PLETSKUD! - Dansk Folkeparti

More documents

Recommendations

Info

tørklæder Da forsvarsordfører Ib Poulsen opdagede et tørklædeklædt medlem af Hjemmeværnet på værnets egen hjemmeside gik en af sommerens store historier i gang. Af René Teige Dansk Folkeparti var både først og helt alene om at skære igennem og skille fup fra fakta, da sagen om det tørklædeklædte hjemmeværnsmedlem, Maria Mawlas påståede integrationseventyr blev serveret for danskerne i sommeferien. Libanesisk fødte Maria Mawla er en rollemodel, et eksempel på et sandt integrationseventyr, en arabisk kvinde, som vil være dansk, gifter sig med en dansk mand, har danske veninder og gør honnør for Dannebrog i sin hjemmeværnsuniform, parat til at kæmpe for Danmark og danskheden. Ak ja, det kan godt være, at blå øjne er et skandinavisk særkende, men derfor behøver vi jo ikke være blåøjede og drivende naive. Det var ellers Hjemmeværnet og en stribe danske medier, der beskrev 27-årige Maria Mawla som et rødt-hvidt glansbillede i sin nyligt erhvervede hjemmeværnsuniform. Men sandheden var en anden: Maria Mawla er nemlig ikke så integreret, at hun har smidt tørklædet og søgt ind til de danske vædier. Hendes danske mand er konvertit, hun er blandt dem, der på rabiat vis tog afstand fra 14 Forfulgt uskyldighed eller snu provokatør Maria Mawla fremstod som et eventyr i integrationsbestræbelserne, til det stod klart, at hendes specielle fortolkning af Hjemmeværnets uniform var et brud på selvsamme hjemmeværns uniformsregler. Foto: Scanpix de danske Muhammed-tegninger, som hun kritiserer skarpt i ’19 dagbøger fra Muhamed-krisen’, en bog hun var medforfatter til i 2006. ’Muslimer verden over er vrede og fornærmede over tegningerne, der afbilder vores elskede profet Muhammed – må fred være med ham, skriver hun blandt andet. Samtidig har hun helt utvetydigt karakteriseret sig selv: ’Kald mig fundamentalist, men jeg sætter Islam højere end mit eget liv og det såkaldte demokrati, vi i Danmark praktiserer.’ Og det er ikke blot den aktuelle sag, der skurrer i ørene. Maria Mawla var nemlig allerede for 10 år siden ude i et lignende ærinde. Dengang gav hun anledning til den første tørklædesag i Danmark og fik blandt andet Magasin i Odense dømt for diskrimination. Siden har Føtex heldigvis fået medhold i, at forretningskæden godt måtte afskedige en ansat, som bar tørklæde, selv om Føtex’ uniformskrav forbød dette. Sådan endte sagen om Maria Mawlas optræden i Hjemmeværnet også. Heldigvis. Muslimske kvinders påstand om, at deres religion påbyder dem at bære tørklæde, bliver ikke mere sand af at blive gentaget i en uendelighed. Den franske antropolog, Chahdorrt Djavann, som har tyrkiske rødder, er blandt den mest anerkendte eksperter på området. Hun understreger, at det er mandlige familiemedlemmer, som presser kvinderne til at bære tørklæde. Hun kalder også det muslimske tørklæde for den klareste måde at forkaste vestlige værdier på.
DBU-dobbeltmoral: Ja til tørklæder - nej til kristen bøn Dansk Boldspil Union mener, at et kors er et religiøst symbol, men det er et muslimsk hovedtørklæde ikke. Derfor må man gerne bære tørklæde som kvindelig fodboldspiller i Danmark, men man må ikke bede til Gud. Af Kenneth Kristensen Berth ”Ligesom vi siger nej til politiske manifestationer, bør vi også sige nej til religiøse”. Sådan sagde Jim Stjerne Hansen, der er generalsekretær for Dansk Boldspil Union (DBU), som er det øverste ledelsesorgan for fodbold i Danmark, efter at det brasilianske landshold havde fejret sejren i fodboldturneringen Confederations Cup med kollektiv bøn på grønsværen. Men DBUs nej til religiøse manifestationer gælder åbenbart kun, når der er tale om kristne manifestationer. For blot et års tid siden gav DBU således lov til, at den 15-årige Zenab el- Khatib kan optræde på danske fodboldlandshold for piger under 16 år – det såkaldte U-16 hold, iført et specielt konstrueret tørklæde. Dengang sammenlignede DBUs informationschef Lars Berendt tørklædet med den brasilianske fodboldstjerne Ronaldinhos pandebånd og benægtede i øvrigt, at el-Khatib havde fået lov til at bære tørklæde. Hun havde derimod fået lov til at bære ”en stramsiddende hovedbeklædning, som dækker hendes hår”, som Berendt formulerede det over for Kristeligt Dagblad. Han mente i øvrigt ikke, at tørklædet – i det omfang det overhovedet var et tørklæde (?, red.) nødvendigvis var religiøst betinget – det kunne lige så godt være kulturelt. Zenab el-Khatib, der i øvrigt er født i Danmark af palæstinensiske forældre, var i hvert fald ubøjelig i forhold til sit tørklæde. ”Jeg tager det aldrig af” Forespurgt om hun ville have taget sit tør- klæde af, hvis DBU havde sagt, at det ikke var foreneligt med DBUs holdning til, at religiøse manifestationer ikke må finde sted på grønsværen, svarede el-Khatib: ”Nej, det havde ikke fået mig til at overveje, om jeg skulle tage det af. Jeg tager det aldrig af”, sagde hun til Fyens Stiftstidende den 2. juni 2008. Indtil året før bar Zenab el-Khatib imidlertid ikke tørklæde, afslørede hun over for Fyens Stiftstidende. ”Tørklædet er ikke bare lige noget, man tager af og på. Så det var en stor beslutning for mig. Og jeg tænkte da lidt. Åh nej, hvad vil de andre nu sige. Men de sagde faktisk ingenting, men behandlede mig bare som før.”, sagde el-Khatib til Fyens Stiftstidende den 2. juni 2008. Ikke desto mindre mener Jim Stjerne Hansen som sin informationschef heller ikke, at el-Khatibs motivation for at bære hovedtørklæde er religiøs. ”Hun ønskede at dække sit hoved til. Jeg ved ikke, om hun var muslim. Der er ikke noget religiøst statement i det. Ronaldinho bærer et hårbånd, der dækker meget af hans og nogen spiller med charmeklud. Det er det samme, sagde Jim Stjerne Hansen til Politikens Netavis den 1. juli. ”Spillerne må ikke bære religiøse eller politiske budskaber som tekst og reklame, og de må ikke bære religiøse symboler som kors,” fastslog DBUs generalsekretær….. Men tørklæder er åbenbart helt i orden. Foto: Scanpix ”Jeg tager det aldrig af.” Danmarks nye libanesisk-fødte U15-landsholdsspiller i damefodbold er meget kategorisk, når det gælder det hovedtørklæde, som hun begyndte at gå med for et år siden. Det skal aldrig af – heller ikke på fodboldbanen – og så dispenserede Dansk Boldspils Union naturligvis fra reglerne. ”Jim Stjerne Hansen, generalsekretær for Dansk Boldspils Union om det faktum, at Zenab el-Khatib krævede ret til at bære hovedtørklæde under fodboldlandskampe: ”Jeg ved ikke om hun var muslim. Der er ikke noget religiøst statement i det. Spillerne må ikke bære religiøse eller politiske budskaber som tekst og reklame, og de må ikke bære religiøse symboler som kors.” ”Lars Berendt, informationschef for Dansk Boldspils Union om Zenab el-Khatibs hovedtørklæde: ”Det er ikke noget tørklæde, det er en stramtsiddende hovedbeklædning, som dækker hendes hår.” ”Spillerne fra det brasilianske fodboldlandshold fejrede deres nylige sejr i turneringen Confederations Cup i Sydafrika ved en kollektiv bøn på grønsværen. Det blev for meget for Dansk Boldspil Union, der indgav en protest over bønnen, der var udtryk for en usmagelig sammenblanding af sport og religion.” 1 Foto: youtube Foto: Scanpix Foto: Polfoto
Page 1 and 2: Nr. 4 • september 2009 • 13. å
Page 3 and 4: nyhedsbrev Dansk Folkeparti undervi
Page 5 and 6: Der var som altid på sommergruppem
Page 7 and 8: Sommergruppemødet er ikke kun for
Page 9 and 10: lehavet til USA - én stemme. Japan
Page 11 and 12: KFUMs pensionat, så Jens Bjerre m
Page 13: også fejl. Men langt de fleste af
Page 17 and 18: I den smukke byrådssal på Odense
Page 19 and 20: Medlemstilbud: Besøg Morten Messer
Page 21 and 22: Velkommen til DF’s 14. årsmøde
Page 23 and 24: Foto: Scanpix bølge af ønsker fra
Page 25 and 26: ningen - men tilstrømningen af fas
Page 27 and 28: ikke ligefrem en helgen,” spurgte
Page 29 and 30: Som formand for Folketingets finans
Page 31 and 32: t Slipsenål Kr. 30,- pr. stk. t In

PLETSKUD! - Dansk Folkeparti

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?