Rotter - Naturstyrelsen

13.1.1 Ædegifte
Lokkemidlet er som nævnt oftest et kornprodukt, og især
havregryn af god kvalitet har vist sig at være velegnede.
Giftkoncentrationen holdes så lav som muligt, dels for at
nedsætte risikoen for uønskede forgiftninger, og dels for at
gøre smagen mindre afskrækkende for rotterne.
Ædegifte skal anbringes i særlige foderkasser, især for at nedsætte
risikoen for at giften bliver spredt eller ædt af andre dyr,
men også fordi rotterne her uforstyrret kan æde af giften.
Anvendes blokke bør de fastgøres i foderkasserne for at forhindre,
at rotterne løber væk med giftblokken. Som hovedregel
udlægges til rotter få, men store portioner, mens mus skal
have mange og små. De stærkeste af 2. generations rottebekæmpelsesmidlerne
kan dog med fordel også udlægges med
mange og små depoter, såkaldt intervaludlægning. Såfremt
denne udlægningsstrategi skal benyttes, vil den i så tilfælde
være beskrevet nærmere i brugsanvisningen for bekæmpelsesmidlet.
13.1.2 Trædegifte
Disse udstrøs på steder, hvor rotterne regelmæssigt færdes,
eller pumpes ind i deres gangsystemer med en pudderblæser.
Da en del trædegift kan transporteres i rotternes pels og
poter, er der en vis risiko for forurening af foder og fødevarer
i nærheden. Det skal derfor ikke anvendes i forrådsrum
m.v. eller i lagre med foderstoffer eller fødevarer. Da koncentrationen
i trædegifte som sagt er væsentligt højere end i
ædegifte, bør man være ekstra forsigtig ved udlægningen.
Trædegifte kan være mærket ”Meget giftig”. Dette betyder,
at midlet ikke må benyttes, medmindre brugeren har gennemgået
et specielt giftkursus arrangeret af Miljøstyrelsen.
13.1.3 Drikkegifte
Lokkemidlet er vand, men ofte er der tilsat op til 5% sukker.
Ved opsætning af giften gælder de samme, praktiske regler
som for ædegiftene. Man må dog huske, at koncentrationen
stiger efterhånden, som vandet fordamper, og midlet derved
bliver både mere farligt (for andre dyr) og mindre tillokkende
for rotterne. Drikkegifte er især anvendelige over for den
brune rotte.
67