Forensisk Veterinærpatologi - Sveriges Radio

Indledning
I dyreværnslovens (LBK nr. 1343 af 04/12/2007) kapitel 1, § 1 står, at ”dyr skal
behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og
væsentlig ulempe” 1 . Af tal fra Rigspolitiets årstabel (se fig. 1) ses, at der mellem
1996 og 2006 er der sket en tredobling i antallet af anmeldelser af overtrædelser
af dyreværnsloven (alle dyrearter). Dette kan skyldes, at der er flere, der
overtræder dyreværnsloven eller at flere anmelder lovovertrædelser – eller begge
dele. Faktum er, at der er kommet et øget fokus på dyrevelfærd og dyreværn
gennem årene.
Figur 1. Antal anmeldelser af overtrædelse af dyreværnsloven. (Tal fra Rigspolitiets årstabel 2004
og 2006)
I medierne belyses med jævne mellemrum forskellige problemstillinger indenfor
landbruget, og forbrugerne er blevet mere bevidste om, hvordan
produktionssystemerne påvirker produktionsdyrenes livskvalitet. For at sikre
produktionsdyrenes velfærd, såvel som fødevaresikkerheden. må der gribes ind
ved overtrædelse af de love, bekendtgørelser og forordninger, der er opsat som
minimumskrav. Det er, ifølge dyreværnsloven, en dyrlæges pligt, hvis denne
bliver gjort bekendt med overtrædelse af dyreværnsloven, at gribe ind og
underrette myndighederne. I forbindelse med myndighedernes behandling af
dyreværnssager kan det være nødvendigt at indsende døde dyr eller dele heraf
til en forensisk patologisk undersøgelse på Institut for Sygdomsbiologi. Denne
undersøgelse tjener til at afklare veterinærmedicinske spørgsmål til brug for det
retslige efterspil.
9