Rundkørsler i åbent land - Vejdirektoratet

ANLÆG OG PLANLÆGNING RUNDKØRSLER I ÅBENT LAND
Valget af køretøj for dimensionering af vejkrydstyperne er generelt beskrevet i kapitel 14 i håndbog
om Planlægning af vejkryds.
I dette afsnit suppleres med bemærkninger om valg af køretøjer og anvendelse af arealbehovskurver
i rundkørsler.
1.2.1 Valg af køretøj
Valg af køretøj vedrører cirkulationen i den centrale del og ind- og udkørsel ad vejgrenene.
Som grundlag for fastlæggelse af geometrien i en rundkørsel benyttes normalt følgende typekøretøjer:
– Sættevognstoget som dimensionsgivende køretøj, der skal kunne gennemkøre rundkørslen
uden brug af overkørselsarealer.
– Specialkøretøjet som tilgængelighedskrævende køretøj, der skal kunne gennemkøre rundkørslen
ved anvendelse af overkørselsarealer. Specialkøretøjet kan være læsset med bredere
og lavthængende last.
– Personbilen som hastighedsmaksimeret køretøj.
Landbrugskøretøjer anvendt mellem avlsgård og mark kan være op til 4,3 m brede.
Sættevognstoget (typekøretøjet SVT) er mere arealkrævende ved cirkulation i en rundkørsel end
12,0 m BUS og praktisk taget lige så arealkrævende som 13,7 m BUS (kræver vejmyndighedens
tilladelse ved kørsel i rute). 15 m bus fylder p til 0,4 m mere i bredden i begge sider, når den svinger.
På mindre veje kan 12,0 m BUS anvendes som dimensionsgivende køretøj. Det tilgængelighedskrævende
køretøj vil da normalt være sættevogntoget eller 13,7 m BUS. Dette medfører, at 13,7 m
bussen antagelig skal bruge overkørselsarealet. Det medfører dårlig passagerkomfort og ikke accepteres
af alle trafikselskaber, hvilket kan medføre ruteomlægninger.
Andre specialkøretøjer end det, der er defineret som typekøretøj, kan være tilgængelighedskrævende
afhængigt af lokale behov, f. eks. havne eller særlige virksomheder i nærheden af rundkørslen.
På Fremkommeligheds Vejnettet skal køretøjer med læs på B ∙ H ∙ L = 5 m ∙ 4,5 m ∙ 50 m principielt
kunne komme frem.
Eventuelle transporter med bredere eller længere læs bør kunne passere rundkørslen ved at trække
ud over rabatter eller heller, eventuelt midterøen.
Det dimensionsgivende køretøj i en rundkørsel kan have så stort arealbehov ved cirkulation og ved
ind- og udkørsel, at mindre køretøjer kan foretage de samme manøvrer med væsentligt højere
hastighed end ønsket. For at begrænse hastigheden er det i så fald relevant at etablere overkørselsarealer
(afsnit 4.2) inden for de fastlagte kørespor for det dimensionsgivende køretøj, som derved
kommer til at passere over disse overkørselsarealer. I de pågældende tilfælde vælges der altså
et hastighedsmaksimeret køretøj til fastlæggelse af begrænsningslinjen for overkørselsarealet.
– Det er vigtigt at foretage en nøje afvejning mellem hensynet til trafiksikkerhed og køretøjernes
fremkommelighed.
14 Januar 2012