Untitled - The Tallest Man

29
frygtelige Smerter blev nu den fsrgelige Kontrast til hans
for saa lystige Liv. Idet fsrste var han den meste Tid uden
Sands og Samling, og man ncerede en temmelig alvorlig
Frygt for, at hans Liv skulde gaa med; der blev iagttaget
den stsrst mulige Forsigtighed, og ingen andm en Lcrgerne
og Sygepasserne havde Ndgang til ham. Man var scerde'
les ovmcerksom mod ham og ydede ham den venligste og
kjcerligste Pleje, hvad der maaste nerst hans stcerke Natur
havde tilfslge, at han overstod denne voldsomme Rystelse.
Han blev bedre, og tilsidst erholdt enkelte af hans Venner
Tilladelse til at aflaegge ham Bessg. Men det var triste
Stunder for Hansen at ligge der Dage ud og Dage ind i
den lange Tid af flere Maaneder, han, den frie Fugl, maatte
ligge som en Lazarus buisden og lcenket af den virkelig haarde
Sygdom. Efterfom Helbredelsen langsomt skred frem fik han
omsider sidde oppe. Smerterne forlod ham og Lcengslen efter
at komme ud tog til. Kanske disse Vedringens Dage for
voldte ham mer Pine end felve Smertens Vcerste Stunder.
Endelig — efter hvad vi erindrer 10 Maaneders Forlsb —
meddelte Lcegen. ham den glcedelige Underretning, at han nu
kunde forlade Hospitalet som helbredct. Min cerede Lcrser,
tcenk Dig at verre lcenket til Sygelejet i nersten et Aar og
det paa et fremmed Sted, naar Du glcrder Dig i Livet, og
naar Du i en lang Reconvalecensetid har vceret knuget af
Tanken om den langvarige og triste, vel nok nsdvendige,
Indefpcrrren! Dn vil ikte da undres over, at det stcerke
Menneske blev kjed og utaalmodig. Man bliver det som
oftest desvcrrre for langt mindre Tings Skyld.
Saa glad han nu end var ved et flippe ud af Hospi-