Rotter - Naturstyrelsen

40
søge efter føde, når der er mest fred og ro. Rotter i etablerede
kolonier anvender oftest faste stier eller veksler mellem
redepladser og ædested. Vekslerne fi ndes mest på skjulte steder
og/eller langs med lodrette genstande, vægge og mure.
Rotterne markerer deres område og veksler med urin, sekret
og ekskrementer, der kan indeholde mange forskellige sygdomsfremkaldende
bakterier, og dette øger naturligvis smittefaren.
Rotterne kan tilbringe hele livet i samme bygning, hvis føde-
og redemulighederne er til stede. Er det nødvendigt, kan de
dog tilbagelægge mere end 1 km på en nat for at fi nde føde.
Unge rotter, der forlader deres koloni, kan bevæge sig langt,
før de slår sig ned. Massevandringer forekommer som regel
ved brand, kraftige oprydninger, saneringer eller andre ”katastrofer”.
Begge rottearter fouragerer normalt om natten. Husrotten
lever overvejende af planteføde, mens den brune rotte er
mindre konservativ i sit fødevalg, og den er stort set altædende.
Den foretrækker dog kornprodukter. Begge rottearter
konsumerer dagligt en fødemængde, f.eks. kornprodukter,
svarende til ca.10% af kropsvægten, d.v.s. 25-30 g
hos voksne dyr.
Rotten - specielt den brune rotte - er på den ene side utroligt
nysgerrig og på den anden side ekstremt mistroisk. Den
undgår alt nyt (f.eks. en fælde eller en bunke rottegift), og
det kan vare op til en halv snes dage, før den vænner sig til
en ny genstand i de vante omgivelser. Et forhold, der er af
stor betydning for bekæmpelsesstrategien. Rotter er i øvrigt
i stand til at forbinde virkning med årsag: Har de smagt forsigtigt
på et nyt fødeemne eller gift, der giver ubehagelige
symptomer, indenfor 6-7 timer, holder de sig senere hen fra
stoffer med samme lugt og smag. Dette er et forhold, der i
høj grad er med til at vanskeliggøre bekæmpelsen af rotter.
Rotter og andre gnavere er renlige dyr, der ustandselig slikker
og rengør pels, hale og poter. Dette kan udnyttes i bekæmpelsen
ved at bruge trædegift.