TEMA: SENIORARKITEKTERNE OG ... - Arkitektforbundet

ARKITEKTFORBUNDETs næstformand,
arkitekt cand.arch. Hans Christian
Kirketerp-Møller, er selv senior og ansat
i det offentlige.
“Det er rigtigt, at vi som arkitekter har
mulighed for at starte egen tegnestue uden
nogen egentlig startkapital, og det er korrekt,
at mange seniorer også vælger at gå
den vej. Det kan være en gammel drøm,
som man gerne vil realisere, eller det kan
være en måde at trappe ned på, som man
ikke har haft mulighed for i ens tidligere
ansættelsesforhold.”
Men hvad med de arkitekter, der vælger
at gå på pension, når de runder 62 – og
dem som ikke nødvendigvis har lyst til at
springe ud som debattør eller selvstændig,
når de er nået pensionsalderen?
“Selvom billedet af den hårdtarbejdende,
passionerede arkitekt er det mest fremherskende,
findes der også arkitekter, der
går på normal pension på lige fod med
DJØF’ere og andre akademikere,” siger
Hans Christian Kirketerp-Møller.
“I det offentlige er der en del arkitekter,
der vælger at benytte sig af efterlønsordningerne,
når de fylder 60. De fleste fortsætter
nok med at dyrke deres interesse
for arkitektur, design og planlægning,
men det betyder ikke nødvendigvis, at de
fortsætter med at udøve faget,” forklarer
ARKITEKTFORBUNDETs næstformand,
som mener, at billedet af den hårdtarbejdende
arkitekt risikerer at lægge et pres
på seniorerne.
“Jeg tror, det er vigtigt, at vi som fagforbund
holder fast i, at arkitektstanden
ikke alene består af de fuldstændig kompromisløse
arkitekter. I takt med at arkitekter
finder nye jobfunktioner uden for
arkitektvirksomhederne som følge af en
større tværfaglighed, vil arkitektstanden
også ændre værdier og dermed holdninger
til arbejdslivet. Og det er godt,”
mener Hans Christian Kirketerp-Møller,
“for alt for mange arkitekter brænder ud
før tid, fordi de glemmer at stille krav til
forholdene på deres arbejdsplads.”
Men kan man overhovedet tale om en
‘grå-guld-problematik’ for arkitekter, hvis
mange arbejder til de segner, og hovedparten
af de offentligt ansatte har mulighed
for at aftale sig frem til en seniorordning?
Svaret er Ja.
“Der er ikke tvivl om, at den ledige arkitekt
på 55+ er oppe mod hårde odds
i kampen om jobs. Og det til trods for, at
han eller hun sidder med en langt større
erfaring end en fagfælle på 30,” forklarer
Ib Sander Hansen. I virkeligheden er den
ledige senior offer for arbejdsgivernes
dobbeltmoral. På den ene side efterspørger
man kvalificeret arbejdskraft, og på
den anden side går man i en stor bue uden
om seniorerne.
“Forestil dig at sidde som 55-årig og
kunne læse i avisen, at virksomhederne
mangler arbejdskraft – og samtidig vide,
at man ikke selv har fået respons på de
første 50 ansøgninger, man har sendt ud.
Det er frustrerende, og det er det problem,
som mange ledige seniorer løber ind i.”
“Selvom de ledige seniorer er hårdest
ramt, er der også mange ældre i job, som
oplever det at blive senior som ubehageligt,”
siger Ib Sander-Hansen. Mange føler
sig raske og parate til at tage en ekstra
tørn, men bliver mødt med fordomme og
forventninger om nedtrapning fra både
kolleger og arbejdsgivere – og det kan virke
hæmmende. Og Hans Christian Kirketerp-Møller
mener, at livet som senior i
det offentlige er langt at foretrække i forhold
til et liv som senior i en privat arkitektvirksomhed.
“Fordelen ved at arbejde
i det offentlige som senior er de mere
ordnede forhold. Forhold, som man ikke
altid finder i de mindre, private arkitektvirksomheder.”
Mange arkitekter bevæger sig da også
fra det private til det offentlige, når
parametre som fx løn ikke længere er
det afgørende.
“De ordnede forhold er nok en af forklaringerne
på, at der i dag er langt flere
ældre i den offentlige sektor end i den
private sektor. Det er tankevækkende,”
siger Hans Christian Kirketerp-Møller.
Spørgsmålet er, hvordan man får seniorerne
ind i arkitektvirksomhederne, og hvordan
man får arkitektvirksomhederne til
at se kvaliteten i de ældres kompetencer
– for hvem har lyst til at søge job i en