Det mangeartede sogn - Kolding Kommune

More documents

Recommendations

Info

punkt. Kom der både husmænd og landmandssøn¬ ner? Der kom de alle sammen. Min kone og jeg søgte husmandsforeningen en del. Det var både for de unge og de lidt ældre. Der var »go« i ungdomsfor¬ eningerne, men de blev jo fladet ud efterhånden. Det smuldrede væk, da industrien tog så mange landmændskarle. Der blev mekaniseret på gårdene, så de havde ikke brug for så stort et folkehold. Det gik ud over ungdomsforeningerne. Knud E. Reddersen, Harte-Bramdrup Trafikdifferentiering i Bramdrupdam Knud E. Reddersen er født i København i 1923. Ef¬ ter afsluttet eksamen på Polyteknisk Læreanstalt i 1948 kom han i 1954 til Bramdrupdam, hvor han skulle lede den nystartede Jydsk Betonelementfa¬ brik. Kom i 1966 ind i Harte-Bramdrup sogneråd, hvor han bl.a. var med i skolekommissionen og vej¬ udvalget. Efter kommunesammenlægningen var han indtil 1982 medlem af Kolding Byråd, valgt for Det Radikale Venstre. — Hvordan kom du ind i sognerådsarbejdet? Da jeg kom i sognerådet i 1966, havde jeg været direktør for Jydsk Betonelementfabrik i 12 år og var selvfølgelig blevet en kendt skikkelse her i byen. Jydsk Betonelementfabrik var langt den største ar¬ bejdsplads nord for Kolding med flere hundrede mennesker ansat. Ved et opstillingsmøde, der den¬ gang foregik enten i forsamlingshuset eller på kro¬ en, kiggede man sig rundt og lavede borgerlister, som man kaldte det, upolitiske lister. En foreslog mig, og det var der ikke nogen, der havde noget at indvende imod. Pludselig sad jeg i sognerådet. Så¬ dan foregik det. — Havde du på det tidspunkt nogen tilknytning til Det Radikale Venstre. Overhovedet ikke. Jeg havde skam nok at gøre med at få Jydsk Beton til at køre. Min arbejdsdag kunne ofte være 14-15 timer. Jeg havde ikke nogen som helst tid til at beskæftige mig med samfundet eller samfundspolitik. Men et borgerligt ombud, et påbud i så lille et område som Harte-Bramdrup, det synes man nok, man lige kunne tage sig på. Det var meget svært at sige nej, og det gjorde jeg heller ikke. — Hvordan var det at komme ind i sognerådet? Nu kendte jeg egentlig de fleste forinden. Jeg Jysk Betonelementfabrik i 1970. Foto af Niels Lisberg. 53
havde bl.a. siddet i bestyrelsen for Bramdrup For¬ samlingshus og deltaget i de almindelige fornøjelser i det lille samfund, så jeg kendte de fleste af dem. Netop ved valget i 1966 kom der en næsten total udskiftning i sognerådet. Jeg tror at kunne huske, vi var syv nye, der kom ind. For første gang i denne dobbeltkommune, hvor Harte og Bramdrup var nogenlunde af samme størrelse, skete det, at Bramdrupperne vandt. Der kom flere fra Bramdrup ind i sognerådet end nogensinde før. Det var noget nyt, men vi, der kom ind, var mennesker, der kendte hinanden forinden. Der var kun to lister. Der var den socialdemokratiske liste, og så var der alt det andet, der blev losset sammen på en borgerliste. — Hvilke ting beskæftigede du dig med? Jeg beskæftigede mig med alting, det gjorde vi mere eller mindre, det var en blandet landhandel at sidde i sognerådet. Vi fik hver vores poster, og der var ingen tvivl om, hvad jeg skulle tage mig af. De andre syntes, at jeg var ingeniør, jeg havde viden om teknik og byggeri. Selvfølgelig skulle jeg være formand for gade- og vejudvalget, så det var selv¬ følgelig nok der, hvor jeg foldede mig mest ud. Vi snakkede alle sammen om både byudvikling, skole¬ byggeri og alderdomshjem, og hvad man ellers har, og så selvfølgelig om økonomi. Det var nok for¬ mandsposten for det her vejudvalg, der tog en del af min tid. Det var det mest pengekrævende udvalg. Byen voksede og voksede, og det var sandelig med at følge med, med gader, nye veje, kloak og med renseanlæg, med fortove og ny byudvikling, ja, der var sandelig nok at se til. — Var det tidskrævende? Nu er det ofte sådan, at hvis man har travlt, så når man langt mere, end hvis man ikke har noget at la¬ ve. I hvert fald vil jeg sige, at det var det rene barne¬ mad i forhold til senere i byrådet. Efterhånden blev 54 jeg politisk engageret. Jeg blev bevidst om samfun¬ det. Jeg så mange skævheder i samfundet. Derfor meldte jeg mig som radikal og kom i byrådet. Der¬ efter blev det faktisk næsten et heldagsarbejde. Det var der ikke tale om som sognerådsmedlem. Det kunne man nok klare ved at sidde lidt og tænke sig om et par aftener, og så for øvrigt bruge et par dage om ugen. — Som formand for vejudvalget kunne der blive nogle inhabilitetsproblemer i forhold til dit arbejde som direktør for Jydsk Beton? Overhovedet ikke. Vi havde på intet tidspunkt i det kommunale regi noget som helst at gøre med opførelse af bygninger. Jeg vil snarere sige det så¬ dan, at det var noget, der slog mig med undren, at man hidtil så at sige havde knyttet sig helt fast til et firma, som enten ved egen hjælp eller ved hjælp af underleverandører påtog sig alt arbejde. Det var Phønix i Vejen. Det var skik og brug, erfarede jeg, at lige så snart, der var tale om teknik, klarede Phø¬ nix ærterne. Enten ved, at de selv havde en udfø¬ rende afdeling eller ved, at de søgte sig underentre¬ prenører og i regning lod dette udføre. Jeg faldt over det på en meget morsom måde. Det var nok det andet sognerådsmøde, vi havde. Vi havde fået vores poster, og jeg var vejudvalgsfor¬ mand. Med fra det gamle sogneråd lå der en ståen¬ de invitation. Hele sognerådet skulle op og bespises på kroen til en kæmpefrokost betalt og givet af Phønix. Jeg kan huske det så frygteligt tydeligt, for¬ di jeg under sognerådsmødet fik lagt den invitation foran mig. Så sagde jeg: »Det kan der ikke være ta¬ le om, sådan noget er jeg ikke vant til, jeg vil hellere betale den mad, jeg spiser. Jeg synes slet ikke, at vi i sognerådet skal bespises. Det er nok, at et firma uden licitation laver alt arbejdet.« Jeg kom rigtig godt igang, og jeg slog i bordet. De andre fik slet ikke indført et ord.
Page 1 and 2: Det mangeartede sogn Indledning Eft
Page 3: eretning fortæller Grethe Venborg
Page 7 and 8: Indvielsen af Bramdrupdam Skole 14.
Page 9 and 10: fik hjælp af vores personale oppe
Page 11 and 12: Proprietær og sognerådsformand i
Page 13 and 14: DALBY KOMMUNE 6 0 O 0 K O L D I N G
Page 15 and 16: Seest Bakke 1988. Foto af Kim Furda
Page 17 and 18: gyndte aldrig før efter kl. 18. N
Page 19 and 20: gen, den skulle have været fjernet
Page 21 and 22: Der var megen diskussion om det, de
Page 23 and 24: Ja, i allerhøjeste grad. Der var s
Page 25 and 26: — Hvorfor nedlagde man lokale par
Page 27 and 28: tage, og så brækkede de det bare

Det mangeartede sogn - Kolding Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?