Det mangeartede sogn - Kolding Kommune

levet så nemt. Nu går det hele på edb, men det ta¬
ger altså bare ti gange så lang tid med at få dem kørt
igennem, men det er så noget andet.
— Gav det ikke nogle problemer ind imellem?
Egentlig ikke på selve indtægterne. Det, vi havde
mest kludder med, var værdien af egen bolig. Nu er
det så nemt, for nu er stuehusene rundt omkring på
gårdene selvstændigt vurderet, der ligger en pro¬
centsats, og så siger de: »Værsgo', det koster så me¬
get at bo i det«. Dengang var det et skøn, men det
lykkedes da efterhånden at finde rimelige fordelin¬
ger. Vi gjorde det, at når en mand kom med en ind¬
tægt, så regnede man baglæns og sagde, at han hav¬
de så mange kroner og ører til faste udgifter. Så
kunne man bare regne baglæns og sige, hvor meget
han havde tilbage at leve for, og så kunne man stop¬
pe op og sige: »Nej, ved du hvad, det kan altså ikke
gå det her.« Jeg kan ikke mindes, at vi har haft en
skattesag ud over den lokale ligningskommission,
fordi vi kendte hinanden alt for godt. Vi vidste næs¬
ten, hvor mange cigarer folk røg om dagen, og vi
kendte folk ud og ind, deres privatforbrug og des¬
lige, og derudaf kunne man danne sig et indtryk af
folks forbrug. Lønarbejderne var selvfølgelig de
nemmeste at kontrollere. Det eneste, de kunne for¬
søge at tjene en ekstra 100 kr. seddel på, var måske
at trække et par ekstra forsikringer fra, men ellers
ikke. Landbrugene skulle have en vis størrelse for at
være regnskabspligtige. Så dem var der ikke ret
mange af.
Så kom selvfølgelig den her kære moms, og så
begyndte det straks at blive mere besværligt. Når
man tænker på, at skatteprocenten i Seest på det
tidspunkt, da jeg kom i sognerådet, lå på en 17-18
stykker. Tidligere kunne man trække betalt skat fra,
hvis en mand havde betalt 10.000 kr. i skat f.eks. eller
5.000 kr., så trak han dem fra på sin selvangivel¬
se, så summen af det, han skulle betale skat af auto-
matisk blev mindre. Jeg mener, vi lå på en 14-15
pct. Om det var højt eller lavt, sammenlignet med
de andre kommuner, kan jeg ikke huske. Så fik vi
kildeskatten, og så røg vi ned på de her syv-otte
pct., men så kunne vi ikke trække betalt skat fra. Nu
kan man ikke trække betalt skat fra mere. Nu ligger
skatteprocenten på over 20, så det er der i hvert
tilfælde sket. Nu ved jeg godt, bundfradragene er
blevet noget større, de var ikke ret store dengang.
Det er ikke så sært, det er et sultent samfund, vi le¬
ver i.
Vi havde et lille alderdomshjem, De Gamles
Hjem, hvor der var plads til syv eller otte beboere.
Jeg har aldrig set en venteliste på at komme på De
Gamles Hjem, fordi de ikke kunne klare sig hjem¬
me, det har vi aldrig haft problemer med. Det var
ikke moderne, men dem, der boede der, var glade
for at være der, og det var de i særdeleshed, fordi de
havde deres høns deromme. De havde et gammelt
pensioneret postbud, Baisner og en gammel murer,
Raarup, der boede deromme på det tidspunkt. De
gik og passede høns, samlede æg ind og gik og hyg¬
gede sig med alt sådan noget. Hvis de havde lyst til
at klippe hæk eller male stakit, ja, så kunne de tage
sig af det, men lige så snart, det blev Kolding kom¬
mune, så blev det helt andre rammer. Nu kan det
ikke nytte, de begynder at sætte kartofler eller gra¬
ve kartofler op, for så skal de sandelig have en hus¬
assistent mere for at kunne klare det. Jeg ved da
godt, at nu bor der mange deromme, nu er der ikke
plads til alt det renderi, nu kan de ikke have 20 for¬
skellige til at rende rundt og grave kartofler op.
Men der var en vis hygge, de var glade for at bo der¬
omme, vi har aldrig hørt åndet, end de var vældig
tilfredse med at være der.
— Hvordan forløb sognerådsmøderne normalt?
Det var lidt forskelligt. Efterhånden som der blev
bygget mere, blev det lidt mere kompliceret. Vi be-
67