Rundkørsler i åbent land - Vejdirektoratet

ANLÆG OG PLANLÆGNING RUNDKØRSLER I ÅBENT LAND
Mindste afstand mellem vejmidterlinjer
Afstanden mellem to nabovejgrenes midterlinjer, målt retlinjet mellem
midterlinjernes skæringer med cirkulationsarealets ydre begrænsningslinje, bør være så stor, at det
dimensionsgivende køretøj, som ikke benytter overkørselsarealer, kan udføre ”højresving” fra en
tilfart til den efterfølgende frafart.
Dog bør afstanden så vidt muligt også være så stor, at det tilgængelighedskrævende køretøj kan
foretage ovennævnte ”højresving”. Hvis dette ikke lade sig gøre, må sidstnævnte køretøj udføre en
ekstra cirkulation før udkørsel ad den pågældende frafart.
Afstanden bør være mindst 20 m i 1-sporede rundkørsler, se figur 1.4.3, for at sikre tilstrækkelig
stor afstand mellem de ind- og udkørende trafikstrømme. I rundkørsler med 2-sporede tilfarter bør
denne mindsteafstand være 25 m. Afstanden bør dog ikke være så stor, at ”højresvingende” ikke
fra en tilfart til den efterfølgende frafart får for høje hastigheder.
Figur 1.4.3 Mindste afstand mellem vejgrenenes midterlinjer i en 1-sporet rundkørsel.
1.4.2 Erkendelse af rundkørslen
En trafikant, som nærmer sig en rundkørsel, må kunne erkende denne i en sådan afstand, at trafikanten
kan indstille sig på de nødvendige ændringer i kørselsforløbet. Ved erkendelse forstås i
denne sammenhæng, at trafikantens opmærksomhed henledes på, at denne nærmer sig en rundkørsel
(figur 1.4.4). Virkemidler til at sikre denne erkendelse er f.eks.:
– Vejstrækningen på den anden side af rundkørslen bør ikke kunne ses, fordi føreren da vil se
på denne vejstrækning frem for rundkørslen. Rundkørslen udformes, så den udgør en naturlig
afslutning på et vejrum.
– Optisk betoning af rundkørslen ved etablering eller afbrydelse af beplantning.
– Målbevidst brug af master, autoværn eller tavleafmærkning, herunder diagramorienteringstavler.
– Udformning af midterø.
Januar 2012 21