Teknologisk innovation i transportsektoren - ITS Danmark

vejene og den kollektive trafik. Systemet er blevet populært hos borgerne, fordi det
kommer alle til gode: Nærmiljøet er blevet bedre pga. mindre luftforurening, og
bilerne kommer hurtigere gennem byen.
Det er usædvanligt, at et trafikpolitisk emne får en så fremtrædende placering på
den politiske dagsorden op til et valg. Men eksemplet illustrerer, at lokale trafikproblemer
kan blive så store, at grænsen nås, hvor politiske beslutningstagere er
nødt til at træde i karakter med teknologisk baserede løsninger, som kan gøre en
mærkbar forskel på den samlede trafikale situation i et område. Er problemet stort
nok, kan ønsket om et bedre miljø, nedbringelse af luftforurening og lokal trængsel
i hverdagen således være en anden vigtig drivkraft i forhold til både at udvikle og
bruge ny teknologi.
Sikkerhedsinteresser
Endelig drives udvikling og brug af nye transportteknologier også frem af de mange
sikkerheds- og risikospørgsmål8 , som de moderne vestlige samfund konfronteres
med i disse år, og af de krav om sikkerhed, som følger af en øget risikobevidsthed.
Trafiksikkerhed er andet og mere end undgåede trafikulykker. Man skal også
indregne de afledte effekter af transportvæksten og vurdere risici i forhold til betydningen
for miljø og folkesundhed. Kraftig støj kan eksempelvis give forhøjet blodtryk,
som igen øger risikoen for at få hjerte/karsygdomme9 med forøget dødelighed
til følge. De trafikale risici skal altså forstås bredere end den akutte ulykke.
Spørgsmålet er, hvor megen risiko vi som transportbrugere er villige til at leve
med? I dag sætter risikoanalyser objektive tal på menneskeliv. Men hvilke risici er
acceptable for os som transportbrugere og samfundsborgere? Hvem skal bestemme,
hvornår en risiko er acceptabel? Disse mere kvalitative spørgsmål bliver ekstra relevante,
når vi skal forsøge at inddrage ny teknologi ved indretningen af fremtidens
transportsystemer.
I dag bruges mange samfundsressourcer på hospitalsindlæggelser, genoptræning,
syge-/dagpenge, førtidspensioner og tabt arbejdstid som følge af trafikulykker
og andre sundhedsrisici, som skyldes trafikken. Dertil kommer de menneskelige
omkostninger, som kan være svære at sætte tal på. Hvis transporten kan styres
teknologisk, så den resulterer i færre døde, kvæstede og syge, vil det være en gevinst
for det danske samfund.
8 . Se f.eks. „Risikosamfundet – på vej mod en ny modernitet”, Ulrich Beck, Hans Reitzels
Forlag a/s, København, 1997.
9. Se f.eks. „Forslag til strategi for begrænsning af vejstøj”, Miljøstyrelsen, nov. 2003,
www.mst.dk.
Baggrund: Udvikling og udfordringer
TEKNOLOGISK INNOVATION I TRANSPORTSEKTOREN 15