P DENNE SIDE SKAL RAPPORTENS TILEL ST - Servicestyrelsen

More documents

Recommendations

Info

4. Metoder i arbejdet på Cleanex 4.1. Delelementer i en miljøterapeutisk helhed Ifølge den faste projektmedarbejder kan de metoder, der er udviklet og afprøvet på projekt Cleanex ses som en tredeling med: 1. Arbejdsaktivering 2. Undervisning/behandling 3. Den sociale del I behandlingsdelen blev der i form af gruppe-, individuel og parterapi arbejdet med både psykodynamiske, gestaltterapeutiske og kognitive terapiformer. Den sociale del bestod udover selve bosituationen også af den såkaldte Lufterunde 2 og introduktion til selvhjælpsgrupper. Ifølge projektkoordinator var der tale om en overordnet miljøterapeutisk metode, hvor gruppeterapien og undervisningen satte en proces og nogle eftertanker i gang hos den enkelte, som der som så kunne arbejdes videre med i den individuelle terapi. I et notat udarbejdet af to af Århus Amts misbrugskonsulenter i juni måned 2004 konstateres det om de på Cleanex anvendte metoder: ”Tilbuddet yder rådgivende samtaler, personlig vejledning og psykosocial støtte på såvel individuel som gruppebasis. Det er endvidere obligatorisk at deltage i den psykoedukation og gestaltterapi, som er en del af behandlingsforløbet. Tilbuddet arbejder helhedsorienteret, og der lægges således vægt på en aktiv dagligdag i form af beskæftigelse.” I notatet anføres det endvidere: ”Værdimæssigt praktiserer tilbuddet nærhed, kontakt og tilgængelighed – såvel brugere imellem som mellem personale og brugere. Der sigtes mod at etablere et hjemligt miljø, hvor den enkelte har ansvaret for at helheden fungerer. Dette i form af praktiske opgaver, ritualer, rutiner og høj grad af åbenhed. Der er desuden pligt til aktivitet/arbejde. Her er forsorgshjemmet Godrums arbejdstilbud en integreret del af Cleanex’ samlede ydelser. Beliggenheden på Godrum bevirker endvidere, at brugerne fra Cleanex dagligt omgås brugere fra Godrum, som for en stor dels vedkommende har et aktivt rusmiddelforbrug. Dette bevirker at Cleanex’ klientel dagligt trænes i at sige fra samt at lægge strategier for en hverdag som sikrer at tilbagefald til rusmiddelindtag undgås.” Den samlede indsats i projekt Cleanex kan beskrives som et målrettet psykosocialt arbejde, der benytter sig af såvel arbejdsbetonede, netværksskabende, pædagogiske som terapeutiske/behandlingsmæssige elementer. I den pædagogiske del af indsatsen er der et stærkt betonet læringsaspekt, idet der lægges vægt på formidling og forståelse af en række begreber og tilgange som en forudsætning for at arbejde mere terapeutisk i gruppen og med den enkelte. I det terapeutiske arbejde hentes inspiration og teknikker fra såvel psykodynamiske, gestaltterapeutiske og kognitive traditioner. Der var på Cleanex en gliden- 2 ”Lufterunden” blev afholdt dagligt undtagen søndag i forbindelse med eftermiddagskaffen. Formålet var at sikre alle en mulighed for at komme frem med det, der fyldte her og nu. Videns- og Formidlingscenter for Socialt Udsatte 24
de overgang mellem undervisning og terapi. Der, hvor man bevægede sig fra formidling af begreber og måder at anskue på til en fortløbende proces med den enkelte, var man ifølge projektmedarbejder ovre i det terapeutiske. Der er tale om et grænseområde, der med misbrugscenterets terminologi kan betegnes som psykoedukation. De metoder, der systematisk er udviklet og afprøvet på Cleanex, indgår altså som delelementer i en samlet psykosocial og miljøterapeutisk helhed. Hvor nogle delelementer, som aktivering og deltagelse i NA-møder, markant skiller sig ud ved at foregå i en anden fysisk og social sammenhæng, fletter andre elementer sig indholdsmæssigt mere ind i hinanden: Lufterunden lægger op til gruppeterapien. Der er forskellige opfattelser af, hvor undervisningselementet hører op og gruppeterapien begynder, ligesom der indholdsmæssigt er en overlapning mellem det, der foregår i individual-, par- og gruppeterapeutisk sammenhæng. Eftersom behandlingen ifølge projektmedarbejder handlede om problemer i forhold til relationer til andre mennesker og om at håndtere forskellige situationer, var aktiveringen og den sociale del af opholdet der, hvor undervisningen og terapien blev omsat i praksis. 4.2. Delelementerne og deres betydning 4.2.1. Aktivering Både medarbejdere og brugere fremhæver aktiveringen, den daglige deltagelse i praktisk arbejde på forsorgsafdelingen, som et vigtigt element i opholdet. Især for de brugere, der har været igennem andre behandlingsforløb, er det af stor betydning, at man ikke skulle være i terapi eller sidde til møde hele dagen. Det giver afveksling i opholdet og er noget andet end den ”osteklokke” man kan opleve at være i, hvis man i et behandlingsforløb kun møder andre klienter og terapeuter. Hovedparten af de interviewede brugere har kun haft meget perifer tilknytning til arbejdsmarkedet og for enkelte har det at kunne udfylde og blive værdsat i en arbejdsfunktion været med til at skabe nye perspektiver for fremtiden: ”Jeg fik en anbefaling fra køkkenet, og da måtte jeg simpelthen sætte mig til at græde. Jeg har sgu aldrig fået en anbefaling, og jeg havde egentlig en forventning om, at jeg bare fik en seddel hvorpå der stod, at jeg havde været i køkkenet så og så længe og passet mit arbejde. Men der stod en masse andre ting også. Jeg kan ikke få en bedre anbefaling, og det har gjort, at jeg nu tror på, at jeg kan tage en uddannelse som køkkenassistent, og det er også det, jeg satser på at få kommunen til at støtte.” For andre, for hvem misbruget har været en måde at tackle en hverdag med arbejdsmæssige krav, har aktiveringen haft en helt anden betydning: ”For mig var det nærmest et spejlbillede, fordi jeg har som sagt nået en accept af, at det er sgu i orden, at jeg ikke går ud og knækker armen i et 37-timers job, som jeg har gjort igen og igen og igen. Det er okay, og jeg skal måske tage det lidt mere stille og roligt, end jeg har gjort hidtil. Jeg har været på arbejdsmarkedet siden jeg var 17 år gammel. Den der pæne pige, som skal klare det hele med venstre hånd, den er jeg kommet væk fra.” 25 Videns- og Formidlingscenter for Socialt Udsatte
Page 1: Projekt Cleanex Boformen Godrum Erf
Page 4 and 5: © VFC Socialt Udsatte 2005 Teksten
Page 6 and 7: Videns- og Formidlingscenter for So
Page 8 and 9: hårde stoffer og hash indgår. Lan
Page 10 and 11: De mundtlige kilder er: • Afslutt
Page 12 and 13: 2. Projekt Cleanex som det var tæn
Page 14 and 15: • Begrænset bevægelsesfrihed, e
Page 16 and 17: nex, eller fordi der har været beh
Page 18 and 19: Som det fremgår af figur 1, er der
Page 20 and 21: ophold, heraf en med to planlagte f
Page 22 and 23: Figur 4 antal personer 10 8 6 4 2 0
Page 24 and 25: Udskre- Egen § 94 inst. § 94 inst
Page 28 and 29: For flertallet af de interviewede b
Page 30 and 31: havde prøvet. Sådan noget som at
Page 32 and 33: Både projektdeltagere og -medarbej
Page 34 and 35: For Cleanex beboere, for hvem den d
Page 36 and 37: for at tilbringe meget af sin friti
Page 38 and 39: ”Udgangspunktet har hele tiden v
Page 40 and 41: 5. Afslutning 5.1. Cleanex og bruge
Page 42 and 43: 5.2.2. Metoderne og deres anvendeli
Page 44 and 45: Bilag 1. Interviewguides a. Temaer
Page 46: 2. Opholdet på Cleanex a. Hvad var

P DENNE SIDE SKAL RAPPORTENS TILEL ST - Servicestyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?