Untitled - The Tallest Man

99
lerlidig oprettede Sygehus. Han havde faaet sin
ene Haand afskudt og havde forelsbig bundet et
Stykks Klcede om Slumpen; paa mit Sporgsmaal
om han ikke var saaret andet Steds, svareds han
straks bencegtende. Da jeg imidlertid opdagede
Blod paa hans Skulder, faldt det mig ind at un
dersj?ge hans Hoved ucermere og fandt saa, at hans
venstre Are var fuldstcendig bortrevet. Desuagtetpaa
stod han, at han ikke vidste, ot han var saaret der.
Heldigvis gik jeg ogsaa denne Gang fri af de tatt
om mig pibende Kugler. Et Skud traf min Sabel,
min Frakke og mit Valte blev ogsaa i betydelig
Grad simderflcenget; men mcerklig nok gik mit Le
geme fri, uagtet havde vceret mig ncer
mange Gange.
Ved samme Leilighed gjorde jeg to Fanger,
der godvillig fulgte mig; det var to Negere. Langt
fra at vise nogen Bedrevelse over en Skjcrbne, der
vilde forekommet enhver anden HM ulykkelig, var
de heller inderlig glade og sornsiede ved at komme
indenfor vor Lime'. Elaveriels Forbandelse havde
Icenge nok hvilet over de forte Stakler i Syden,
de var blevne mishandlede og holdt i den dybeste
Nvidenhed, man havde forholdt dem alle mennssse
lige Rettigheder og sat dem i Klasse med de umce
lende Dyr. Det var vel Tanken paa denne Elen
dighed, som bragte dem til, uagtet Fanger, smilende
at ovcrgive sig til det frisindede Norden."
Efler dette Slag begyndte Hansens inderligste