Zoo magasinet - front

fokus En medarbejderhistorie Af Nina Collatz Christensen
af Lisa Johansen
En regnvejrsdag hos
rovdyrene
Dyrepasser Søren List har i sine 25 år i
Odense Zoo altid passet rovdyr. Tigre, løver,
sneleopard og ørkenlos. Det gør han stadig,
men på den seneste ombytning af ruter har
han også fået ansvar for de sydamerikanske
fugle.
Kl. 7.30: Regnen står ned i stænger, og det er hverken sjovt
for dyr eller mennesker at være uden for lige nu. Derfor tager
vi os lige en kort snak inden turen ud til dyrene.
Jeg startede som 17-årig som den første uddannede
dyrepasser i Odense Zoo, og i begyndelsen var vi bare fire
dyrepassere, fortæller Søren List, som i år har været i Zoo i
25 år og har overlevet de fleste af havens dyr.
- Meget var anderledes dengang, men karakteristisk for alle
årene er, at her faktisk altid er sket rigtig meget. Tidligere
var rollen som dyrepasser anderledes. Vi skulle selvfølgelig
sørge for, at dyrene havde det bedst muligt, sikre at her så
pænt og ryddeligt ud og så ellers gøre os så usynlige som
muligt. I dag er vi langt mere synlige og har en aktiv rolle i
formidlingen af dyr.
Søren har passet stort set alle dyr i Zoo, men denne rute er
relativ ny, og sammen med makkeren Janus passer Søren
den nye tiger, løverne, ørkenlos, sneleoparden, zebraer,
dværgkrokodiller samt de sydamerikanske fugle.
Kl. 7.20: Vi går gennem silende regn, passerer grænsen til
Sibirien, hvor skiltet på russisk viser, at vi er på rette vej. Stor
og mægtig ligger Zoos nye tiger og synes ganske upåvirket
af den megen regn. Søren snakker lidt med tigeren og ser,
at alt er, som det skal være. - Vi er så småt begyndt at træne
ham, men i dag springer vi over. Han fik to kaniner, en høne
og et hestebaglår i går, så i dag er han for doven til at træne.
Er de småsultne, bliver de irritable, og er de overmætte,
gider de ikke træne, så der er tale om en balancegang.
Søren viser det særlige træningsområde, som er etableret i
forbindelse med det nye tigeranlæg.
- Det bliver spændende, når vi kan begynde at træne foran
publikum. Janus og jeg har været på studieur til Bronx Zoo
i New York for at se, hvordan de træner deres seks tigre. Vi
12
blev taget rigtig godt imod og iført Bronx Zoos arbejdstøj, så
vi, hvordan de præsenterede og aktiverede tigrene. Når man
har med dyr at gøre, er det helt afgørende at gå langsomt
frem og tage små skridt hver dag, for ellers bliver dyrene
utrygge. Vi træner allerede så småt, men reklamerer ikke for
det, for tigeren skal vænne sig både til træning og publikum.
I går var her sort af mennesker, som kiggede med, da tigeren
fik sin mad.
Kl. 8: Vi går videre ned til løverne. Søren låser porten op til
løvestalden. På gulvet er markeret en gul streg, som angiver,
hvor skolebørn og andre skal stå, når de er på en tur bag
kulisserne. Lige nu er alle løver inden for. Den ene af de unge
løver er isoleret fra de øvrige, og man mærker hurtigt en
spændt atmosfære mellem den og hanløven.
- Vi fik den nye hanløve i januar, og han er faldet godt til. Han
er blevet respekteret af hunløverne og har parret sig med
dem alle, så nu må vi se, hvad der sker. Til gengæld kniber
det med de to unge hunløver. Det er to forkælede ”piger”,
som er vokset op med en enlig mor, og de har ikke en naturlig
respekt for ham. Ungerne er ikke kønsmodne, og hannen
har ingen interesse i dem. Derimod irriterer de ham, og til
sidst blev det for meget, og han gav den ene et ordentligt
bidsår i ryggen.
Søren tager nogle lunser kød og gemmer penicillinpiller i
kødet. Han giver dem til den sårede hun og træner hende
samtidigt. - Stå, dæk, gå, kom så! Hun følger hans opfordring
og belønnes hver gang med kødlunser. Pludselig sætter hun
poterne op på buret.
- Hold da op, det er da fantastisk, det lærte jeg hende for
nogle dage siden. Det glæder jeg mig til at vise vores dyretræner
Kirstin. Løverne kan ellers være lidt tunge at danse
med, og det tager normalt lang tid at træne og lære dem nyt.