ABSALON tilbage til Afrika... - Peder Skrams Venner

More documents

Recommendations

Info

Fra 1963 fulgte 14 både af Novemberklassen. Fælles for disse 2 klasser var, at reaktorerne konstant var ”utætte” og de fik derfor øgenavnet ”Enke-maskinerne” grundet de mange tilfælde af sygdom og død blandt besætningerne. Gorshkovs enorme nybygnings-program indkluderede også overfladefartøjer. Man byggede 1956-65 et antal fregatter af ASW* typen: 30 Kola-klasse og 56 Riga-klasse på ca. 700tons. 1959-80 byggedes 36 Krivak-klasse fregatter på 3.650tons med SS-Missiler** og SAM- Misiler***. Dertil kom 270 korvetter af Grishai – Peteya – Mikra og Nanuchka – klasserne, på 600 til 900tons. Efter Skoriklasse destroyerne byggede man en væsentlig større og forbedret destroyertype, Kotlin-klassen. Her var man mere inde på amerikansk design med Flush-dæk for skrogets vedkommende, mens alt opstående var af nyt Sovjetisk design. De var let genkendelige på deres abnormt store elektronik antenner. I alt 27 blev bygget 1955- 57. Alle efterfølgende destroyers voksede ligeledes i størrelse på grund af missiler og elektronik. 18 Kashin-klasse på 4.750tons, 15 Udaloy-klasse på 8.400tons og 18 Sovremenny-klasse på 7.900tons, alle bygget mellem 1972 -92. Samtidig fulgte slag i slag, stadig større og større atomdrevne angrebs u-både, med ca. 50 både af Echo 2-klassen og Charlie-klassen mellem 1967- 80. Man holdt en pause på nogle år, som man benyttede til udvikling af bedre reaktorer og en mere ”dynamisk” skrogform. Fra 1970 gik man så i gang med nye både, og frem til 1983 byggede man 49 Victorklasse og 6 Alfa-klasse angrebs både. Disse både på ca. 5.000 tons havde den største hastighed nogensinde for u-både i neddykket stand. 35 knob for Victor-klassen og hele 45 knob for Alfa-bådene. De Sovjetiske admiraler blev dog samtidigt med alt dette udsat for endnu flere og endnu større chok. *ASW = Anti Submarine Warfare **SS-missiler = Surface to Surface Missiler ***SAM = Surface to Air Missiler ****MIRV=Multible Intercontinental Reentry Vehicle USS GEORGE WASHTINGTON Få år efter USS NAUTILUS søsatte amerikanerne den første atomdrevne U-båd af George Washington-klassen, udrustet med ballistiske Polaris A-1 missiler forsynet med et atom-sprænghoved. Disse missiler kunne affyres mens u-båden forblev neddykket, og missilerne havde en rækkevidde op til 1.800km. Få år efter fulgte Polaris A-2 og senere A-3, med 3 MIRV**** sprænghoveder og en rækkevidde på 4.200km. Et enormt kapløb blev indledt på dette område, med stadig større og mere effektive missiler. I vesten satsede man udelukkende på ballistiske missiler af Polaris-typen. Ialt 41 atomdrevne Polaris ubåde af Franklin og La Fafayette - klasserne, blev bygget 1959- 1964. Hver båd bevæbnet med 16 Polarismissiler (senere ombygget til Poseidon missiler med op til 10 MIRVs). Dette enorme program anses stadig for, at være det hurtigst udviklet og mest komplicerede førstegangsvåben-system nogensinde. Her viste amerikanerne virkelig deres økonomiske og teknologiske styrke. I 1981 begyndte udskiftningen af disse både med de nye både af Ohio-klassen med 24 GPS styrede Trident C-2 missiler med en rækkevidde på 12.000km og op til 16 MIRV sprænghoveder pr. missil. I henhold til nedrustningsaftalerne START II, blev antallet af disse både reduceret til 14 og missilerne må kun udrustes med 8 MIRV pr. missil. Samtidig med missil u-bådene, havde amerikanerne i samme periode udviklet flere klasser af særdeles effektive angrebs u-både. Fra 1955-74 byggede man ca. 70 u-både af Skipjack, Thresher,- og Sturgeon klasserne, og fra 1976-1996 51 både af Los Angeles klassen, på 6.927tons 110m lange og 10m brede. De er udstyret med krydsermissiler af typen Tomahawk-3 med en 8 ______________________________________ Venneforeningens blad marts 2010
ækkevidde på 2.500km. Disse missiler kan udstyres med atom-sprænghoveder. Angrebs U-både og krydsermissiler er ikke omfattet af START aftalerne, så derfor er der frit slag inden for dette område. Fra 1998 blev et nyt program med 18 både af Seawolf klassen igangsat. 9.140tons, 107x12m. Det blev dog kun til 3 både, grundet de enorme udgifter. I stedet igangsattes Virginia programmet med 18 både 7.900tons 110m x10m. De var ca. 300mill. dollars billigere. Det betyder ikke, at de er dårligere. Tværtimod. De er udstyret med pump-jets i stedet for skruer, hvilket gør dem til de mest lydløse u-både i verden. Samtidig er de optiske periskoper erstattet af digitale ”Photonics masts”. Disse master er udstyret med alle former for sensorer som sender signaler til skærme i kommandorummet. Da masten er anbragt i tårnet uden for trykskroget betyder det, at kommandorummet ikke behøver at ligge lige under tårnet. Faren for vandindtrængning ved et periskop er også elimineret. Grunden til, at jeg lige har ”dvælet” lidt ved den amerikanske udvikling af U-både er, at de sammen med hangarskibene udgør de to vigtigste skibstyper, før, under og efter den kolde krig. (Ref. min artikel om Nimitz -klasse hangarskibene). Det er udviklingen og driften af bl.a. sådanne to omkostningstunge og abnormt store våbensystemer, der virkelig sætter samfundsøkonomien på prøve og, som vi har set, udpeger vinderne til sidst. Det viser den enorme økonomiske og teknologiske overlegenhed der må være i vesten. Det skal jo også ses i lyset af, at også flyvevåben og hæren gennemgik de samme processer, og dermed bevirkede, at den kolde krig også blev en økonomisk krig. Alt dette medvirkede til sidst i Sovjet- unionens totale sammenbrud i halvfemserne. Den udvikling amerikanerne og vesten satte i gang i 1959, havde russerne, i længden ikke teknologi og økonomi til at følge, men de prøvede alligevel. Efter chokket med Polaris missilerne prøvede russerne i første omgang, at ombygge nogle ”Whisky-klasse” både med nogle underlige store beholdere, indeholdende 2 Ombygget Whisky-klasse kortrækkende krydsermissiler. I 1960 fik man 6 atomdrevne både udrustet med 6 krydsermissiler også i udvendige beholdere. Krydsermissilerne var mere sårbare (en 40mm kanon på PEDER SKRAM - fregatterne kunne skyde dem ned) og de har meget kortere rækkevidde, typisk 100- 300km. Det betød, at U-båden skulle meget tæt på målet og dermed selv blev meget sårbar, idet U-båden samtidig skulle op til overfladen under affyringen. Først i 1967 var det første SS-N6 ballistiske missil klar til at blive installeret i en Yankee -klasse U-båd, og det havde en rækkevidde på ca.2.000km fra neddykket position. Herefter gik det rimeligt stærkt, 34 Yankee og 46 Delta-klasse både blev bygget mellem 1968 og 1984. De var på 13.500tons 160m lange 12m brede og bevæbnet med 16 Makkeyev SS-N-18 missiler med 3 MIRV på 50KT. I 1983-89 færdiggjorde man 6 både af Typhoon-klassen – verdens største Ubåd: 26.500tons og 172m lang og 25m bred (til sammenligning var det berømte engelske slagskib HMS DREADNOUGHT, 1906-19 på 18.420tons, 161m lang og 25m bred). Det evige spørgsmål var: ”Hvorfor er russiske u-både altid så store”? Den abnorme størrelse af disse både – og andre U-både og skibe skyldtes nogle grundlæggende mangler i russisk teknologi, som man aldrig fik styr på. Russisk elektronik haltede bagud i udvikling, idet man aldrig har haft de samme transistorer og chips til rådighed, som man havde i vesten. Derfor var elektronikken altid af stor volumen. Selvom skibene var store, kunne de alligevel ikke medføre ret mange af disse enormt store missiler. Det er også synligt i de abnormt store radarantenner og lign. Venneforeningens blad marts 2010 ______________________________________ 9
Page 1 and 2: Nr. 1 marts 2010 13. årgang ABSALO
Page 3 and 4: Redaktionelt Indhold: B ladet du nu
Page 5 and 6: Kære venner. Nyt fra Fonden Siden
Page 7: Sverdlov-klassen serfronten igangsa
Page 11 and 12: YAG 38 flydækket agter, i lighed m
Page 13 and 14: torpedorøret. Eksplosionen bredte
Page 15 and 16: den og Nordflåden afholder med jæ
Page 17 and 18: HERLUF TROLLE 1978. Brand om bord A
Page 19 and 20: Efter nogen tid begyndte der at kom
Page 21 and 22: ABSALON besøger Valetta på Malta.
Page 23 and 24: Fra sekretærerne og kassereren: De

ABSALON tilbage til Afrika... - Peder Skrams Venner

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?