Nordisk tidsskrift - TPC

1. Dagen bliver kort ved Allehelgen,
træet mister snart sit sidste løv,
kulden kommer, også vi må fryse,
når vort liv bliver aske, tab og støv.
2. Natten er så lang ved Allehelgen,
uret går, men tiden går i stå,
fanget af en skyggedans af minder,
den, vi elsker, kan vi ikke nå.
3. Døden kommer nær ved Allehelgen,
river alle blomsterne itu,
og vi mærker den i vore lemmer.
Jesus Krist, har du forladt os nu? –
4. - Nej, jeg kommer til jer gennem natten,
over dybe vande går min vej,
jeg vil trøste alle jer, der savner:
I, som bærer sorg, kom, hør på mig!
5. Jeg har prøvet vejen ind i mørket,
udholdt kærlighedens strenge bud,
jeg har vist, at de, der mister livet,
kan i tro få det igen af Gud.
6. Jeg kan ikke tage savnet fra jer,
sorgens lys må langsomt brænde ud,
men I bliver ét med jeres døde,
når I overgiver dem til Gud. –
7. I Guds kærlighed er I forenet,
I er bænket ved det samme bord,
og i Ånden kan I synge sammen
i min kirkes Allehelgenskor.-
8. Håbet liver op ved Allehelgen,
asketræets grene sætter knop,
evighedens morgensange klinger,
Kristus lever, mørket lyser op.
Holger Lissner 2006
33