
Urene og fandt det vanstelig at faa nogen Rede paa dem,
saa meget mere som han jo ingen virkelig Urmager var.
Han spekulerede og tcrntte, men sjnede ingen anden Udvej,
end saa hurtig som mulig at forsvinde. I denne Hensigt
foregav han for Bonden, at han maatte til ncrrmeste Stad
for at hente sit Vcrrkwj, hvori ikke Bonden kunde finde noget
besynderligt. Hansen gik altsaa, men vendte — ikke tilbage.
Den narrede Bonde sendte endelig efter lang Venten Urene
til Vyen, men her var ingen istand til at kunne faa noget
udaf dette Virvar.
Imidlertid kom Vinteren, og Hansen var daarlig for
beredt til at modtage den. I en ussel Forfatning, uden
Penge og uden ordemlige Klceder vandrede han omkring paa
ukjendte Steder og led megen Nsd. Ofte faldt hans Fa
milje ham i Tankerne, men Vejen var lang, og ingen Nejse
penge var at opdrive. Dertil kom ogsaa, at han vel neppe
vilde blive nogen synderlig velkommen Gjerst i den elendige
Forfatning, han nu var i; derfor forjog han saa godt han
formaaede disse Tanker og trsstede sig med, at Tiderne maatte
blive bedre.
Saa kom den store Fest, lulehsjtiden, og da er det, som
alles Hjerter i bare Glcrde mere lssnes og bliver lettere mod
tagelige for andres Nsd og Lidelfer. Derfor hcendte det ikke
saa sjcrlden, at der blev budt ham en rigelig Gjcrstfrihed, der