ABSALON tilbage til Afrika... - Peder Skrams Venner

More documents

Recommendations

Info

offentligheden og bevillingsmyndighederne. Samtidig havde man fuldstændig umuliggjort effektiv vedligeholdelse siden 1980, ved at producere mere end 250 forskellige skibstyper. Det økonomiske kollaps betød nu, at vedligehold af alle disse mange forskellige skibe slet ikke var muligt. Stort set al nybygning standsede op igennem halvfemserne. Skibe, fra U-både til hangarskibe, rustede op i havnene, og billederne af oplagte russiske atom U-både der lå og rustede op i Murmansk rystede hele verdenspressen. Samtidig gik næsten hele den sovjetiske Sortehavsflåde over til det selvstændige Ukraine, hvilket sendte chokdønninger igennem den gamle sovjet-flåde. Oversøiske baser i Vietnam og Syrien måtte opgives. Den store base på Krim i Sortehavet blev dog bibeholdt, men som sagt måtte mange admiraler endnu engang bide i kasketskyggen, fordi man måtte lide den tort, at skulle leje basen af den nye stat Ukraine. Bygningen af hangarskibet RIGA af Tiblisi-klassen, på Nikolayev værftet på Krim ved Sortehavet, blev standset. Skibet overgik i ufærdig stand til Ukraine og blev omdøbt VARYAG (senere skæbne beskrives særskilt). Flådens flyvevåben var i 2006 reduceret fra 60.000 mand med 1.100 fly, til 25.000 mand med 250 fly. Kun 156 var kampklar og kun 77 var godkendt til natflyvning. Nedskrivningen af de militære budgetter med 80 procent (i sovjet tiden udgjorde alene flådebudgetterne 20 procent af BNP*). Generaler og admiraler, som mentalt stadig levede i storhedstiden fra 1960-90 kunne overhoved ikke acceptere en eneste omorganisation eller nedjustering. Endelig i 2001 kom forsvarsministeriet med planer om, at justere de væbnede styrker til et niveau der svarede til truslerne, men der er stadig lang vej igen, for mange år frem vil de fleste i det militære hierarki stadig have rødder i Sovjettiden. Planerne om at nå en flåde på højde med US-Navy er fuldstændig frugtesløse, og økonomisk og ressourcemæssigt uopnåelige. Der kunne skrives flere sider om hele denne deroute. Da Vladimir Putin blev præsident efter Jeltsin, så mange frem til en ny oprustning. Økonomien havde efterhånden fået et godt skub fremad, men man blev igen skuffet. Inflation var et ukendt begreb i Sovjettiden, men nu var den en uundgåelig del af Ruslands nye økonomi. Pengene var der simpelt ikke. Putin gjorde dog mange forsøg på at højne moralen blandt personalet, og det så en overgang ud til så småt, at få en hvis virkning, men i august 2000 kom katastrofen. En stor og meget prestigefuld øvelse var sat i gang. En stor styrke formeret omkring hangarskibet KUZNETZOV (ex TBLISI), med en styrke af krydsere og destroyers, samt flere Oscar-klasse angrebs U -både og missil U-både af Typhoon-klassen stod til søs fra Murmansk. Målet var øvelser i Ishavet og det nordlige Atlanterhav, og derefter en forlægning til Middelhavet med anløb i Algier og Syrien. Nu skulle flaget vises. 2 dage efter skete katastrofen. En torpedo ombord på den neddykkede Oscar U-båd KURSK eksploderede under ladning i KURSK 12 ______________________________________ Venneforeningens blad marts 2010
torpedorøret. Eksplosionen bredte sig igennem det meste af båden. Trykskroget blev perforeret 2 steder og båden sank hurtigt ned til ca. 800m. De overlevende 10-12 mand holdt sig i live i ca. et døgn, men forgæves. Der var igen hjælp at få. Den russiske flåde ejede simpelthen ikke bjærgningsfartøjer og udstyr til redning på så dybt vand. Ethvert tilbud om hjælp udefra blev afslået, til trods for, at nordmændene stod parat ikke langt derfra. Putin var på ferie ved Sortehavet og lod ikke høre fra sig i flere dage, uanset at pårørende uafbrudt råbte om hjælp. Admiraler, myndigheder og Putin var som sunket i jorden. Alt var som i de gode gamle dage. ”Sovjetflåden laver ikke fejl”. Endelig gik alvoren op for Putin, men skaden var sket. Effekten ramte flåden som en boomerang og det tog flere år før skandalen havde lagt sig. Kursk blev senere hævet af et hollandsk bjærgningsfirma, og efterfølgende undersøgelser viste, at drivgasserne til torpedoerne var så ustabile, at disse skulle behandles umådelig forsigtigt og 100 procent efter forskrifterne. Besætningen var dog fuldstændig utrænet i både torpedohandling og nødtræning. Da torpedoen eksplodere under ladning i røret, var der hverken lukket vandtæt eller taget andre forholdsregler. Øvelsen som skulle have vist, at Rusland havde rejst sig som en stormagt på verdenshavene, blev en ynkelig fiasko. Den blev dog samtidig en øjenåbner for systemet. Mange af de gamle blev fyret og nye kom til. Planer om at afskaffe værnepligt og gå over til professionelle styrker blev bl.a. forslået, men det var dog for stor en mund- KURSK efter hævningen. fuld for Dumaen, så det blev afslået. Derimod kunne man godt se, at man måtte nedskære antallet af enheder i flåden således, at de passede til målene. I 2004 kom ministeriet frem med en flådeplan der nedskar den russiske flåde til en styrke af mindre fartøjer og u-både der kunne forvare Russiske kyster ud til en afstand af 500km. ”Vi forlader nu de store skibe vi har arvet fra Sovjet og går over til mindre multifleksible fartøjer”, udtalte Admiral of the Fleet Vladimir Kuroyedov. ”Vi vil have de bedste Fregatter og Korvetter i verdenen”. Han udtalte dog samtidigt: ”Vi opgiver dog ikke vores eneste hangarskib Admiral Kuznetsov. Vi har aldrig givet dette så meget som en tanke”. Det viser med al tydelighed, at hangarskibsprogrammet ikke var opgivet. Hvordan disse to programmer skulle udføres på samme tid må henstå til fantasien. Hvis vi fokusere på hans drømme om 4 hangarskibe så skulle de bygges over 20 år, hvilket er fuldstændigt urealistisk. Amerikanerne byggede 10 skibe på 22 år. Det sidste skib USS RONALD REA- GAN blev endog bygget på 30 måneder, men det tog 3 år, at udruste og klargøre det. Alt dette skete dog på velfungerende og erfarne værfter med alle ressourcer til rådighed. Dernæst havde amerikanerne finansieringen på plads. Gennemsnitlig koster det 4 milliarder dollars at bygge et hangarskib. Dertil kommer fly og andet udstyr til yderligere 3 milliarder dollars. Det koster ca. 12 millioner dollars om måneden at holde skibet på søen plus udgifter til mandskab, forsyninger og reparationer. Så kommer nr. 2 skib og nr. 3, o.s.v der skal bygges, men oveni kommer nu driftsudgifterne for det første skib. Fortsæt selv regnestykket. Det er rart at have drømme, men økonomien i Rusland ville aldrig kunne leve op til drømmene. Hvis vi så lige tager et lille kig på flådens stolthed hangarskibet KUZNETSOV. Det har tilbragt det meste af sit liv i havn siden søsætningen i 1989. Sidste større øvelse skulle være i 2000, men KURSK ulykken afbrød det hele og herefter var den i havn til 2004. Man havde ikke penge til at udruste den. I 2003 be- Venneforeningens blad marts 2010 ______________________________________ 13
Page 1 and 2: Nr. 1 marts 2010 13. årgang ABSALO
Page 3 and 4: Redaktionelt Indhold: B ladet du nu
Page 5 and 6: Kære venner. Nyt fra Fonden Siden
Page 7 and 8: Sverdlov-klassen serfronten igangsa
Page 9 and 10: ækkevidde på 2.500km. Disse missi
Page 11: YAG 38 flydækket agter, i lighed m
Page 15 and 16: den og Nordflåden afholder med jæ
Page 17 and 18: HERLUF TROLLE 1978. Brand om bord A
Page 19 and 20: Efter nogen tid begyndte der at kom
Page 21 and 22: ABSALON besøger Valetta på Malta.
Page 23 and 24: Fra sekretærerne og kassereren: De

ABSALON tilbage til Afrika... - Peder Skrams Venner

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?