Rotter - Naturstyrelsen

14 Aktive stoffer
Især i rottebekæmpelsen er det af stor betydning, om et kemisk
bekæmpelsesmiddel er langsomt eller hurtigt i sin virkning.
Hurtigt virkende midler, d.v.s. midler, der giver forgiftningssymptomer
indenfor 5-7 timer, virker generelt dårligere
end de langsomt virkende. Rotter, der har overlevet
små doser af et hurtigt virkende middel, vil ikke siden kunne
bekæmpes med den samme type præparat. For at få rotter
til at æde en tilstrækkelig stor dosis (dødelig) i første omgang,
er det som regel nødvendigt at lokkefodre med et ugiftigt
foder på samme sted i 4-5 dage, før den hurtigt virkende
(akutte) gift udlægges (mus er normalt langt lettere at bekæmpe,
og lokkefodring er ikke nødvendig). Der bruges ikke
hurtigt virkende bekæmpelsesmidler i den kommunale rottebekæmpelse,
idet der for øjeblikket ikke er nogen godkendt.
14.1 Antikoagulanter
På det danske marked er der for tiden derfor kun antikoagulanter.
Dette er fællesbetegnelsen for en lang række stoffer,
der enten er kumarin-derivater eller indandion-forbindelser.
De virker alle ved, at de hindrer leveren i at danne stoffet
prothrombin, der er nødvendigt for blodets normale størkningsevne.
De er meget langsomme i virkning, idet symptomer
på forgiftning først optræder efter 4-6 dages forløb.
Lokkefodring er derfor unødvendig. Giftvirkningen er meget
større ved gentagne doser end ved en enkelt, stor dosis.
Antikoagulanter er farlige for alle pattedyr og fugle.
Koncentrationen af det aktive stof kan holdes meget lav i ædegiftene.
De fl este midler er mere effektive over for brune rotter
end over for husrotter (og mus). Vitamin K 1 er, hvis den
gives i tide, en meget effektiv modgift. Har f.eks. hunde og
katte indtaget rottegift, kan deres liv ofte reddes, hvis man
69