Untitled - The Tallest Man

51
les, det dog var bedre end her hjemme. Men naar han faa
erindrede al den Elendighed, han der havde gjennemgaaet, de
mange husvilde Ncrlter, Tsrst og Hunger og dertil den lange,
lange Vej, da gyste han. Vistnok gik der Tampfkibe, men
Fragten var den Gang meget betydelig, og han sjnede heller
ingen Udsigt til at skaffe sig de nsdvendige Rejsepenge. Ofte
faldt det ham ygfaa ind at rejfe til Udlandet og bryde sig
en ny Bane, men hvor skulde Stakkelen uden denne usle,
men dog almcrgtige Mynt. Der kunde ikke Vcere Tale om
at sammenspare noget, da den ringe Fortjeneste, han imellem
kunde skaffe sig, var paa langt ncrr ikke tilstrcrlkelig til at
skaffe ham selv det daglige Brsd. Hansen var nu virkelig
i en meget beklagelsesvcrrdig Stilling. Under den lasede
Trsje og det forssmte Ydre flog der alligevel et Hjerte; han
var jo ogsaa as Naturen vel begavet og i Vesiddelse af sund
Dommekraft og Reflektionsevne, der dobbelt lod ham fole
sin forladte og elendige Tilstand.
Imidlertid befluttede han sig for det fsrste at drage til
Kristiania for om mulig der at faa noget Erhberv. Som
meren var jo nu forhaanden, saa han i al fald ikke behs
vede at frygte for at fryse ihjel, og vcerre end han havde
det i sit Hjem kunde han neppe faa det. Efter flere Dages
mojsom Marsch ankom han endelig til Hovedstaden. Men
desvoerre gaves der heller ikke her nogen bedre Udsigt for
ham. Hvad stulle han nu tåge sig til? Til almindelig Nr
bejdsmand duede han slet ikke, da hans usoedvanlige Legems
bhgning gjorde ham aldeles übekvem dertil. Det var heller
ikke frit for, at hans langvarige Lediggang og Driveri havde
givet ham Ulyst til ret at tåge fat. Hans Ophold i Kristi-