Rotter - Naturstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

14 Aktive stoffer Især i rottebekæmpelsen er det af stor betydning, om et kemisk bekæmpelsesmiddel er langsomt eller hurtigt i sin virkning. Hurtigt virkende midler, d.v.s. midler, der giver forgiftningssymptomer indenfor 5-7 timer, virker generelt dårligere end de langsomt virkende. <strong>Rotter</strong>, der har overlevet små doser af et hurtigt virkende middel, vil ikke siden kunne bekæmpes med den samme type præparat. For at få rotter til at æde en tilstrækkelig stor dosis (dødelig) i første omgang, er det som regel nødvendigt at lokkefodre med et ugiftigt foder på samme sted i 4-5 dage, før den hurtigt virkende (akutte) gift udlægges (mus er normalt langt lettere at bekæmpe, og lokkefodring er ikke nødvendig). Der bruges ikke hurtigt virkende bekæmpelsesmidler i den kommunale rottebekæmpelse, idet der for øjeblikket ikke er nogen godkendt. 14.1 Antikoagulanter På det danske marked er der for tiden derfor kun antikoagulanter. Dette er fællesbetegnelsen for en lang række stoffer, der enten er kumarin-derivater eller indandion-forbindelser. De virker alle ved, at de hindrer leveren i at danne stoffet prothrombin, der er nødvendigt for blodets normale størkningsevne. De er meget langsomme i virkning, idet symptomer på forgiftning først optræder efter 4-6 dages forløb. Lokkefodring er derfor unødvendig. Giftvirkningen er meget større ved gentagne doser end ved en enkelt, stor dosis. Antikoagulanter er farlige for alle pattedyr og fugle. Koncentrationen af det aktive stof kan holdes meget lav i ædegiftene. De fl este midler er mere effektive over for brune rotter end over for husrotter (og mus). Vitamin K 1 er, hvis den gives i tide, en meget effektiv modgift. Har f.eks. hunde og katte indtaget rottegift, kan deres liv ofte reddes, hvis man 69
70 med det samme opdager uheldet og kan få dyret til at brække giften op samtidig med, at man giver K-vitamin. Den først anvendte antikoagulant var Warfarin. Den har siden 1994 været forbudt i Danmark. Der er nu følgende antikoagulanter på det danske marked: 14.1.1 Coumatetralyl Hører sammen med warfarin til første generation af antikoagulanterne. Er formuleret som ædegift, som trædegift og som drikkegift. Er lidt mere kraftig i sin virkning end warfarin, og er i nogen grad effektiv over for warfarin-resistente brune rotter. Kun effektiv i fl ere doser. Accepteres noget bedre end warfarin. Ikke ret effektiv over for husrotte (og mus). Akut giftighed (LD50: 16,5 mg/kg). Der er nu en del resistens mod midlet i Danmark. 14.1.2 Bromadiolon I øjeblikket den mest benyttede antikoagulant. Er formuleret som ædegift og trædegift. Effektiv i enkelt dosis over for begge rottearter (og mus). Stor akut giftighed (LD50: 1,1 mg/kg). Resistens registreret i færre kommuner end for coumateralyl. 14.1.3 Difenacoum (handelsnavn: Ratak) Ædegift (pellets, pasta), meget effektiv over for begge rottearter (og mus). Kraftig virkning - også i enkeltdosis. Stor akut giftighed (LD50: 1,8 mg/kg). Resistens registreret i færre kommuner end for bromadiolon. 14.1.4 Brodifacoum (handelsnavn: Klerat) Ædegift (pellets), pasta og blok. Meget kraftigt virkende med meget høj akut giftighed (LD50: 0,25-0,40 mg/kg). Meget effektiv over for de fl este gnaverarter i enkelt dosis.
Page 1 and 2:
Rotter Vejledning Nr. 1 2005
Page 4 and 5:
Indhold 1 INDLEDNING ..............
Page 6:
13 BEKÆMPELSE AF ROTTER MED KEMISK
Page 9 and 10:
8 På grund af rotternes eneståend
Page 11 and 12:
10 I miljøbeskyttelsesloven står
Page 13 and 14:
Fig. 1. Nej! Der er ingen grund til
Page 15 and 16:
14 sen mindst to gange årligt orie
Page 17 and 18:
16 sens § 7, stk.2. Bekæmpelse af
Page 19 and 20: 18 have såvel i relation til målg
Page 21 and 22: 20 man kan hente råd og vejledning
Page 23 and 24: 22 ved, at ikke benyttede dele af e
Page 25 and 26: 24 Autorisation opnås herefter, n
Page 27 and 28: 26 4.9 Kommunalbestyrelsens informa
Page 29 and 30: Fig. 2. Det er vigtigt, at borgerne
Page 32 and 33: 5 Grundejerens forpligtelser For at
Page 34 and 35: 6 Bekæmpelsesfi rmaets forpligtels
Page 36: 7 Miljøstyrelsens konsulent i rott
Page 39 and 40: 38 Husrotten vejer som voksen 100-2
Page 41 and 42: 40 søge efter føde, når der er m
Page 43 and 44: 42 Figur 6. Ekskrementer af husrott
Page 45 and 46: 44 9.4 Gnavspor Figur 7. Fodspor af
Page 47 and 48: 46 Figur 8. Rotteunge og voksen hus
Page 50 and 51: 10 Bekæmpelsesmetoder ved rottetil
Page 52 and 53: 10.3 Rotter under gulvet Rotter kan
Page 54 and 55: 11 Rottesikring og renholdelse i by
Page 56 and 57: 10) Brændestabler, brædder, stolp
Page 58 and 59: 12 Rottesikring og renholdelse i la
Page 60 and 61: om erhvervsmæssig dyrehold, husdyr
Page 62 and 63: Fig. 10. Rotter er endnu hyppige g
Page 64 and 65: har adgang. Giver fodringen problem
Page 66 and 67: 13 Bekæmpelse af rotter med kemisk
Page 68: 13.1.1 Ædegifte Lokkemidlet er som
Page 73 and 74: 72 coum, brodifacoum, fl ocoumafen
Page 76 and 77: 15 Oversigt over div. tryksager, pj
Page 78 and 79: 16 Kontrakt vedrørende rottebekæm
Page 80 and 81: grundejeren. Er denne ikke til sted
Page 82 and 83: 3.0 DIVERSE BESTEMMELSER. 3.1 Indbe
Page 84 and 85: Virksomheder…………………
Page 86 and 87: 17 Bekendtgørelse om bekæmpelse a
Page 88 and 89: §15. Miljøstyrelsens afgørelser
Page 90 and 91: Vejledning fra Miljøstyrelsen (Env
show all

Rotter - Naturstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?