Teknologisk innovation i transportsektoren - ITS Danmark

Perspektiver for ITS i vejtrafikken
ITS – nye muligheder i passagertrafikken
I de kommende år vil der internationalt blive sat mange ressourcer ind på udvikling
af ITS i fortsættelse af eksisterende systemer og teknikker. Bil- og elektronikindustrien
står på spring. Hvornår og hvordan vi får udviklingen at mærke i Danmark, er et
spørgsmål om parternes evne til at udvikle og „sælge” deres idéer og skabe den
fornødne politiske bevågenhed om potentialerne. Der er mange muligheder for
gennembrud, som for alvor vil kunne hæve trafiksikkerheden og øge kapaciteten af
gade- og vejnettet.
Der er også mange muligheder for, at danske forskningsmiljøer i samarbejde
med højteknologiske virksomheder og vejsektoren vil kunne udvikle og kommercialisere
nye, innovative løsninger til bedre styring af den danske vejtrafik. Fremtidens
design af de danske veje, og de politiske prioriteringer i forhold til at investere i
vejene, bør sammentænkes med potentialerne for, at dansk knowhow finder nye
elektro- og IT baserede svar på de trafikale udfordringer i vejtrafikken. Kommercielle
og højteknologiske løsninger kan således rettes mod:
Bedre udnyttelse af det samlede vej- og gadenet
Med udvikling af digitale metoder og modeller til beskrivelse af vej- og gadenettet og
til registrering af trafikanterne i nettet (både biler, cykler og fodgængere), og med
tilhørende optimeringsprocedurer, er det muligt at forestille sig en langt højere udnyttelsesgrad
af de eksisterende net, end tilfældet er i dag. Dette kan omfatte både
den daglige situation og situationer med vejarbejder og trafiknedbrud i forbindelse
med trafikuheld.
Den målrettede trafikledelse eller trafikstyring kan, ud over styring af de enkelte
køretøjer fra udgangspunkt til bestemmelsessted, også tænkes at omfatte simultanregulering
af gade- og vejnettets udnyttelse på den måde, at lyssignalernes styring,
tilladelse til svingbevægelser, oprettelse af ensretninger og udnyttelse af vognbaner
som kan vendes, kan tænkes ind i en samlet optimering.
Bedre udnyttelse af vejenes kapacitet
Når biler kører i en lang og tæt række på f.eks. en motorvej, bestemmes timetrafikken
i ét spor af den gennemsnitlige tidsafstand mellem bilerne. F.eks. er den typisk to
sekunder mellem bilerne. Det svarer til 1800 biler pr. time, når trafikken er presset.
Den minimale tidsafstand afhænger af hastigheden. Den optimale situation opnås
ved hastigheder på mellem 40 og 80 km/t afhængig af vejens udformning,
trafikkens sammensætning, vejrforhold mv. Kunne man ved skiltning få trafikanterne
til at overholde en skiltet hastighed vist på tavler, hvor der konstant skiltes efter
den øjeblikkelige situations optimale hastighed, kan der vindes kapacitet. Den største
kapacitet opnås altså ikke ved den højeste hastighed, men ved den „rigtigste”
hastighed.
Chokbølger kan undgås
Et særligt forhold er dannelsen af chokbølger. De fleste trafikanter har oplevet et
pludseligt stop i en kø på motorvejen. Efter at have rykket frem i langsomt tempo en
vis tid, kan man køre frit igen uden synlige tegn på, at noget unormalt er hændt. Det
kaldes en chokbølge, og er en nedbremsning af bilerne i serie – ofte i tæt trafik.
Chokbølgerne udløses ved mindre forstyrrelser: En bil, der bremser umotiveret, et
dyr, der løber ud på vejen, en bil, der kommer ind fra en rampe, osv.
TEKNOLOGISK INNOVATION I TRANSPORTSEKTOREN 25