Nordisk tidsskrift - TPC

skal tro på, at det er Kong David, der er forfatter til hele bogen.
Det er der nu ingen forpligtelse til, og godt det samme. I den
talmudiske traktat Baba Batra 15a hedder det, at Kong David
skrev Salmerne med hjælp af ”de ældre”, og der nævnes direkte
navnene Adam, Melkizedek, Abraham, Moses, Heman (Etan),
Jedutun, Asaph og de tre sønner af Korach. Nogle af disse navne
forekommer i forbindelse med indledningen til en eller flere af
Salmerne. Væsentligt er det, at det er erkendt, at der er tale om
en samling af tekster, af hvilke nogle er af meget ældre dato end
Kong David.
Dertil kommer, at det er en lige så almindelig opfattelse, at
adskillige af Salmerne er af nyere dato end Kong David. Den
meget autoritative fortolker af hele Bibelen, der er kendt under
navnet Rashi, fastslår, at Salmernes Bog ikke er færdig redigeret
i Davids tid. Der er således to Salmer, der synes at føre tilbage til
Davids søn, Salomon. Andre Salmer bærer præg af fangenskabet
i Babylon mere end 400 år efter Kong David. Antagelig er i
hvert fald nogle af de såkaldte Asaph Salmer, af hvilke vi har 12,
først blevet til i Nehemiah’s tid, altså yderligere mere end 100 år
senere. Så der er i høj grad tale om et samlerværk, og datoen for
den endelige redigering forbliver ukendt. Vi kan dog gå ud fra, at
bogen i dens nu kendte form har eksisteret flere århundreder før
vor tidsregning.
Når vi alligevel taler om Davids Salmer, så skyldes det, at
ikke mindre end 73 af dem har betegnelsen ”af David” som
overskrift. Igen kan det diskuteres, om det drejer sig om tekster,
der er forfattet af David. Ved oversættelse af forholdsord kan
man komme galt af sted, hvis man konsekvent bruger samme
præposition i oversættelsen fra tilfælde til tilfælde. For eksempel
er der dem, der i Salme 110, som er oversat ovenfor, mener, at
man ikke skal oversætte indledningen med ”En Salme af David”,
10
men ”En Salme om David”, fordi de fortolker Salmen til at dreje
sig om denne konge. En anden lidt mere anonym person, der
nævnes i mange Salmer, er ”korlederen”. Men her oversætter vi
ikke ”af korlederen”, men ”for korlederen”, idet der forventedes
en vejledning til, hvordan Salmen skulle fremføres, og der er
selvfølgelig tale om den til enhver tid fungerende dirigent. I hele
55 tilfælde omtales ”korlederen” i Salmernes overskrifter, men
slet ikke i de to sidste af Salmernes fem bøger.
Som et eksempel på den poesi, der florerede på den tid, som vi
her beskriver, har jeg lyst til som afslutning at gå lidt uden for
denne artikels tema og begive mig ind i den følgende bibelske
bog, Ordsprogenes Bog. Her finder man et stykke poesi godt
gemt i det sidste kapitel. Jødisk tradition fortæller, at det er
Davids søn, Kong Salomon, der er forfatter af bogen såvel som af
digtet. Det hævdes, at Salomon har skrevet digtet som en hyldest
til sin mor. Hvad enten det nu er tilfældet eller ej, så har det
fundet en plads i den jødiske tradition, idet mange ægtemænd
læser stykket som hyldest til ægtefællen, før man går til bords
for at nyde sabbatsmåltidet fredag aften. Det er i mine øjne både
smukt og aktuelt og viser, hvor langt fremme ligestillingen har
været i Judæa for ca. 3000 år siden:
”Hvem, der blot kan finde en dygtig hustru; hun er langt mere
værd end perler. Hendes mand har inderlig tillid til hende, han
vil ikke lide noget afsavn. Hun øver godt og ikke ondt imod ham
alle sit livs dage. Hun sørger for uld og hør, og villigt arbejder
hendes hænder. Hun er som handelsskibe, der bringer føde
langvejs fra. Hun står op, medens det endnu er nat, for at give
folkene i huset mad og sine piger deres andel.
”Hun vurderer en mark og køber den, for frugterne af hendes
arbejde planter hun en vingård. Hun spænder bæltet fast om