Untitled - The Tallest Man

55
skjcrftigelse, der kunde give ham et uogenlunde ordentligt Leve
brod. Men desvcerre glippede hans Haab aldeles. Det var
ham umnlig at opspore end den mindste Post. Han ind
sendte saa Anssgning om at faa trcede ind i Artilleriet eller
ved Livgarden, men ligesom sidst blev den ogsaa denne Gang
afstaaet.
Ester at have feet sig lidt om paa gamle Tomter og
hilst paa gamle Bekjendte, fattede han mismodig den Be
stutning at drage til Gsteborg for at prsve Lykken der og
begav sig straks paa Vejen, Forbi Norrtull og Haga ncer
mede han sig en liden Vy ved Navn Enkoping. I Ncrr
heden heraf var der en Skov, som han maatte passere, men
her i denne overraskede Msrket ham, og han bestemte sig da
til at flåa sig til Ro der, i hvilken Anledning han samlede
eu Del Kviste og Blade, hvoraf han redte sig et tarvelig
Leje. I to Dage havde han hverken smagt Vaadi eller Tsrt,
saa hans Tilstand virkelig var ynkvcrrdig. Dertil kom at
han led de utroligste indre Kvaler, der hindrede ham i at
faa nogen Ro. Tanter om ssremtiden fremmanede for hans
Sjcrl de frygteligste Skrcrmmebilleder, der nagede hans Sam
vittighed. Skovens Ensomhed blev ham faa trykkende, og
hans oprsrte Sind lcrngedes efter Morgenen. Omsider kom
da ogsaa denne, og Solens fsrste Straaler syntes igjen at
oplive ham noget. Han begav sig straks paa Vejen, drog
hurtig gjeunem Vyen for ikke at paadrage sig for megen
Opmcrrksomhed af nysgjerrige Tilskuere, og befandt fig snart
igjen paa Landevejen, som fsrte til Westeras. Her og der
paa de omliggende Bondegaarde nsd han adskillig GjVstfri
hed, hvortil Stakkelen saa hsjlig trcrngte. Ved Ankomsten