Det mangeartede sogn - Kolding Kommune

altså havde vi faktisk hver en meter. Den fandt vi
også en løsning på, men det er sjovt at tænke på,
bare sådan et lille problem. Nu havde han gået og
kigget på det træ i så mange år, og så fordi de skulle
have losseplads, skulle det bestemt ikke fjernes. Det
blev fjernet, og de fik lossepladsen derude, og nu
mangler de plads igen.
Kommunen har aldrig haft nogen politiske skel,
altså ikke, hvad skal man sige, foran døren, så var
det bagved døren, at vi godt kunne ramle sammen
en gang imellem, for at sige det på godt dansk. Der
var landmændene, og de var sådan ret sammenspis¬
te. Det var ligesom, at det var dem, der inderst inde
skulle bestemme.
På et tidspunkt blev jeg opfordret af direktør
Hardy Olesen fra Kolding Oplands Højspænding
om at træde ind i bestyrelsen, fordi vores sognefo¬
ged Aage Buhl døde. Så siger jeg: »Jamen, jeg er
ikke suppleant i den bestyrelse«. »Nej, men vi har
en ordning, at vi inden for vores område kan sup¬
plere os, med hvem vi vil«. Jeg var kun med i KOHs
bestyrelse i et par år, for det gav oprør iblandt land¬
mændene. De havde haft en repræsentant i KOH i
så mange år, og pludselig var det en slagter. Det
kunne de ikke rigtig acceptere. Jeg blev sat ind i uti¬
de. Jeg var der kun ca. toethalvt år, så var der valg
af ny repræsentant i Seest kommune, og så troppe¬
de de op alle mand, alle bønder, og fik valgt Thor¬
vald Thorndall. De kiggede mere på, at det var en
af deres egne. De var ret sammenspiste på mange
måder. Det var dem, der bestemte. Den slat byfolk,
der boede heroppe på Seestvej, det var endelig ikke
dem, der skulle komme rendende og fortælle, hvad
der skulle ske i Seest kommune, det skulle de nok
selv ordne.
Det havde vi meget sjov med på det tidspunkt,
hvor jeg blev formand for gade- og vejudvalget. Der
var ingen fortov, husk på, det var amtsvej dengang.
Da var Tøndervejen slet ikke lavet. Da gik al
Seest Rytterskole 1988. Rytterskolen blev i perioden
1965 til 1970 anvendt som sognerådskontor. Efter
en gennemrestaurering anvendes skolen i dag som
menighedskontor og sognestue. Foto af Kim Furdal.
trafikken igennem Seest og lige forbi vores forret¬
ning. Der var hverken fortov, gadelys eller noget
som helst. Så fik jeg trumfet igennem et af de første
år, at vi i hvert fald fik noget gadelys op på de bestå¬
ende træpæle, der stod derovre. Vi fik et af de her
neonrør sat op. Det var jeg lidt uvenner med vores
sognerådsformand over, at vi absolut skulle have
gadelys derop, for det havde de i hvert fald ikke ude
i »Tandholt« på gården, hvor han boede. »A skat¬
teprocent, den vil vi lige gøre opmærksom på, det
er den samme ude ved os, som den er derinde.«
Men jeg mener jo, det var lidt anderledes, hvor der
færdes 100 mennesker, end hvor der kun færdes
en. Jeg fik det da igennem. Det er sjovt at se, for
nogle af dem står endnu derovre, de fleste er skiftet
ud med gittermaster efterhånden. I særdeleshed
står der en oppe på hjørnet ud til Hylkedalsvej, ned
mod missionshuset og lige et stykke ned. Vores kæ¬
re sognerådsformand Jens Ravn havde henvendt
sig til amtet og gjort opmærksom på, at jeg havde
beordret KOH til at stille en mast op der med lys.
Det var amtets område, så det var egentlig menin-
69