Det mangeartede sogn - Kolding Kommune

hjemmet en dag og fik lov til at komme ind og hilse
på alle beboerne derovre. Det var også vældig
spændende.
Vi fik to valgt ind herude, da de talte op nede på
kroen. Jeg var selvfølgelig dernede, for det var
spændende at høre. Det viste sig så, at det blev en
ovre fra Ejstrup og så Torben som spidskandidat.
Alex Jentsch, der vist var partiformand i Kolding,
begyndte at regne på vore stemmer herude, og jeg
tror allerede, det var om aftenen, han ringede og
sagde, at det ikke rigtig kunne passe. Vi havde jo
ringet tallene ind. Efter den d'Hondtske metode var
det ikke ham i Ejstrup, der var valgt, så var det mig,
og det viste sig at være rigtigt. Det kom der en hel
del ud af.
— Tror du, der var mange kvinder, der stemte på dig
dengang?
Det tror jeg nok, der var. Børnene kom hjem fra
skole og sagde, at det gjorde de, fordi de syntes, at
nu skulle der kvinder ind. Men det var nemlig sjovt,
Bramdrupdam Brugsforening i 1959.
for vi kom to kvinder ind i Harte-Bramdrup sogne¬
råd. Det var første gang, der nogensinde var kom¬
met kvinder ind. Den ene var Karen Horsted ovre
fra Harte og så mig. Det var helt spændende. Men
vi var som sagt nogle stykker, der var nye. Redder¬
sen kom ind samtidig og Torben Lai Petersen kom
ind, så vi var ni i alt.
— Hvordan var holdningen blandt mændene til, at i
kom ind?
Det ved jeg ikke. De har nok syntes, at det var
noget mærkeligt noget, at sådan et par kvindfolk
ville blande sig. Det var stadigvæk, som det er i dag,
at så bliver man sat på børneværnet og socialsager.
Vi havde gade- og vejudvalg, og så havde vi social¬
udvalget. Det var ikke fordi, vi havde så mange mø¬
der om det. De samme mennesker, der var i social¬
udvalget, var også i børneværnet. Det var ikke, som
da jeg kom til Kolding, hvor det hele foregik i ud¬
valgene. Det meste foregik over et sognerådsbord.
Nu vil jeg sige, at herude, hvor vi var imellem to og
tre tusinde indbyggere, har det været begrænset,
hvad der har været af socialsager. Vi kendte socialsagerne,
og dem kunne vi ordne. Somme tider hav¬
de vi dem med til et sognerådsmøde. Vi holdt sog¬
nerådsmøde hver 14. dag. Jeg syntes egentlig, det
var en god måde at lære på, fordi man lærte lidt om
alt på den måde. Vi havde mange forskellige sjove
sager ind imellem.
— Kunne det være et problem at sidde med person¬
lige oplysninger om mennesker?
Det værste var nok børneværnet, fordi jeg sim¬
pelt hen måtte sige til mine unger, at hvad de hørte
herhjemme, og hvad de evt. kunne komme til at
læse, det måtte de holde deres mund med, for man¬
ge af børneværnssagerne, det var deres kammera¬
ter. Det var nok det største problem, men det gik da
også.
81