Helhedsplan for Drastrup-området - Aalborg Kommune
Helhedsplan for Drastrup-området - Aalborg Kommune
Helhedsplan for Drastrup-området - Aalborg Kommune
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Helhedsplan</strong><br />
For nuværende og fremtidig arealanvendelse i <strong>Drastrup</strong><strong>området</strong><br />
<strong>Aalborg</strong> <strong>Kommune</strong> April 2000
Indhold<br />
2<br />
Indhold 2<br />
Baggrund og <strong>for</strong>mål 3<br />
Eksisterende <strong>for</strong>hold - Landskab 4<br />
Eksisterende <strong>for</strong>hold - Arealanvendelse 6<br />
Forhold til anden planlægning 10<br />
Fremtidige <strong>for</strong>hold - Målsætning 14<br />
Fremtidige <strong>for</strong>hold - Landskab 15<br />
Fremtidige <strong>for</strong>hold - Arealanvendelse 16<br />
<strong>Helhedsplan</strong> <strong>for</strong> projekt<strong>området</strong> i fremtiden 18<br />
Scenarie 20<br />
Udarbejdet af <strong>Aalborg</strong> <strong>Kommune</strong> og Sven Allan Jensen ApS i april 2000. Yderligere<br />
oplysninger kan fås ved henvendelse til <strong>Aalborg</strong> <strong>Kommune</strong>, Park og Natur tlf.<br />
9931 2251, eller på internettet på adressen:<br />
http://www.aalborg.dk/drastrup
Vand er kilden til liv. I <strong>Aalborg</strong><br />
<strong>Kommune</strong> består alt<br />
drikkevand af oppumpet<br />
grundvand, og det har det<br />
gjort i snart 150 år. De seneste<br />
årtier har situationen imidlertid<br />
ændret sig, idet kvaliteten<br />
af det oppumpede grundvand<br />
bliver stadig dårligere, <strong>for</strong>di<br />
indholdet af nitrat, pesticider<br />
og kemikalier er steget. Vores<br />
drikkevand er således i fare.<br />
For at vende den negative<br />
udvikling iværksatte <strong>Aalborg</strong><br />
<strong>Kommune</strong> i 1986 et pilotprojekt<br />
i <strong>Drastrup</strong> med det <strong>for</strong>mål<br />
at sikre grundvandet mod <strong>for</strong>urening<br />
i vandindvindingsområderne.<br />
Denne indsatsplan<br />
kan således ses som en<br />
udløber af pilotprojektet.<br />
Indsatsplan<br />
<strong>Drastrup</strong> kildeplads<br />
<strong>for</strong>syner <strong>Aalborg</strong><br />
vand<strong>for</strong>syning med 1/3<br />
af det samlede vand<strong>for</strong>brug<br />
til industri og hus-<br />
holdninger. For at<br />
<strong>for</strong>ebygge det sårbare<br />
grundvandsområde<br />
bedst muligt<br />
imod <strong>for</strong>urening<br />
har<br />
<strong>Aalborg</strong><br />
<strong>Kommune</strong><br />
i samarbejde<br />
med Nordjyl-<br />
Nyrup<br />
Nørholm<br />
Mellemholm<br />
lands Amt iværksat<br />
udarbejdelsen af<br />
en indsatsplan <strong>for</strong> den<br />
væsentligste del af det<br />
Limfjorden<br />
Sønderholm<br />
Tostrup<br />
Godthåb<br />
grundvandsdannende opland<br />
til <strong>Drastrup</strong> kildeplads. Projekt<strong>området</strong><br />
er vist på kortet.<br />
Første del af indsatsplanen er<br />
udarbejdet <strong>for</strong> den del af projekt<strong>området</strong>,<br />
der ligger mellem<br />
Nibevej og Ny Nibevej,<br />
jvf. skraveringen på kortet.<br />
Første del af indsatsplanen indeholder<br />
en detaljeret kort-<br />
Egholm<br />
<strong>Aalborg</strong><br />
Frejlev<br />
lægning af sårbarheden og de<br />
hydrogeologiske <strong>for</strong>hold, en<br />
total kortlægning af alle <strong>for</strong>ureningskilder,<br />
målinger af<br />
vandkvalitet og eventuelle<br />
<strong>for</strong>ureningers udbredelse,<br />
samt en handlingsplan <strong>for</strong><br />
hvordan grundvandskvaliteten<br />
kan opretholdes i fremtiden.<br />
Indsatsplanen er lavet i<br />
henhold til lov om vand<strong>for</strong>syning,<br />
der siger, at der <strong>for</strong> „områder<br />
med særlige drikke-<br />
Svenstrup<br />
<strong>Aalborg</strong><br />
Lufthavn<br />
Hasseris<br />
Vadum<br />
Lindholm<br />
<strong>Drastrup</strong><br />
Skalborg<br />
Ellidshøj<br />
Mjels<br />
Løvvang<br />
Ferslev<br />
Gug<br />
Visse<br />
Volsted<br />
Plantage<br />
Volsted<br />
Vejgård<br />
Tylstrup<br />
Sulsted<br />
Vestbjerg<br />
Nørresundby<br />
Universitet<br />
Lundby Bakker<br />
Nøvling<br />
Hammer Bakker<br />
Vodskov<br />
Nørre Uttrup<br />
Fjellerad<br />
Projekt<strong>området</strong> er beliggende sydvest<br />
<strong>for</strong> <strong>Aalborg</strong>. Det skraverede område<br />
på kortet udgør første del af projekt<strong>området</strong><br />
Baggrund og <strong>for</strong>mål<br />
Gistrup<br />
Uggerhalne<br />
Lundby<br />
<strong>Aalborg</strong> Øst<br />
Klarup<br />
Vårst<br />
vandsinteresser“ skal udarbejdes<br />
en indsatsplan. Indsatsplanen<br />
skal redegøre <strong>for</strong> behovet<br />
<strong>for</strong> beskyttelse, samt retningslinier<br />
og tidsplan <strong>for</strong><br />
myndighedernes indsats.<br />
Formålet med indsatsplanen<br />
er således at sikre, at aktiviteterne<br />
oven på jorden hverken<br />
på kort eller lang sigt skader<br />
det grundvand, der er kilden<br />
til drikkevands<strong>for</strong>syningen.<br />
Planredegørelsen<br />
Denne helhedsplan udgør en<br />
del af indsatsplanen <strong>for</strong> projekt<strong>området</strong><br />
i <strong>Drastrup</strong>. Formålet<br />
med planredegørelsen<br />
er sammen med de øvrige<br />
dele af indsatsplanen<br />
Grindsted<br />
Langholt<br />
at danne baggrund<br />
<strong>for</strong> at ændre arealanvendelsen<br />
i projekt<strong>området</strong>,<br />
så<br />
der „dyrkes<br />
rent grundvand“<br />
i fremtiden.<br />
Målet er desuden at beskrive,<br />
hvad <strong>området</strong> kan<br />
bruges til, og hvordan det<br />
kommer til at se ud,<br />
når indsatsplanen er<br />
gennemført.<br />
For at leve op til<br />
<strong>for</strong>målet redegøres der<br />
i det følgende <strong>for</strong> <strong>området</strong>s<br />
<strong>for</strong>hold til anden<br />
planlægning samt eksisterende<br />
og fremtidig arealanvendelse<br />
i <strong>området</strong>.<br />
Områdeafgrænsning<br />
Planredegørelsen omfatter<br />
<strong>området</strong> mellem<br />
Frejlev, <strong>Drastrup</strong> og Svenstrup.<br />
Projekt<strong>området</strong> ligger<br />
som vist på kortet. Området<br />
udgør ialt ca. 890 ha.<br />
3
Eksisterende <strong>for</strong>hold - Landskab<br />
Terrænet i den største del af<br />
indsatsplanens område er <strong>for</strong>met<br />
af isen og smeltevandet<br />
fra sidste istid. Morænebakkerne<br />
afgrænses mod nord af<br />
den gamle kystskrænt og limfjordsengene,<br />
der er gammel<br />
hævet havbund.<br />
Terræn<strong>for</strong>hold<br />
Limfjordsengene i den nordligste<br />
del af <strong>området</strong> er et<br />
fladt slettelandskab med enkelte<br />
levende hegn og småbiotoper.<br />
Den gamle kystskrænt, der<br />
danner overgangen fra det flade<br />
slettelandskab til morænebakkerne<br />
er et kuperet terræn<br />
(ca. 2,5-5% stigning). Terrænet<br />
er delvist beplantet. Her<br />
findes enkelte erosionsslugter,<br />
som gør dyrknings<strong>for</strong>holdene<br />
yderst vanskelige.<br />
Syd <strong>for</strong> Frejlev i morænelandskabet<br />
er terrænet udfladet<br />
bølgende (0,5-5% stigning).<br />
Landskabet ligger som<br />
et plateau på toppen af morænebakken<br />
(40-60 meter over<br />
havet).<br />
4<br />
Kystskrænt<br />
Engområder<br />
Grusgrav<br />
Oddershøj<br />
Engenes lave beliggenhed og kildevældene i kystskrænten medfører at vandspejlet<br />
i engene ligger meget tæt på jordoverfladen. I baggrunden ses en af<br />
<strong>Aalborg</strong> <strong>Kommune</strong>s vandboringer.<br />
Jordbund<br />
Den største del af dyrkningsjorden<br />
er jordtype 1 og 2 og af<br />
mindre god dyrkningsværdi.<br />
Øst <strong>for</strong> Frejlev og nord <strong>for</strong><br />
Svenstrup er dyrkningsjorden<br />
en god lerblandet sandjord<br />
(jordtype 3).<br />
Ny Nibevej Nibevej<br />
Ny skov<br />
Frejlev<br />
Kulturspor<br />
De tidligste spor af mennesker<br />
findes ved stenaldergravene<br />
Ørnhøj og Mulesgrav. Oddershøj<br />
er den mest markante<br />
bronzealderhøj (kote 64),<br />
mens Frejlev er den ældste bydannelse.<br />
<strong>Drastrup</strong> blev dannet<br />
i jernalderen og er udflytterby<br />
fra Frejlev.<br />
Projekt<strong>området</strong> set fra nordvest. Det<br />
er særligt i den østlige del af <strong>området</strong><br />
mellem Nibevej og Ny Nibevej (til<br />
venstre i billedet) at kystskrænten<br />
træder frem og markerer overgangen<br />
mellem fjordenge og morænebakker.
Landbrugsstruktur<br />
Før udskiftningen var landskabet<br />
meget åbent som følge<br />
af århundredes hugst i de oprindelige<br />
løvskove. Heder<br />
(langs Duedal og <strong>Drastrup</strong> Hedevej)<br />
og overdrev udgjorde<br />
store sammenhængende områder<br />
mellem de dyrkede marker<br />
omkring landsbyerne<br />
Frejlev, <strong>Drastrup</strong> og Svenstrup.<br />
Efter udskiftningen blev det<br />
åbne land langsomt spredt bebygget<br />
med nyoprettede husmandsbrug.<br />
Heder og over-<br />
De to figurer på denne<br />
side viser tydeligt landskabets<br />
opdeling i de<br />
lavt liggende engarealer<br />
og de højere beliggende<br />
morænebakker.<br />
Bemærk de mange<br />
vandløb i de lavereliggende<br />
områder og de<br />
mange gravhøje i de<br />
højere beliggende områder.<br />
drev blev pløjet op og opdyrket.<br />
Gennem landskabet blev der<br />
anlagt nye veje til statshusmandsbrugene<br />
og til at <strong>for</strong>binde<br />
<strong>Drastrup</strong> og Frejlev med<br />
Svenstrup.<br />
Det højtbeliggende plateau<br />
mellem Frejlev og Svenstrup<br />
blev endvidere tilplantet med<br />
mange læhegn.<br />
Området’s landbrugsstruktur<br />
er karakteriseret ved mange<br />
små landbrug og enkelte større<br />
konventionelt drevne landbrug.<br />
Frejlev<br />
Eksisterende<br />
skov<br />
Gravhøj<br />
Hasseris Å<br />
Gl. kystskrænt<br />
Gravhøj<br />
Topografisk Atlas Danmark, Redigeret<br />
af Ruth Helkiær og Kr. Marius<br />
Jensen. Udgivet af Det Kongelige geografiske<br />
Selskab.<br />
Limfjorden<br />
Skovrejsningsområde<br />
Svenstrup<br />
<strong>Drastrup</strong><br />
<strong>Aalborg</strong><br />
5
Eksisterende <strong>for</strong>hold - Arealanvendelse<br />
Vand<br />
På grund af jordbundens sandede<br />
karakter, undergrundens<br />
sammensætning (sand, grus<br />
og kridt) og topografiske <strong>for</strong>hold<br />
er projekt<strong>området</strong>s sydlige<br />
del uden vandløb og naturlige<br />
søer. I <strong>for</strong>bindelse med<br />
grusgravningen er der etableret<br />
flere mindre søer. Disse søer<br />
<strong>for</strong>svinder, når gravning efter<br />
grus ophører.<br />
I projekt<strong>området</strong>s nordlige<br />
del omkring kystskrænten har<br />
der fra gammel tid eksisteret<br />
6<br />
kildevæld og de lavtliggende<br />
enge umiddelbart nord <strong>for</strong><br />
kystskrænten står i perioder<br />
under vand på de laveste steder.<br />
Nord <strong>for</strong> projekt<strong>området</strong><br />
løber Hasseris Å.<br />
Dyrkning<br />
Markerne omkring byerne har<br />
været opdyrket i flere hundrede<br />
år. Bakkerne og de våde enge<br />
blev i mange år kun udnyttet<br />
ekstensivt til græsning af<br />
kreaturer, men med indførelse<br />
af kunstgødning og de stadig<br />
større maskiner og mere effektive<br />
dræn kunne en større del<br />
af <strong>området</strong> opdyrkes.<br />
Ved hjælp af jord<strong>for</strong>deling<br />
er det imidlertid siden 1996<br />
lykkedes <strong>Aalborg</strong> <strong>Kommune</strong>,<br />
at opkøbe og omlægge en del<br />
af landbrugsdriften så der på<br />
de omlagte arealer „dyrkes<br />
rent grundvand“.<br />
I <strong>området</strong> mellem Nibevej<br />
og Ny Nibevej, der er det mest<br />
sårbare over<strong>for</strong> <strong>for</strong>urening,<br />
har <strong>Aalborg</strong> <strong>Kommune</strong> erhvervet<br />
ca 2/3 af arealerne,<br />
Grusgraven mellem <strong>Drastrup</strong> og<br />
Frejlev har betydet store <strong>for</strong>andringer<br />
i de landskabelige træk. Søen på billedet<br />
til venstre bruges i <strong>for</strong>bindelse<br />
med grusgravningen og fjernes når<br />
gravningen ophører.<br />
Arealanvendelse 2000<br />
Eng 6 %<br />
Fugtig Eng 1 %<br />
Græs 14 %<br />
Landbrug 51 %<br />
Løvskov 15 %<br />
Nåleskov 13 %<br />
Ejer<strong>for</strong>hold før<br />
Offentligt eje 17%<br />
Privateje u. deklaration 83%<br />
Privateje m. deklaration 0%<br />
Ejer<strong>for</strong>hold efter<br />
Offentligt eje 47%<br />
Privateje u. deklaration 50%<br />
Privateje m. deklaration 3%<br />
Arealanvendelsen <strong>for</strong>delt på anvendelsestyper<br />
efter jord<strong>for</strong>delingen,<br />
samt ejer<strong>for</strong>holdene før og efter jord<strong>for</strong>delingen.
der nu er omlagt til vedvarende<br />
græsareal med ekstensiv<br />
græsning. Det vil sige at der er<br />
få dyr på arealet (0,7 dyrenhed<br />
/ ha), samt at der kun<br />
græsses i vækstsæsonen. Der<br />
er tinglyst deklarationer om<br />
dyrkning på de omlagte arealer<br />
med <strong>for</strong>bud mod gødning<br />
og sprøjtning. Deklarationerne<br />
betyder, at der skal bruges<br />
særlige metoder til skovrejsningen,<br />
så de nyplantede træer<br />
ikke bliver kvalt af ukrudt.<br />
På den resterende trediedel<br />
Frejlev<br />
drives jorden stadig (bl.a. juletræer<br />
og intensiv kvægavl).<br />
Syd <strong>for</strong> Nibevej er ca. 50% af<br />
arealerne omlagt og tilplantet<br />
med skov. Jorden på de resterende<br />
arealer dyrkes stadig<br />
som konventionelt landbrug.<br />
Råstofindvinding<br />
I mere end 50 år er der blevet<br />
udvundet grus fra grusgravene<br />
ved <strong>Drastrup</strong>. Grusgravene<br />
har betydet store <strong>for</strong>andringer<br />
i de landskabelige træk og<br />
medført en øget sårbarhed <strong>for</strong><br />
Ny Nibevej<br />
Nibevej<br />
drikkevandet, idet de beskyttende<br />
„filter“ af råjord, muldjord<br />
og rodzone er fjernet.<br />
Efterbehandlingen af råstofgravene<br />
<strong>for</strong>etages efter retningslinierne<br />
i råstofindvindingsplanen<br />
<strong>for</strong> <strong>området</strong>. Al<br />
tilkørsel af fyld er stoppet. Hovedmålet<br />
med efterbehandlingen<br />
er, at grusgravene efter<br />
endt udvinding skal kunne<br />
anvendes til rekreative <strong>for</strong>mål<br />
og at anvendelsen skal tage<br />
størst muligt hensyn til beskyttelsen<br />
af grundvandet.<br />
<strong>Drastrup</strong><br />
Kortet viser de arealer hvor der er blevet tinglyst deklarationer om dyrkning, med <strong>for</strong>bud mod sprøjtning og gødning.<br />
7
Forureningskilder<br />
I indsatsplanen er der <strong>for</strong>etaget<br />
en detaljeret kortlægning<br />
af alle mulige <strong>for</strong>ureningskilder<br />
som affaldsdepoter, utætte<br />
kloakledninger, eksisterende<br />
og nedlagte virksomheder,<br />
nedgravede tankanlæg, sprøjtning<br />
og gødskning af marker<br />
osv. På baggrund af kortlægningen<br />
er der gennemført en<br />
målrettet indsats <strong>for</strong> at fjerne<br />
alle <strong>for</strong>ureningskilder.<br />
Veje og stier<br />
Områdets nordlige grænse udgøres<br />
af Ny Nibevej. Parallelt<br />
hermed løber Nibevej. Sammen<br />
med <strong>Drastrup</strong> Hedevej,<br />
Kirkedalen, Svenstrupvej,<br />
samt <strong>for</strong>delingsvejene i Frejlev<br />
udgør disse veje den overordnede<br />
vejstruktur.<br />
Efter jord<strong>for</strong>delingen blev<br />
gennemført i 1996 er der<br />
etableret et sammenhængende<br />
stisystem i projekt<strong>området</strong>,<br />
8<br />
der har medført at projekt<strong>området</strong><br />
nu også bruges som rekreativt<br />
område. Stistrukturen<br />
internt i <strong>området</strong> består hovedsageligt<br />
af gamle markveje<br />
og trampestier. Inden jord<strong>for</strong>delingen<br />
var stier og markveje<br />
flere steder spærret af markhegn<br />
og dyrkede marker.<br />
Stierne er <strong>for</strong>bundet med<br />
<strong>Aalborg</strong> kommunes andre rekreative<br />
områder bl.a. Østerådalen,<br />
Limfjorden, Godthåb<br />
Hammerværk og Guldbækken.<br />
Bygninger<br />
I den del af projekt<strong>området</strong>,<br />
der ligger i byzone, er der ca.<br />
870 bygninger, hvoraf en lille<br />
del indeholder <strong>for</strong>skellige <strong>for</strong>mer<br />
<strong>for</strong> erhverv.<br />
Uden<strong>for</strong> byzonen findes ialt<br />
ca. 400 bygninger. Størstedelen<br />
er driftsbygninger til landbrug.<br />
Herudover har Frejlev<br />
Cementstøberi en række hal-<br />
Markhegn og levende hegn har hidtil<br />
besværliggjort søndagsturen i det<br />
smukke landskab.<br />
ler, der indeholder produktion<br />
og lager.<br />
Ejer<strong>for</strong>hold<br />
Siden pilotprojektets start har<br />
<strong>Aalborg</strong> <strong>Kommune</strong> sammen<br />
med staten <strong>for</strong>etaget en række<br />
opkøb af arealer inden<strong>for</strong> projekt<strong>området</strong>,<br />
således at ca 2/3<br />
af <strong>området</strong> mellem Nibevej<br />
og Ny Nibevej, samt halvdelen<br />
af <strong>området</strong> syd <strong>for</strong> Nibevej<br />
er i offentligt eje.<br />
Baggrunden <strong>for</strong> opkøbene er,<br />
at det i <strong>for</strong>bindelse med pilotprojektet<br />
har været vigtigt at<br />
kunne styre og kontrollere<br />
indsatsen <strong>for</strong> at beskytte<br />
grundvandet nøje.<br />
Da <strong>området</strong> desuden skal<br />
fungere som et bynært rekreativt<br />
område har <strong>Aalborg</strong> <strong>Kommune</strong><br />
og staten gennem ejerskabet<br />
sikret offentligheden<br />
adgang.
Duedal<br />
Frejlevmasterne og Oddershøj ligger som markante vartegn i landskabet og repræsenterer<br />
hver især en periode i det danske kulturhistoriske landskab.<br />
Frejlev<br />
Arealanvendelse. Eksisterende <strong>for</strong>hold i projekt<strong>området</strong> i 2000.<br />
Ny Nibevej<br />
Nibevej<br />
Svenstrup<br />
<strong>Drastrup</strong><br />
Områdeafgrænsning<br />
Eng<br />
Fugtig eng<br />
Græs<br />
Landbrug<br />
Løvskov<br />
Nåleskov<br />
9
Forhold til anden planlægning<br />
I det følgende er der redegjort<br />
<strong>for</strong> alle planmæssige bindinger<br />
<strong>for</strong> projekt<strong>området</strong>.<br />
Regionplanen<br />
I regionplanen <strong>for</strong> Nordjyllands<br />
Amt fra 1997 er de overordnede<br />
målsætninger og retningslinier<br />
fastlagt <strong>for</strong> det åbne<br />
land. Planen <strong>for</strong> den fremtidige<br />
arealanvendelse er ikke<br />
i strid med regionplan 97. I<br />
regionplan 97 er der følgende<br />
bestemmelser <strong>for</strong> <strong>området</strong>:<br />
Drikkevand<br />
Projekt<strong>området</strong> er udpeget til<br />
„Område med særlige drikkevandsinteresser“.<br />
I målsætningen<br />
hedder det bl.a., at<br />
„truende <strong>for</strong>urening fra kendte<br />
kilder skal imødegås og<br />
fremtidig <strong>for</strong>urening skal <strong>for</strong>ebygges“.<br />
En del af projekt<strong>området</strong><br />
er desuden indvindingsopland<br />
og det medfører, at der<br />
skal udarbejdes en indsatsplan<br />
<strong>for</strong> <strong>området</strong>.<br />
Råstofindvinding<br />
En del af <strong>området</strong> er udpeget til<br />
regionalt råstofområde. I målsætningen<br />
hedder det at „Målet<br />
er ... at sikre beskyttelse og udnyttelse<br />
af råstof<strong>for</strong>ekomsterne“.<br />
<strong>Aalborg</strong> <strong>Kommune</strong> og<br />
Nordjyllands Amt har udarbejdet<br />
en samlet indvindingsplan<br />
<strong>for</strong> hele grave<strong>området</strong>. Heri er<br />
<strong>for</strong>hold vedrørende gravning og<br />
efterbehandling fastlagt med<br />
henblik på at undgå <strong>for</strong>urening<br />
af det sårbare grundvand.<br />
Naturområde<br />
En del af <strong>området</strong> er udpeget<br />
som naturområde. I målsætningen<br />
<strong>for</strong> naturområder hedder<br />
det at „...der i områderne<br />
kan ske en flersidig anvendelse,<br />
hvor der tages hensyn til<br />
natur og kulturhistoriske inte-<br />
10<br />
Vandindvindingssområder<br />
resser samt til udfoldelsesmuligheder<br />
<strong>for</strong> friluftslivet.<br />
Jordbrugsområde<br />
En del af <strong>området</strong> er udpeget<br />
som jordbrugsområde. I målsætningen<br />
<strong>for</strong> jordbrugsområder<br />
hedder det at „...der i områderne<br />
kan ske en flersidig<br />
anvendelse, hvor der tages<br />
hensyn til jordbrugserhvervenes<br />
driftsmuligheder og produktionsapparat.<br />
Skovrejsning<br />
Den største del af de højtbe-<br />
Hovedstruktur<br />
Duedal<br />
Duedal<br />
Frejlev<br />
Frejlev<br />
Nibevej<br />
Ny Nibevej<br />
Svenstrup<br />
<strong>Drastrup</strong><br />
liggende morænebakker er udlagt<br />
som regionalt skovrejsningsområde.<br />
I den del af <strong>området</strong> der er<br />
udpeget som regionalt råstofområde<br />
er skovtilplantning<br />
uønsket indtil råstof<strong>for</strong>ekomsterne<br />
er indvundet. Herefter<br />
er det skovrejsningsområde.<br />
Infrastruktur og miljøbeskyttelse<br />
En del af <strong>området</strong> er støjkonsekvensområde<br />
<strong>for</strong> „Kimbrernes<br />
skydebane“ i Svenstrup.<br />
I den del af <strong>området</strong> der er<br />
Ny Nibevej<br />
Nibevej<br />
Svenstrup<br />
<strong>Drastrup</strong>
Skovrejsning<br />
Duedal<br />
udpeget som regionalt råstofområde<br />
og naturområde er<br />
vindmøller uønskede. I den resterende<br />
del af <strong>området</strong> kan<br />
der etableres lokale vindmølleparker.<br />
I den østlige del af <strong>området</strong><br />
er der indlagt en planlægningszone<br />
<strong>for</strong> Vestvejen.<br />
SFL<br />
Projekt<strong>området</strong> er af Nordjyllands<br />
Amt udpeget som Særligt<br />
Følsomt Landbrugsområde<br />
(SFL). Det betyder at der er<br />
§3 og SFL områder<br />
Duedal<br />
Frejlev<br />
Frejlev<br />
Ny Nibevej<br />
Nibevej<br />
Svenstrup<br />
støtteordninger <strong>for</strong> landmændene<br />
ved omlægning af driften<br />
til mere miljøvenlige <strong>for</strong>mål.<br />
Fredninger<br />
Der er ikke registreret egentlige<br />
fredninger i <strong>området</strong>. Der<br />
er flere gravhøje, en jættestue,<br />
samt en kirke i <strong>området</strong>. Fortidsminderne<br />
og kirken er beskyttet<br />
mod ændringer i arealanvendelsen<br />
i henhold til lov<br />
om naturbeskyttelse.<br />
Ny Nibevej<br />
Nibevej<br />
Svenstrup<br />
<strong>Drastrup</strong><br />
<strong>Drastrup</strong><br />
Naturbeskyttelse<br />
Der er registreret ialt ca. 92 ha<br />
beskyttet natur efter naturbeskyttelseslovens<br />
§3 i projekt<strong>området</strong>,<br />
som vist på kortet.<br />
Områderne er inddelt i kategorierne<br />
højbundsarealer (heder<br />
og overdrev), lavbundsarealer<br />
(mose, ferske enge, strandenge<br />
og mosaikker) og søer<br />
(over 100 m2). I disse områder<br />
må arealanvendelsen ikke ændres.<br />
<strong>Kommune</strong>planen<br />
For <strong>området</strong> omkring Frejlev<br />
og <strong>Drastrup</strong> gælder kommuneplanen<br />
fra 1986, suppleret<br />
af hovedtillæg til kommuneplanen<br />
fra 1989, samt tillæg<br />
nr. 2.42 og 2.06. Planen <strong>for</strong><br />
den fremtidige arealanvendelse<br />
er ikke i strid med kommuneplanen.<br />
<strong>Kommune</strong>planen<br />
udstikker følgende rammer <strong>for</strong><br />
arealanvendelsen i projekt<strong>området</strong>.<br />
Grundvandsbeskyttelse<br />
I rammebestemmelserne <strong>for</strong><br />
det åbne land i indvindings<strong>området</strong><br />
hedder det at der<br />
skal sikres rent grundvand. Al<br />
fremtidig arealanvendelse i<br />
<strong>området</strong> skal der<strong>for</strong> tage størst<br />
muligt hensyn til beskyttelse<br />
af grundvandet.<br />
Grøn struktur<br />
I rammebestemmelserne <strong>for</strong><br />
det åbne land i indvindings<strong>området</strong><br />
hedder det videre at<br />
der skal ske en flersidig anvendelse<br />
af arealerne, hvor der tages<br />
hensyn til naturbeskyttelses<br />
interesser. Det er desuden<br />
et mål at bevare de landskabelige<br />
kvaliteter, samt at plante<br />
skov.<br />
Indvindings<strong>området</strong> udgør i<br />
<strong>Aalborg</strong> <strong>Kommune</strong>s „Grønt<br />
11
katalog“ en del af „<strong>Drastrup</strong><br />
kilen“. Kilen skal fungere som<br />
en rekreativ <strong>for</strong>bindelse mellem<br />
midtbyen og de omkringliggende<br />
landområder. Der er<br />
desuden en god rekreativ <strong>for</strong>bindelse<br />
til Østerådal-kilen og<br />
Limfjorden.<br />
<strong>Aalborg</strong> <strong>Kommune</strong> er under<strong>for</strong>synet<br />
med skov, idet kun<br />
6% af arealet er dækket af<br />
skov i <strong>for</strong>hold til et landsgennemsnit<br />
på 12%. Desuden er<br />
skov er en god og varig beskyttelse<br />
af grundvandet. <strong>Aalborg</strong><br />
<strong>Kommune</strong> og Buderupholm<br />
statsskovdistrikt har der<strong>for</strong><br />
udarbejdet en skovrejsningsplan<br />
<strong>for</strong> den 660 ha store<br />
skov. Staten har afsat en rammebevilling<br />
til gennemførelse<br />
af planen.<br />
Vejstruktur<br />
I den østlige del af <strong>området</strong> er<br />
der <strong>for</strong>etaget arealreservation<br />
til en ny vestvej. Der er desuden<br />
planlagt en ny vej<strong>for</strong>bindelse<br />
mellem Svenstrup og<br />
Frejlev umiddelbart øst <strong>for</strong><br />
Frejlev.<br />
12<br />
Byudvikling<br />
Den videre byudvikling skal<br />
<strong>for</strong>egå i den nordøstlige del af<br />
Frejlev, mellem Nibevej og Ny<br />
Nibevej. Området er udstykket<br />
og udlagt til bolig<strong>for</strong>mål,<br />
samt offentlige <strong>for</strong>mål med<br />
tilknytning til kirken.<br />
Der er ikke planlagt yderligere<br />
byudvikling inden<strong>for</strong> indsatsplanens<br />
område.<br />
Vand<strong>for</strong>syningen<br />
Fra <strong>Drastrup</strong> kildeplads kan<br />
der oppumpes 3 mio. m 3<br />
grundvand svarende til 1/3 af<br />
<strong>Aalborg</strong> <strong>Kommune</strong>s vand<strong>for</strong>synings<br />
samlede <strong>for</strong>syningsbehov.<br />
Der<strong>for</strong> er det ifølge <strong>Aalborg</strong><br />
<strong>Kommune</strong>s vand<strong>for</strong>syningsplan<br />
fra 1997 vigtigt, at<br />
der <strong>for</strong>etages en langsigtet<br />
planlægning, der skal beskytte<br />
de tilbageværende vandressourcer<br />
uden<strong>for</strong> tætbyområderne<br />
i <strong>Aalborg</strong> <strong>Kommune</strong>.<br />
Vand<strong>for</strong>syningen i <strong>Aalborg</strong><br />
<strong>Kommune</strong> bygger på et udbredt<br />
eksisterende vand<strong>for</strong>syningsnet<br />
i alle tættere bebyg-<br />
En høj biodiversitet, dvs. mange <strong>for</strong>skellige dyr og planter gør søndagsturen til<br />
en fryd <strong>for</strong> øjet.<br />
gede dele af kommunen.<br />
Vand<strong>for</strong>syningsplanen <strong>for</strong>udsætter<br />
en udbygning af eksisterende<br />
kildepladser såvel<br />
som etableringen af nye. Nye<br />
kildepladser etableres i det åbne<br />
land og eksisterende indvinding<br />
i byområde overvåges<br />
nøje og vil blive indstillet på<br />
sigt, da der er et stort antal<br />
mulige <strong>for</strong>ureningskilder og<br />
analyser viser at vandkvaliteten<br />
bliver stadig ringere.<br />
Lokalplaner<br />
Inden<strong>for</strong> områdeafgrænsningen<br />
er lokalplanerne i nedenstående<br />
liste gældende. Alle<br />
lokalplaner er gennemgået<br />
med henblik på at afdække<br />
eventuelle konflikter imellem<br />
lokalplanernes bestemmelser<br />
og indvindingsplanens bestemmelser.<br />
Lokalplan <strong>for</strong>:<br />
Børnehave, Frejlev, 1981<br />
(nr 01-003)<br />
Boligområde Frejlev, Schubertsvej/Smetanasvej,<br />
1991, (nr 01-009)<br />
Boligområde mm. Frejlev<br />
nord, 1998, (nr 01-011)<br />
Køreteknisk anlæg, Svenstrup,<br />
(nr 02-021)<br />
Erhvervsområde Svenstrup<br />
nord, (nr 02-030)<br />
I lokalplanen <strong>for</strong> køreteknisk<br />
anlæg i Svenstrup, er det anført<br />
at anlægget er opført på<br />
miljøministeriets liste over<br />
virksomheder der kræver en<br />
særlig miljøgodkendelse - en<br />
såkaldt „listevirksomhed“.<br />
I lokalplan 02-030 er <strong>området</strong><br />
udlagt til let industri. I<br />
planen står der, at der skal tages<br />
hensyn til beskyttelse af<br />
grundvandet.
Grøn sammenhæng<br />
Grøn kile med udgangspunkt i lavlandet<br />
- strandeng, mose eller ådal med fersk eng<br />
Grøn kile med udgangspunkt i højlandet<br />
- skov, hede eller overdrev<br />
Grønne <strong>for</strong>bindelser mellem kilerne<br />
Åbybrokilen<br />
Banesti mod bybro<br />
Regionalt skovrejsningsområde<br />
Ryåkilen<br />
Forbindelse til Ryåen<br />
Strandenge langs Limfjorden<br />
Naturvidenskabelige<br />
og biologiske interesser<br />
Klitgårdskilen<br />
Fiskerlejet Klitgård<br />
Strandenge langs Limfjorden<br />
Liggeplads <strong>for</strong> joller v. Nørholm<br />
Hasserisskoven<br />
Forbindelse til Egholm<br />
Rekreative anlæg i Vestbyen<br />
Naturvidenskabelige og<br />
biologiske interesser<br />
<strong>Drastrup</strong>kilen<br />
Hovhede, Sønderholm Plantage<br />
Banesti fra Godthåb mod Nibe<br />
Guldbækken og Hammerværket<br />
Skovrejsnings<strong>området</strong> i <strong>Drastrup</strong><br />
Sorthøj, Mølleparken, Kildeparken<br />
Naturvidenskabelige og biologiske interesser,<br />
<strong>for</strong>historiske gravhøje og bopladser, fredsskov<br />
Store Vildmosekilen<br />
Forbindelse til Store Vildmose<br />
Lindholm , Gl. Vrå, Milbakken<br />
Bjørumgård, Vang Hovedgård<br />
Rekreative anlæg ved Voerbjerg<br />
Naturvidenskabelige og<br />
biologiske interesser, fredsskov<br />
Anneberg<strong>for</strong>bindelsen<br />
Projekt<strong>området</strong><br />
Østeråkilen<br />
Forbindelse til Lindenborg<br />
dal og Rold Skov<br />
Naturgenopretningsprojekt<br />
i ¯sterådalen, fredning af 1. etape<br />
Grøn <strong>for</strong>bindelse til Slotshaven og fjordkysten<br />
Biologiske og kulturhistoriske interesser<br />
Lindholm<strong>for</strong>bindelsen<br />
Solside<strong>for</strong>bindelsen<br />
Skanse<strong>for</strong>bindelsen<br />
<strong>Aalborg</strong>Øst<br />
<strong>for</strong>bindelsen<br />
Hestesko<strong>for</strong>bindelsen<br />
Hammer Bakker Kilen<br />
Forbindelse til Dronninglund Storskov<br />
Ajstrup Mose, Hammer Bakker (fredet nat<br />
Fredsskov, <strong>for</strong>historiske gravhøje<br />
Naturvidenskabelige og<br />
biologiske interesser<br />
Rærupkilen<br />
Strandenge langs Limfjorden<br />
Nørre Uttrup Fjordpark<br />
Limfjorden<br />
sydøstkilen<br />
Strandenge langs Limfj<br />
Hesteskoen<br />
Rørdalshalvøen<br />
Signalbakken<br />
Naturvidenskabelige<br />
interesser<br />
Flamsted-Vårstkilen<br />
Oppelstrup og Voldsted Plantage (fredet natur)<br />
bent landbrugsområde med udsigt mod Romdrup dal<br />
Skovrejsningsområde Sydøst, Lindenborg dal<br />
Poulstrup Sø og Dall Hede, Lundby Krat (fredet natur)<br />
Golfparken, Sohngårdsholmsparken, Vandværksparken<br />
Forhistoriske gravhøje og bopladser, fredsskov<br />
Naturvidenskabelige og biologiske interesser<br />
Kortet er fra <strong>Aalborg</strong> <strong>Kommune</strong>s hovedtillæg til kommuneplanen „Grøn struktur“ og viser de grønne rekreative områder<br />
og sammenhængen mellem dem. Heraf ses det tydeligt at projekt<strong>området</strong> spiller en vigtig rolle i den grønne struktur,<br />
idet <strong>området</strong> ligger bynært, samt <strong>for</strong>binder midtbyen med det åbne land.<br />
13
Fremtidige <strong>for</strong>hold - Målsætning<br />
<strong>Helhedsplan</strong>en <strong>for</strong> den fremtidige<br />
arealanvendelse i projekt<strong>området</strong><br />
kan ses på kortet side<br />
16. <strong>Helhedsplan</strong>en har to hovedmål<br />
<strong>for</strong> projekt<strong>området</strong><br />
ved <strong>Drastrup</strong>:<br />
14<br />
<strong>Drastrup</strong> kildeplads skal<br />
kunne levere 1/3 af <strong>Aalborg</strong><br />
<strong>Kommune</strong>s vand<strong>for</strong>synings<br />
samlede vand<strong>for</strong>brug. En<br />
del af <strong>Aalborg</strong> <strong>Kommune</strong>s<br />
boringer ligger i byområder,<br />
og det må <strong>for</strong>ventes at<br />
disse boringer i fremtiden<br />
skal lukkes pga. <strong>for</strong>urening.<br />
Derved øges presset på kildepladserne<br />
uden<strong>for</strong> byzone.<br />
Der<strong>for</strong> skal grundvandet<br />
i <strong>Drastrup</strong><strong>området</strong> sikres<br />
mod <strong>for</strong>urening så det<br />
også i fremtiden er muligt<br />
at indvinde rent grundvand<br />
til drikkevand.<br />
<strong>Aalborg</strong> <strong>Kommune</strong> er under<strong>for</strong>synet<br />
med skov i <strong>for</strong>-<br />
hold til landsgennemsnittet.<br />
Der<strong>for</strong> skal en del af<br />
<strong>området</strong> tilplantes med<br />
skov. Derved opnås et bynært<br />
rekreativt område,<br />
sammenhæng i den grønne<br />
struktur, samt mulighed <strong>for</strong><br />
en øget biodiversitet. Samtidig<br />
er skovtilplantning en<br />
god og varig løsning når<br />
der skal dyrkes rent grundvand.<br />
Ny Nibevej Kildepladser Engområde Kildepladser<br />
Gammel kystskrænt Nibevej Grusgrav Morænebakker<br />
Området mellem Nibevej og Ny Nibevej er det mest sårbare over<strong>for</strong> <strong>for</strong>urening. Samtidig er det her <strong>Aalborg</strong> <strong>Kommune</strong>s<br />
boringer er placeret. Der<strong>for</strong> skal første del af indsatsen koncentreres her.
Fremtidige <strong>for</strong>hold - Landskab<br />
Målet er at fastholde og <strong>for</strong>stærke<br />
de landskabelige træk,<br />
der findes i <strong>området</strong> i dag.<br />
De karakteristiske limfjordsenge<br />
bevares som vedvarende<br />
græsarealer.<br />
Kystskrænten skal ligeledes<br />
bevares utilplantet eller med<br />
lav kratbevoksning <strong>for</strong> at understrege<br />
terrænskiftet.<br />
På morænebakkerne, der udgør<br />
den største del af <strong>området</strong>,<br />
skal der plantes skov. Skovarealerne<br />
skal være med til at <strong>for</strong>stærke<br />
kontrasten mellem de<br />
flade enge og de høje morænebakker.<br />
Skovtilplantningen<br />
skal ske på en sådan måde, at<br />
kulturhistoriske træk bevares<br />
og <strong>for</strong>stærkes. F.eks. friholdes<br />
<strong>området</strong> omkring Oddershøj<br />
<strong>for</strong> beplantning <strong>for</strong> at bevare<br />
udsigten, samt højens karakteristiske<br />
fremtræden i landskabet.<br />
Landskabet åbnes <strong>for</strong> offentligheden<br />
med et net af rekreative<br />
stier.<br />
På morænebakkerne plantes der skov <strong>for</strong> at øge kontrasten mellem de flade<br />
fjordenge og de bølgende morænebakker.<br />
Kystskrænten mellem fjordengene og morænebakkerne. Kystskrænten er flere<br />
steder sprunget i krat. Kratbevoksningen fjernes nogle steder <strong>for</strong> at understrege<br />
landskabstrækkene.<br />
Beplantningen af de nye skovarealer sker med løvfældende træer og buske,<br />
der er karakteristiske <strong>for</strong> egnen.<br />
15
Fremtidige <strong>for</strong>hold - Arealanvendelse<br />
Dyrkning<br />
Alle arealer omlægges til skov<br />
og arealer med vedvarende,<br />
ekstensiv græsning. Sprøjtning<br />
og gødskning ophører på<br />
de omlagte arealer.<br />
Råstofindvinding<br />
Råstofindvindingen i <strong>området</strong><br />
<strong>for</strong>tsætter indtil gruset er udgravet.<br />
Tidshorisonten afhænger<br />
af efterspørgslen og af kvaliteten<br />
af gruset. Grusgravene<br />
efterbehandles til rekreative<br />
områder, når gravningen er<br />
ophørt.<br />
Erhverv<br />
Der må ikke etableres erhverv<br />
i <strong>området</strong>, der kan udgøre en<br />
risiko <strong>for</strong> <strong>for</strong>urening af grundvandet.<br />
16<br />
Duedal<br />
Fremtidig arealanvendelse i projekt<strong>området</strong>.<br />
Veje og stier<br />
Veje og særligt stisystemet<br />
skal udbygges så der bliver gode<br />
muligheder <strong>for</strong> rekreative<br />
interesser i <strong>området</strong>. Sammenbindingen<br />
med <strong>Aalborg</strong>,<br />
Frejlev, <strong>Drastrup</strong> og Svenstrup<br />
og kommunens øvrige grønne<br />
områder skal udbygges og <strong>for</strong>bedres.<br />
Der etableres en hovedindgang<br />
til <strong>området</strong> fra Nibevej.<br />
Her etableres parkering, samt<br />
info-standere <strong>for</strong> <strong>området</strong>.<br />
Bygninger<br />
Der kan kun etableres og indrettes<br />
bygninger i <strong>området</strong>,<br />
der er nødvendig <strong>for</strong> anvendelse<br />
og drift af bynær skov.<br />
Frejlev<br />
Ny Nibevej<br />
Nibevej<br />
Svenstrup<br />
Arealanvendelse - Målsætning<br />
Eng 5 %<br />
Fugtig Eng 1 %<br />
Græs 14 %<br />
Landbrug 30 %<br />
Løvskov 35 %<br />
Nåleskov 15 %<br />
<strong>Drastrup</strong><br />
Områdeafgrænsning<br />
Eng<br />
Fugtig eng<br />
Græs<br />
Landbrug<br />
Løvskov<br />
Nåleskov
Skoven plantes så der dannes mulighed <strong>for</strong> et bredt og varieret plante- og dyreliv.<br />
Virkemidler<br />
Gennemførelsen af indsatsplanen<br />
bygger på et bredt<br />
spekter af virkemidler. Planloven<br />
er i <strong>for</strong>m af regionplanen<br />
og kommuneplanen med til<br />
at fastlægge den fremtidige<br />
udvikling i <strong>området</strong>.<br />
Miljøbeskyttelseslovens bestemmelser<br />
skal håndhæves<br />
konsekvent. Der skal føres intensivt<br />
tilsyn med de arealer,<br />
hvor der er tinglyst deklarationer<br />
om <strong>for</strong>bud mod sprøjtning<br />
og gødskning.<br />
I <strong>for</strong>bindelse med indsatsplanens<br />
gennemførelse åbnes<br />
der mulighed <strong>for</strong> yderligere at<br />
benytte en række <strong>for</strong>skellige<br />
virkemidler.<br />
Jord<strong>for</strong>deling<br />
I de tilfælde hvor grundejeren<br />
gerne vil sælge jord, der ligger<br />
inden<strong>for</strong> projekt<strong>området</strong>, op-<br />
købes det af <strong>Aalborg</strong> <strong>Kommune</strong><br />
eller staten. De landmænd,<br />
der vil <strong>for</strong>tsætte driften, tilbydes<br />
erstatningsjord uden<strong>for</strong><br />
projekt<strong>området</strong>. Ordningen<br />
gennemføres i henhold til<br />
jord<strong>for</strong>delingsloven. Denne<br />
løsning hvor <strong>Aalborg</strong> <strong>Kommune</strong><br />
overtager jorden, er den<br />
sikreste, <strong>for</strong>di der derved er total<br />
kontrol med arealanvendelsen.<br />
På lang sigt er det også<br />
den billigste, idet det ikke er<br />
nødvendigt at føre intensiv<br />
tilsyn med de arealer, der er i<br />
offentligt eje.<br />
Frivillige aftaler<br />
I de tilfælde hvor grundejeren<br />
ikke ønsker at sælge jorden,<br />
kan <strong>Aalborg</strong> <strong>Kommune</strong> træffe<br />
en frivillig aftale med ejeren<br />
om at stoppe med at gøde og<br />
sprøjte. Der ydes fuldstændig<br />
erstatning <strong>for</strong> indskrænknin-<br />
gen i råderetten.<br />
Ekspropriering<br />
I de tilfælde hvor grundejeren<br />
ikke vil sælge eller indgå frivillige<br />
aftaler, er der mulighed<br />
<strong>for</strong> at fastlægge en række restriktioner<br />
<strong>for</strong> arealanvendelsen<br />
(<strong>for</strong>bud mod sprøjtning<br />
og gødskning) inden<strong>for</strong> projekt<strong>området</strong>,<br />
med henblik på<br />
en mere ekstensiv udnyttelse.<br />
Der ydes fuldstændig erstatning<br />
<strong>for</strong> indskrænkningen i<br />
råderetten.<br />
Gennemførelse af omlægningen<br />
Projektet gennemføres af <strong>Aalborg</strong><br />
<strong>Kommune</strong> og Buderupholms<br />
statsskovdistrikt, med<br />
støtte fra statens støtteordning<br />
til skovrejsning og EU’s<br />
LIFE-program.<br />
17
vvej<br />
<strong>Helhedsplan</strong> <strong>for</strong> projekt<strong>området</strong> i fremtiden<br />
18<br />
Restrup Engvej<br />
Restrup Skovvej<br />
Råhøj<br />
Ny Nibevej<br />
<strong>Helhedsplan</strong>en viser <strong>området</strong>’s<br />
ud<strong>for</strong>mning i fremtiden.<br />
Kameravinklerne<br />
viser hvor luftfotoene fra<br />
de <strong>for</strong>egående sider er ta-<br />
get. Tallene henviser til sidetallet.<br />
Råhøj<br />
Nibevej<br />
Mules grav<br />
Duedal<br />
12<br />
4<br />
Frejlev<br />
Ørnhøj<br />
Vandværk<br />
Hovedin<br />
Kirkedalen<br />
K
Til Limfjorden<br />
og Sorthøj<br />
Kærvedgårdvej<br />
dgang<br />
Kælkebakke<br />
irkedalen<br />
Oddershøj<br />
Kystskrænt<br />
Festplads<br />
P<br />
Ny Nibevej<br />
Fremtidige<br />
kildepladser<br />
Rasteplads<br />
P<br />
5<br />
Kildepladser<br />
Friluftscene<br />
P<br />
<strong>Drastrup</strong> Hedevej<br />
Atletikvej<br />
Vandværk<br />
<strong>Drastrup</strong><br />
1<br />
Til Skalborg<br />
Til Østerådalen<br />
Hobrovej<br />
Nibevej<br />
P<br />
4<br />
Sti<br />
Parkering<br />
Områdeafgrænsning<br />
Fortidsminde<br />
Byzone<br />
Græs<br />
Skov<br />
Kystskrænt<br />
Kameravinkel m.<br />
sidehenvisning<br />
Dallvej<br />
19
Scenarie<br />
20<br />
Ny Nibevej<br />
Nibevej<br />
Skelagergården<br />
Friluftscene
Oddershøj Ankomstplads Kystskrænt Engområder Frejlevmasterne<br />
Frejlev<br />
Scenariet viser hvordan <strong>området</strong> kommer<br />
til at se ud i fremtiden. Nederst i<br />
billedet ligger Skelagergården i den<br />
sydvestlige udkant af <strong>Aalborg</strong>. Billedet<br />
er rettet mod sydvest og dækker<br />
samme motiv som billedet på <strong>for</strong>siden.<br />
Bemærk kontrasten mellem de<br />
flade fjordenge, der er udlagt til vedvarende<br />
græs og de kuperede morænebakker,<br />
der er tilplantet med skov.<br />
Kontrasten <strong>for</strong>stærkes af kystskrænten<br />
imellem fjordengene og morænebakkerne.<br />
21
Kilder<br />
I <strong>for</strong>bindelse med udarbejdelsen<br />
af denne planredegørelse<br />
er følgende publikationer blevet<br />
brugt som kildemateriale:<br />
Nordjyllands Amt:<br />
Regionplan 1997<br />
Råstofredegørelse 1997<br />
Vandindvindingsplan 1989<br />
Desuden kort over:<br />
Beskyttede naturtyper<br />
Fredninger<br />
SFL-områder<br />
<strong>Aalborg</strong> <strong>Kommune</strong><br />
Hovedtillæg til kommuneplan<br />
1989<br />
<strong>Aalborg</strong> <strong>Kommune</strong>plan 1986,<br />
tillæg<br />
<strong>Kommune</strong>plantillæg 2.06 og<br />
2.42<br />
Vand<strong>for</strong>syningsplan 1997<br />
Grønt katalog 1999<br />
Diverse lokalplaner.<br />
23
Change language