TEMA: SENIORARKITEKTERNE OG ... - Arkitektforbundet

Kan man skelne mellem ung og ældre
arbejdskraft?
“Mine tanker – også i forhold til det at
blive ældre – har altid haft arkitektfaget
som omdrejningspunkt. I mit virke som
arkitekt har jeg altid søgt at have en human
indgangsvinkel til arkitekturen. Det
betyder, at jeg gerne vil skabe en sammenhæng
mellem den samfundsmæssige forståelse
og det færdige produkt. Derfor
har jeg ikke haft specielt fokus på en særlig
‘seniorkarriere’ – men set det som et
privilegium at beskæftige mig med min
forståelse af mit fag. Jeg kan dog se, at
jeg gradvist har tilpasset mine opgaver
til min alder. Hvor jeg før beskæftigede
mig med alle faserne i projekterne, fokuserer
jeg i dag især på opgaver, hvor jeg med
min erfaring kan være med til at gøre
en forskel.”
Hvor længe ønsker du at fortsætte på
arbejdsmarkedet?
“Så længe det lykkes at skabe et fagligt arbejdsrum,
ser jeg mange fordele ved at
blive ældre, selvom der altid vil være overvejelser
omkring de faglige muligheder
kontra økonomi. For at få kabalen til at
gå op, kan de færreste tillade sig at have
den holdning, der hedder: Jeg arbejder
alene af lyst.”
“Selv har jeg nok ikke udvist rettidig økonomisk
omhu – i stedet har jeg valgt at
leve i og med faget på godt og ondt – det
er hårdt, sjovt og udfordrende. Min tilrettelæggelse
af arbejdslivet har betydet,
at jeg har haft behov for at ‘lønsikre’ mig,
i tilfælde af ledighed. Desværre har reglerne
ændret sig. Grænsen for lønsikring
er sat ned fra 60 år til 55 år. For mig virker
disse aldersbestemte grænser for efterløn,
pension mv. meget lidt logiske – og
for mange fungerer de ligefrem som milepæle,
man kan stræbe efter at nå. Det ville
være mere interessant, hvis mulighederne
var til stede, når behovet var der. I dag
må man desværre konstatere, at mange
i forbindelse med en arbejdsløshedssituation,
bliver ‘presset’ til at gå på efterløn
‘helt efter bogen’. Det ville jeg nok have
meget svært ved.”
Hvilke barrierer oplever senioren på
arbejdsmarkedet?
“I en tidligere arbejdsløshedsperiode var
jeg engageret i et seniornetværk. Jeg oplevede
de frustrationer, der opstår, når
folk bliver ledige i en alder af 50+. Det var
tankevækkende at se de ændringer, der
sker, når folk går fra beskæftigelse til ledighed.
Netværkets opgave var bla at
skaffe seniorer i arbejde via virksomhedsbesøg.
Desværre viste de mange møder
med virksomhedsledere, at det kan være
svært at brænde igennem som senior hos
arbejdsgiverne.”
Kan du beskrive den ideelle senkarriere?
“Den ideelle ‘seniorkarriere’ – hvis sådan
en eksisterer – er som at føre en sejlbåd
med hjælpemotor. Der udtænkes en sejlplan,
en afklaring omkring hvor man vil
hen, og så realiseres turen. Når der er
vindstille – må hjælpemotoren træde til.
Er der ikke penge til brændstof – må den
videre sejlads udskydes, til der igen er tanket
op. Blæser båden inde – må de stedlige
muligheder undersøges – er det her,
min havn er? Eller skal man vente på
bedre vejr for at nå de næste mål.
Det nemmeste, som senior, er at blive
hængende i det gode job. Det udfordrende
er at få gjort status – og sætte kurs mod
sine faglige krav og behov. Det sværeste
er at være ledig og mærke barrierer, synlige
som usynlige, tårne sig op.”