Teknologisk innovation i transportsektoren - ITS Danmark

Recommendations

Info

Konklusion og anbefalinger politisk besluttede anlægsbudgetter, og driftsbudgetterne kan kun i beskedent omfang finansiere initiativer med henblik på anvendelse af ny teknologi. Der skal skabes politisk forståelse for, at der fremover er behov for investering i både asfalt og IT, for at løfte vejnettets samlede kapacitet. Øget brug af ITS vil spare tid for bilister og brugere af det kollektive trafiksystem – både i forbindelse med daglig trængsel og ved uheld, vejrlig og driftsforstyrrelser. Også godstransporter vil kunne effektiviseres med brug af trafikinformatik. ITS-baserede løsninger i personbiler til anvisning og betaling for f.eks. parkering kan tilsvarende reducere tidsforbruget i forbindelse med søgning efter parkeringspladser. Sådanne løsninger vil kræve offentlige investeringer i data, dataindsamling og etablering af rammer for udveksling af information. Indførelse af roadpricing kan benyttes som et intelligent styringsmiddel til at fordele trafikken mere hensigtsmæssigt både geografisk og i løbet af dagen. Derved kan generne i myldretiderne reduceres for vejtrafikken – for både private og virksomheder. Føres betalingen tilbage til borgerne – f.eks. som reducerede kommuneskatter eller reducerede afgifter på biler og bilkørsel – kan løsningen gøres delvis udgiftsneutral. Også trafikselskaber har en vigtig rolle at spille i udviklingen. Øget brug af ITS til at optimere bustrafikken på både det strategiske, taktiske og operationelle plan vil således kunne lede til serviceforbedringer inden for eksisterende økonomiske rammer. Eksempler er optimering af korrespondancer med den øvrige kollektive trafik, bedre tilpasning af udbudet til efterspørgslen, ITS-baseret information til passagerer, samt indførelse af moderne telebusser i landområder og i nattetimer. Det kommende elektroniske rejsekort (jf. kap. 1) vil levere betydelig viden om passagerbevægelser, som vil kunne understøtte andre ITS-baserede løsninger i sektoren. Danmark har potentialet for at etablere sig som testland for nye ITS-baserede transportløsninger. Vi er blandt de bedste i verden til brug af IT, og vi har en homogen befolkning med et solidt uddannelsesniveau, som er åben for at afprøve ny teknologi. Moderne, effektive IT-baserede transportsystemer vil ikke alene give samfundsøkonomiske gevinster, men også kunne åbne for eksperimenter i forhold til udvikling af transportteknologier, som kan testes på hjemmemarkedet, før de lanceres internationalt. Eftersom nye transportteknologier hurtigt kan komme i spil i Danmark, kan vi blive ”case-land” for lande og byer, som har transportproblemer magen til vores. Derfor bør der også foretages offentlige investeringer i en teknologisk avanceret infrastruktur, som kan understøtte en sådan udvikling. Dansk påvirkning af teknologianvendelsen Der er en række områder, hvor Danmark næppe alene kan påvirke den teknologiske udvikling, men hvor danske beslutningstagere alligevel kan få indflydelse på, hvor hurtigt nye teknologier tages i anvendelse. Der vil i de kommende år ske reduktioner i transportens miljøbelastninger som følge af vognparkens gradvise fornyelse med køretøjer, der lever op til stadigt strammere emissionskrav i EU. For CO -udledningerne findes i dag teknologier, 2 8 TEKNOLOGISK INNOVATION I TRANSPORTSEKTOREN
Konklusion og anbefalinger som kan medvirke til en væsentlig sænkning af udledningerne – primært gennem anvendelse af hybridteknologi (jf. kapitel III om miljø- og energiteknologier). Det bør overvejes, om bilbeskatningsreglerne skal tilpasses for at fremme denne type teknologi. Således vil den samlede transportsektor med brug af den nyeste teknologi kunne bidrage til, at Europa lever op til intentionerne i Kyotoaftalen. På støjområdet er de bilteknologiske muligheder på et mellemlangt sigt mere begrænsede. Danmark bør dog i EU satse på en forbedret regulering af støj fra biler og dæk. Derimod er der store muligheder for at begrænse vejstøjen i byer med lokale tiltag som støjskærme, støjreducerende vejbelægninger, facadeisolering, hastighedsreduktioner og trafikregulering. Der er brug for lokalt at tænke støjreduktion ind i aktiviteter, der alligevel foregår, og hvor der i forvejen er en finansiering som f.eks. vejvedligeholdelse og vejudvidelser, trafiksanering, bygningsvedligeholdelse og ombygninger af byrum. Der er behov for at etablere støjpartnerskaber mellem myndigheder, borgere og erhvervsliv, som sammen kan initiere og finansiere lokale støjprojekter. Teknologi i godstransport Teknologianvendelsen inden for godstransport drives primært frem af økonomiske og kommercielle interesser rettet mod internationale markeder. Der er færre nationale og politiske styringsmuligheder inden for denne del af transportsektoren. Inden for godstransportsektoren vurderes det, at vejtransport vil forblive den altdominerende transportform internt i Danmark. Sektorens øgede brug af ITbaserede logistiksystemer vil fremme en fortsat effektivisering, der også vil medføre et lavere energiforbrug, mindre emission og mindre vejbelastning. Logistiksystemerne vil kunne integreres med navigations-, kommunikations- og vejafgiftssystemer og dermed også gøre det muligt at føre en løbende kontrol med køretøjernes tilstand. Det vil – koblet med nye sikkerhedsfremmende teknologier – på langt sigt åbne for længere og tungere (og dermed mere effektive) lastbiler på det overordnede vejnet. Søtransport vil fortsat dominere transport af gods til og fra Danmark over lange afstande. Containeriseringen skaber rum for en distributionstrafik med en ny generation af feederskibe til kystnær transport, som er optimerede mht. energiforbrug og lasthåndtering. Det vil skabe vækst for udvalgte havne i et IT-styret samspil med vejtransporten. Den danske maritime industri har en førende stilling på containerområdet og vil kunne spille en vigtig rolle i de kommende års udvikling. Jernbanernes andel af den indenlandske godstransport er lille og svindende, og det vil kræve en „historisk reform” af organisationer, styringsformer, holdninger og økonomi, hvis denne udvikling skal standses. Langt højere hastigheder og større præcision skal opnås for at tage markedsandele fra vejtransporten og leve op til industriens just-in-time koncept. Megen teknologi er allerede til rådighed i jernbanesektoren. Det er organiseringen og koordineringen af teknologianvendelsen, der halter. EU’s politiske fokus på banetransport vil dog kunne få en TEKNOLOGISK INNOVATION I TRANSPORTSEKTOREN 9
Page 1: Teknologisk innovation i transports
Page 4 and 5: Akademiets formål er på et faglig
Page 6 and 7: Forord bygninger af infrastrukturen
Page 8 and 9: 6 TEKNOLOGISK INNOVATION I TRANSPOR
Page 12 and 13: Konklusion og anbefalinger positiv
Page 14 and 15: Baggrund: Udvikling og udfordringer
Page 16 and 17: Baggrund: Udvikling og udfordringer
Page 18 and 19: Sammenfatning af rapportens fire de
Page 20 and 21: Sammenfatning af rapportens fire de
Page 22 and 23: ITS - nye muligheder i passagertraf
Page 38 and 39: Se det i øjnene - roadpricing komm
Page 48 and 49: Miljø- og energiteknologier - slå
Page 60 and 61:
Miljø- og energiteknologier - slå
Page 62 and 63:
Page 64 and 65:
Page 66 and 67:
Godstransportens teknologiske persp
Page 68 and 69:
Page 70 and 71:
Page 72 and 73:
Page 74 and 75:
Page 76 and 77:
Page 78 and 79:
Page 80:
78 TEKNOLOGISK INNOVATION I TRANSPO
show all

Teknologisk innovation i transportsektoren - ITS Danmark

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?