Rotter - Naturstyrelsen

1 Indledning
I årtusinder har mennesket søgt at bekæmpe skadelige gnavere,
og her har især rotterne være plagsomme. De æder eller
forurener vores fødevarer, æder husdyrenes foder, ødelægger
vores bygninger og - ikke mindst - overfører sygdomme
til både mennesker og husdyr.
Indtil for hundrede år siden var bekæmpelsen som oftest
den enkeltes ret håbløse kamp. På grund af den spredte indsats
og rotternes biologiske færdigheder - herunder deres
formidable formeringsevne - var resultaterne som regel
skuffende: Snart var rotterne som oftest lige så talrige som
før bekæmpelsen.
I slutningen af det 19. århundrede var der verden over – inspireret
af ideer fra Danmark - imidlertid en voksende erkendelse
af, at bekæmpelsen af rotter krævede en vis form
for systematik og organisation. Tanker, der stadig har sin
gyldighed. Følgen blev, at mange lande fi k love om rottebekæmpelse,
f.eks. fi k Danmark sin første lov om udryddelse
af rotter i 1907, og siden er andre love fulgt efter.
Den moderne rottebekæmpelse bygger hovedsageligt på den
biologiske forskning, der er udført efter 1940.
Rottebekæmpelse er i udpræget grad anvendt økologi. Det
er derfor vigtigt, at personer, der tager sig af den praktiske
bekæmpelse, har et grundigt kendskab til rotternes biologi
og økologi. Herved vil de bedre være i stand til at vælge de
rette bekæmpelsesmetoder.
Bekæmpelse af rotter kræver en omhyggelig planlægning -
både på det administrative og på det praktiske plan, og man
må tage hensyn til alle aspekter af rotternes biologi og økologi.
En effektiv bekæmpelse bør foretages af hele bestande
og ikke blot som en udryddelse af enkeltindivider.
Derudover vil det ofte være nødvendigt at foretage bekæmpelsen
i større, sammenhængende geografi ske områder.
7