Untitled - The Tallest Man

83
Var det for ham, som om han ikke rigtig kunde famle
sig, hans Sind var opfyldt af den hsieste Gloede, paa
samme Tid som det nagedes af den bitreste Kummer.
Allerede den anden Dag begyndte der at falde en
stcerk Taage, der efterhaanden blev tcrttere og tcettere,
faa den tilsidst omgav Skibet som en Vceg. Denne
Omstoendigheo meofsrte naturligvis ikke ringe Fare,
da al Udkig jo derved var umulig. Matroserne sik
det travelt med at gjsre saamegen Alarm som mulig;
en gav Signaler med et Horn, og en anden kimede
uafbrudt paa en Klokke. Tillige blev de sverste Seil
tagne ind for derved at formmofle Seilladsens Hur
tighed. Men uagtet al denne Forsigtighed var det
faavidt, at man undgik den swrste Ulykke; thi plud
felig fik man fe de hoie Mastetopfte af et stort Skib
rage frem i Taagemasserne. Det fremmede Skib lsb
med stor Fart og det var med nsd og neppe, at man
ved hurtigt at vende Roret undgik en Kollission, der
efter al Sanosynlighed vilde have bragt det mindre
Fartsi, hvorpaa vor Helt befandt sig, sin Undergang.
Den fslgende Dag var Taagen forsvunden, idet
den havde maattet vige for en frist Bris fra Land,
Veiret var ypperligt, og Skibet gled rast afsted, saa
,nan efter nogle faa Dages Forlsb stimtede Englands
Kridtklipper.
Dette var noget fuldstcendigt nyt for Hansen, som
hver eneste Dag var ivrig befljoeftiget med at gjsre
alle mulige lagttagelser, der jevnlig fatte ham i dett
Hsieste Forundring.