Teknologisk innovation i transportsektoren - ITS Danmark

Recommendations

Info

Se det i øjnene – roadpricing kommer forslag til optimalt rutevalg, valg af parkeringsplads, etc. for eksempel formidlet over mobiltelefon indbygget i GPS-enheden. Interessen for denne type systemer er efter succesen i London igen kommet i søgelyset i en række lande og større byer. I København har det såkaldte AKTAforsøg skabt basis for en dansk satsning på feltet. AKTA er et GPS-baseret roadpricing forsøg, hvor ca. 500 bilister har real-testet systemet over tre forsøgsrunder fordelt over en toårig periode27 . Roadpricing giver trafikale fordele Roadpricing er et moderne, teknologisk trafikledelsessystem, der samtidigt giver mulighed for at påvirke bilisternes valg af transportmiddel og transportmønster gennem direkte kørselsafgifter. Det er et væsentligt alternativ til de nuværende afgiftssystemer, hvor bilejere betaler en fast afgift for en bestemt type bil, uafhængigt af hvor, hvornår og hvor meget kørslen belaster vejene og samfundet, og uanset hvor dyrt det har været at anlægge og vedligeholde den infrastruktur, der benyttes. Ved roadpricing betales derimod principielt for det præcise forbrug28 . Med roadpricing vil det blive dyrt at køre, hvor bilismen belaster mange mennesker med støj og ulykker, og hvor der er myldretid og trængsel – eksempelvis i centrum af København og de nære forstæder i hovedstadsregionen om morgenen og sent på eftermiddagen, når folk skal til og fra arbejde. Omvendt vil det være billigt at køre, hvor bilismen er det samfundsøkonomisk mest rationelle – f.eks. i tyndt befolkede landdistrikter, hvor det ikke kan betale sig at investere offentlige kroner i komplekse bus- og togsystemer. Det bliver i øvrigt også bedre for de bilister, der vælger at betale „prisen“ for eksternaliteterne og køre i byerne, også når det er dyrt. Bilister, der har behov for god fremkommelighed i myldretiden kommer hurtigere frem. Mens bilister, der kan vælge et andet tidspunkt, kan spare penge. Derved kan tendensen med stigende biltrafik og faldende hastighed i myldretiden om ikke vendes, så dæmpes. I Hovedstadsområdet kan en omlægning af afgiftssystemet sikre et bedre bymiljø i de centrale dele af København og mindre trængsel i myldretiden. En tilbagevendende diskussion i forbindelse med indførelse af roadpricing er 27. AKTA (www.akta-kbh.dk) er den danske del af EU-projektet PROGRESS (www.progressproject.org), som igen er en del af EU’s 5. rammeprogram, „The Growth Programme on Sustainable Mobility and Intermodality”, der støtter en række projekter vedrørende roadpricing (www.transport-pricing.net). PROGRESS omfatter otte europæiske byer, der på forskellig vis tester konsekvenserne af forskellige typer vejafgiftssystemer i byområder. Det drejer sig om Bristol og Edinburgh (UK), Genova og Rom (I), Helsinki (SF), Trondheim (N), Göteborg (S) og København. 28. Man taler om, at „eksternaliteterne internaliseres”. Det betyder, at man som transportbruger betaler en pris for at bruge et bestemt stykke transportinfrastruktur på et bestemt tidspunkt. Den samlede forbrugspris er derfor et udtryk for de eksterne omkostninger, som har været forbundet med at anlægge det pågældende stykke infrastruktur, den forsinkelse (trængsel) bilisten påvirker andre bilister med, samt de omkostninger bilen påfører omgivelserne i form af emmisioner, støj, øget risiko for ulykker, mv. 36 TEKNOLOGISK INNOVATION I TRANSPORTSEKTOREN
Foto: Scanpix. Se det i øjnene – roadpricing kommer spørgsmålet om, hvem provenuet skal tilfalde og/eller til hvilke formål. En mulighed er at tilbageføre provenu til trafiksektoren, f.eks. til udvidelse af vejnettet, hvor der er flaskehalse, eller til forbedringer af den kollektive trafik, hvor det er samfundsøkonomisk rentabelt. Det vil sige, hvor der er store passagerpotentialer, evt. kombineret med en stor belastning fra vejtrafikken. Alternativt kan provenuet anvendes til en reduktion af de faste bilafgifter. Det vil gøre det muligt for en større del af befolkningen at købe nyere og bedre biler, ligesom befolkningen i yderområder vil have bedre råd til at investere i biler, som kan give dem en større mobilitet29 . Eller provenuet kan bruges til reduktion af andre skatter og afgifter. Om der skal tilknyttes et egentligt provenu ved indførelse af roadpricing i <strong>Danmark</strong> er en politisk afgørelse. Da roadpricing imidlertid er væsentligt dyrere at inddrive end andre skatter og afgifter, bør roadpricing ikke indføres med provenu som den primære begrundelse, men derimod som et adfærdsregulerende virkemiddel. I <strong>Danmark</strong> har vi en unik mulighed for at indføre roadpricing uden at pålægge befolkningen ekstra transportafgifter, fordi en omlægning af afgiftssystemet fra opkrævning af høje registreringsafgifter til variable kørselsafgifter kan gennemføres provenuneutralt. Systemet kan designes ud fra målsætningen om at give bilisterne de rigtige incitamenter til at benytte infrastrukturen optimalt. 29. Prissætningen er en stor udfordring. For hvis prisen afhænger af aktuel belastning, skal forbrugeren også kunne gennemskue omkostningerne forud for købet af varen. Metoderne til beregning af de samfundsøkonomiske omkostninger skal også være de rigtige, således at forbrugerne reelt betaler det „rigtige” beløb. Hvis det er kommunerne selv, der kan indføre f.eks. et bompengesystem for at begrænse trafikken inden for bompengeringen, skal dette ske i samarbejde med de nærliggende kommuner – som potentielt vil kunne belastes ekstra af den trafik, som vælger at omgå bompengeringen ved at køre gennem nabokommunen. Disse forhold skal tænkes ind i strategier for den totale danske transportbeskatning (jf. kap. IV). TEKNOLOGISK INNOVATION I TRANSPORTSEKTOREN 37
Page 1: Teknologisk innovation i transports
Page 4 and 5: Akademiets formål er på et faglig
Page 6 and 7: Forord bygninger af infrastrukturen
Page 8 and 9: 6 TEKNOLOGISK INNOVATION I TRANSPOR
Page 10 and 11: Konklusion og anbefalinger politisk
Page 12 and 13: Konklusion og anbefalinger positiv
Page 14 and 15: Baggrund: Udvikling og udfordringer
Page 16 and 17: Baggrund: Udvikling og udfordringer
Page 18 and 19: Sammenfatning af rapportens fire de
Page 20 and 21: Sammenfatning af rapportens fire de
Page 22 and 23: ITS - nye muligheder i passagertraf
Page 40 and 41: Se det i øjnene - roadpricing komm
Page 48 and 49: Miljø- og energiteknologier - slå
Page 66 and 67: Godstransportens teknologiske persp
Page 80: 78 TEKNOLOGISK INNOVATION I TRANSPO

Teknologisk innovation i transportsektoren - ITS Danmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?