Rotter - Naturstyrelsen

72
coum, brodifacoum, fl ocoumafen og difethialon har gradvis
vundet indpas i mange lande, netop på grund af resistensen
mod de ældre typer, men f.eks. bromadiolon er ikke engang
i dobbelt (0,01%) styrke tilstrækkeligt effektivt overfor mange
danske rottebestande.
Difenacoum kan derimod stadigt anvendes med godt resultat
de fl este steder, selv om der også i mindre omfang er
konstateret resistens mod dette middel. Brodifacoum, difethialon
og fl ocoumafen har endnu ikke givet anledning til
resistensudvikling i Danmark.
Som det fremgår af det foregående afsnit er der i Danmark
kun godkendt antikoagulanter som kemiske rottebekæmpelsesmidler
og kun med 6 forskellige aktivstoffer. Der er i øjeblikket
som sagt mere eller mindre resistens mod coumatetralyl,
bromadiolon og difenacoum, der repræsenterer en stigende
styrkerækkefølge. De 3 resterende aktivstoffer, brodifacoum,
difethialon og fl ocoumafen, opfattes i styrke i øjeblikket
som sideordnede.
14.3 Strategi for anvendelse af antikoagulanter
Inden for overskuelig fremtid er der ikke nye aktive stoffer
på vej til rottebekæmpelsen. For at gøre resistensudviklingen
så langsom som mulig har Miljøstyrelsen i samarbejde med
Skadedyrlaboratoriet (Afdelingen for Plantebeskyttelse og
Skadedyr, Danmarks Jordbrugsforskning) derfor vedtaget
en resistensstrategi, der anbefales til alle danske kommuner.
Strategien går i sin enkelhed ud på, at man altid anvender
det eller de svageste bekæmpelsesmidler. Har man ingen resistens,
kan man uden problemer anvende coumatetralyl. I
øjeblikket kan coumatetralyl således anvendes i ca. 2 / 3 af de
danske kommuner. Skulle der senere opstå resistens mod
denne antikoagulant, kan man gå til det næste middel i rækken,
nemlig bromadiolon. Når der endnu senere registreres
problemer med dette middel, er det næste trin igen således
difenacoum.
Udover at forsinke selve resistensudviklingen er strategien
også helt i overensstemmelse med samfundets generelle ønske
om at bruge det svageste kemiske middel til at løse et