Rotter - Naturstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

om erhvervsmæssig dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. 12) Tagnedløb bør udmunde under kloakrist eller kloakdæksel, eller det bør forneden være forsynet med en tragt, som slutter tæt til rist. Hvor tagnedløb ikke har tilslutning til kloak eller dræn, men udmunder frit, kan åbningen kræves sikret med trådnet, rist el.lign. 13) Udmugningskanaler bør ved mundingen være sikret med klap eller anden form for tætsluttende jernplade, eller være konstrueret således, at rotter ikke kan trænge ind i bygningen gennem kanalens åbning. Også trækstationer m.v. bør være forsvarligt rottesikrede. 14) Udmugningskanaler skal være intakte, og også i stalde bør inspektionslemmene være sikret effektivt med jernplade eller betonfl iser, således at rotter ikke derfra kan komme ind i stalden. 15) Korn og foderstoffer bør så vidt muligt opbevares utilgængeligt for rotter. Ved plansiloer etc. bør utilgængelige hulrum så vidt muligt undgås. 16) Fodersiloer bør være bygget af rottesikre materialer, eller de kan kræves sikret ved hjælp af galvaniseret trådnet el.lign. Foderautomater bør sikres bedst muligt mod rotter med låg eller trådnet. 17) Hønsegårde, hønsehuse, dueslag, kaninbure og andre dyrestalde kan kræves rottesikret, som beskrevet under punkterne 1-12. Foder skal opbevares i rottesikre beholdere. Hønsehuse, dueslag og andre dyrestalde, der ikke kan rottesikres, som beskrevet under punkt 1, bør hæves mindst 35 cm over jorden. 18) Brædder, stolper, tagplader el.lign. materialer bør klodses op over jorden og ligge frit fra mur, vægge eller hegn. 19) Træer, buske og espaliervækster, der vokser op til eller op ad murværk til staldbygninger, skure etc. skal beskæres eller fjernes, da rotterne ofte benytter disse vækster 59
60 til at trænge ind i bygninger og tagkonstruktioner. Tagnedløb kan forsynes med metalkraver, og en ru mur kan sikres ved, at der påføres en 30 cm bred stribe glat maling i ca. 1 meters højde. I vinkler mellem sammenbyggede bygninger kan der opsættes trekantede galvaniserede plader. 20) Jorden omkring bygningerne bør holdes ren for ukrudt, helst i et fl ere meter bredt bælte, så man let kan se eventuelle rottehuller i jorden eller anden aktivitet af rotter. 21) De nye løsdriftstalde er i sagens natur vanskelige at rottesikre fornuftigt. Man må først og fremmest sørge for, at de bygningsmæssigt set er af en ordentlig kvalitet og konstrueret med så få hulrum som muligt. Rotteangreb i løsdriftstalde forebygges bedst ved, at der befi nder sig så få rotter i omgivelserne som overhovedet muligt. Dette indebærer, at alternative skjulesteder og alternative fødekilder omkring staldene skal begrænses mest muligt. Tilsvarende gælder for så vidt også stalde lavet af halmballer, stalde med økologiske fjerkræproduktion og de meget benyttede ensilagestakke til helsæd, idet de alle strukturelt er meget vanskelige at rottesikre på fornuftig vis. 22) Produktioner af frilandsgrise kan være svære at rottesikre fuldstændigt. Farehytterne til søerne står direkte på marken og kan være tilholdssteder for rotter såvel inde i hytterne som omkring dem. Anvendes der halmballer til indhegning af grisene, kan dette tillige skabe rotteproblemer. Eventuelle markstakke med udmuget halm fra hytterne bør undgås. Også vandtrugene på markerne kan tiltrække rottebestande. Det er derfor vigtigt, at alle sådanne steder inddrages i undersøgelsen på ejendommen, og at skjulesteder for rotterne omkring hytter, foder- og vandtrug begrænses mest mulig. For at forhindre rotterne i at etablere sig i et område med frilandsgrise, er det vigtigt at foretage hyppig fl ytning af hytterne samt jævnlig udmugning og omhyggelig rengøring af farehytterne.
Page 1 and 2:
Rotter Vejledning Nr. 1 2005
Page 4 and 5:
Indhold 1 INDLEDNING ..............
Page 6:
13 BEKÆMPELSE AF ROTTER MED KEMISK
Page 9 and 10: 8 På grund af rotternes eneståend
Page 11 and 12: 10 I miljøbeskyttelsesloven står
Page 13 and 14: Fig. 1. Nej! Der er ingen grund til
Page 15 and 16: 14 sen mindst to gange årligt orie
Page 17 and 18: 16 sens § 7, stk.2. Bekæmpelse af
Page 19 and 20: 18 have såvel i relation til målg
Page 21 and 22: 20 man kan hente råd og vejledning
Page 23 and 24: 22 ved, at ikke benyttede dele af e
Page 25 and 26: 24 Autorisation opnås herefter, n
Page 27 and 28: 26 4.9 Kommunalbestyrelsens informa
Page 29 and 30: Fig. 2. Det er vigtigt, at borgerne
Page 32 and 33: 5 Grundejerens forpligtelser For at
Page 34 and 35: 6 Bekæmpelsesfi rmaets forpligtels
Page 36: 7 Miljøstyrelsens konsulent i rott
Page 39 and 40: 38 Husrotten vejer som voksen 100-2
Page 41 and 42: 40 søge efter føde, når der er m
Page 43 and 44: 42 Figur 6. Ekskrementer af husrott
Page 45 and 46: 44 9.4 Gnavspor Figur 7. Fodspor af
Page 47 and 48: 46 Figur 8. Rotteunge og voksen hus
Page 50 and 51: 10 Bekæmpelsesmetoder ved rottetil
Page 52 and 53: 10.3 Rotter under gulvet Rotter kan
Page 54 and 55: 11 Rottesikring og renholdelse i by
Page 56 and 57: 10) Brændestabler, brædder, stolp
Page 58 and 59: 12 Rottesikring og renholdelse i la
Page 62 and 63: Fig. 10. Rotter er endnu hyppige g
Page 64 and 65: har adgang. Giver fodringen problem
Page 66 and 67: 13 Bekæmpelse af rotter med kemisk
Page 68: 13.1.1 Ædegifte Lokkemidlet er som
Page 71 and 72: 70 med det samme opdager uheldet og
Page 73 and 74: 72 coum, brodifacoum, fl ocoumafen
Page 76 and 77: 15 Oversigt over div. tryksager, pj
Page 78 and 79: 16 Kontrakt vedrørende rottebekæm
Page 80 and 81: grundejeren. Er denne ikke til sted
Page 82 and 83: 3.0 DIVERSE BESTEMMELSER. 3.1 Indbe
Page 84 and 85: Virksomheder…………………
Page 86 and 87: 17 Bekendtgørelse om bekæmpelse a
Page 88 and 89: §15. Miljøstyrelsens afgørelser
Page 90 and 91: Vejledning fra Miljøstyrelsen (Env
show all

Rotter - Naturstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?