Teknologisk innovation i transportsektoren - ITS Danmark

Se det i øjnene – roadpricing kommer
Der fremkommer også en række styringsmæssige fordele. Bilister kan få dynamisk
information om rejsetider, optimale ruter, eventuelle trafikpropper og uheld, og informationen
kan også benyttes til signaloptimering og bedre planlægning af vejnettet. I
forhold til meget kostbare infrastrukturinvesteringer eller de meget store afledte omkostninger
af trængsel, som der i dag ikke gøres noget ved, kan roadpricing være et
instrument til at opnå store samfundsøkonomiske fordele – især i Hovedstadsområdet.
Den omfattende trængsel i Hovedstadsområdet kan delvist afhjælpes af forskellige
forbedringer af vejnettet. Den kollektive trafik kan udbygges, om end der er
vanskeligheder med finansiering heraf. Imidlertid kan roadpricing vise sig at være
det mest effektive styringsmiddel til at dæmpe trafikken, flytte trafikken væk i tid og
rum fra de værste flaskehalse, og endelig til at etablere et finansielt grundlag for
forbedringer af trafiknettet. De foreløbige resultater fra det københavnske forsøg
giver et forskningsbaseret bud på, hvorledes et roadpricing system under danske
forhold teknisk, og i praksis, kan blive effektivt.
Københavneres holdninger til roadpricing
AKTA forsøget gennemførte omfattende undersøgelser af borgeres holdninger til
roadpricing. Der blev gennemført interviews med forsøgsdeltagerne og udført
fokusgruppeinterviews og telefoninterviews (stikprøve på 1.015 personer) med en
tilfældig del af befolkningen: 36 Cirka 43 pct. af de interviewede svarede, at det nuværende
afgiftssystem for biler ikke er godt, 38 pct. syntes det er godt, og 20 pct. vidste
ikke. Derimod syntes 65 pct., at princippet bag roadpricing er godt, 25 pct. var imod
og resten vidste ikke. Tilsvarende mente 53 pct., at princippet bag et zone-baseret
system (bompenge) er godt, 40 pct. at det er dårligt, og resten vidste ikke.
Det viste sig også, at 38 pct. af bilisterne vil acceptere at betale højere afgifter,
hvis pengene bliver brugt, som de selv har prioriteret – dvs. til udbygning af vejnet
og kollektiv trafik, til lavere billetpriser for kollektiv trafik og forbedringer af sikkerhed,
parkering og „Park & Ride”. 58 pct. af bilisterne synes ikke, afgifterne skal være
højere, og 4 pct. ved ikke (bemærk at dette spørgsmål er stillet til bilister alene, ikke
til de respondenter i telefoninterviewet, der ikke har adgang til bil).
Selv med et øget afgiftsniveau er afvisningen af roadpricing mindre, end man
kunne forvente, hvis midlerne vel at mærke bruges til forbedringer af trafikinfrastrukturen
i Hovedstadsregionen. Dette skyldes formentligt en erkendelse af de
store problemer med trafikpropper, kødannelser, forsinkelser, regularitetsproblemer
og manglende højklasset kollektiv transport mellem forstæderne i København. Erfaringer
fra udenlandske vejafgifter i byområder viser, at folk bliver mere positive, når
systemet først virker og fordelene tydeliggøres37 .
36. I disse spørgsmål er roadpricing præsenteret som en omlægning af afgiftssystemet og
ikke en øget afgift.
37. Teknologirådet afholdt i 2001 i samarbejde med Transportrådet en konsensuskonference
om trafik og kørselsafgifter, jf. www.tekno.dk/pdf/projekter/p01_trafik_rapport.pdf. På
konferencen udtrykte borgerne en del skepsis over for roadpricing – en skepsis, som
bl.a. skyldtes ufuldstændige ekspertanalyser og manglende klarhed om teknisk indhold
og mulige konsekvenser ved indførelse af roadpricing i Danmark.
TEKNOLOGISK INNOVATION I TRANSPORTSEKTOREN 41