den pædagogiske læreplan for Charlottehøj ... - Dagtilbud-Aarhus

Den pædagogiske Læreplan 2011-2012
Dagtilbudsloven skal udarbejde for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år
til barnets skolestart.
Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for
følgende temaer:
1) Alsidig personlig udvikling, 2) Sociale kompetencer, 3) Sproglig udvikling., 4) Krop og bevægelse,
5) Naturen og naturfænomener, 6) Kulturelle udtryksformer og værdier.
Det er et lovkrav, at den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og
aktiviteter, de iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres. Vi vil i det følgende
beskrive vore mål for de 6 læreplanstemaer, samt skitsere tiltag og opmærksomhedsfelter i den
pædagogiske praksis, som leder os hen mod målene. Måden vi vil evaluere de 6 læreplanstemaer
vil samlet blive beskrevet i et fælles evalueringsafsnit.
1. Alsidig personlig udvikling:
Den alsidige personlige udvikling er grundlaget for alt andet i børns liv. Som barn i dagtilbuddet
Charlottehøj er man vigtig, fordi man er den, man er. Alle børn skal ses hver dag, og alle børn er
vigtige for fællesskabet. Det børn gør, er meningsfyldt for dem. Børn skaber betydning i deres eget
liv og hverdag. Derfor er det vigtigt for os at være nysgerrige på børneperspektivet: Hvorfor gør
de det, de gør? Vores lydhørhed og medleven er en forudsætning for barnets personlige udvikling.
Vi vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer vi os i barnets eget engagement i verden.
Det er vores mål, at det enkelte barn:
- Får følelsen af ”at høre til.”
- Udvikler selvværd og selvtillid.
- Lærer at give udtryk for sine følelser.
- Lærer at lege.
- Udvikler nysgerrighed og undren.

Får følelsen af at høre til:
For at barnet får følelsen af at høre til fra starten, er det første vi gør, når et barn starter i
dagtilbuddet Charlottehøj, at skabe den basale tillid og tryghed for barnet. Der er en voksen, der
er nysgerrig efter, hvad barnet interesser sig for. Udfordringen er at finde ud af, hvordan vi fanger
lige det her barn. Alle har lov til at have sin måde at komme ind i dagtilbuddet på: Nogen skal
holdes i hånden et halvt år, og andre slipper hånden efter et kvarter. Vi voksne har ansvaret for, at
barnet og dets forældre føles sig velkomne og bliver ført ind i hverdagens liv og virke. Når barnet
er klar, udvider vi barnets cirkler ved at skabe legerelationer. Det gør vi ved at lege med i legen.
Udvikler selvværd og selvtillid:
Vi skelner mellem selvværd og selvtillid. At udvikle selvværd betyder at udvikle en grundlæggende
følelse af, at ”jeg er lige præcis som jeg skal være”. Børn, der har den grundantagelse i sig, er
børn, der bliver set, som dem, de er. Et barn udvikler selvværd, når de voksne tager ansvar for
relationen. Barnets selvværd dannes, når den voksne er nærværende, er ærlig og tør sætte sig selv i
spil og både viser: ”Jeg lytter og jeg gider dig”. Det handler om at sige ja til et barn, i stedet for
nej. Vi viser barnet, at det er ok at være træt, ked af det, meget glad, nysgerrig osv. Vi viser
barnet, at det som menneske har betydning og skaber glæde: Vi viser børnene, at vi kan lide dem,
også uden de slev skal komme og bede om det. Vi er opmærksomme på, hvad barnets intention er
og anerkender den.
Selvtillid er knyttet til at mestre noget. Børnenes selvtillid er knyttet til alle de færdigheder, de skal
have. ”Se hvad jeg kan,” siger børn. Vi kommenterer, når barnet kan noget, og vi roser det og viser
det næste skridt. Når voksne træder tilbage og giver plads udvikler børnene mod, hvilket øger
deres selvtillid. Børn kan slet ikke lade være med at udfordre sig selv og udforske deres verden.
Når de gør det, udvikler de færdigheder. I den forbindelse er vores opgave ofte at træde tilbage
og være en tryg base, som støtter barnet; f.eks. blot ved øjenkontakt.
Lærer at give udtryk for sine følelser:
Vi understøtter børnene i at give udtryk for deres følelser. Vi mener, det er vigtigt at vise barnet, at
vi har registreret, hvad det føler og hørt, hvad det giver udtryk for. Den voksnes registrering og
benævnelse af hele barnets følelsesliv er et særdeles vigtigt pædagogisk redskab til, at barnet

lærer sig selv og sine omgivelser at kende. I forhold til vuggestuebørnene, som endnu ikke har
udviklet verbalt sprog, sætter vi ord på de følelser, vi kan se, barnet udtrykker med krop og lyd. Vi
viser alle børn – både små og store, at sproget kan klare mange ting og f.eks. kan være et
alternativ til at slå. Vi siger: ”Sig hold op – jeg vil ikke have det.” Vi fortæller børnene, at det er ok
at fortælle, at man er begejstret, og det er også ok at sige: ”Nej, det vil jeg ikke have”.
Nogle børn er mere stille og tilbagetrukne og har svært ved at give udtryk for, hvad de føler. Børn,
der er usikre eller utydelige i deres kontakt til omverden, har brug for at de voksne tolker deres
udtryk og adfærd og beskriver den over for andre børn; og også over for barnets selv: ”Jeg tror du
sidder helt stille, fordi du blev lidt forskrækket over…”
For andre børn er det modsat; at de kan blive så overvældede af følelser, at de slet ikke kan give
udtryk for, hvad de føler; men i stedet bliver udadreagerende og f.eks. råber og slår. Vi hjælper
børnene med at sætte ord på deres følelser: ”Jeg tror, du kom til at slå, fordi du bare var så vred
over…”
At kunne mærke og give udtryk for følelser er en forudsætning for at kunne passe på sig selv og sin
integritet. Vi skal vise børnene, hvordan man kan sige til og fra, hvordan man sætter grænser for
selv.; og samtidig tager vare på andre.
Ved at hjælper børnene til at forstå hinandens følelser og intentioner, hjælper vi dem med at udvikle
empati.
Lærer at lege:
Vi voksne leger selv med, og vi tager legen alvorligt. Vi skaber lege for dem, der har svært ved at
indgå i legerelationer. Vi understøtter udviklingen af legekoden ved at komme med forskellige
forslag: ”Kan Peter være naboen?” Børn er ikke automatisk gode til at lege, bare fordi de er børn.
Vi skal bruge tid på at være rollemodeller i legen, vise hvordan man gør og give inspiration og
bruge tid på at gøre de børn, der ikke er så attraktive i legesammenhænge, mere attraktive for de
andre børn.
Udvikler nysgerrighed og undren:
Nysgerrighed og undren er én af de vigtigste forudsætninger for læring: Vi undrer os højlydt: Hvor
mange ben har en edderkop? Hvad mon kan flyde? Hvad sker der, når vi tager is ind i varmt vand?

Vi ser, når børnene er optagede og undrer sig og prøver at følge de retninger, deres nysgerrighed
bevæger sig.
2: Sociale kompetencer:
Børn spejler sig i voksne og andre børn og giver respons til hinanden. Ved at deltage i sociale
fællesskaber lærer børnene af hinanden og om sig selv i et fællesskab. Det vigtigste for et barn er
at høre til, være en del af gruppen, og være ligesom de andre. Ingen kan udvikle sig uden
fællesskab. En af styrkerne i en daginstitution er netop at kunne tilbyde et fællesskab – en social
arena.
Vi voksne kan støtte op om børnene ved at anerkende dem; vise dem, at de er set, hørt, accepteret
og forstået – men ikke som den første hver gang. Børnenes samvær skal støttes og fremmes både i
vuggestuen og i børnehaven. Vores erfaring er, at mange børn er rigtig gode til at aflæse deres
omgivelser. De er opmærksomme, kigger på de andre børn og foretager sig sjældent noget, der
bliver misforstået af andre. Disse børn mestrer en høj grad af empati. Men der er også børn, som
kan have svært ved at aflæse de andre børn, svært ved at afkode, hvilken situation, de befinder sig
af – og hvad den kræver af dem. Det kan der være forskellige årsager til: Måske er de så
optagede af deres egen aktivitet, at de ikke registrerer omgivelserne, måske kan de have svært
ved at tolke de andre børns mimik og bevægelser og bruger derfor ikke megen tid på at
undersøge betydningen af dette. Vi voksne skal sørge for, at alle børn får mulighed for at danne
gode relationer med andre børn.
Man skal opleve glæde, man skal kunne grine sammen og have det sjovt sammen og jo ældre man
bliver, skal man også kunne grine lidt af sig selv. Fællesskab er væren, leg og latter. Men man kan
ikke deltage i et socialt fællesskab uden at komme i konflikt. Et tema i et børneliv er at indgå i
relationer og opleve de første venskaber, men også at opleve at blive uvenner.
Det er vores mål at, det enkelte barn:
- Udvikler evnen til at indgå i relationer og venskaber med andre.
- Lærer at hjælpe og trøste hinanden.
- Udvikler rummelighed og tålmodighed, så de kan vente på tur og udsætte egne
behov.
- Lærer at sidde stille og lytte.

- Lærer at håndtere konflikter og afvisninger.
Udvikler evnen til at indgå i relationer og venskaber med andre.
De børn, som har let ved at aflæse omgivelserne, er som oftest også de børn, for hvem det ikke er
svært at danne relationer og venskaber med de andre børn. De danner venskaber på kryds og
tværs, deres samvær er ikke præget af mange konflikter, og har de konflikter, er det let at løse
med trøst og et lille skub ud i verden igen. Når børnene leger godt sammen, skal vi ikke ”blande” os.
Her er vigtigt, at vi har øje for ikke at afbryde legen; og det er også vigtigt at sørge for, at andre
børn ikke afbryder eller ødelægger legen.
Vi holder altid øje med, om alle har en relation til nogen. Vi gøder jorden for nye venskaber. Hvis vi
ser nogle, vi tror, kan få noget godt sammen, tager vi f.eks. på tur ud og opleve noget for at hjælpe
dem til at få øjnene op for hinanden.
De børn, som har det sværere ved at aflæse deres omgivelser og finde ud af, hvad de skal byde
ind med i de forskellige situationer, har brug for en ekstraordinær pædagogisk indsats; hvor vi
skaber nogle tætte situationer, hvor den voksne eksempelvis går fra med to eller tre børn og sætter
nogle tydelige rammer op for legen. Den voksne har i sådan en situation meget større mulighed for
at skabe gode relationer mellem børnene. Det er vigtigt, at den voksne markerer, når det
registreres, at et barn overskrider et andet barns grænser. Det markeres f.eks. ved at sige: ”Det vil
jeg ikke have,” og der sættes ord på, hvad det gør ved det andet barn: F.eks. ”Hun bliver bange,
når du hiver den hårdt ud af hånden på hende.” Samtidig sættes der ord på det barns initiativ, som
kom til at overskride det andet barns grænser: ”Han tog den fra dig, fordi han gerne ville vise dig,
hvad man også kan med den.” Det er vigtigt, at vi vedvarende arbejder på, at alle børns
erfaringer med at deltage i børnefællesskaber bliver positive.
Lærer at hjælpe og trøste hinanden:
Vi har den holdning, at vi hjælper hinanden. Hvis barnet bliver ked af det, trøster vi det og
accepterer dets følelser. Barnet lærer hos os, at der altid er en voksen, der tager hånd om dem.
Som voksne er vi rollemodeller, og vi gør hele tiden sprogligt opmærksom på, når vi skal hjælpe:
”Hov, vi skal vist lige hjælpe her.” Vi viser aldrig ligegyldighed, hvis nogle er kede af det. Vi
anviser, at når man er kommet til at skubbe én, hjælper vi ham lige op igen, inden vi går videre med
vores eget. Når nogle græder, lærer vores børn, at de skal hente hjælp. Børn, der kommer til noget

ved et uheld, eller fordi de var tankeløse, tror de er skyldige. Men vi skal lære dem, at her kan man
gå hen til de voksne og vide, at der ikke falder brænde ned på grund af uheld. Vi giver også
børnene opgaver i forhold til hinanden: ”Vil du lige tage et glas med til ham?”
Udvikler rummelighed og tålmodighed, så de kan vente på tur og udsætte egne behov. Lærer at
sidde stille og lytte:
Det er vigtigt, at børn lærer at være mange børn sammen, at man kan sidde stille og lytte til de
andre børn, som fortæller, eller de voksne som fortæller en historie. Dette afhænger i høj grad af
alder og modenhed. Hos vuggestuebørnene har vi små samlinger, hvor vi synger og leger og øver
på fælles opmærksomhed. Mens vi hos børnehavebørnene kan have en lidt længere samling, hvor
barnet øver sig i at lytte og lade andre komme til. Vi laver fælleslege, hvor alle er med, og hvor det
kræver man er opmærksom, hvad enten men ”er den” eller ej.
De ældste børn i vuggestuen og børnehavebørnene begynder selv at lege regellege sammen.
Regellege er gode, når børnene udvikler at vente på tur og at udsætte behov.
Lærer at håndtere konflikter og afvisninger:
Børn i vuggestuealderen har ikke modenhed til selv at tage ansvar for konflikter, det er den voksnes
ansvar, at konflikter løses på en udviklende og lærerig måde. Nogle børn i børnehaven – afhængig
af alder og modenhed – er i stand til selv at løse konflikter. Men uanset dette, er det altid den
voksnes ansvar at støtte konflikthåndteringen. F.eks. ved at hjælpe børnene med at sætte ord på
frustrationerne, så børnene langt hen ad vejen selv løser konflikten. Eller ved at gribe styrende ind,
og hjælpe med at formulere og nå frem til kompromisset, alle de implicerede kan leve med.
En del af et institutionsliv er også at få afvisninger fra andre børn, hvis man beder om lov til at være
med i en leg. Vi voksne siger til det barn, der har fået nej: ”Nå men det vil han ikke lige nu, så leger
vi da bare sammen. Måske vil han senere.” De børn, som ofte får afvisninger, fordi de af den ene
eller anden grund ikke er så populære legesammenhænge hos de andre børn har vi en særlig
pædagogisk forpligtigelse over for. Ingen børn i Charlottehøj skal opleve kun at få ”nej” fra andre
børn.
3: Sproglig Udvikling
Læreplanstemaet sprog– et særligt indsatsområde

Læreplanstemaet sprog er et særligt indsatsområde for Århus kommune. Derfor har vi udover den
generelle beskrivelse vores pædagogiske praksis i dette afsnit, ligeledes lavet en handleplan for
særlige indsatsområder for sprog.
Sproglig kommunikation er kropssprog, tale, mimik, gestikulation og bevægelser: Med sproget og
med kroppen fortæller vi andre og os selv, hvad vi er optaget af, hvordan vi har det, og hvad vi
ønsker eller ikke vil. Sproget er udgangspunkt for dannelse, læring og det at kunne skabe kontakt.
Når børnene kommunikerer, giver det dem adgang til gruppen, til legen og dermed en væsentlig
forudsætning for fællesskabet. Sproglig kompetence øger både børns selvværd og deres forståelse.
Tilegnelsen og beherskelse af sproget er grundlæggende i samspillet mellem mennesker og derfor
et centralt opmærksomhedsfelt i vores dagtilbud.
For at vore børn kan udvikle evnen til at kommunikere, kræver det, at vi er nærværende i dialogen.
Vi taler med børn og ikke til dem. Vi går i dialog, hvor vi inddrager børn og hører deres mening.
Børn skal have mulighed for at bruge sproget på mange forskellige måder. De skal kunne udtrykke
sig selv og skabe identitet og historie. Derfor lytter vi til alle uanset alder og niveau. Vi anerkender,
at der er mening i det, de siger. Der er noget, de vil formidler, og det tager vi alvorligt.
Sprogudviklingen i et dagtilbud for børn fra 0 – 6 år er stor; men vores overordnede sproglige mål
er de samme for hele børnegruppen – uanset alder. Vores overordnede mål er, at børnene får
udviklet et nuanceret sprog, som støtter dem i at udtrykke deres behov, tanker og følelser, og
samtidig giver dem mulighed for at deltage og få indflydelse i de sammenhænge, de deltager i.
Læreplanstemaet er i det følgende inddelt i 4 del-temaer: Generelle sprogfærdigheder;
situationsuafhængigt sprog; sproglig opmærksomhed samt erfaringer med litteratur, læsning og
skrivning. Sprogudviklingen i et dagtilbud for børn fra 0 – 6 år er kolossal; men vores overordnede
sproglige mål er de samme for hele børnegruppen. I de fire del-temaer har vi enkelte steder valgt
at samskrive både mål og tiltag i vores pædagogiske praksis, idet en aldersdifferentiering disse
steder ikke er relevant, mens vi de fleste steder har opdelt i aldersgrupperne 0 – 2 årige børn og 3
– 6 årige børn
Generelle sprogfærdigheder
Det lille barn taler om ting i dets nære omgivelser og vil i høj grad have brug for at aflæse og
benytte mimik, tonefald og kropssprog. Barnet udvikler et situationsafhængigt sprog, dvs. et sprog,

der fungerer i dagligdagssituationer, når det der tales om, er nærværende og tilstede. De generelle
sprogfærdigheder er grundlaget for barnets videreudvikling af talesproget, samt for dets
skriftsproglige udvikling og udgør dermed fundamentet i vores arbejde med sprog.
Vores mål er:
- at barnet lærer at kommunikere med mimik, kropssprog og talesprog
- at barnet udvikler et nuanceret og alsidigt ordforråd, så det kan give udtryk for sig selv,
sine følelser og sin verden.
- at barnet behersker normerne for kommunikation, så det kan skabe kontakt og
kommunikation.
- at barnet udvikler en forståelse af, at der er sammenhæng mellem talt sprog og handling.
Tiltag for Vuggestue:
- Inden barnet udvikler verbalt sprog, har det et stort ikke-verbalt sprog, som vi voksne
anerkender og giver udtryk for, at vi forstår – f.eks. ved at svare på en pludren, en lyd eller
et kropsligt udtryk. Eller ved at vise med handling, at vi har forstået, hvad de har bedt os
om. Børn skal have støtte i den proces, hvor et ikke-verbalt sprog bliver til et verbalt sprog.
- Vi opfordrer børnene til at bruge sproget og er lyttende og anerkendende, når barnet
udtrykker følelser og behov både med og uden ord. Vi hjælper børnene til at sætte ord på
deres følelser. F.eks.: ”Jeg kan godt se, at du bliver sur nu, hvor du skal tage dine bukser
på.”
- Vi sætter ord på handlinger og konkreter.
Tiltag for Børnehave:
- Vi er rollemodeller og viser, hvordan vi, børn som voksne indbyrdes kan kommunikere, f.eks.
ved at meddele ønsker, sætte grænser, løse konflikter, lytte såvel som snakke, fortælle om

oplevelser og udveksle meninger. Vi bestræber os på, at vores ord og handlinger stemmer
overens.
- Vi skaber rum og rammer for samtale og leg, som stiller sproglige krav. Afhængig af alder
møder vi børnene på forskellige måder.
- Vi lærer på forskellige måder og et ord skal høres 60 gange, inden det sidder fast, så det
skal ind via leg, fortælling, samtale, rytme, sange, billeder.
- Der skal være tid til samtale, for det er i samtalen, man lærer at reflektere. En samtale
kræver et nærvær, at der sker noget mellem dig og mig.
- Vi sørger også for at holde mund, tie stille og give plads for børnerefleksion. Vi lader
børnene fortælle både oplevelser og historier til hinanden.
- Vi holder samling, hvor det enkelte barn kan tale, lytte og spørge.
- Vi hjælper børnene med at forstå, hvad der egentlig skete i en konflikt / uenighed og får
dem til at lytte, sætte ord på, så der er mulighed for en gensidig forståelse.
- Nogle gange deler vi børnene op i mindre grupper. Vi snakker om følelser, samt i hvilke
situationer man kan få de forskellige følelser. Vi bruger mimikken i leg, f.eks. siger vi: ”Nu ser
du glad/sur ud.”
Situationsuafhængigt sprog
Efterhånden må barnet udvikle et sprog, som ikke blot fungerer, når det, der tales om, er en del af
situationen. At anvende et situationsuafhængigt sprog kræver, at man er i stand til at sætte sig i
tilhørernes sted. Et situationsuafhængigt sprog er middel til empati, et redskab til abstrakt tænkning
og vejen til skriftsprogets verden. Det er vigtigt, at børnene taler om fortid og fremtid og om ting, vi
blot forestiller os og fantaserer om, fordi det udvikler evnen til at tænke abstrakt.

Det situationsafhængige sprog er i høj grad aldersbetinget, derfor har vi i det følgende
differentieret i aldersgrupperne 0 – 2 årige og 3 – 6 årige.
Vores mål for Vuggestue
- At barnet begynder at forstå og bruge sproget situationsuafhængigt
Tiltag i Vuggestuen
- Vi lytter til barnet, når det fortæller om det, der er sket - og det, der skal ske.
- Vi skaber rum for og giver plads til, at børnene fortæller og stiller nysgerrige uddybende
spørgsmål.
- Vi leger lege, hvor vi skal forestille os noget.
Vores mål i Børnehaven
- At barnet forstår og bruger sproget situationsuafhængigt.
- At barnet kan lege rollelege.
- At barnet fantaserer og fortæller historier.
- At barnet kan tale om fortid og fremtid.
Vores tiltag i Børnehaven:
- At vi giver tid og rum til højtlæsning, historiefortælling, gåder, vittigheder.

- Vi lader børnene fortælle og stiller opklarende spørgsmål, når barnet udtrykker sig uklart.
- Vi opfordrer børnene til at tale om det, der er sket, og det, der skal ske, og om noget, der
ligger uden for den konkrete aktuelle virkelighed.
- Vi arbejder med børnenes genfortælling og genskabning f.eks. af en fortalt historie, en
oplevelse, en set film. (Fortælle, tegne, skrive, dramatisere)
Sproglig opmærksomhed
Børn elsker at pjatte og eksperimentere med sproget, herigennem udvikler de en særlig
opmærksomhed på sprogets form. Det sprogligt opmærksomme barn udvikler en bevidsthed om, at
sproget ikke blot er bærer af et indhold, men også har en form; at man kan smage på et ord, at
man kan rime med ord osv.
Målet om, sprogligt opmærksomme børn er fælles for hele aldersgruppen, men i det følgende
differentierer vi beskrivelsen af vores pædagogiske praksis i 0 – 2 årige samt 3 – 6 årige:
Mål:
- At barnet er sprogligt opmærksomt.
Vores tiltag i Vuggestuen
- Vi eksperimenterer med forskellige udtryksformer som eksempel: Rim, remser, vrøvlesnak.
- Vi læser bøger med rim og remser
- Vi leger sanglege
Vores tiltag i Børnehaven

- Vi giver tid og plads til sproglige frirum, hvor vi voksne må tie og lade børnene kommer til
orde.
- Leger med sproget. Laver om på ordene, siger ordene på en skør måde. Leger med ironi og
humor.
- Vi læser bøger med rim og remser, vi leger sanglege, lytte-lege, leger med stavelser og
sproglyde.
Erfaringer med litteratur, læsning og skrivning.
Højtlæsning giver adgang til litteraturens forunderlige verden og er grobund for oplevelser af helt
anderledes karakter, end børnene kender fra hverdagen. Vi skal sikre, at der i alle dagtilbuddets
afdelinger er mange bøger af høj sproglig og indholdsmæssig kvalitet. Vi skal skabe en kultur for
højtlæsning.
Børn lærer nemt at læse (genkende) eget navn eller navne på personer, de kender. Børn lege-læser
for sig selv, deres bamse eller andre af en bog, de selv har fået læst højt. Børn efterligner de
voksnes skriven ved selv at lege-skrive med kruseduller, tegn eller bogstaver. Herigennem gør de sig
nogle afgørende erfaringer med, hvordan skriftsproget fungerer.
Mål for Vuggestuen:
- At barnet viser interesse for billeder og sangbøger
- At barnet nyder situationer med højtlæsning og samtaler omkring bøgerne
Vores tiltag for Vuggestuen:
- I Charlottehøjs afdelinger sørger vi for, at der findes mange forskellige slags bøger:
Pegebøger, sangbøger, følebøger, fotobøger og bøger med rim og remser.

- Vi læser og snakker om bøger dagligt
Mål for Børnehaven:
- At barnet får kendskab til skriftsproget
- At barnet viser interesse for og eksperimenterer med skriftsproget
- At barnet kan lide at få læst højt
Vores tiltag for Børnehaven
- Vi sørger for at have et stort udvalg af gode forskellige bøger i afdelingerne
- Vi læser dagligt bøger for og sammen med børnene.
- Vi nedskriver børnenes mundtlige fortællinger.
- Vi opfordrer børnene til selv at skrive, og viser at vi kan læse, hvad de lege-skriver.
- Vi opfordrer børnene til selv at lege-læse højt for sig selv og for hinanden.
- Vi taler om tal og bogstaver og har dem hængende, så alle har mulighed for at kigge på
og bruge rigtige bogstaver og tal.
4: Krop og bevægelse

Børn er i verden gennem deres kroppe, og lærer gennem deres kropslige-sanselige tilgang til
verden. Børn øver sig hele tiden på at mestre kroppen og bruge den hele tiden mere effektivt,
varieret og fleksibelt. De kropslige færdigheder og bevægelsesmæssige færdigheder er helt
centrale læringsområder for 0 – 6-årige børn.
Kroppen handler ikke kun ”udad” mod verden med bevægelseshandlinger, kroppen arbejder også
”indad” ved at sanse verden. Sanserne er fundamentet for erfaring, viden, kommunikation og de
sociale og følelsesmæssige processer.
Alt for mange børn bevæger sig for lidt og spiser usundt. Som sådan kan selv små børn meget
tidligt komme i et negativt udviklingsforløb med hensyn til fysisk-motorisk udvikling, fordi den
tungere mindre bevægelige krop i sig selv betyder mindre lyst til at bevæge sig.
Magistratsafdelingen for børn og unge har besluttet, at alle dagtilbud i Århus kommune skal fremme
børnenes fysiske aktivitet, således at det sikres, at alle børn hver dag er fysisk aktive i mindst 60
minutter, mens de er i dagtilbuddet. I vores pædagogiske praksis skaber og tilbyder vi allerede
mange rammer og aktiviteter, der appellerer til fysisk udfoldelse. Dette er dog ikke ensbetydende
med, at alle børn rent faktiske er fysisk aktive i mindst 60 minutter om dagen. Dette er et af vores
dagtilbuds indsatsområder for året 2009 – 2010.
Magistratsafdelingen for børn og unge har ligeledes fastlagt, at alle dagtilbud i Århus kommune
skal bidrage til at skabe en bevidsthed og en kultur, der fremmer sunde mad- og måltidsvaner.
Dette er også et af vores dagtilbuds indsatsområder for året 2009 – 2010 og er ligeledes
beskrevet i denne lokale udviklingsplan.
I det følgende har vi beskrevet de mere generelle mål. Disser har vi valgt at sammenskrive for
vuggestuebørn og børnehavebørn, men vi har differentieret beskrivelsen af tiltagene i forhold til de
to aldersgrupper.
Vores mål er, at børnene:
- Er (eller er interesserede i at blive) selvhjulpne med hensyn til hverdagens rutiner.
- Udvikler kropsbevidsthed både om egen og andres kroppe.

- Udvikler tryghed og glæde ved at bevæge sig.
- Anvender sanserne.
- Mestrer aldersvarende bevægelser og har lyst til at øve sig.
- Udvikler rum-retningssans.
- Lærer at mærke sig selv – både i ro og i bevægelse.
- Tilegner sig viden om kroppen.
Vores tiltag i Vuggestuen:
- Vi er ude på legepladsen i al slags vejr, det giver mulighed for bevægelse og det stimulerer
deres sanser.
- Børn skal opdage kroppens muligheder i deres eget tempo, men vi er med til at støtte dem i
deres udvikling. Vi giver dem et kærligt skub, så de udfordrer deres egne grænser. Vi er til
stede og tilbyder hjælp ved fysisk udfoldelse til de børn, der har brug for det.
- Vi giver børnene mulighed for at afprøve deres sanser i mange sammenhænge med fokus
på primærsanserne: Den taktile (berøring, reflekser), vestibulære/labyrint (balance), og
kinæstetiske sans (rum, retning, muskelspænding).
- Vi bruger store bolde og vender op og ned på kroppene, vi lavere snurre-rundt-lege,
masserer børnene.
- Vi giver børnene mulighed for bevægelse i forskellige miljøer og terræner.
- Vi laver motorikbane i fællesrummet og benytter: Faldskærm, pyramide, tunnel, bolde og
puder på mange måder.

- Vi sætter navn på kroppens dele og taler om kroppens funktioner.
Vores tiltag i børnehaven:
- Vi giver mulighed for fysisk udfoldelse – både inden for og udenfor. Det skal være sjovt at
bruge kroppen. Derfor understøtter vi børnenes egen bevægelsesglæde.
- Vi støtter børnene i at blive selvhjulpne i forhold til toiletbesøg og til at tage tøj på. Vi
bruger bl.a. tid på at være ved siden af dem i garderoben, så de kan få det lille skub,
der skal til for at de selv kan lyne jakken eller tage sko på. Vi bruger tid på at gøre dem
selvhjulpne på legepladsen, så de f.eks. selv kan klatre op i tårnet eller træet. Det er en
stor tilfredsstillelse for barnet at nå dertil efter at have øvet sig, Vi fejrer succesen med
barnet ved at være begejstret og fortælle det til andre
- Når vi laver rytmik, gymnastik og sanglege kobler vi det sammen med viden om kroppen.
”Prøv at mærke, hvor dit hjerte slår, når du er forpustet.” Vi taler om, hvad der sker med
maden, når vi spiser.
- Vi går ture i forskelligt terræn, forskellige afstande og omgivelser.
- Vi taler om det, vi spiser, om hvad der er sundt og usundt. Vi vejleder forældrene, hvor vi
skønner, det er nødvendigt.
5: Naturen og naturfænomener
Børnene får mulighed for gode naturoplevelser, når vi voksne træder ind og er engagerede og med
nysgerrighed og glæde er sammen med børnene i naturen. Vi svarer på alle de spørgsmål, børnene
kommer med, så de kan få mere viden og få deres nysgerrighed både stillet og vakt.

Vi tænker naturen som lige så vigtig som det fysiske rum inden i institutionen. I naturen er der plads
til udfoldelsesmuligheder på en anden måde, end der er indenfor. Naturen er et fantastisk sted at
gå på opdagelse og være fordybet. Når vi tager ud i naturen, vender vi glade hjem og med ny
energi og røde kinder, fordi der i naturen er plads til store armbevægelser. Vi er alle en del af
naturen, og derfor er det vigtigt, at børnene får en forståelse for, at naturen er nødvendig, og at de
tilegner sig viden om og respekt for naturen.
Barnets erfaringer og oplevelser i naturen har flere dimensioner: En følelsesmæssig, en
forståelsesmæssig og en sanselig dimension. Det lille barn drager erfaringer ved at være i naturen.
Det skal mærke de skiftende årstider, se på dyr og træer. Det lille barns oplevelser i naturen er
domineret af krops- og sanselighed. Det større barn glæde ved at være i naturen stimuleres ved
læring, viden og forståelse for naturens fænomener. Det større barn kan også få nogle afgørende
erfaringer i naturen af eksistentiel karakter f.eks. omkring liv og død. Ved at sanse og undersøge,
hvordan naturen fungerer og lever sit eget liv, oplever barnet naturen og dets storhed.
Vores mål er, at:
- Børnene skal opleve naturen med alle sanser, samtidig med at de bruger den som et sted,
hvor leg og fantasi kan udfolde sig i både vilde og stille aktiviteter.
- Børnene skal opleve glæden ved at være i naturen og udvikle respekt og forståelse for
natur og miljø.
- Børnene skal udvikle deres evner til at bygge, skabe, eksperimentere og konstruere ved
hjælp af forskellige naturmaterialer og teknikker.
- Børnene skal udvikle nysgerrighed for og begyndende viden om naturfænomener.
I det følgende har vi differentieret beskrivelsen af vores pædagogiske praksis for hhv.
vuggestuebørnene og børnehavebørnene.
Vuggestue

Vi tilstræber at komme så meget ud som muligt, også med de helt små børn. F.eks. ved at tage
barnevognen med ud i haven, så de små kan sidde i og følge med og opleve naturen. Vi formidler
en sanseorienteret tilgang til naturen og dens fænomener: Regnen er våd, solen varmer, sandet
kildrer mellem fingrene. Vi dufter til blomsterne, smager på urter, bær og frugter. Lytte til fuglene.
Vi følger med i årstidernes skiften.
Vi sår majs, karse og solsikker og ser på vejen fra frø til spire til plante.
Vi tager på tur og får oplevelser i naturen: Vi klatrer, lugter og lytter. Vi flytter træstammer og sten
for på den måde at opleve og opdage dyr og insekter. Vi lærer vores børn, at vi skal bruge
naturen med omtanke. Vi slår ikke dyr ihjel, medmindre de lider. Vi hiver ikke grenene af træerne,
men plukker gerne bær og blomster.
Børnehave:
- Vi kommer ud hver dag og i alt slags vejr. Vi viser børnene, at vi selv synes,d et er rart at
være ude i naturen. Vi sanser de forskellige årstider, smager på bær og sure æbler. Vi
lytter til dyrelyde og kigger på dyrespor. Vi lugter til blomster og våde blade. Vi mærker
det bløde græs og ruller ned ad skrænten.
- Vi lærer vores børn, at vi skal bruge naturen med omtanke. Vi slår ikke dyr ihjel,
medmindre de lider. Vi hiver ikke grenene af træerne, men plukker gerne bær og
blomster.
- Børn stiller spørgsmål med undren og nysgerrighed, og vi har muligheden for at
eksperimentere, så de opnår forståelse for sig selv og verden. Vi samler ting og sager fra
naturen, tager dem med hjem og bruger tid på at finde ud af, hvilket træ, bladet sad på,
eller hvilken fugl, fjeren kommer fra. Vi slår op i fagbøger og på computeren. På denne
mådeformidler vi en vidensbaseret tilgang til naturen og dens fænomener, så børnene
opnår viden om dyr og planter samt naturens sammenhænge.

6: Kulturelle udtryksformer og værdier
Når vi siger kultur, tænker vi i to former for kultur. Den ene form handler om måder at være sammen
på, om relationer og kulturelle processer: Vores hverdagsliv i dagtilbuddets afdelinger, de
relationer, der udspiller sig deri - vores traditioner og samværsformer.
Den anden form for kultur er det æstetiske kulturbegreb, som kan deles op i tre underformer: Kultur
af børn, kultur for børn og kultur med børn.
I det følgende er mål og tiltag skrevet sammen for vuggestue og børnehavegruppen. Selvfølgelig er
vores initiativer tilpasset den enkelte børnegruppes alder og modenhed; men vores mål og metoder
er overordnet de samme for hele børnegruppen.
Kulturelle traditioner og samværsformer
Det er vores mål, at børn i dagtilbuddet Charlottehøj
Tiltag:
- Udvikler en forståelse af sig selv i en kulturel sammenhæng som dagtilbuddets hverdag.
- Bliver medskabere af kultur, som den kommer til udtryk i Dagtilbuddets traditioner
- Udvikler en forståelse af at indgå i dagtilbuddet som et fællesskab baseret på vores
grundlæggende værdier
- Udvikler evne til at begå sig i kulturen har i Charlottehøj og i samfundet
- Vi markerer og fejrer højtider og mærkedage. (fødselsdage, jul, fastelavn, påske etc.)
- Vi har samling, som vi afvikler på bestemte måder
- Vi spiser sammen med børnene og skaber rammen for et hyggeligt og rart måltid, hvor alle
hjælper til, som de nu bedst kan.
- Vi har normer og regler for, hvordan vi skal opføre os over for hinanden, f.eks. hvordan vi
siger goddag og farvel, eller hvordan vi er sure på hinanden og løser konflikter. Uden for
dagtilbuddets rammer kan det handle om, hvordan vi hilser på andre, hvordan man gør, når
man kører i bus, er i svømmehallen osv.
- Vi øver demokratiske spilleregler: F.eks. din tur, min tur. Dit synspunkt, mit synspunkt.

- Vi viser vi er nysgerrige på forskellige former for kulturelle ståsteder og traditioner: Vi
sammenligner f.eks. forskellige madpakker, påklædning, måder at fejre fødselsdag osv.
Den æstetiske kultur
Kultur af børn, er det det, børn selv skaber børn og børn i mellem. Den uformelle kultur, som børn
skaber indbyrdes via deres egne kulturelle udtryk: Det kan være fortællinger, teater, cirkus, rim,
remser, sange, værkstedsproduktioner, tegninger og kropslige udtryk.
Kultur for børn, er den kultur voksne skaber og præsenter for børn: Denne kultur kan dels være
dannelsesorienteret: film, bøger, teater, bestemt legetøj; og den kan også være markedsorienteret
f.eks. ved underholdningspræget tv og film.
Kultur med børn. Det er det, børn og voksne gør sammen. Her går børn og voksne sammen om at
gøre brug af forskellige kulturredskaber og kulturelle udtryksformer: Det kan være de voksne, der
tager initiativ til det på baggrund af børnenes idéer. Det kan være kunstuge, teaterforestilling, lave
bøger, lege gamle lege. Den gode pædagog er nysgerrig og tematiserer det, børnene vil. Børnene
kan også invitere voksne med i deres idéer: Det kan f.eks. være at lege cirkus eller teater.
I dagtilbuddet Charlottehøj, forsøger vi at skabe rammer for, at børn får erfaringer med alle tre
former for kultur; men med fokus på børnenes egen skabende virksomhed. Når børn selv skaber og
finder på, udvikler barnet identitet. De rammer og præmisser vores pædagogiske praksis skaber for
børns indbyrdes samvær, deres egen kultur er medbestemmende for det enkelte barns forudsætning
for at skabe identitet.
Det er vores mål: at børnene
- Lærer måder at udtrykke sig på.

Tiltag:
- Udvikler en lyst til at udtrykke sig kulturelt gennem leg, sang, teater, maleri osv.
- Udvikler en fortrolighed med en række kulturelle udtryksformer, som f.eks. teater, dans,
sang, rytme rim.
- Vi voksne viser vores engagement i forhold til børnenes kulturelle udtryksformer.
- Vi danser, synger og kan lide det. Når børnene ser vore engagement følger de med.
- Vi giver børnene tid, og rum.
- Vi fortæller kendte og ukendte historier.
- Vi maler og tegner og arbejder med forskellige materialer
- Vi laver temadage.
- Vi leger ”bare”.
- Vi tager på ture både i nærmiljøet og til kulturelle institutioner. F.eks. Aros, Børnekulissen og
biblioteket
- Vi hænger børnenes ”produktioner” op, skriver deres historier ned, tager billeder af
cirkusforestillingen og hænger dem op, så alle kan se dem. På den måde viser vi, at børns
kulturelle udtryk er vigtige, og noget vi kan nyde og blive glade af at kigge på og
genopleve.
7: Evaluering:
Når vi evaluerer, tager vi udgangspunkt i vores opstillede pædagogiske mål. Målene skal forstås
som ønskede tilstande eller som små visioner.
Evaluering betyder for os ”at gøre status.” Evaluering er både løbende og sluttelig i forløbet, og vi
medtænker evaluering allerede fra begyndelsen af processer, sådan at vi sikrer et rum for
evalueringen i dagligdagen. Når vi evaluerer, tænker vi fremad: Hvad er status nu - og hvad er
næste skridt i det pædagogiske arbejde? Hvad lærte vi – og hvordan kan dette bringes med
videre? Evaluering omfatter således, alle de måder og metoder, som kan støtte beskrivelsen og
udviklingen af vores pædagogiske praksis.

Helt konkret evaluerer vi i flg. fora: Til stuemøder, p-møder, teamledermøder og ad hoc møder. I
denne løbende evaluering forholder vi os hele tiden til, om vi er på vej mod målene; med det
indbyggede opmærksomhedsfelt, at det kan være nødvendigt undervejs at justere vores tiltag.
Måske fordi de ikke virker, som vi troede – eller måske fordi børnene undervejs har beriget os med
ny viden, så nye tiltag må udvikles, der tager udgangspunkt i deres interesseområder og
læringsstile.