18.07.2013 Views

Zoomagasinet

Zoomagasinet

Zoomagasinet

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

historie fra dyrepasserne Af Lene Gilberg og Annette Lysholt Nielsen<br />

Dyrepasserne<br />

Annette og Lene<br />

har bygget et<br />

terrarium til<br />

nogle spændende<br />

frøer i »Sydamerika-huset«.<br />

Dendrobates, Phylobates og Epipedobates<br />

– nye pilegiftfrøer i Sydamerika<br />

Terrariet til pilegiftfrøer under opbygningen Pilegiftfrø – Phyllobates terribilis<br />

I efteråret blev det store terrarium i »Sydamerika-huset« bygget<br />

om til farvefrøer. Frøerne stammer fra de mellem- og sydamerikanske<br />

regnskove, så de skal have et varmt og fugtigt klima. Vi<br />

begyndte med at lægge nogle klyner ind. Klyner er det råmateriale,<br />

som spaghnum er lavet af. De er nemme at arbejde med og<br />

forme, som man vil have dem. Så var vi ude og fi nde nogle grene<br />

og rødder, som vi kunne bruge til dekoration. Det tog lang tid og<br />

fl ere forsøg, før vi var tilfredse med opbygningen. Derefter plantede<br />

vi hele terrariet til med en masse planter.<br />

Kokosnødder, bananfl uer og plasticskåle<br />

Det skulle jo gerne minde om et stykke regnskovsbund. Vi fandt<br />

noget mos og nogle visne blade, som vi også brugte til at dekorere<br />

med. Til sidst satte vi nogle små lerskåle ind med vand til frøerne<br />

og nogle halve kokosnødder. Indeni kokosnødderne står nogle små<br />

plast-skåle, som vi fylder lidt vand i. Hvis frøerne på et tidspunkt<br />

går i gang med at lægge æg, så vil de gøre det i de små plastskåle.<br />

Vi kan så tage skålene ud og sørge for at passe æggene, så de ikke<br />

udtørrer i det kunstige miljø.<br />

Der blev også lagt en lang varmeledning på kryds og tværs<br />

inde i terrariet og sat en varmepære op. Og så var et lille stykke<br />

regnskov klar til frøerne!<br />

Vi duscher terrariet med vand to gange om dagen. Bananskiverne,<br />

som ligger i terrariet, er ikke til frøerne. Det er til bananfl uerne,<br />

som frøerne spiser.<br />

Frøer 20-40 meter oppe i træerne<br />

Frøerne i terrariet er farvefrøer eller pilegift-frøer, som de også<br />

kaldes. Vi har tre forskellige arter: Dendrobates azureus, Phyllobates<br />

terribilis og Epipedobates tricolor. De fl este farvefrøer har ikke<br />

12<br />

noget dansk navn, så derfor kalder man dem ved deres latinske<br />

navne. Farvefrøerne er meget farvestrålende og giftige. Deres<br />

klare farver er en advarsel til andre dyr om, at de enten er giftige<br />

eller smager meget dårligt. Der fi ndes ca.120 forskellige arter<br />

indenfor familien af farvefrøer. Men ud af dem er der kun 3 arter,<br />

som er giftige nok til at være farlige for mennesker.<br />

De lever som sagt i de mellem- og sydamerikanske regnskove.<br />

De fl este af frøerne fi nder man i skovbunden, men nogle af arterne<br />

lever i trætoppene i 20-40 m. højde. De lever hele deres liv i en enkelt<br />

bromelia-plante. I bunden af planten er der vand, og her lægger<br />

frøen sine æg. Andre arter er specielle ved, at hun-frøen fodrer sine<br />

haletudser med ubefrugtede æg, som hun lægger til dem.<br />

Pilegift til indianerne<br />

Indianerne i Colombia bruger pilegiftfrøer til deres pusterørs-pile.<br />

Indianerne holder frøen ind over ilden, og derved sveder frøen<br />

giften ud. Indianerne samler giften og blander den med et harpikslignende<br />

stof, inden den smøres på pilespidserne.<br />

Det giftigste dyr i verden er en pilegiftfrø: Phyllobates terribilis<br />

– altså én af dem, du kan se i Odense Zoo. En enkelt frø har gift<br />

nok til at dræbe 10.000 mus eller 10 voksne mennesker. Heldigvis<br />

er frøerne ikke giftige i fangenskab. Frøerne kan ikke selv danne<br />

gift, og i naturen får de giften fra de insekter, som de spiser. I fangenskab<br />

fodres de med fl uer f.eks. bananfl uer og andre insekter,<br />

som fremavles i insektterrarier. Selv frøer, som er vildtfangne,<br />

mister hurtigt deres gift i fangenskab, så snart de overgår til en<br />

anden føde. Så under alle omstændigheder behøver du ikke frygte<br />

at gå ind i det ”sydamerikanske hus”; hvis du skulle komme til at<br />

røre en frø!<br />

ZooMagasin_Forår_05.indd 12 09/03/05 8:55:05

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!