Nyt fra Arkivet nr. 45 - Glostrup Bibliotek

NYT FRA
ARKIVET
Glostrup Lokalhistoriske Arkiv
Nr. 45• 2007

Glostrup Lokalhistoriske Arkiv
Hovedvejen 134
2600 Glostrup
Åbningstid:
Mandag kl. 13 - 19
Torsdag kl. 13 - 17
(samt efter aftale)
Telefon: 4343 5838
E-mail:
lokalarkiv@glostrupbib.dk
Arkivleder:
Hans-Henrik Rasmussen
Nyt fra Arkivet
udkommer fire gange årligt
Redaktionen afsluttet:
Maj 2007
Redaktion:
Hans-Henrik Rasmussen
Grafisk tilrettelæggelse
og nutidsfotos:
Eric Klitgaard
Tryk:
Odsgard
Oplag: 2000 ex
ISSN 1398 - 859X
Indhold
Brugernes blad og arkiv ...... 3
Erindringer fra Glostrup .... 5
Gaver til Arkivet ................. 20
På rejse i tidsmaskinen ...... 22
Omslagsfoto:
Fra Lisbeth Andersen har vi modtaget dette foto af et guldbrudepar i Ejby i
1927. Efter sigende vejmand og hustru?

Brugernes blad og arkiv
Det er med stor glæde, at jeg konstaterer, at min
kampagne for at få læserne til at skrive artikler til
bladet fortsat bærer frugt. I forrige nr. så vi to bidrag
fra Ejby, som jo har stået højt på arkivets arbejdsfelt
i det seneste år. De to kvinders beretninger har kompletteret
og afrundet vores viden om landsbyen, som jo ellers
befinder sig i et udkantsområde af kommunen. Her minder
jeg om, at bogen om Ejby stadig kan købes, enten på
arkivet eller på Glostrup Bibliotek.
Denne gang kan vi glæde os over endnu en beretning fra
Glostrup. Det drejer sig om Orla Meisners erindringsartikel
om barndommen på Banegårdsvej.
Vi hører om vejens beboere, og om hvordan det var at
være barn i årene omkring 1950. Vi hører endvidere om
familiens flytning til Sofielundsvej i 1951 og forfatterens
start på en nyopført skole, kaldet Nordvangskolen.
Nordvangskolen afløser de gamle landbyskoler. Bemærk bilerne. Indvielse, 1950
3

Hvad angår arkivet i øvrigt kan man også kun glæde sig.
Der modtages fortsat gaver fra en række venlige bidragydere,
så arkivet er kommet ind i mange menneskers bevidsthed.
Man tænker nu på arkivet, inden man kasserer
fotos og gamle papirer.
De mange gaver udgør sammen med den fortsatte digitalisering
af arkivets billedsamling en stadig bedre mulighed
for at få svar på lokalhistoriske spørgsmål. Det er dejligt
for os, som elsker lokalhistorien og gerne ser viden reddet
for eftertiden, og samtidigt er det vigtigt også i en større
sammenhæng.
Flere og flere studerende og almindeligt interesserede retter
henvendelser med spørgsmål. Det sker fra hele landet
(og undertiden fra udlandet) og som regel pr. e-mail. Det
er en rar følelse at kunne svare hurtigt og korrekt.
Arkivet råder i skrivende stund over 543 såkaldte arkivfonds.
En fond består af papirer og mindre genstande
vedrørende et bestemt emne. Det kan f.eks. være en forening,
en institution eller en person, som man altså kan få
oplysninger om.
Arkivet råder over en meget stor fotosamling. Heraf er nu
beskrevet og digitaliseret godt 7.000.
Desuden findes lokalhistoriske bøger og tidsskrifter, hvis
mængde selvfølgelig også øges.
4

J eg
Erindringer fra Glostrup
Af Orla Meisner
Banegårdsvej
er født på Banegaardsvej 4 den 2. januar 1944, flyttede
på Sofielundsvej 51 (dengang nr. 39) i 1951, i 1965
til Nørrebro, i 1967 tilbage til Glostrup Hovedvejen
102, i 1969 til Sportsvej 15 og i 1973 til nuværende adresse,
som er Flemager 19.
Banegaardsvej 4 var en ejendom med seks lejligheder. Vi
boede på første sal i en 3-værelses lejlighed, forældre med
tre børn.
Banegaardsvej var dengang en stille villavej og lå ikke som
i dag lige over for Nørre Allé, men udmundede i Hovedvejen
lige over for Revisionsfirmaet Hovedvejen nr. 94,
og nr. 4 lå der, hvor der er midterrabat på Banegaardsvej
udfor Føtex. Nørre Allé udmundede i Hovedvejen udfor
hjørnet af Glostrup Centret.
Det store hus er forfatterens barndomshjem på Banegårdsvej, 6. oktober 1964
5

Luftfoto over Østbrovej og Banegårdsvej i retning mod nordvest, ca. 1934
Banegaardsvej nr. 2 var en ubebygget grund. Nr. 6 en stor
rød villa, hvor doktor (dengang hed det doktor og ikke
læge) A. Hansen boede. Vi havde nu doktor Kylling, som
boede Nørre Alle nr. 6 (i dag EDC). Jeg husker ham som
en usædvanlig rar læge, der godt af sig selv kunne finde på
at besøge sine syge patienter.
Nr. 8 var en hvid villa, hvor grosserer Wieth boede med
sin hustru og hendes søster. I nr. 10 boede familien Andersen,
nr. 12 familien Olsen og i nr. 14 i en stor tilbagetrukket
villa boede Cirkus Belli og i nr. 16 blikkenslager
(det hedder vist i dag VVS) Kaj Marer med fru Iris Marer,
som havde en damefrisørsalon på første sal i deres villa.
Nr. 18 kan jeg ikke huske, men nr. 20 var oplagsplads for
tømmerfirmaet Theilgaard. Så er vi nået til stationen, hvor
Jernbanehotellet lå på hjørnet.
6

Ella Kofoeds Danseskole afholder balletopvisning på Restaurant Siesta, ca. 1952
Ella Koefoeds Danseskole
På modsatte side lå Restaurant Siesta, som brændte i 1982.
Mange gamle ”glostruppere” husker sikkert Ella Koefoeds
Danseskole, som foregik i Siestas festsal. Der lærte man
dans af det elegante dansepar Kaj og Bodil Koefoed, men
man lærte så sandelig også opdragelse. Musikken bestod
af en ældre klaverspillende dame. Det foregik fuldstændig
som i danseskolen i Matador med Misse ved klaveret. Jeg
gik der selv fra jeg var fire år til jeg blev 10 år.
Der var flotte afdansningsbal hvert år i marts måned, hvor
alle mødte op i sit stiveste puds. Det var meget festligt.
Kaj og Bodil Koefoed delte medaljer ud; sølv til dem,
der havde gået på danseskolen i fem år, og guld for 10 år.
Samtidig fik drengene et kys på kinden af Bodil og pigerne
et af Kaj.
7

Carlsbergdepotet og Lakridsfabrikken
Efter Siesta lå en stor villa, hvor automobilforhandler Albert
Schmidt og frue boede. Herefter et Carlsberg Depot,
ejet af Christen og Marie Jensen. Der kom jeg meget ofte,
ikke på grund af øl, men fordi Christen og Marie havde to
børn, hvor den ene var på min alder. Samtidig var de utrolig
gæstfrie og rare. Det var dejligt at komme hos dem.
Carlsberg havde engang depot her på Banegårdsvej 7. Bemærk bilmodellerne, 1920
Herefter Ingersvej (nu Siestavej), hvor Lagermanns Lakridsfabrik
havde til huse. Vi børn på Banegaardsvej hang
tit på stakittet ind til lakridsfabrikken og råbte ”Har I noget
lakrids” og ikke sjældent kastede de rare ”lakridsdamer”
affaldslakrids indpakket i avispapir ud til os. Det vare bare
guf.
I lakridsfabrikkens administrationsbygning huserer Arbejdernes
Landsbank i dag. Herefter en hvid villa på hjørnet
af Banegaardsvej, hvor Dam Jensen boede. På dette hjørne
blev min moder dræbt ved en trafikulykke i 1964.
8

Glostrup Produkthandel
På det andet hjørne lå den netop nedrevne bygning, som
dengang var kontorer for Theilgaard. Herefter etageejendommen
(dengang ejet af Theilgaard), som stadig eksisterer,
og som er ved at blive omkredset af det nye butikscenter.
Efter denne ejendom lå Marievej, hvor produkthandler
Persson startede sin virksomhed. Vi samlede gamle aviser,
afleverede dem til Persson og fik tyggegummimærker, som
kunne ”indløses” i Lipperts (senere Villy Hansen) slikbutik
på Hovedvejen nr. 83.
Senere flyttede Persson sin virksomhed til Sofielunden,
men virksomheden blev vist nok på grund af for megen
støj tvunget ud af de omkringliggende beboere.
I dag ligger virksomheden på Naverland og hedder Glostrup
Produkthandel. Jeg husker Persson som en rar og
hyggelig mand, der gik rundt på virksomheden i sin blå
kedeldragt og med en stor prangerpung hængende i baglommen.
Dengang var hans virksomhed vel den tids genbrugsstation,
hvor vi fik penge for det vi afleverede.
På det andet hjørne af Marievej
lå en kiosk og herefter
en radioforhandler, og
endelig inden Gerdasvej lå
Kiesbys Farvehandel.
I dag eksisterer altså kun
bygningen med Arbejdernes
Landsbank og beboelsesejendommen,
der nu omklamres
af det nye center.
9
Banegårdsvej 17. I huset var radioforretning
og farvehandel, 16. august 1965

Store piger passer små børn. Til højre forfatteren hos sin søster. Byparken, 1946
Erindringer
Selvom jeg kun var fire-fem år, havde jeg allerede ”arbejde”,
idet jeg et par gange om ugen gik i byen (købte
ind) for både fru Wieth og fru Marer. Jeg tror nok, at jeg
på den måde blev kendt i de fleste forretninger i Glostrup.
Det var vist ikke almindeligt, at en lille purk på fem år
købte ind i den målestok.
Fru Marer gav mig 25 øre hver gang, og jeg havde udset
mig en Teknobil i legetøjsforretningen hos fru Helbøg på
Hovedvejen 103. Her ligger i dag i samme ejendom Big
Bens Pizzeria. Bilen kostede 24 femogtyveører, så det tog
ca. et halvt år, at spare sammen til den.
Ret ofte skulle jeg blandt andet købe sukkerkringler hos
bagermester Wiuff, som dengang havde forretning på Ho-
10

vedvejen. I dag har hans søn Jan bagerbutik på Kirkebjerg
Torv. Fru Marer vidste, at jeg var vild med sukkerkringler
(det var hun også) og så hyggede vi os; fru Marer med
kaffe og jeg med sodavand.
Fra Banegaardsvej husker jeg også bager Poul Hansen.
Han kørte rundt i Glostrup i sin bagervogn og solgte brød
fra Røde vejrmølle. Vi børn fik som regel en køretur ned
af Banegaardsvej stående på trinbrættet af brødvognen.
Senere, da jeg blev 12 år, blev jeg bydreng hos Stanley
Møller på hovedvejen, hvor der blev solgt blade, aviser,
tobak, spiritus, øl og sodavand samt grammofonplader.
Det var hver dag fra klokken 14.30 til 17.30, onsdag til ca.
kl. 20.00, idet der skulle sorteres tipskuponer, som skulle
sendes til Dansk Tipstjeneste.
Dengang måtte en enkelt person højst tippe 48 rækker, og
der var loft over gevinsterne, idet der højst kunne vindes
50.000 kr. ved 12 rigtige.
Lønnen, som var 14 kr. om ugen, blev udbetalt hver lørdag,
så inden jeg cyklede hjem, skulle jeg lige forbi Villy
Hansens slikbutik, hvor der blev brugt 2 kr., resten blev
sparet op.
Hovedvejen 81 set fra Nørre Allé (to fotos sat sammen i forløb), 22. maj 1961
11

Forfatteren er vistnok her i cykelvognen, som reddede en frihedskæmpers liv, 1944
Til hver lejlighed i nr. 4 hørte en lille have. I vores have
(køkkenhave) stod en af min far konstrueret lukket trækvogn
til en cykel. Den reddede i 1944 en modstandsmand,
som tyskerne var efter. Vognen var så stor, at han kunne
gemme sig i den, og det opdagede tyskerne ikke.
De mest markante begivenheder, som jeg husker fra min
barndom på Banegaardsvej, var hylende brandbiler midt
om natten, da DOMI på Søndre Ringvej brændte og i
1949, da laden til Glostrupgaard brændte. Den lå på Nordre
Ringvej, hvor huset med de blå altaner i dag ligger.
Lokalhistoriker Poul Høyer på Nordre Ringvej. Bagest skimtes Ejby, 4. juni 1944
12

Sofielundsvej
I 1949 købte mine forældre en byggegrund på Sofielundsvej.
Skødet på grunden er afleveret til arkivet. Den del af
Sofielundsvej eksisterede ikke dengang, men blev etableret
omkring 1950, hvor villaerne det pågældende sted blev
bygget.
Min far, som var uddannet som tømrer og snedker, stod
selv for det meste af byggeriet, så vi cyklede næsten hver
dag derud (der var langt dengang) ad Nørre Allé og Hvissingestien
(Langagervej eksisterede ikke dengang).
Vi flyttede i huset i 1951. Det lå dengang på Sofielundsvej
nr. 39, men da Sofielunden blev udstykket og bebygget,
manglede man husnumre og nr. 39 blev til nr. 51. Her
havde jeg mit eget værelse på første sal, hvor jeg havde
en formidabel udsigt ud over markerne, hvor det såkaldte
”pipkvarter” ligger i dag og til Hvissinge og Paul Bergsøes
Fabrik.
Sofielundsvej under videre udbygning. I baggrunden på tværs Langagervej, 1948
13

Forventningsfulde børn skal begynde på en helt ny skole, Nordvangskolen, 1950
Skolegang
Min skolegang startede i 1950 på Højvangsskolen med lærer
Hessilt som klasselærer; en rigtig rar lærer, som senere
blev skoleinspektør på Vestervangsskolen.
Da vi flyttede til Sofielundsvej, blev det Nordvangskolen
fra sommeren 1951. Det var noget af en omvæltning at
skifte skole, idet jeg oplevede disciplinen på de to skoler
som meget forskellig.
Det var rart at komme på Nordvangskolen hos skoleinspektør
Johannes Carstensen. De lærere, jeg især husker
fra Nordvangskolen, er Flemming Andersen (min klasselærer
fra 2. til 5. klasse), Anker Pedersen (min klasselærer
fra 1. mellem og til realklassen), Gerda Hansen (min dansklærer),
Mark Jensen (historie og tysk, samt det ugentlige
bad på skolen; der var badekælder på skolen dengang, og
det skyldtes jo nok, at kun ganske få havde badeværelse
hjemme).
14

Når vi havde badet og fået tøj på, samlede vi os i en
rundkreds om Mark Jensen, der så fortalte en spændende
historie om Sorte Knud (føljeton), som han selv digtede,
medens han fortalte. Vi sad musestille og næsten helt paralyserede,
medens han fortalte.
Endelig huskes Prosch-Jensen (sløjd og folkedans), Carl
Peter Sørensen (naturhistorie), Ulf Kristensen samt ikke
mindst Ejvind Tofte.
Nordvangskolen: Elever i biologilokalet. Til højre lærer Ejvind Tofte, ca. 1958
Nordvangskolen: Elever i sløjdlokalet. Kun drenge her selvfølgelig, ca. 1958
15

Hos Carl Peter Sørensen havde vi også seksualundervisning.
Det bestod i, at han fortalte os, at sex var dejligt, og
vi havde noget at glæde os til. Dermed var den undervisning
forbi. Ja, det var dengang. Vi fandt dog selv ud af et
og andet, idet en af drengene i klassen på en eller andet
måde havde fået fat i Henry Millers roman Sexus, og den
gik på omgang blandt drengene. For at kamuflere bogen
satte vi bogbind omkring og skrev udenpå ”Uorganisk
Kemi”.
Dengang var der elever, der havde meget langt til skolen. I
min klasse gik der elever, der boede i Risby, Herstedøster
og i Ejby. Det var langt at cykle især om vinteren. Der var
ingen, som blev kørt i skole af forældre.
Mosehuset: Det er forfatteren med harmonikaen, 1958
Som jeg husker det, var der en meget aktiv forældreforening
tilknyttet skolen. Der blev bl.a. holdt basar hvert år,
og overskuddene blev brugt i 1959 til køb af Mosehuset,
et vandrerhjem, der lå ved Lystrup Skov i Nordsjælland.
Jeg nåede heldigvis at opleve et par rigtig gode ophold i
Mosehuset, inden jeg gik ud af skolen i 1960. Vi cyklede
naturligvis derop. Tiden er åbenbart løbet fra Mosehuset,
idet det blev solgt i efteråret 2005.
16

Hvad foretog vi os i fritiden dengang?
For det første husker jeg, at vi havde temmelig mange
lektier for; de skulle først og fremmest klares. Drengene
mødtes tit i Solvangsparken, hvor vi spillede fodbold. Om
vinteren løb vi på skøjter på Væveren (det lavtliggende
areal, som ligger på Sydvestvej lige efter Vestbroen) eller
på søen i Byparken.
Børn skøjter på Væveren. Is og sne manglede ikke under krigen, 4. februar 1940
Når der var 6-dagesløb i Forum, stod halvdelen af Glostrup
nede på Hovedvejen hos Glostrup Cykelimport (i
daglig tale kaldet Kobber-Frederik), der havde et fjernsyn
kørende i forretningen.
Endvidere blev der ofte leget Robin Hood i Sofielunden
(det var vist ellers forbudt område dengang) med selvlavede
buer og pile.
Vi var også tit i biografen søndag eftermiddag, først i den
gamle biograf omtalt i nr. 43. Den var meget ukomfortabel
med løse træstole, men det kostede kun 25 øre, og så
blev der udleveret is efter forestillingen.
17

I samme bygning var der i min tid en legetøjsforretning.
Indehaveren var frøken Zwergius, en lille, meget speciel
dame, der altid gik klædt i mørk habit, og som kørte en
Nimbus motorcykel med sidevogn.
Da huset blev revet ned, flyttede legetøjsforretningen over
på den anden side i en ejendom, der lå der hvor nedgangen
til tunnelen under Hovedvejen til Heggelunds Allé
nu ligger. Siden kom den nuværende biograf, hvor de to
første rækker (børnerækker) var to lange træbænke. Det
kostede 80 øre at sidde der.
De voksne havde hver søndag eftermiddag en noget
aparte underholdning, idet de stod på hjørnerne i Ringvejskrydset,
hvor der dengang kun hang en enkelt lyskurv i
midten af krydset, og der skete næsten altid sammenstød i
krydset, når søndagsbilisterne var på vej hjem.
Børnehjælpsdag: Bagest Banegårdsvej, til venstre Jernbanehotellet, ca. 1955
18

Børnehjælpsdag
En af de store festdage i Glostrup var Børnehjælpsdagen,
hvor samtlige lastvogne i Glostrup var pyntet op og kørte
gennem byen med os børn på ladet. Jeg var selv med i en
ølvogn fra Carlsbergdepotet.
Optoget sluttede på Nørre Allé ved Solvangsparken, hvor
der var luftgynger, karruseller, spillemaskiner, underholdning
og meget andet gejl.
Et år underholdt en lille pige på 10-12 år med sang og musik.
Hun hed Annisette, og er jo nok så kendt i dag med
Savage Rose. Endvidere blev der arrangeret sæbekasseløb
på Langagervej med masser af tilskuere.
Afslutning
Jeg kunne nok blive ved længe endnu, men der skal jo
sluttes af på et tidspunkt. Underligt at jeg i dag bor på
Flemager i et hus bygget i 1972/73 på de marker, som jeg
i 1950erne kunne kigge ud over fra mit hjem på Sofielundsvej.
Det var lidt af en tilfældighed, at vi havnede lige der.
Vi ledte efter en byggegrund i Glostrup, og opdagede to
tomme byggegrunde på Flemager, som ellers var blevet
bebygget i 1962. Via tingbogen fandt jeg frem til ejeren,
som var murermester Eli Kjær Knudsen.
Jeg cyklede ned til Kjær Knudsen og spurgte om han ville
sælge. Det ville han godt, hvis vi kunne blive enige om en
pris. Vi blev enige om 90.000 kr. kontant.
Det var i 1972 og der var mange, der rystede på hovedet
over den pris.
19

Gaver til arkivet
Palle Langebek: Emil Langebek med barnebarn (giver), 1937. Foto. Glostrup
Bio ved indvielsen, 26.12.1947. 2 interiørfotos. Familien Holme (biografforpagtere).
1988. 2 fotos.
Tage Ejbøl: Skrivelser vedr. mulig fjendtlig skydning fra de nyopførte broer
i Glostrup mod Vestvolden, 1918. Papirer.
Glostrup Amatør Scene: Prøve fra ”En tyv i skabet er bedre end en kurre på
tråden”. 2007. Digitalfoto. Plakat fra samme forestilling. Glostrup Amatør
Scene bag kulisserne. Folder, 2006.
Lisbeth Andersen: Ejbykærsvej 7 (beboelseshus og værksted for tømrer og
karetmager Christian Peder Andersen), 1924. Foto. Guldbryllup i Ejby for
vejmand? og hustru, 1927. Foto
Rudy Dorfer: Ismejeriet, (Godsbanevej 1): regning, ca. 1965. Arthur Hansens
skomagerværksted (Heggelunds Allé 2), regnskabsbog, 1921-1922.
Kuglepen med inskription: Glostrup Ny Cement Støberi v./Liss Thomsen,
ca. 1965. Artikel i Berlingske Tidende om Glostrup og Hovedvej 1, 22. november
1954. Glostrup Jernbanehotel: afdansningsbal, ca. 1949. Foto. Glostrup
Kommuneskole: lærerstaben, ca. 1949. Foto.
Lars Ammitzbøll: Paul Bergsøe: De tre vinduer, 1945. Erindringsbog.
Grethe Hovgaard: Isenkræmmer Herman Jensen. Dåbsattest, 1898. Hustru
Agnes Marta, f. Andersen. Dåbsattest, 1905. Vielsesattest for de to
nævnte, 1923. Næringsbrev for Agnes Marta Jensen, 1958. Rationeringsmærker:
petroleum, u.å.
Jens R. Hansen: Den Danske Trådvarefabrik: metalskilt med navn og telefonnummer,
1960’erne.
Ib Sandahl: Haunsø Keramik: kande. Glostrup Kommune: Reglement for
Installation af Vandklosetter i Glostrup By, Glostrup Sogn, 1915
20

Gerda Jørgensen: Ejby Skole. Skoleklasser fra 1936 og 1938. 2 fotos.
Dansk Bryggeri-, Brænderi og Mineralvandsarbejder Forbund samt Bageri-
og Konditorarbejdernes Fagforening. Fagforeningsbøger for giver for 1952-
1971. To platter fra Kvindelige Bryggeriarbejderes Fagforening fra 1977 og
1978, den ene med portræt af fagforeningens stifter, Olivia Hansen.
Fra Kirsten Assendrup har vi bl.a. modtaget sodavandsflasker fra mineralvandsfabrikken
Thor. Glostrup-virksomheden havde adresse på Nørre Allé 4, u.å.
Kirsten Assentorp: Sodavandsflasker fra mineralvandsfabrikken Thor.
Stempel fra Højvangskolen. To streamere: Bevar Højvangskolen for børnene og for
Glostrup, 1991. Dit barns skolevej, udg. af Glostrup Kommune, 1989 (hefte).
Højvangskolen: Personaleoversigter og lærerplaner, 1990-1991 (hefte). Nyt
fra Højvangsavisen (diverse numre), 1988-1991. Højvangskolen: klasserne
1990-1991 med fotos og navne. Højvangskolen: personalet. Fotos fra skoleårene
1985-1986, 1988-1989 og 1989-1990.
21

På rejse i tidsmaskinen
Det centrale Glostrup har undergået store ændringer
gennem årene. I 1950’erne opførtes Arne Jacobsens
røde bygning, som skulle afløse bryggerens gamle villa
som rådhus. Huset var blevet for lille, og nu ville man have
en endegyldig løsning.
På det øverste billede ses Kildevej i forgrunden. Vejen
langs rådhuset hed Rådhusvej og var oprindelig en del af
Stationsvej (hele strækningen engang en del af Brøndbyvestervej).
I højre side finder vi de gamle huse, som her
endnu står. Yderst til venstre ses De Gamles Hjem (opført
1929). Huset blev i 1970 afløst som ældreinstitution, da
man flyttede ud til det nyopførte Plejehjemmet Dalvangen.
Det gamle hus er i dag en del af den kommunale forvaltning.
På det nederste billede er der sket store ændringer i løbet
af de 50 år, som er gået. Til højre er de gamle huse på
Rådhusvej revet ned. Til gengæld er opført en stor bygning
op mod Hovedvejen. Det er den såkaldte østfløj til
rådhuset, som blev indviet 13. august 2004. Den deler hus
med Finanscentret her på Hovedvejen, og man bemærker,
at Rådhusvej ikke længere findes som egentlig vej.
Ved rådhuset ses bilparkering, og i forgrunden er lagt moderne
fliser. Allerbagest ses kirkens tårn, og man bemærker,
at de to fotos er set i præcis samme retning, nemlig
mod nordvest.
22

Glostrup Rådhus set mod nordvest, 12. maj 1957
Samme motiv. Træerne til højre angiver Rådhusvejs gamle forløb, 11. april 2007
23