PLETSKUD! - Dansk Folkeparti

More documents

Recommendations

Info

øger Fortællinger kan forandre verden Man kan gøre en forskel, også selv om man er alene om arbejdet. Så optimistisk ser Alex Ahrendtsen, DFviceborgmester i Odense, på tilværelsen. Og han har noget at have det i, for hans erfaringer er talrige fra det politiske liv på Fyn. Det har han nu skrevet og udgivet en bog om. Dansk Folkeblad har mødt forfatteren i haven på Fyn. Alex Ahrendtsens bog ”Når danskere bøjer af – islamiseringen af Odense kan købes af forfatteren på Dansk Folkepartis årsmøde i Herning eller bestilles i DFbutikken. Tekst og foto Karsten Holt ”Det er så vigtigt, at man råber op. De fl este politikere, meningsdannere og medier ved udmærket, at et fl ertal af danskere er modstandere af islamiseringen, men de vil helst ikke have, at det kommer frem.” Alex Ahrendtsen læner sig afslappet tilbage i havestolen på terrassen uden for sit hus i Odense-forstaden Åsum. Han ved, hvad han taler om. For han hører til dem, der er kendt for ikke at tie stille. Siden 2005 har Alex Ahrendtsen været viceborgmester i Odense, hvor han som ene mand på skansen for Dansk Folkeparti har ført en meget aktiv politik, ikke alene på integrationsområdet, men også en lang række andre vigtige områder – eksempelvis kampen mod en stormoske. 1 ”Jeg tror personligt, at mit arbejde i Odense har nyttet, for ellers er jeg sikker på, at vi allerede havde haft en stormoske, og sandsynligvis en langt mere fremskreden islamisering af skolerne. Men det afgørende for mig er ikke, om vi vinder på kort sigt, men derimod det mere langsigtede perspektiv. Mit mål er at oplyse befolkningen og politikerne – og at få sidstnævnte gruppe til at tænke sig meget grundigt om, hver gang de bøjer sig for islamisternes krav”, siger Alex Ahrendtsen. Nej til ramadanfest på rådhuset For at gøre status over de seneste års politiske begivenheder og for at inspirere andre, har DFpolitikeren netop udgivet en rigtig læseværdig bog, ”Når danskere bøjer af – islamiseringen af Odense”. Bogen er en beretning om muslimske krav om særbehandling. Den handler om vattede byrådsmedlemmer. Og sidst, men ikke mindst, handler den om den forskel, en enkelt engageret og modig politiker kan gøre. ”Meningen med bogen er at vise, at man faktisk kan gøre en forskel, og at der egentlig ikke skal så meget til for at bremse islamiseringen, og så vil jeg gerne fortælle en historie; jeg tror nemlig på, at fortællinger kan forandre verden. Hundrede behjertede mennesker kan forandre alt.” Med mere en 180.000 indbyggere er Odense Kommune landets fjerdestørste, og det betyder, at byen har de for storbyer så typiske problemer med ghettodannelse og bydele, hvor brandvæsenet og ambulancer kun tør rykke ind med politieskorte – en sørgelig kendsgerning, som er endnu mere aktuel, efter at unge i Vollsmose for nyligt skød med skarpt mod politiet. Men store dele af byrådet er præget af en generel uvidenhed om islam samt en tydelig tendens til politisk korrekthed. For at undgå misforståelser er det måske på sin plads lige at gøre klart, hvad Alex Ahrendtsen forstår ved ordet ”islamisering”. Islamisering er udtryk for en langsomt fremadskridende proces, hvor meget troende muslimer stædigt får gennemført fl ere og fl ere krav om særbehandling såsom kønsadskilt svømmeundervisning, halalkød i børnehaver og andre særlige hensyn – samtidig med at danske politikere bøjer af og undskylder det med ønsket om at ”integrere” muslimerne i det danske samfund. Og her går det for alvor galt, mener Alex Ahrendtsen: Når Odense Kommune stiller byens smukke rådhus til rådighed for en muslimsk ramadanfest – i integrationens navn, når byens borgmester Jan Boye deltager i en muslimsk fredagsbøn – i integrationens navn, og samme borgmester fører dialog omkring en stormoske, så begynder Alex Ahrendtsen at tvivle på, om den konservative borgmester Jan Boye er rette mand på posten. ”Ramadanfesten er integrationsrådets opfi ndelse, og rådet er blevet kuppet af meget troende muslimer, selv om det som udgangspunkt burde repræsentere alle de 80 forskellige etniske og religiøse mindretal i byen. Musli-
I den smukke byrådssal på Odense Rådhus har Alex Ahrendtsen siden 2005 repræsenteret Dansk Folkeparti, men han var også aktiv tidligere – blandt andet som folketingskandidat for partiet i Fyns Storkreds. merne har bildt byrådet ind, at ramadanfesten er integrationsfremmende, hvilket er absurd, fordi ramadanfesten er en religiøs fest, der følger den muslimske kalender. En deltagelse i denne fest bliver derfor af de meget religiøse tolket som knæfald for islam.” Kampen mod stormoskeen Alex Ahrendtsen har forslået, at kommunen i stedet afholder en international fest for alle kommunens mindretal på FN-dagen den 24. oktober, og han forstår ganske enkelt ikke, hvorfor det er ham, der bliver beskyldt for at være intolerant og fremmedfjendsk, når han er den eneste, der foreslår inddragelse af alle nationaliteter i Odense. Men det skyldes ifølge ham selv, at det er venstrefl øjen, der har fået lov at sætte sig på værdipolitikken i årtier. ”Folk har bare slået en automatpilot til – både vælgere og byrådsmedlemmer og i embedsmandsapparatet, hvor sidstnævnte på de bløde områder er multikulturelt indstillede eller i hvert fald har et instinkt, der peger i den retning. De er hæderlige, og de er dygtige, men det multikulturelle ligger i rygmarven på dem. Tendensen bliver forstærket af, at også Venstre og Konservative tænker på den måde. De er fornuftige på det økonomiske område, men svage, når det gælder værdipolitikken, hvor de bare har lænet sig op ad venstrefl øjen. Derfor ved de slet ikke, hvad de skal stille op, når Dansk Folkeparti kommer på banen med klare markeringer på værdiområdet.” Alex Ahrendtsen mener, at det er præcis denne svaghed, der er årsag til, at Jan Boye har ført forhandlinger om opførelsen af en stormoske indeholdende både butikker og bibliotek med en muslimsk organisation, der kalder sig Familiefonden – en organisation, som blandt andet Naser Khader i klare vendinger har advaret mod og betegnet som nogle af de værste islamister. En af de vigtigste grunde til at modarbejde en stormoske er, at sådan et sted hurtigt bliver et arnested for islamister, for vi ved jo alle, at det blandt andet er lande som Saudi Arabien, der fi nansierer disse moskeer ud fra en forventning om, at det ”sande budskab” bliver udbredt, og vi kender allerede tendensen fra moskeer andre steder i Europa. En moske bliver et stort, sort hul, der tiltrækker alle muslimske kræfter og dermed kvaser alle integrationsprojekter, og de ekstreme muslimer får et effektivt udgangspunkt til at sætte dagsordenen for de moderater muslimer, som ønsker at integrere sig.” En borgmester skal repræsentere alle I øjeblikket er planerne om en stormoske sat på standby, og Alex Ahrendtsen mener, at det bliver vælgerne, der kommer til at afgøre spørgsmålet ved det kommende kommunalvalg. Hvis Jan Boye igen opnår 30.000 personlige stemmer, er han ikke i tvivl om, at Odense får en stormoske, men hvis Venstre og Dansk Folkeparti får øget opbakning, kan det forhindres. Han vil helst undgå at gå fuldtonet til valg på Ved siden af det politiske arbejde i Odense Byråd er Alex Ahrendtsen travlt beskæftiget med at udgive bøger for blandt andet Trykkefrihedsselskabet, som han længe har været en fast del af. det, fordi der er så mange andre vigtige dagsordener, men hvis det ikke kan udgås, er Alex Ahrendtsen parat til at tage kampen op. ”Vi skal i hvert fald have fundet ud af, hvad vi skal gøre. For at vi kan støtte borgmesteren kræver det, at han indser, at han altså er borgmester for alle – såvel alle nationaliteter og religioner som vælgere. Men også at han er borgmester i en dansk by, og at han ikke kan tillade sig at favorisere en bestemt religion på bekostning af de andre mange religioner og minoriteter, der fi ndes i Odense”, understreger Alex Ahrendtsen. Adspurgt om gode råd til Dansk Folkepartis mange byrådskandidater, svarer Odenses viceborgmester, at emnet i bogen ”Når danskere bøjer af” naturligvis ikke er aktuelt i alle kommuner, men at problemerne fi ndes mange steder, og at der bliver stadig fl ere. Men bogen kan forhåbentlig tjene til inspiration, da der ikke er grund til at opfi nde den dybe tallerken to gange. ”Meget hænger sammen med at gøre tingene på den rigtige måde rundt omkring i kommunerne, og man skal altid overveje, hvordan en sag skal køres. Nogle gange er det bedst at gå direkte i medierne, andre gange er det værd at køre en sag internt i byrådet eller i udvalget, det afhænger af lokale forhold. Jeg har skrevet, hvordan jeg har gjort og bestemt ikke lagt skjul på de fejl, jeg har begået undervejs.” Men hvad med de personlige omkostninger? Hvordan har Alex Ahrendtsen klaret at betale prisen for at fungere som enmandshær? ”Man må stille sig op foran spejlet og sige: Nu gør du det, og du er ligeglad med, hvad folk kalder dig, og så går du ellers i gang. Angrebene kan være personlige, under lavmål og grove, men man skal altid tænke på, at jo hårdere de bliver desto mere har man ramt nogle ømme punkter. Det er vigtigt, at man hele tiden er venlig og saglig, selv om det kan være svært. I sidste ende gælder det om at stå fast på den danske kultur og sandheden – bliv ved med at sige sandheden, så kan det ikke gå helt galt.” 1
Page 1 and 2: Nr. 4 • september 2009 • 13. å
Page 3 and 4: nyhedsbrev Dansk Folkeparti undervi
Page 5 and 6: Der var som altid på sommergruppem
Page 7 and 8: Sommergruppemødet er ikke kun for
Page 9 and 10: lehavet til USA - én stemme. Japan
Page 11 and 12: KFUMs pensionat, så Jens Bjerre m
Page 13 and 14: også fejl. Men langt de fleste af
Page 15: DBU-dobbeltmoral: Ja til tørklæde
Page 19 and 20: Medlemstilbud: Besøg Morten Messer
Page 21 and 22: Velkommen til DF’s 14. årsmøde
Page 23 and 24: Foto: Scanpix bølge af ønsker fra
Page 25 and 26: ningen - men tilstrømningen af fas
Page 27 and 28: ikke ligefrem en helgen,” spurgte
Page 29 and 30: Som formand for Folketingets finans
Page 31 and 32: t Slipsenål Kr. 30,- pr. stk. t In

PLETSKUD! - Dansk Folkeparti

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?