Det mangeartede sogn - Kolding Kommune

More documents

Recommendations

Info

for det daglige arbejde. Sognerådsarbejdet blev, som Sidelmann konstaterer det, mere politisk i slut¬ ningen af 1960'erne. Erhvervsfordelingen i Harte-Bramdrup i 1970 beskæftigede Landbrug m. v. 296 pers. Fremstillingsvirksomhed 1107 pers. Bygge og anlæg 379 pers. Handel og omsætning 556 pers. Transportvirksomhed 177 pers. Administration (liberale erhverv) 422 pers. Andre erhverv (service) 85 pers. Uoplyst 46 pers. Pension, rente, understøttelse 315 pers. Kilde: Folke- og boligtællingen 9. november 1970. Statistisk Tabelværk 1977: II s. 66. I det følgende er der valgt en række uddrag af erindringer fra nogle af de sognerådsmedlemmer, der ikke var beskæftiget ved landbruget for at bely¬ se, hvorledes de oplevede sognerådsarbejdet. K. E. Reddersen fortæller i sin beretning om ud¬ skiftningen i Harte-Bramdrup sogneråd i 1966 og mødet med nærdemokratiet i sognekommunen. Viggo Nielsen beretter om sognerådets forsøg på at forene gammelt og nyt i det lille Dalby sogn, tæt op ad købstaden Kolding. I C. P. Lages beretning »Vi kendte folk« spiller den korte afstand mellem sog¬ nerådsmedlemmerne og borgerne en vigtig rolle, ikke mindst for sognerådets ligningsarbejde. Sognerådsarbejdet i Eltang-Sdr. Vilstrup sogn var stærkt præget af lokale interesser i den geografisk vidtstrakte sognekommune. Jeg har derfor valgt at samle de tre bidrag fra gårdejer Niels Beck, lærer Svend Møller og Vilhelm Lauridsen under et. Magnus Nygaard, der blev valgt for den socialde- Koldings nærmeste omegnssogne oplevede i 1960'erne og 1970'erne en kolossal bebyggelsesmæssig udvikling. På billedet øverst ses hjørnet af Brorsonsvej og Chr. Winthers Vej i midten af 1950'erne. Ne¬ derst samme sted fotograferet i 1988. Foto af Kim Furdal. mokratiske liste, fortæller, hvorledes han i Vonsild sogneråd arbejdede for at skaffe beskæftigelsesmu¬ ligheder til de arbejdsløse i sognet. Sognerådsvalgene var oftest en stille affære uden en egentlig valgkamp, som vi kender det i dag. I sin 51
eretning fortæller Grethe Venborg fra Harte- Bramdrup om en helt anden valgkamp end den, der normalt prægede sognerådsvalgene. Torvald Piihl, Alminde »Det var en hel opgave at holde arbejdsfolk ude af et sogn« Torvald Piihl er født i Ejstrup i Harte sogn i 1908. Han kom i snedkerlære hos en mester i Vejen som 14-årig, hvor han blev udlært. Efter et par år som udlært snedker, gik han i 1928 i lære som tømrer hos en mester i Bramdrup. Han blev udlært som tømrer i 1932 og arbejdede de følgende år som snedker- og tømrersvend. Startede i 1935 som selv¬ stændig tømrermester i Ejstrup og overtog i 1939 en tømrerforretning i Alminde efter Niels Nielsen. Blev i 1962 valgt ind i Alminde sogneråd for Det Radikale Venstre og genvalgt i 1966. Thorvald Piihl døde i 1987 kort tid efter, at dette interview blev optaget. — Gik der for 20 år siden dybe sociale skel her mellem landmændene og arbejderne, småfolkene? Før den tid, ja det gjorde der sgu. Jeg kan nævne en ting, som belyser det lidt. Det ligger et halvthundrede år tilbage. Min svoger var fodermester på Dons Mølle, og han havde en medhjælper, der hed Peter Mathiesen og hans kone Klara. De lejede sig ind i et hus, som lå dernede, nabo til Dons Mølle, men som var ejet af et sognerådsmedlem, som hed Anton Hansen. De lejede huset for 100 kr. i året, kan jeg huske. På det første sognerådsmøde efter, skældte de andre sognerådsmedlemmer Anton Hansen ud, han skulle ikke samle arbejdsfolk til byen. Alminde sogneråd ville meget hellere have 52 betalt ham leje af det hus, så det skulle stå tomt. Min svoger blev uens med bestyreren, Jørgensen, der¬ nede på Dons Mølle. Jørgensen fik nogle lussinger. Ja, det vil da sige, da politiet kom for at afhøre dem, var det en ko, der havde sparket ham, andre tanker kom ikke over ham. Min svoger var ikke foderme¬ ster mere, og så var Peter Mathiesen heller ikke medhjælper mere. Men de var kommet til Alminde sogn. Alt imens blev det vinter. Dengang kom de i grusgraven for at grave grus og slå sten til kommu¬ nens veje om vinteren. Peter manglede også noget at lave. Det var omkring 1930 i den tossede tid, da der var fyrretyve procent arbejdsløse. Så stillede Peter Mathiesen ved kommunekassereren, eller ham det sorterede under: »Kan jeg ikke lige få lidt sten at slå eller grus at harpe eller sådan lidt? Jeg mangler noget at lave, jeg vil godt tjene lidt lige som de andre.« »Nej« sagde manden, »Det kan du ikke, dem, der flytter til sognet, fryser vi ud.« Nå, det var der jo ikke noget at gøre ved, så måtte Peter Ma¬ thiesen jokke hjem igen. Så gik der en fjorten dage, så var der en af arbejdsmændene fra Dons, som var nede at harpe sand. Han kom med besked til Peter Mathiesen, at hvis det var sådan, han var lige ved at sulte ihjel, så kunne han få lidt. Det var altså deres syn på arbejdsfolk dengang. Det var en hel opgave at holde arbejdsfolk ude af et sogn. — Holdt den holdning sig efter krigen? Det gjorde den ikke, for da var der brug for dem. Der var brug for dem alle sammen. Vi var faktisk nogle stykker, der tænkte, at når nu krigen er forbi, så skal de dæleme ikke få en times arbejde, dem, der har hjulpet tyskerne. Men der blev brug for alle sammen. Der var arbejde nok. — Ungdomsforeningen var meget stor på et tids-
Page 1: Det mangeartede sogn Indledning Eft
Page 5 and 6: havde bl.a. siddet i bestyrelsen fo
Page 7 and 8: Indvielsen af Bramdrupdam Skole 14.
Page 9 and 10: fik hjælp af vores personale oppe
Page 11 and 12: Proprietær og sognerådsformand i
Page 13 and 14: DALBY KOMMUNE 6 0 O 0 K O L D I N G
Page 15 and 16: Seest Bakke 1988. Foto af Kim Furda
Page 17 and 18: gyndte aldrig før efter kl. 18. N
Page 19 and 20: gen, den skulle have været fjernet
Page 21 and 22: Der var megen diskussion om det, de
Page 23 and 24: Ja, i allerhøjeste grad. Der var s
Page 25 and 26: — Hvorfor nedlagde man lokale par
Page 27 and 28: tage, og så brækkede de det bare

Det mangeartede sogn - Kolding Kommune

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?