Forensisk Veterinærpatologi - Sveriges Radio

DET BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET
FOR FØDEVARER, VETERINÆRMEDICIN OG NATURRESSOURCER
KØBENHAVNS UNIVERSITET
Forensisk Veterinærpatologi
Forsidebilledet er fra Institut for Sygdomsbiologis billedarkiv
og viser arbejdet i en gammel sektionssal.
Veterinært speciale
Stud. med. vet. Kirstin Dahl-Pedersen V9419
Stud. med. vet. Christina Krarup V9411
Vejleder: Professor Henrik Elvang Jensen
Institut for Sygdomsbiologi
December 2008
Ben fra so hævet på
grund af
osteomyelitis og
arthritis (fra
billedarkiv).
Hudstykker fra
svin med multiple
slaglæsioner (fra
billedarkiv).
Histologisk snit (x20).
Martius Scarlet Blue
farvning viser blå,
nekrotiske
muskelceller.
Forvoksning af
hjørnetænder hos
orne (fra billedarkiv).
1

Resumé
Formål: Specialets mål er at klarlægge forskellige problemstillinger i forbindelse
med forensisk veterinærpatologi og dyreværnssager. Der fokuseres særligt på
slag hos svin og tilbagedateringen af disse.
Baggrund: Institut for Sygdomsbiologi har i årene 1999‐2008 modtaget 345 sager
vedrørende kvæg og svin til forensisk undersøgelse. Arkivet med disse sager er
ikke tidligere systematisk opgjort.
Metoder: På baggrund af et litteraturstudium er begrebet forensisk patologi
defineret, og der er gjort rede for lovgivning, myndigheder, det inflammatoriske
respons og vævsspecifikke reaktioner. Arkivets sager er metodisk opgjort og
kategoriseret efter læsionstype (vanrøgt, slag, skuldersår, frakturer, ledlidelser,
osteomyelitis samt andet). Et repræsentativt udpluk af sagerne om slag hos svin
er nøjere gennemgået ved histologisk undersøgelse (H&E, Perl’s Prussian Blue,
Martius Scarlet Blue, Toluidine Blue, Lysozym, MAC 387, Naphthol AS‐D
Chloroacetate (Specific Esterase)).
Resultater: De histologiske undersøgelser bekræfter, at læsioner kan
tilbagedateres med timers præcision, som det er beskrevet i litteraturen.
Farvemetoden Martius Scarlet Blue kan muligvis anvendes til påvisning af
muskeldegeneration/‐nekrose. Opgørelsen af arkivet viser at ledlidelser,
frakturer og vanrøgt er de hyppigste diagnoser hos kvæg, mens de hyppigste
diagnoser hos svin er skuldersår, ledlidelser og slag. Opgørelsen viser desuden at
sager om slag er i kraftig stigning; at der er stor forskel i indrapporteringsraten
slagterierne imellem; at der ofte ikke indsendes tilstrækkeligt materiale til
forensisk undersøgelse, og at der i flere tilfælde er uenighed om diagnosen
mellem indsender og patolog.
2

Abstract
Objectives: The object of this study is to try to explain the different set of
problems in relation to forensic veterinary pathology and animal cruelty cases.
Special attention is paid to the beating of pigs (blunt force trauma).
Background: From 1999 to 2008 the Institute of Pathobiology has received 345
cases regarding cattle and pigs for forensic examination. The archive containing
these cases has never before been systematically made up.
Methods: Based upon a study of literature the concept of forensic pathology is
defined and legislation, authorities, inflammation and reactions of specific tissues
are explained. The cases in the archive have been methodically made up and
subdivided according to type of lesion (neglect, blunt force trauma, decubital
ulcers, fractures, joint diseases, osteomyelitis and other). A representative
selection of the cases regarding the beating of pigs has undergone thorough
histological examination (H&E, Perl’s Prussian Blue, Martius Scarlet Blue,
Toluidine Blue, Lysozym, MAC 387, Naphthol AS‐D Chloroacetate (Specific
Esterase)).
Results: The histological examinations confirmed that lesions can be dated with a
precision of hours, as described in the literature. The staining method Martius
Scarlet Blue might have an ability to show degeneration/necrosis of muscle fibres.
The making up of the archive showed that regarding cattle the most common
diagnoses are: Joint diseases, fractures and neglect. Regarding pigs the most
common diagnoses are: Decubital ulcers, joint diseases and blunt force trauma. It
is further shown that beating of pigs is reported more and more often; that there
are big differences between abattoirs and the number of cases they submit; that
often not enough material is submitted to forensic examination and that there
often is discrepancy between the diagnosis made by the sender of the case and
the one made by the pathologist.
3

Forord
Dette speciale er udarbejdet på Institut for Sygdomsbiologi, Det
Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer,
Københavns Universitet i efteråret 2008.
Udarbejdelse af speciale er en del af kanditatdelen på Veterinærmedicin og skal
dokumentere, at vi er i stand til at vælge, afgrænse og formidle et fagligt relevant
emne indenfor veterinærmedicin, i dette tilfælde forensisk veterinærpatologi.
Dette speciale henvender sig til veterinærstuderende, dyrlæger og andre med
interesse for dyreværnssager, da det giver overblik over problemstillinger
indenfor dyreværnssager.
Under specialets tilblivelse har vi fået stor opbakning af vores altid engagerede
vejleder Professor Henrik Elvang Jensen, til hvem der rettes en stor tak. En stor
tak gives ligeledes til hele afdelingen på Institut for Sygdomsbiologi for deres
imødekommenhed. Her kan særligt nævnes sekretær Kirsten Chemnitz for hjælp
med journalerne, bioanalytikerne Hanne Hornemann Møller, Betina Andersen og
Lisbeth Kiørboe fra Laboratoriet for Histopatologi for snit og farvninger, og
betjent Dennis Brok for hjælp med kamera og billedmaterialet.
Tak til dyrlæge og faglig sekretær hos Det Veterinære Sundhedsråd, Lissi
Vestergaard Karlsen, for hjælp og uddybning af journalerne.
Tak til Mette M. Bindslev, Maria M. Haugaard, Asbjørn Toft Dahl, Ulf Leth Dahl,
Birgitte Wædeled og Trine Hallund for korrekturlæsning og konstruktiv kritik.
Ikke mindst en stor tak for uvurderlige opbakning hjemmefra, tak til Mikkel,
Søren og vores familier for hjælp og støtte ved tilblivelsen af dette speciale, samt
specielt stor tak for børnepasning til mor Hannebeth.
Frederiksberg, december 2008
5

Kirstin Dahl‐Pedersen V9419 Christina Krarup V9411
6

Indholdsfortegnelse
Resumé.................................................................................................................................... 2
Abstract................................................................................................................................... 3
Forord ...................................................................................................................................... 5
Indledning............................................................................................................................... 9
Materialer og Metoder ....................................................................................................... 12
Histokemiske farvninger .............................................................................................. 12
Immunhistokemiske farvninger .................................................................................. 12
Teoretisk del
Komparativ forensisk patologi....................................................................................... 15
Lovgivning......................................................................................................................... 16
Straf .................................................................................................................................... 17
Myndigheder.................................................................................................................... 19
Politi ................................................................................................................................ 19
Fødevarestyrelsen........................................................................................................ 20
Det Veterinære Sundhedsråd ................................................................................... 20
Patologi og den patologiske undersøgelse................................................................ 21
Inflammation og opheling ......................................................................................... 22
Vævsreaktioner............................................................................................................ 25
Tilbagedatering................................................................................................................ 28
Praktisk analytisk del
Journalerne....................................................................................................................... 31
Vanrøgt.......................................................................................................................... 31
Skuldersår ...................................................................................................................... 31
Fraktur ............................................................................................................................ 32
Forvoksninger................................................................................................................ 32
Led.................................................................................................................................. 33
Osteomyelitis................................................................................................................. 33
7

Andet ............................................................................................................................. 34
Slag..................................................................................................................................... 34
Resultater .............................................................................................................................. 37
Journalerne....................................................................................................................... 37
Kvæg ............................................................................................................................. 37
Svin ................................................................................................................................. 38
Sager, der involverer flere dyr.................................................................................... 38
Indsendere .................................................................................................................... 39
Slagterier........................................................................................................................ 39
Indsendt præparat...................................................................................................... 41
Overensstemmelse mellem indsenderens og patologens diagnose................. 43
Antallet af dyreværnssager ....................................................................................... 44
Slag hos svin...................................................................................................................... 46
Supplerende farvninger.............................................................................................. 48
Diskussion.............................................................................................................................. 52
Konklusion ............................................................................................................................ 56
Perspektivering .................................................................................................................... 58
Bilagsoversigt ....................................................................................................................... 63
8

Indledning
I dyreværnslovens (LBK nr. 1343 af 04/12/2007) kapitel 1, § 1 står, at ”dyr skal
behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og
væsentlig ulempe” 1 . Af tal fra Rigspolitiets årstabel (se fig. 1) ses, at der mellem
1996 og 2006 er der sket en tredobling i antallet af anmeldelser af overtrædelser
af dyreværnsloven (alle dyrearter). Dette kan skyldes, at der er flere, der
overtræder dyreværnsloven eller at flere anmelder lovovertrædelser – eller begge
dele. Faktum er, at der er kommet et øget fokus på dyrevelfærd og dyreværn
gennem årene.
Figur 1. Antal anmeldelser af overtrædelse af dyreværnsloven. (Tal fra Rigspolitiets årstabel 2004
og 2006)
I medierne belyses med jævne mellemrum forskellige problemstillinger indenfor
landbruget, og forbrugerne er blevet mere bevidste om, hvordan
produktionssystemerne påvirker produktionsdyrenes livskvalitet. For at sikre
produktionsdyrenes velfærd, såvel som fødevaresikkerheden. må der gribes ind
ved overtrædelse af de love, bekendtgørelser og forordninger, der er opsat som
minimumskrav. Det er, ifølge dyreværnsloven, en dyrlæges pligt, hvis denne
bliver gjort bekendt med overtrædelse af dyreværnsloven, at gribe ind og
underrette myndighederne. I forbindelse med myndighedernes behandling af
dyreværnssager kan det være nødvendigt at indsende døde dyr eller dele heraf
til en forensisk patologisk undersøgelse på Institut for Sygdomsbiologi. Denne
undersøgelse tjener til at afklare veterinærmedicinske spørgsmål til brug for det
retslige efterspil.
9

Dette speciale er baseret på sådanne forensiske sager, vedrørende svin og kvæg,
indsendt til Institut for Sygdomsbiologi fra 1999 til og med august 2008.
Problemformuleringen lyder således:
Specialet består af en teoretisk og en praktisk analytisk del. I den teoretiske del redegøres
der for tilbagedateringen af læsionstyper, og der drages komparative aspekter til den
humane retsmedicin. I den praktisk analytiske del gennemgås og opgøres de forensiske
sager vedrørende produktionsdyr indsendt til Institut for Sygdomsbiologi i perioden
1999‐2008. I forbindelse med de hyppigst forekommende tilfælde gennemgås et udvalg af
cases fra arkivet, hvor såvel de makroskopiske som de mikroskopiske forandringer
bestemmes og relateres til konklusioner fra de teoretiske overvejelser.
Den teoretiske del baserer sig på et bredt litteraturstudium. Hensigten er dels at
give en generel forståelse af begrebet forensisk patologi samt de væsentlige love
og myndigheder; dels at give et dybere indblik i patologien, idet der gøres rede
for inflammation, opheling og muligheder for tilbagedatering, særligt i
forbindelse med diagnosen slag. Den praktisk analytiske del bygger på en
metodisk opgørelse af de forensiske sager vedrørende kvæg og svin samt
praktisk tilbagedatering af slag ved evaluering af histologiske snit i forskellige
farvninger jf. de teoretiske betragtninger.
Specialet er begrænset til kun at beskæftige sig med sager indsendt til Institut for
Sygdomsbiologi. Det betyder selvsagt, at materialet kun repræsenterer et udsnit
af de dyreværnssager, der forekommer på landsplan. Dyrene findes oftest i
forbindelse med det levende syn eller kødkontrol på slagterierne. Inden de når
hertil, kan der allerede være sket en frasortering: Dyr med alvorlige og
komplicerede læsioner kan være sendt til destruktion eller bortskaffet på anden
måde, og disse problemstillinger kommer ikke med i opgørelsen Dyr, der
transporteres i sidste tiendedel af drægtigheden, optræder heller ikke i
materialet, da drægtighed i sig selv ikke er en patologisk tilstand. Specialet er
yderligere afgrænset til kun at omhandle sager vedrørende kvæg og svin. De
øvrige sager i arkivet drejer sig om heste, katte, hunde, får og geder, der alle kan
betragtes som hobby‐ eller kæledyr, og det vil blive for omfattende at inkludere
disse sager, der oftest omhandler andre problemstillinger end de, der ses hos
produktionsdyrene.
10

Vi er ved gennemgang af sagerne stødt på personfølsomme informationer, men
har naturligvis været underlagt tavshedspligt og har behandlet sagerne fortroligt.
11

Materialer og Metoder
I forbindelse med specialets opstart er materiale fra 18 sager omhandlende slag
hos svin indsamlet med henblik på nøjere histologisk undersøgelse.
Præparaterne er udtaget i relation til de makroskopisk synlige blødninger og
farvet med Hematoxylin og Eosin (H&E), se bilag 1 for protokol. Derudover er
der, i ønsket om at præcisere tilbagedateringen, foretaget supplerende
histokemiske og immunhistokemiske farvninger.
Histokemiske farvninger
Perl’s Prussian Blue: Farver hæmosiderin, som er forventeligt at se tre døgn
posttraumata. Ferrojern farves blåt, mens cellekerner farves røde. Se bilag 2 for
protokol.
Martius Scarlet Blue: Farver fibrin: Helt nyt fibrin (< 16 t) gult/orange,
intermediært fibrin (>16 t) rødt og gammelt fibrin blåt. Se bilag 3 for protokol.
Toluidine Blue: Farver ikke specifikt for noget, der undersøges her, men en
søgning på internettet ansporede til at afprøve om farvningen kunne bruges til at
udpege nekrotiske muskelfibre2 . Se bilag 4 for protokol.
Immunhistokemiske farvninger
Lysozym: Farver leukocytter brunlige; makrofager stærkest og neutrofile svagere.
Se bilag 5 for protokol.
MAC 387: Farver leukocytter røde; neutrofile stærkest og makrofager svagere. Se
bilag 6 for protokol.
Naphthol AS‐D Chloroacetate (Specific Esterase): Farver leukocytter, særligt
neutrofile, lilla. Se bilag 7 for protokol.
De histologiske snit og farvninger er præpareret af Laboratoriet for
Histopatologi. De supplerende farvninger er foretaget i tre omgange af to
forskellige bioanalytikere. Til den histologiske undersøgelse er benyttet et Leica
DM LB (objekt størrelse 5x, 10x, 20x, 40x og 63x) og Olympus BX 60 mikroskop
(objekt størrelse 4x, 10x, 20x, 40x og 60x) og billeder af de histologiske snit blev
taget med et Leica DC 500 kamera. Instituttets makroskopiske billedarkiv er
gennemgået med henblik på at finde egnede billeder til illustration af specialet.
12

Teoretisk del
13

Veterinær forensisk patologi
Forensisk (af latin forensis) betyder retslig eller juridisk. Patologi (af græsk pathos
og logia) betyder læren om sygdomme og sygdomsmanifestationer gennem
studiet af organer, væv og celler3 . Forensisk patologi er patologiske
undersøgelser, der tjener til at afklare medicinske spørgsmål i juridiske
anliggender4 .
Den humane forensiske patologi er en gammel videnskab, der med sikkerhed
kan spores så langt tilbage som 1248 e. Kr., hvor den kinesiske bog Xiyuan Jilu
(The Washing Away Of Wrongs) beskriver, hvorledes man hos mennesker kan
skelne mellem død som følge af drukning og død som følge af kvælning2 .
Målet med forensiske undersøgelser af mennesker er oftest at hjælpe til
opklaringen af forbrydelser, typisk mistænkelige dødsfald og mord. Patologien
er her blot et af mange forensiske specialer, af andre kan til eksempel nævnes
forensisk odontologi, entomologi og toksikologi5 . Veterinær forensisk patologi er
til sammenligning et forholdsvis nyt felt, men det øgede fokus på dyrevelfærd og
dyreværn gør, at det er en disciplin i hastig udvikling.
Forensiske, veterinærpatologiske undersøgelser finder anvendelse i forbindelse
med dyreværnssager, handelssager eller forsikringsspørgsmål. Målet for
patologens arbejde er at erkende læsioner, sygdomsprocesser og abnormaliteter
og herefter stille den patoanatomiske diagnose og beskrive sine fund sagligt og
udførlig i en attest, der skal kunne forstås af lægfolk. Patologen skal ud fra sine
fund objektivt prøve at vurdere for eksempel, om skaderne er accidentielle eller
non‐accidentielle, om de er påført af mennesker eller ej, eller om de er opstået
ante eller post mortem. I fald de er opstået ante mortem, er det af stor betydning
at prøve at tilbagedatere læsionen. Derimod er det aldrig patologens opgave at
forsøge at bevise noget eller tage stilling til spørgsmål om skyld og straf4 .
14

Komparativ forensisk patologi.
”A comparative approach means that one can learn from studies on different species and
then apply the findings to taxa where specific information may be limited or lacking” ‐
J.E.Cooper 5 .
Indenfor human medicin har forensisk patologi været en disciplin i mange år og
er udviklet til en specialiseret gren. Tilsvarende specialisering findes ikke inden
for veterinærmedicin og det kan derfor være nødvendigt for veterinære
patologer at trække på den ekspertise, der findes i humant regi. Desuden kan der
hentes viden fra andre discipliner. Cooper nævner i den forbindelse discipliner
som entomologi, odontologi, etologi, botanik og zoologi5 .
Den grundlæggende anatomi og fysiologi hos pattedyr er slående ens, men når
dyr benyttes som modeller for biomedicinsk forskning, kan det kræve
ekstrapolation af parametre for at kunne benyttes humant. Artsspecifikke
forskelle kan dog gøre sammenligninger umulige, og valg af dyreart influerer
derfor på modellernes egnethed. Der ses en generel accept af vidensdeling fra
dyr til mennesker, men det omvendte kan også være tilfældet, når der søges svar
på veterinære problemstillinger. I den humane forensiske patologi har en
præcisering af tilbagedateringen af læsioner været forsøgt i mange år. Den viden,
man har i dag, er fremkommet ved både eksperimentelle og observationelle
undersøgelser6 . Obduktioner på mennesker benyttes ofte i forbindelse med en
forensisk efterforskning, hvor dødstidspunktet, dødsårsagen og eventuelle
læsioners relation til døden forsøges klarlagt til brug for en videre efterforskning.
Sektioner på dyr som et led i en forensisk efterforskning udgør derimod en
mindre del af det totale antal sektioner. Sektioner udføres rutinemæssigt som et
led i sygdomsudredning på baggrund af dyrets kæledyrsværdi, avls‐, jagt‐,
konkurrence‐ eller landbrugsværdi. Gerningsstedsundersøgelser, som er et
kapital for sig i sager vedrørende mennesker, er sjældent aktuelle indenfor
veterinære sager, men kan være relevante i for eksempel vanrøgtsager.
I den humane forensiske patologi benyttes begrebet ”battered child syndrome”
om fysisk mishandling af børn. Dette har dannet grundlag for tilsvarende
betegnelse indenfor veterinær patologi, ”battered pet syndrome” 5,7,8 . Flere
undersøgelser viser, at personer, der er voldelige mod dyr også har tendens til
vold mod børn/andre mennesker4,9 , men det er en problematik, der ligger
udenfor dette speciales afgrænsning.
15

Lovgivning
Dyreværnsloven er en såkaldt rammelov med ret generelle bestemmelser. Dens
overordnede formål er at sikre, at dyr behandles ordentligt og at den, der holder
dyr, drager omsorg for dem, som det kan læses ud af lovens to første paragraffer:
Ӥ 1. Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst,
varigt mén og væsentlig ulempe.
§ 2. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de
huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige
og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og
videnskabelige erfaringer.”
På transportområdet findes særlige regler: Transportforordningen (Rådets
forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under
transport og dermed forbudne aktiviteter m.v.) og transportbekendtgørelsen
(Bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 om beskyttelse af dyr under
transport), som supplerer ovennævnte forordning. De uddyber de hensyn, der
skal tages i forbindelse med transport af dyr, for eksempel godkendelse af
transportmiddel, arealkrav og planlægning af transport. Af særlig interesse i
denne sammenhæng er dog hovedsagligt bestemmelserne vedrørende
transportegnethed. Fra transportforordningens bilag 1, kapitel 1 ”Egnethed til
transport” skal her blot anføres udvalgte punkter:
”2. Tilskadekomne dyr og dyr, som har fysiologiske skavanker eller undergår en
patologisk proces, betragtes som ikke egnede til transport, især hvis der er tale om
a) dyr, som er ude af stand til at bevæge sig ved egen kraft uden smerter eller at gå uden
støtte
b) dyr med et alvorligt åbent sår eller en prolaps”
”3. Syge eller tilskadekomne dyr kan dog betragtes som egnede til transport, såfremt de
a) er lettere tilskadekomne eller syge og ikke vil blive påført yderligere lidelser som følge af
transporten; i tvivlstilfælde skal der anmodes om veterinærrådgivning”
”4. Dyr, der bliver syge eller kommer til skade under transport, skal adskilles fra de andre
dyr og ydes førstehjælp så hurtigt som muligt. De skal underkastes passende
16

dyrlægebehandling og om nødvendigt nødslagtes eller aflives, uden at de påføres unødige
lidelser.”
Fødevarestyrelsen har endvidere udsendt ”Meddelelse om skærpelse af
transportegnethedsvurderingen af dyr på samlesteder og ved udførsel” i maj
200510 . Her gennemgås en række patologiske tilstande med henblik på at
præcisere, hvornår disse lidelser gør dyr uegnede til transport. Til eksempel kan
nævnes, at svin med navlebrok større end 15 cm i diameter vurderes som
uegnede til almindelig transport, og det samme gælder dyr med åbne sår, der er
større end 3 cm i diameter og ikke tørre og er under afheling. Syge dyr kan, ifald
nødslagtning på stedet ikke er påkrævet, transporteres til slagtning under særlig
hensyntagen: På et velstrøet leje, adskilt fra andre dyr og ledsaget af slagteattest.
Tvivl om et dyrs transportegnethed bør altid komme dyret til gode10 .
Straf
Ved overtrædelse af dyreværnsloven kan man straffes med bøde, frihedsstraf
eller rettighedsfrakendelse: I henhold til lovens § 28 kan man straffes med bøde
eller fængsel i op til 1 år, hvis man ”ved overanstrengelse, vanrøgt eller på anden
måde behandler dyr uforsvarligt”. Der sondres ved strafudmålingen mellem
uforsvarlig og grovere uforsvarlig behandling og mishandling. Som
udgangspunkt anvendes følgende ”minimums‐strafpositioner” ved
overtrædelser af ikke‐erhvervsmæssig karakter: Uforsvarlig behandling af dyr 1.
gang: 2.000 kr., 2. gang: 3.000 kr. Grovere uforsvarlig behandling af dyr 1. gang:
5.000 kr., 2. gang: 7.500 kr11 .
I dyreværnslovens § 28, stk. 7 fastslås det, at ”det anses som en skærpende
omstændighed, hvis overtrædelsen er begået i forbindelse med udøvelse af erhverv,
herunder dyretransporter”. Dette afspejles i bødestørrelserne: Uforsvarlig
behandling af dyr 1. gang: 5.000 kr., 2. gang: 7.500 kr. Grovere uforsvarlig
behandling af dyr 1. gang: 10.000 kr., 2. gang: 15.000 kr40 .
Er der tale om decideret mishandling, gælder det, for såvel erhvervsmæssige som
ikke‐erhvervsmæssige overtrædelser, at straffen er op til 1 års fængsel; dog op til
2 år, hvis der er tale om gentagelsestilfælde1 .
Af dyreværnslovens § 29 fremgår videre, at hvis man kendes skyldig i grovere
uforsvarlig behandling eller mishandling af dyr, kan man frakendes retten til at
eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr for
altid eller for en nærmere fastsat periode. Forbuddet kan eventuelt begrænses til
17

at omfatte bestemte arter af dyr, og overtrædelse straffes med bøde eller fængsel
indtil 6 måneder.
18

Myndigheder
Såvel politiet som Fødevarestyrelsen og Det Veterinære Sundhedsråd kan
indsende materiale til forensisk undersøgelse på Institut for Sygdomsbiologi med
henblik på klarlægning af den patoanatomiske diagnose og, om muligt,
tilbagedatering af læsionen.
Politi
Overtrædelser af dyreværnsloven skal politianmeldes, idet det generelt gælder,
at anmeldelser om strafbare forhold indgives til politiet jf. retsplejelovens § 742
(LBK nr. 1069 af 06/11/2008). Såvel almindelige borgere som dyrlæger kan
indgive anmeldelse. For dyrlæger gælder dog den særlige regel, at en dyrlæge,
der bliver bekendt med at dyreværnsloven ikke overholdes, og at et dyr
behandles uforsvarligt, er pligtig til at politianmelde dette forhold og kan straffes
med bøde ved udeladelse, jf. dyreværnslovens § 20, medmindre forholdet ikke er
groft og i øvrigt rettes straks.
Politiet vil efter at have modtaget anmeldelse iværksætte en efterforskning, hvis
det skønnes, at der er begået noget strafbart jf. retsplejelovens § 742 stk. 2.
Politiet/anklagemyndigheden kan forelægge sagen Fødevarestyrelsen og Det
Veterinære Sundhedsråd. Det bør ifølge Rigsadvokatens meddelelse 2/2008
”Sager om overtrædelse af dyreværnslovgivningen” ske i tilfælde, hvor
overtrædelsen antages at kunne udgøre grovere uforsvarlig behandling eller
mishandling af dyr11 .
Sagens type afgør, om den skal forelægges for enten Fødevarestyrelsen eller Det
Veterinære Sundhedsråd i henhold til ”Bekendtgørelse nr. 120 af 28. februar 2005
om forelæggelse af veterinærfaglige spørgsmål for Det Veterinære Sundhedsråd
og Fødevarestyrelsen”:
”§1. Parterne i straffesager og offentlige myndigheder kan forelægge konkrete
veterinærfaglige spørgsmål for Fødevarestyrelsen til udtalelse.
Stk. 2. Parterne i straffesager kan i sager af principiel karakter forelægge sagen direkte for
Det Veterinære Sundhedsråd”
Om en sag kan betragtes som principiel fremgår af ”Vejledning om
bekendtgørelse om forelæggelse af veterinærfaglige spørgsmål for Det
19

Veterinære Sundhedsråd og Fødevarestyrelsen”. Anklagemyndigheden bør
således ikke rette almindelige forespørgsler til Det Veterinære Sundhedsråd, men
i stedet sende disse til Fødevarestyrelsen. Fælles for de spørgsmål, der stilles til
enten Fødevarestyrelsen eller Det Veterinære Sundhedsråd er, at spørgsmålene
ikke må stilles således, at der lægges op til en bevismæssig vurdering eller en
stillingtagen til skyldighed i bestemte lovovertrædelser, idet det er op til
domstolene at foretage sådanne vurderinger. Udtalelserne skal alene være
vejledende med hensyn til, om en lovovertrædelse skal klassificeres som
værende enten uforsvarlig behandling, groft uforsvarlig behandling eller
mishandling af dyr11 .
Fødevarestyrelsen
Fødevarestyrelsen er en del af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og
består af hovedkontoret i Mørkhøj og de tre fødevareregioner Nord (dækker
Nord‐, Vest‐ og Østjylland), Syd (dækker Syd‐ og Sønderjylland og Fyn) og Øst
(dækker Sjælland, Lolland‐Falster og Bornholm). Styrelsen tager sig af
regeldannelse på og kontrol med fødevare‐ og veterinærområdet samt den
direkte rådgivning af producenter, virksomheder, forbrugere og dyrlæger12 . I
2006 oprettedes desuden et Dyrevelfærdsrejsehold, hvis opgaver blandt andet er
at bistå Rigspolitiets Færdselsafdeling i vejkontroller og at koordinere
regionernes dyrevelfærdskontrol13 .
Hos Fødevarestyrelsen er det som nævnt muligt for
politiet/anklagemyndigheden at fremlægge sagen med henblik på at få en
vejledende, veterinærfaglig udtalelse. Desuden er det muligt at få generel hjælp
for eksempel med hensyn til, hvilke bestemmelser der er relevante, og indhente
erfaring om praksis i lignende sager. Derudover kan konkrete veterinærfaglige
spørgsmål besvares, såfremt de vedrører sagens fakta11 .
Det Veterinære Sundhedsråd
Dette råd er et uvildigt råd nedsat af Ministeren for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri. Rådet består af 5 medlemmer, hvoraf 3 skal have en relevant
forskningsmæssig baggrund, mens 2 skal være praktiserende dyrlæger, således
at rådet samlet set besidder en faglig indsigt, der gør det muligt at behandle de
spørgsmål, rådet forelægges. Rådet besvarer spørgsmål i principielle sager samt
rådgiver ministeren og fremsætter udtalelser om veterinære spørgsmål, enten på
opfordring eller eget initiativ. Rådet udgiver en årsberetning, hvor størstedelen
af de behandlede sager omtales. Af udtalelser med betydning for sagerne i dette
speciale skal eksempelvis nævnes14 :
20

• Det Veterinære Sundhedsråds redegørelse om transport af syge eller
tilskadekomne dyr, 20. december 1991
• Udtalelse om svin med store/komplicerede navle‐ eller lyskebrok, 2. december
2006
• Det Veterinære Sundhedsråds udtalelse om skuldersår hos søer, 18. november
2003
• Udtalelse vedrørende skuldersår hos søer på baggrund af spørgsmål, 17. oktober
2007
• Supplerende udtalelse om skuldersår hos søer, 22. maj 2008
Karakteren af Rådets udtalelser er alene vejledende og bruges som sådan af
domstolene, når der skal træffes afgørelser i sager, hvor veterinær indsigt er
påkrævet.
Patologi og den patologiske undersøgelse
Dyrlægers normale tilgang til udredning af sygdomme og læsioner er optagelse
af en anamnese og en klinisk undersøgelse eventuelt suppleret med parakliniske
undersøgelser af for eksempel blodprøver og biopsier, og brug af endoskopi,
røntgen og scanning. Men desværre er ikke alle sygdomsmanifestationer synlige
eller tilgængelige hos det levende dyr, og det kan efterlade spørgsmål i
forskellige situationer. Det kan dreje sig om sygdomsudredning,
forsikringssager, dyreværnssager eller uenigheder eller tvivl af anden årsag.
Dette kan munde ud i en indsendelse af dyret eller dele heraf til Institut for
Sygdomsbiologi, for klarlægning af den patoanatomiske diagnose. Den
patoanatomiske diagnose stilles på baggrund af de morfologiske forandringer,
der ses ved sektion af dyret. Sektionen suppleres med andre undersøgelser som
for eksempel histologiske eller bakteriologiske undersøgelser, og røntgen. Den
patoanatomiske diagnose stilles ud fra disse fund, men tager afsæt i kendskabet
til sygdommens eller læsionens patogenese og ætiologi. Denne kombination
giver et indblik i tidsforløbet og kan derfor i nogle tilfælde bruges til
tilbagedatering af læsioner. Denne teknik benyttes ofte i forbindelse med
forensiske sager, hvor tilbagedatering kan være en vigtig faktor i det retslige
efterspil.
21

Inflammation og opheling
Inflammation og heling er organismens reaktion på lokal irritation og
beskadigelse og opstår momentant efter påførelse af en læsion15 . De kliniske fund
ved inflammation er de 5 såkaldte kardinalsymptomer: Varme (calor), hævelse
(tumor), rødme (rubor), smerte (dolor) og nedsat funktion (functio laesa). De 5
kardinalsymptomer opstår som følge af ekssudation og hyperæmi. Det
inflammatoriske reaktionsmønster involverer immunsystemet, karsystemet,
forskellige helingsmekanismer og mediatorer i et komplekst samspil. Afhængigt
af om årsagen til det inflammatoriske respons er infektiøs eller non‐infektiøs, er
formålet at begrænse vævsskader ved at fortynde agens, fjerne vævsdebris og
bakterier samt reparere vævet og genvinde funktionen15 . Denne proces kan kun
finde sted, når dyret er i live og forløber ret forudsigeligt, hvis processen ikke
forstyrres af forskellige kompromitterende faktorer. Inflammation karakteriseres
overordnet som akut eller kronisk, men ved nærmere undersøgelse kan man
præcisere den som perakut, akut, subakut, kronisk eller ophelet. Overgangen
mellem faserne er flydende, og cellemiljøet forandres i successive bølger af celler,
der akkumuleres for derefter at tynde ud igen, som det ses i figur 2.
Figur 2. Skematisk repræsentation af de successive bølger af inflammationsceller,
reparationsceller og matrixmakromolekyler ved inflammation. Efter Glynn 16 . (PMN= neutrofile
granulocytter).
22

Heling er en proces i 3 faser, der overlapper i tid og sted: Inflammation,
proliferation og remodellering17,18,19,20 . Disse faser gennemgås her:
Inflammationsfase: Denne fase er karakteriseret ved et vaskulært, homeostatisk
og cellulært respons og varer normalt 1‐3 dage19 . Det vaskulære respons forløber
med en kortvarig vasokonstriktion efterfulgt af vasodilation med øget
blodgennemstrømning og karpermeabilitet, hvilket giver anledning til, at
proteinrig væske frigives til det ekstravaskulære rum.
Hvis karrerne er læderede, vil en blødning fordele sig i vævet i relation til
læsionen. Homeostasen genoprettes ved agglutination af blodplader samt fibrin
og dette danner senere matrix for efterfølgende cellemigration samt secernerer
forskellige mediatorer, der stimulerer inflammationsresponset yderligere.
Det cellulære respons forløber med vaskulær marginering, adhæsion og
emigration af leukocytter og stimuleres af aktiverede endothelceller samt
kemoattraktanter fra det læderede væv. Neutrofile granulocytter dominerer
cellebilledet de første timer i inflammationsprocessen, hvor de ved degranulation
frigiver antimikrobielle faktorer, kininer og proteaser, og herved begynder
debridement af devitaliseret væv og fagocytose af eventuelle infektiøse agens.
Antallet af neutrofile granulocytter siger støt i 24‐48 timer, hvorefter de
kulminerer. Herefter vippes balanceforholdet, og makrofager dominerer
cellebilledet, som det ses i figur 2. Makrofager er vigtige for en effektiv opheling
af læsionen og akkumuleres fortløbende fra den blodcirkulerende pulje af
monocytter. Mastceller placeret perivaskulært degranulerer og frigiver
vasoaktive stoffer som histamin, serotonin, leukotriener og heparin, der
amplificerer hyperæmien samt karpermeabiliteten og virker antikoagulerende19 .
De fleste former for inflammation progredierer med et systemisk respons med
rekruttering af humorale (antistoffer og komplementsystemet) og cellulære (B‐
og T‐lymfocytter) komponenter af immunsystemet, akutfaseprotein fra leveren
og øget aktivitet i benmarven med frigivelse af yderligere leukocytter og øget
hematopoiese15 .
Proliferativ fase: Når det akutte inflammationsrespons aftager i det beskadigede
væv, stimuleres i stedet det reparatoriske respons, der involverer ændringer i
den ekstracellulære matrix, fagocytose af nekrotiske celler og debris,
epitelialisering samt dannelsen af granulationsvæv. Varigheden af denne fase er
omkring 10‐14 dage afhængigt af læsionens størrelse19 . Ved histologisk
undersøgelse er granulationsvæv karakteriseret ved fibroblastmigration og ‐
proliferation, kollagensyntese og ‐deponering samt angiogenese, hvilket danner
23

sæde for reorganisation og regeneration af det beskadigede væv.
Helingsprocessen stimuleres af cytokiner secerneret af de beskadigede celler
samt makrofager og især disses vækstfaktorer. Væksthastigheden af etableret
granulationsvæv er 0,4‐1 mm/dag, mens retraktionen fra myofibroblaster er
omkring 0,6 mm/dag21 .
Remodelleringsfase: Denne sidste fase har varierende varighed, men mindst et
par måneder19 . Fasen er karakteriseret af faldende cellulær aktivitet og
fibroblastproliferationen nedreguleres i forbindelse med, at de kollagene fibre
deponeres. Vaskulariteten nedsættes, kollagene fibre reorganiseres, og vævet
kontraherer, for efter en længere periode at danne et ar. Arret bliver med tiden
acellulært, afflades, blødgøres, bleges og brudstyrken øges til ca. 80 % af vævets
oprindelig styrke21 . Arvæv i huden er oftest uden hår og kirtler.
I tabel 1 ses en sammenligning mellem forskellige forfatteres histologiske
estimering af tidsperspektivet i det inflammatoriske respons og opheling.
Tabel 1Histologisk estimering af tidsforløbet for et åbent ukompliceret sår i huden 22,19,23 .
Tid Saukko 23 Raekallio 19 Janssen 22
Unde
r 4
timer
4-8
timer
8-12
timer
12-24
timer
Under 4 t. Mastcelle
degranulation.
Fibrindannelse.
Begyndende emigration
af neutrofile
granulocytter.
4‐12 t. Neutrofile
granulocytter
dominerer. Enkelte
mononukleære celler.
Vævsødem.
Begyndende
epitelregeneration ved
basalmembran
12‐24 t. Antallet af
neutrofile granulocytter
falder og makrofager
stiger. Makrofager
fjerner vævsdebris.
Mitose i fibroblastceller.
Under 4 t. Ingen distinkte
histologiske tegn på
inflammation. Det er ikke
muligt at adskille ante
mortem fra post mortem
læsioner.
4 t. Enkelte neutrofile
granulocytter perivaskulært.
8‐12 t. Neutrofile
granulocytter dominerer
makrofager (ratio 5:1).
Aktiverede fibroblaster.
16‐24 t. Relative antal
makrofager stiger (ratio
0,4:1). Antallet af neutrofile
granulocytter og mængden
af fibrin topper.
1-3 24‐72 t. Antallet af 24‐48 t. Epidermis migrerer 32‐72 t.
1 t. Blødning, eksudation,
enkelte neutrofile
granulocytter. 2 t. Mastcelle
degranulation, neutrofil
infiltration. 2‐4 t. Enkelte
makrofager
4‐6 t.Tiltagende hyperæmi,
fibrineksudation, stigende
antal makrofager. 6‐8 t.
Tydelig demarkation,
tiltagende fagocytose og
vævsnedbrydning
12‐16 t. Faldende antal
neutrofile granulocytter ift.
makrofager
16‐32 t.
Fibroblastproliferation.
Nydannelse af kapillærer
24

dag
e
3-8
dag
e
8-12
dag
e
12-14
dag
e
Over
14
dag
e
leukocytter topper. 72 t.
Fibroplasi. Fremvækst
af kapillærer.
Begyndende
granulationsvævs‐
dannelse.
3‐6 dage. Lateral vækst
af epidermis.
Kollagendannelse.
Hemosiderin dannes.
10‐15 dage. Antallet af
inflammationsceller og
karvækst falder.
Kollagentykkelsen
tiltager. Tynd og flad
epidermis. Enkelte
elastiske fibre
Inflammationsresponse
t forsvundet. Mængde
af elastiske‐ og
kollagene fibre stiger.
Ardannelse. Epidermis
remodelleres
fra sårranden. 48 t. Makrofag
antal topper. 2‐4 dage.
Fibroblaster migrerer fra
nærliggende bindevæv.
Epitelialisering af små sår
komplet.
3‐4 dage. Fremvækst af
kapillærer. 4‐5 dage.
Kollagene fibre dannes.
Massiv indvækst af
kapillærer. 5‐7 dage.
Epiteltykkelsen
normaliseres. Antallet af
lymfocytter topper.
8‐12 dage. Faldende antal
inflammationsceller,
fibroblaster og kapillærer.
Stigende antal og størrelse af
kollagene fibre.
12‐14 dage. Regression af
cellulær aktivitet.
Vaskulariteten normaliseres.
Epitelet har en intakt
basalmembran.
14 dage. Fibroplasien topper.
Modning af bindevæv.
Granulationsvævdannelse
3‐4 dage. Faldende antal
makrofager. Sårkontraktion.
Mastcellenydannelse. 4‐10
dage. Faldende vandindhold.
Nedsat histokemisk
farvbarhed. Faldende
celleindhold. Begyndende
ardannelse.
Indtil videre er inflammation beskrevet som noget overordnet og forudsigeligt, et
autonomt respons, der gerne skulle munde ud i reparation af det beskadigede
væv. Men forskellige faktorer kan kompromittere reparationen. Det kan dreje sig
om læsionstypen (snitsår vs. laceration), kontamination (mikroorganismer eller
fremmedlegemer), utilstrækkelig blodforsyning, systemisk hormonelle lidelser,
høj alder, immobilitet, UV‐stråling, farmakologiske stoffer, immunsuppression,
underernæring15 og overvægt24 . Efter succesfuld opheling af beskadigelsen skal
det inflammatoriske respons stoppe og dette sker ved opregulering af anti‐
inflammatoriske cytokiner17 .
Vævsreaktioner
Alle væv kan ifølge McGavin undergå atrofi, hypertrofi, hyperplasi, metaplasi,
neoplasi, degeneration og nekrose af forskellige årsager25 . Ved den forensiske
udredning er kendskab til vævenes reaktionsmønstre særdeles vigtig.
25

Ukompliceret opheling af knogler, hud, muskulatur og led vil blive gennemgået
her:
Knogler: Knogleforandringer kan forekomme som respons på fysiske skader
eller ved ændret mekanisk brug. Ophelingsforløbet ved en ukompliceret fraktur
er efter Cheville skitseret i tabel 215 . Ved kompromitterende faktorer
(kontamination, mobilitet mellem frakturenderne, utilstrækkelig blodforsyning)
kan ophelingen forlænges eller umuliggøres ved dannelse af fibrøst væv eller
sekvensterdannelse25 . Desuden ses, i forbindelsen med immobilisering eller
manglende belastning, inaktivitetsatrofi af knoglevævet allerede efter 2‐3 uger26 .
Tabel 2. Heling af ukompliceret fraktur efter Cheville 15
Momentant Hæmorrhagi og hæmatomdannelse. Koagulation i frakturlinjen. Invasion
af makrofager, der fjerner vævsdebris, erythrocytter og fibrin. Nekrose af
osteocyter i frakturlinjen på grund af hypoxi..
Dag 1-5 Ødem og fibrinindlejring i bløddelsvævet omkring frakturen.
Granulationsvæv invaderer koagulationen. Chondroblast‐ og
osteoblastproliferation fra den periosteale og endosteale margin.
Dag 3-7 Blød kallus mellem knogleenderne dannes af granulationsvæv med øer
af brusk.
Uge 1-4 Blød kallus styrkes af et osteoidt, trabekulært netværk produceret af
osteoblaster; dannelse af hård kallus ved kalcifikation.
Uge 4+ Remodellering af knoglen. Kontinuerligt osteoklast‐ og
osteoblastaktivitet; fjernelse af ekstern kallus; udhuling af intern kallus til
dannelse af knoglemarv.
En anden hyppig årsag til forandringer i knoglerne kan være osteomyelitis efter
ekstern kontamination, ved hæmatogen eller lymfogen spredning af bakterier,
hvilket ses hyppigst hos voksende dyr. Bakterier og leukocytterne frigiver
protelytiske enzymer, der virker knoglenedbrydende og pusdannende. Der kan
forekomme røntgenopklaringer allerede efter et par dage på grund af den
hurtige hyperæmi og ødem med infiltration af leukocytter26 . Efter et par uger ses
sclerosering omkring opklaringen og efter et par måneder kan der opstå
fisteldannelse med udtømning af pus til led, muskulatur og indre og ydre
overflader25 .
Bakteriel infektion af knogler bliver afgrænset af fibrose og knoglenydannelser,
hvilket nedsætter effekten af antibiotisk behandling og disse læsioner kræver
derfor ofte kirurgisk indgriben for succesfuld opheling15 .
Hud: Huden har begrænsede muligheder for respons i forbindelse med skade og
følger derfor ofte et genkendeligt mønster. Dette benyttes til bestemmelse af
26

ætiologien, patogenesen samt udelukkelse af differentialdiagnoser25 . Huden,
kutis, består af epidermis, dermis og adnexa (kirtler og hårfollikler). Under
huden ligger et fedtholdigt lag, subkutis, der hos svin er opdelt af et
karakteristisk bindevævsdrag og infiltreret af mindre bindevævstrøg. Responset
kan forløbe i en eller flere af disse komponenter. Ophelingen kan foregå i
forskellige stadier og i samme læsion kan findes flere stadier, hvilket er vigtigt i
forbindelse med prøve‐/biopsiudtagning25 . Inflammationen forløber som skitseret
i tabel 1 og starter momentant efter påførelse af læsionen. Timer efter påførelsen
starter reepithelialiseringen ved laterale bevægelser af frigjorte epidermalceller
og efter 1‐2 dage vil epidermalceller i sårranden proliferere efter de aktivt
migrerende epidermalceller20 . Efter 4 dage begynder indvæksten af
granulationsvævet stimuleret af vækstfaktorer fra makrofager. I ophelingens
anden uge sker kontraktion af såret ved myofibroblastlignende aktivitet20 .
Granulationsvævet omdannes til arvæv ved remodellering af de kollagene fibre.
Efter de tre første uger har vævet genvundet 20 % af sin styrke og vil med tiden
opnå ca. 80 % af oprindelig styrke ved
vedvarende remodellering20 .
Muskulatur: Muskulaturen består af multi‐
nukleære muskelfibre med kernerne perifert
placeret, nerver, blodkar, fibroblaster og
satellit‐celler. Muskulaturens respons ved
skade er degeneration, nekrose, regeneration
eller reparation. Den reversible degenerative
forandring kan forløbe til nekrose, og
afhængigt af om der er en intakt lamina basale
og tilstrækkeligt med satellitceller, kan
regenerationen i tværstribet muskulatur
forløbe i følgende stadier, som det også er
illustreret i figur 3: 1. Tab af den myofibrillære
struktur (B). 2. Celleinfiltration forløber som
tidligere angivet i tabel 1 med neutrofile
granulocytter efter 2‐3 timer og makrofager
efter 6‐8 timer (D). Satellitceller, placeret
mellem lamina basale og plasmalemma,
forstørres og undergår mitoser (C). 3.
Satellitceller placerer sig centralt i det
nekrotiske segment(E). 4. Makrofager lyserer
27

og fagocyterer vævs‐debris. 5. Satellitceller danner myoblaster, der fusionerer og
danner en lang smal muskelcelle med centralt beliggende kerner (F). 6. Fiberen
vokser og differentieres til myofiber. 7. Ved 1‐3 uger placeres cellekernerne igen
perifert25 .
Fig. 3. Nekrose og degeneration af muskelcelle. (Efter McGavin25 ). BL= lamina basale,
E=endomysioum, F=fibroblast, M=makrofag, Mn= muskel nucleus, PL=plasmalemma, S=
satellitcelle
For en succesfuld regeneration kræves en intakt lamina basale samt et
tilstrækkeligt antal satellitceller. Alternativt kan reparationen forløbe med
”knopskydning” med ”muskulære gigantceller” og eventuelt fibrosering,
afhængigt af læsionens størrelse.
Opheling af traumatiske læsioner i muskulaturen foregår ofte med
knopskydning og fibrosering, da skaden er ekstensiv og med ikke intakt lamina
basale. Kollagenet i arvævet er uelastisk og nedsætter kontraktabiliteten i
musklen25 .
Led: Forandringer i leddet involverer enten ledbrusken, synovialmembranen
eller begge strukturer. Forandringerne er som oftest af infektiøs, traumatisk,
degenerativ eller immunmedieret karakter; hos produktionsdyrerne oftest
infektiøs. Infektionen kan opstå som følge af systemisk spredning med
manifestation som arthritis eventuelt polyarthritis, som lokal overgriben fra
miljøet eller sekundært fra osteomyelitis. Ved inflammation i leddet ses
celleinfiltration og frigivelse af forskellige proinflammatoriske mediatorer, der
kan give anledning til forandringer i ledbrusken. Desuden ses i
synovialmembranen reaktioner som inflammation, hyperplasi og hypertrofi af
synovialcellerne/villi. Ved arthrocentese kan tilstanden evalueres ud fra
eksudatets sammensætning25 .
Tilbagedatering
Når man har kendskab til inflammationsresponset og de vævsspecifikke
reaktionsmønstre, kan man estimere tidsforløbet for en læsion. I forbindelse med
forensiske sager er tilbagedatering en vigtig faktor i udredningen, både
28

veterinært og humant, og mange forskellige metoder er udforsket og benyttet i
udredningen.
Makroskopiske forandringer som ændret slid af klove, muskelatrofi ved nedsat
brug/inaktivitet, fibrosering af væv samt knoglevækst giver en indikation af et
længerevarende tilfælde26 . I nogle tilfælde kan man estimere varigheden med
kendskab til vævets væksthastighed. For klove er væksthastigheden ca. 7
mm/måned27 , epidermis 0,2 mm/dag23 og for granulationsvæv findes værdier
som 0,5 mm/dag27 og 0,4‐1 mm/dag21 .
Farveændringer i kontusioner er ved forskellige metoder undersøgt som
tidsmarkør. Disse farveændringer opstår som følge af nedbrydning af
ekstravasaserede erytrocytter. Farverne forløber som rød, violet/blå, grøn og gul,
men der er ikke enighed om tidsperspektivet. Det kan derfor kun konkluderes, at
kontusioner med gul farve er over 18 timer gamle6,28 .
Hvis forandringerne ikke er makroskopisk synlige, kan andre metoder benyttes
til tilbagedatering. Ved histologisk undersøgelse af læsionerne kan
inflammationens cellulære processer iagttages29,17,19 . Der arbejdes med
histokemiske og immunhistokemiske farvninger. I humane forsøg kan sår‐alder
estimeres ved immunhistokemiske analyser af makrofagfænotyper, hvilket giver
anledning til opdeling i tidlige, intermediære, sene og kroniske stadier30 . Andre
bioaktive substanser er ligeledes immunhistokemisk undersøgt: Kollagentyper,
fibronectin og endotheliale adhæsionsmolekyler, cytokiner og stressproteiner.
Især fibronectin viste sig som en sensitiv markør (indenfor 10 min. ‐ 4 timer) 18 .
Metoder og undersøgelser, der kan anvendes til tilbagedatering, er ofte
undersøgt under specifikke forhold. Forskellige faktorer kan spille ind, hvilket
kan kræve en korrigering, inden resultatet overføres til andre forhold.
Regenerationstiden og regenerationskapaciteten kan afvige, når man taler om
forskellige dyrearter, vævstyper og stofskifteniveauer. Eksempelvis tager
reaktioner i knoglevæv længere tid end tilsvarende reaktioner i bløddele. Dyr
med højt stofskifte, eksempelvis fugle, reagerer hurtigere end dyr med lavt
stofskifte for eksempel dyr i dvale26 .
”I den sammenhæng må man nøje kende de forskellige dyrearters ofte meget specifikke
pato‐fysiologiske forskelle og også forskellige specifikke reaktioner på ensartede traumata”
‐ J. Arnbjerg 26
29

Praktisk analytisk del
30

Journalerne
Den praktisk analytiske del er baseret på materiale indsendt til Institut for
Sygdomsbiologi i årene 1999 til 2008 (til og med august) i forbindelse med
dyreværnssager vedrørende kvæg og svin. Indsenderne ønsker en forensisk
patologisk undersøgelse, der udmunder i en patoanatomisk diagnose og gerne
en tilbagedatering af læsionen. De 345 journaler er gennemgået og opgjort for at
skabe overblik over sagerne og klarlægge problemstillinger.
Sagerne omhandler forskellige patologiske problemstillinger og er grupperet i
følgende kategorier: Vanrøgt, Slag, Skuldersår, Frakturer, Ledlidelser,
Forvoksninger, Osteomyelitis samt Andet. Slag vil blive gennemgået mere
uddybende efter dette afsnit.
Andre forfattere har i deres undersøgelser valgt overordnet opdeling i infektiøse
versus velfærdsrelaterede tilstande29 , eller klassificering af dyremishandling som
fysisk, seksuel eller følelsesmæssig, eller vanrøgt9 . I retsligt øjemed kan det være
fornuftigt at inddele sagerne i forsætligt eller ikke forsætligt8 .
Vanrøgt
Dette er en tilstand, hvor den ansvarshavende ikke er i stand til at sørge for én
eller flere basale behov for dyret, fx foder, vand, rene og tørre omgivelser,
mulighed for opretholdelse af god hygiejne og tilpas kropstemperatur samt
ophold i et stimulerende miljø5 . Munro tilføjer veterinærmedicinsk behandling
ved sygdom9 . Vanrøgt kan kategoriseres som forsætlig eller ikke forsætlig, alt
efter den ansvarliges ”motiv” 5 , men for dyret er det en akademisk opdeling. Tegn
på vanrøgt kan være vægttab/kakeksi, dehydrering, tilsmudsning, uplejet og mat
pels, myiasis samt urene omgivelser5 .
Skuldersår
Hos svin er skuldersår et sygdomskompleks, der opstår ved længerevarende
trykpåvirkning af huden over tuber spinae scapulae. Dette medfører iskæmi
efterfulgt af nekrose og progredierer i dybden, hvis tilstanden ikke opdages og
korrigeres i tide. Fødevarestyrelsen graduerer tilstanden fra 0‐431 :
Grad 0: Ingen læsioner eller læsioner, som sandsynligvis er afstedkommet af
slagsmål.
31

Grad 1: Læsioner begrænset til epidermis, eventuelt med moderat sårskorpe.
Grad 2: Læsioner, der inddrager dermis, eventuelt med omfattende sårskorpe og
ringe fibrosering/granulationsvævsdannelse.
Grad 3: Læsioner, der inddrager subkutis; der ses voldsomt
granulationsdannelse.
Grad4: Læsioner med blotlagt skulderknogle/knoglenydannelse.
Graderne 3 og 4 skal politianmeldes, da disse tilstande er en overtrædelse af
dyreværnslovens § 1 og 2 32 . Fødevarestyrelsen har dog pr. 9. juli 2008 meddelt at
”et ophelet grad 3 skuldersår, der konstateres på den slagtede so ikke anmeldes
til politiet, når det ikke kan afvises, at landmanden ved passende behandling har
sørget for, at såret er helet op” 31 .
Fraktur
Frakturer kan klassificeres som åbne og lukkede, som traumatiske eller
patologiske og benævnes efter brudlinjens udformning25 . Det er i forensisk
øjemed vigtigt at kunne fastslå, om frakturer formodes opstået inden afhentning
hos landmanden, under transport, på slagteriet eller post mortem27 . Ved
frakturer i lemmerne er dyrene ofte halte ved det levende syn på slagteriet. Ofte
ses en hævelse i området, og gennemsavning i sagitalplanet vil afsløre om
knoglen er intakt. Ved intravitale blødninger ses blodresorption til regionale
lymfeknuder27 . Vurdering af tiden siden frakturens opståen er også vigtig i
kødkontrolmæssig øjemed, da åbne frakturer ældre end 6 timer giver anledning
til total kassation. Åbne frakturer under 6 timer samt lukkede frakturer uanset
alder skal lokalkasseres27 .
Forvoksninger
Denne kategori omhandler relativt langsomt voksende strukturer som
hjørnetænder hos orner, horn hos kvæg og klove hos både kvæg og svin. Tænder
og horn kan, ved manglende indgriben, vokse ind i både bløddele og
knoglevævet i hovedet. Manglende klovbeskæring kan give forvoksninger, der
ændrer belastningen i bevægeapparatet og fører til haltheder32 .
32

Billedeserie 1. Forvoksninger af (A) klove hos kvæg, (B) hjørnetænder hos orne, samt (C) horn hos
vædder. (Fra billedarkiv)
Led
Når skaden omhandler led, skelner man mellem arthrose eller arthitis, men disse
vil i længerevarende tilstande være uadskillelige. Ledproblemer opdeles i
septiske og aseptiske forandringer, hvilket også er vigtigt i den
kødkontrolsmæssige vurdering. Akutte ledproblemer giver ofte anledning til
halthed, og ved åbning af leddet ses tegn på inflammation. Ved kroniske
forandringer kan ses eksudat af forskellig karakter og fibrosering af
intraartikulære og eventuelt periartikulære strukturer27 .
Osteomyelitis
Osteomyelitis er inflammation i knoglevæv og knoglemarv; hos slagtedyr ofte
forårsaget af pyogene bakterier (Arcanobacterium pyogenes, Staphylococcus aureus
og Streptococcus spp.) 27 . Ved pyæmisk spredning har bakterier tendens til, hos
unge dyr, at henkastes i metafysernes
karakteristiske karstrukturer. Tilstanden
udvikles til nekrose, ofte med senere
sekvester‐dannelse25 . Osteomyelitis kan
også opstå som lokal spredning, som det
ses ved halebid hos svin, hvor læsionen er
lokaliseret mellem halen og os sacrum, eller
ved kæbeaktino‐mykose hos kvæg
(Actinomyces Bovis) 25 , se billede 2. Ved
kroniske tilstande ses periostale knoglenydannelser omkring infektionsstedet og i
nogle tilfælde fistulært opbrud til ydre eller indre overflader27 .
Billed 2. Kæbeaktinomykose hos kvæg
(Fra billedarkiv)
33

Andet
Denne gruppering indeholder sager, der ikke passer ind i andre kategorier. Det
kan dreje sig om enkeltstående tilfælde eller mindre grupper. Et udsnit af
sagerne er illustreret i billedserie 3.
Billedserie 3. (A) Tungepiercing hos orne, (B) pladecellecarcinom hos kvæg, (C) aurikulær
elefantiasis hos svin samt (D) ukorrekt afhorning af kvæg. (Fra billedarkiv)
Slag
Slag hos svin har siden 2006 været årsag til et stærkt stigende antal henvendelser
på Institut for Sygdomsbiologi, se figur 9. I relation til specialets start er 18 sager
vedrørende slag indsamlet til nærmere gennemgang. Disse sager har undergået
en systematisk histologisk gennemgang, hvor de karakteristiske forandringer er
registreret. De noterede forandringer benyttes til tilbagedatering af læsionerne.
Tidsfastsættelsen er et vigtigt element i den forensiske undersøgelse med henblik
på dokumentation for pådragelsen og derigennem placering af skyld.
34

Mange lærebøger opdeler slag i stumpt traume versus skarpt traume. Når man
taler om stump traumatisering, involverer det først og fremmest huden, men
underliggende strukturer som knogle, muskulatur eller andre bløddelsorganer
kan medinddrages. Huden har begrænsede muligheder for respons i forbindelse
med skade og følger ofte et genkendeligt mønster. Dette benyttes til bestemmelse
af ætiologien, patogenesen samt udelukkelse af differentialdiagnoser25 .
Faktorer som slagstyrke, hastighed, vinkel, udformning og vægt af instrumentet
har indflydelse på, hvor traumatiseret vævet bliver, og hvorledes slaget
manifesterer sig4,9 . Ved den forensiske undersøgelse forsøger man, med kendskab
til dette, at finde frem til instrumentets art. Slagmærkernes udformning kan give
formodninger om det benyttede instrument. Når slaget for eksempel er påført af
en stok eller stav, giver det anledning til to parallelt forløbende, lineære
blødninger. Denne togskinne‐konfiguration opstår som følge af kompression af
hud og kar centralt, hvorimod de perifere blodige linjer dannes ved træk og
overrivning af kar. Dette kan ses illustreret i figur 4. Afstanden mellem de to
linjer kan
sige noget om
instrumentetstørrelse 23 .
Figur 4. Dannelse af togskinne‐konfiguration efter stræk og kompression af kar i huden i
forbindelse med slag. (Efter Knights 23 ).
Faktorer hos dyret som fx pels, hudfarve, hudtykkelse og –elasticitet kan influere
på synligheden af et slag4,9 .
35

I forbindelse med den histologiske gennemgang af de 18 sager om slag er det
vigtigt at bemærke præparaternes beskaffenhed. Alle præparaterne er
slagtemæssigt behandlet, hvilket vil sige, at de har været udsat for skoldning,
stødning, svidning, skrabning og børstning. Denne behandling medfører en
fjernelse af epidermis samt at dermis fremstår som en homogen eosinofil
bræmme. De fleste præparater har desuden været frosne, hvilket bevirker at
erytrocytterne hæmolyserer og efterfølgende ikke kan erkendes. Blødning ses
derfor i de frosne præparater som et basofilt område placeret ekstravaskulært
eventuelt med antydning af erytrocytternes omkreds. Artefakter kan opstå i
forbindelse med fikseringen af præparaterne. Især ses muskelcellerne at være
uens påvirket, hvilket nedsætter brugbarheden.
Billed 4. Histologisk snit (H&E) x 20.
Blødning i subkutis ses som et basofilt område
med antydning af erytrocytter.
36

Resultater
Journalerne
Arkivet rummer i alt 345 sager, deraf 342 dyreværnssager og 3 forsikringssager.
Dyreværnssagerne fordeler sig med 262 sager omhandlende svin og 80
omhandlende kvæg. De 3 forsikringssager er alle vedrørende kvæg. I 31 sager
var der mere end én diagnose og for fuldstændighedens skyld er alle diagnoser
medtaget i opgørelsen. Det totale antal diagnoser er dermed højere end 345 og
deres fordeling kan ses i tabel 3. Sagerne er, som allerede nævnt, inddelt efter
læsionstype og hyppigheden, hvormed de enkelte diagnoser stilles, er opgjort.
Derefter er der udvalgt en række områder til nærmere undersøgelse: Indsendere,
slagterier, indsendt præparat, overensstemmelse i diagnoser, tendenser i
anmeldelser af dyreværnssager, og endelig omhandler et helt afsnit slag hos svin.
Tabel 3. Fordeling af diagnoser for henholdsvis kvæg og svin
Kvæg
Læsionstype Kvæg Svin I
Hovedtyperne af læsioner for kvægets
alt
vedkommende er ledlidelser, frakturer og
Vanrøgt 13 5 18
vanrøgt. Desuden er en stor andel placeret
Slag 1 40 41
i kategorien Andet som er en meget Skuldersår ‐ 83 83
heterogen gruppe (i parentes er noteret Frakturer 10 21 31
antal sager med den givne diagnose, hvis Ledlidelser 17 77 94
der er over ét tilfælde):
Forvoksninger 8 4 12
Kæbeaktinomykose (5),
Osteomyelitis 1 10 11
pladecellecarcinom (5), ukorrekt afhorning Andet 40 46 86
(5), selvdød (3), sår efter stangning (2),
pododermatitis (2), fejlbeskæring (2),
I alt 90 286 376
kronisk vaginal prolaps (2), iskæmisk nekrose af lårmuskulatur (2),
senekontraktur, mangel på distale metacarpus, såleknusning, fibrosarcom,
kronisk laminitis, sår, fibrom, absces, kønsveje sutureret med bindegarn, ruptur
af ligament i hofteled, kronisk lungebetændelse samt omsnøring af bagben.
37

Svin
For svinenes vedkommende er skuldersår, ledlidelser og slag de hyppigst
repræsenterede læsionstyper. Figur 5 illustrerer hvorledes disse 3 diagnoser
gennem årene har afløst hinanden i successive bølger. Her og nu ses en klar
tendens til et stigende antal sager med slag. I kategorien Andet fandtes hos svin:
Abscesser (10), navlebrok (6), aurikulær elefantiasis (3), enterocystom (3), halebid
(3), dermatitis (2), lyskebrok, kronisk flegmone og nekrose, kronisk mastitis,
akutte og kroniske snitsår, kronisk ulceration, anæmi, albuesår, medfødte
knogleforandringer, seneruptur, tandskifte (normalt), kronisk nekrotiserende
balanopstitis, udviklingsanomali, senekontraktur, mulig drukning i skoldekar,
tungepiercing, pyæmi, stiksår, iltmangel under transport samt nekrose som følge
af elastikligatur.
Figur 5. Fluktuationer i antal sager samt i diagnoserne Skuldersår, Ledlidelser og Slag. Gælder for
sager indsendt til Institut for Sygdomsbiologi i årene 1999‐2008. Kun svin.
Sager, der involverer flere dyr
Det er værd at bemærke både ved vanrøgtsagerne hos begge dyrearter og ved
sagerne om slag hos svin, at disse ofte omhandler mere end ét dyr. Ved
vanrøgtsagerne hos kvæg drejer 7 ud af 13 sager sig om mere end ét dyr (op til
189 i en enkelt sag) og omhandler i alt ca. 495 dyr. Vanrøgtsager hos svin
involverer i 4 ud af 5 sager mere end ét dyr (op til 1360 i én sag) og omhandler i
alt ca. 2143 dyr. I sagerne om slag hos svin gør det samme sig gældende.
Seksogtyve af de 40 sager omhandler mere end ét dyr (op til 70 i én sag), i alt ca.
287 svin.
38

Indsendere
Indsender Antal sager Ud fra et ønske om at danne et
Det Veterinære Sundhedsråd 221 overblik over indsendelsen af
Politiet 77 sager til forensisk undersøgelse
Fødevarestyrelsen 17 på Institut for sygdomsbiologi,
Kreaturslagteri 14 dels fra myndighederne, dels
Svineslagteri A 4 andre parter, er dette opgjort i
Svineslagteri B 3
tabel 4.
Svineslagteri C 2
Svineslagteri D 2
Politiet, Fødevarestyrelsen og
Advokat
Dyrlæge
Dyreværnsorganisation
3
1
1
Det Veterinære Sundhedsråd er
de instanser, der håndterer
dyreværnssager, og de står for
mere end 90 % af
indsendelserne. Det Veterinære Sundhedsråd har indsendt langt størsteparten,
ca. 64 %. Femogtyve sager (over 7 %) er sendt direkte fra slagterierne og dermed
udenom politiet. Særligt ét slagteri skiller sig ud med hele 14 af disse 25
indsendelser.
Tabel 4. Antal sager fra forskellige indsendere til Institut for Sygdomsbiologi i årene 1999‐2008.
Slagterier
For både kvæg og svin gælder, at sagerne, uanset om de er indsendt af Det
Veterinære Sundhedsråd, politiet, Fødevarestyrelsen eller andre, oprindeligt
stammer fra både større slagterier og en række mindre slagtehuse, direkte fra
besætningerne samt i nogen grad fra samlestalde og eksportmarkeder. Samlet set
stammer flest fra slagterierne. Cleveland‐Nielsen bemærker, at der er variation
mellem slagteriernes registreringssensitivitet7 . Derfor ses der, for begge
39

dyrearter, nærmere på, hvilke slagterier, der har sendt materiale ind, direkte eller
via myndighederne, for at undersøge, om der eventuelt er forskel i antallet af
sager relativt til antallet af slagtninger slagterierne imellem.
Kvægslagterier: For enkelthedens skyld er kun medtaget de indsendelser, der
kommer fra tre større slagterier, som tilsammen står for 59 % af de årlige
slagtninger i DK33 . Af tabel 5 ses, at selvom slagterierne er sammenlignelige i
størrelse er der stor forskel på antallet af indsendelser.
Tabel 5. Sammenligning i totale antal sager indsendt
fra tre kvægslagterier til Institut for Sygdomsbiologi
i årene 1999‐2008.
KVÆG Slagtninger/uge Indsendelser totalt
Slagteri 1 1900 1
Slagteri 2 1900 4
Slagteri 3 2150 22
Svineslagterier: I nedenstående tabel opgøres kun tal fra 17 store slagterier, der
samlet slagter næsten alle svin i DK34,35 . Det relative antal indsendelser pr. million
slagtninger er beregnet som det totale antal sager i den periode, sagerne stammer
fra, divideret med totale antal slagtninger for samme periode beregnet ud fra
oplysninger om nuværende ugentligt slagtevolumen. Fluktuationer i
slagtevolumen gennem årene har det ikke været muligt at tage højde for. Dermed
er tabellen behæftet med nogen usikkerhed.
40

Tabel 6. Slagteriernes relative antal indsendelser pr. million slagtedyr (*= lukkede slagterier).
Svineslagterier Slagtninger/uge Indsendelser/million slagtninger
1(So) 5.200 18,31
2 8.500 0,88
3* 14.000 2,40
4* 16.000 0,78
5* 16.300 1,18
6* 20.000 1,60
7* 27.000 0,47
8* 28.000 0,72
9 30.000 0,58
10 30.700 0,40
11 32.700 0,15
12* 39.000 0,96
13 43.000 0,64
14 47.900 1,46
15 49.000 0,10
16 58.200 0,65
17 77.000 0,88
Slagteri 1, som er et so‐slagteri, skiller sig ud med en markant højere
indsendelsesrate. Bortset fra dette slagteri ligger resten fordelt omkring et
gennemsnit på 0,87 indsendelser pr. million slagtninger. Det vil sige, at der
gennemsnitligt skal slagtes 1.150.000 svin for hver indsendelse, men der er store
individuelle forskelle: Slagteri 15, som har den laveste relative indsendelsesrate,
slagter 10.000.000 dyr pr. indsendelse, mens slagteri 3 med en relativ høj
indsendelsesrate på 2,40 kun slagter ca. 417.000 dyr pr. indsendelse. Slagteri 1 er
helt nede på knapt 55.000 slagtninger pr. indsendelse.
Indsendt præparat
For at kunne stille en korrekt patoanatomisk diagnose må man have et
tilstrækkeligt materiale at undersøge. Uanset læsionens art vil et helt kadaver
altid være det mest optimale at indsende til forensisk undersøgelse. Dette er
sjældent tilfældet. I de 345 sager er der kun i 20 tilfælde indsendt et helt kadaver,
svarende til lige under 6 %. Oftest indsendes kun det afficerede væv eller endog
dele heraf. Derfor er der udvalgt to grupper hos svin, Skuldersår og Slag, for at
undersøge om det indsendte materiale er tilstrækkeligt til en grundig forensisk
41

undersøgelse. Disse to grupper er valgt, dels fordi der er mange tilfælde, og dels
fordi præparaterne indenfor hver kategori bør være nogenlunde ens, og let lader
sig sammenligne. Indenfor skuldersår er det indsendte materiale ordnet i 7
kategorier: Hud; hud og dele af spina scapulae (varierende fra bensplinter til mere
regulære stykker på op til 12 cm i længden); hud og hele scapula; helt ben; helt kadaver;
fotos og uvist. I sagerne angående slag er materialet inddelt i tre kategorier:
Dermis og subcutis; dermis , subcutis og muskulatur og uvist. I begge grupper
dækker ”uvist” over, at det ikke fremgår af journalen, hvad det indsendte
materiale bestod af.
Skuldersår: Der er 83 sager med diagnosticering af skuldersår. Af figur 6 ses
med stor tydelighed, at langt det hyppigste indsendte præparat er hud og dele af
scapula. Det er tilfældet i 63 af sagerne (75,9 %). Til sammenligning er der kun i
fire sager (knapt 5 %) indsendt et helt ben eller et helt kadaver.
Figur 6. Indsendt materiale i forbindelse med skuldersår.
Slag: Fyrre sager omhandler slag hos svin. I 26 tilfælde (65 %) er der indsendt
dermis, subkutis og muskulatur; i 8 tilfælde (20 %) er der kun indsendt dermis og
subkutis og i 6 tilfælde (15 %) er det uvist, hvad der er sendt ind. Hvis man kun
kigger på de tilfælde, hvor der vides, hvad der er sendt ind, ser det sådan ud: I
alt 34 cases, 77 % med muskulatur og 23 % uden muskulatur. Det vil sige, i ca. tre
ud af fire tilfælde er der medsendt muskulatur.
42

Overensstemmelse mellem indsenderens og patologens diagnose
Det er af stor vigtighed, at de dyrlæger, der anmelder dyreværnssager, har sat sig
grundigt ind i de enkelte lidelsers patologi og er i stand til at genkende og
klassificere dem korrekt. Det gælder i al almindelighed, men er måske særligt
relevant i kødkontrollen. For at skabe oversigt over i hvor høj grad der er
overensstemmelse mellem den diagnose, den indsendende dyrlæge stiller, og
den diagnose, der stilles af patologerne, er der udvalgt nogle af de hyppigst
forekommende diagnoser, Skuldersår og Frakturer/Ledlidelser, og det er opgjort
i hvilken udstrækning, der er overensstemmelse mellem diagnoserne.
Frakturer/ledlidelser: Tilsammen 125 sager falder i kategorierne Frakturer og
Ledlidelser (svin og kvæg samlet). I 76 tilfælde (60,8 %) er der enighed mellem
den diagnose indsender har stillet og den patologen fremkommer med ved
sektion. I 13 tilfælde (10,4 %) var der ikke enighed: I én sag mener indsender, at
der er tale om ledlidelse, mens sektionen viser fraktur; i 12 tilfælde forholder det
sig omvendt og indsender mener, at der er tale om fraktur, mens sektionen viser
ledlidelser. Dertil kommer 36 tilfælde (28,8 %), hvor det ikke fremgår af
arkivmaterialet, hvilken diagnose indsender har stillet. Hvis man fraregner de
uvisse tilfælde, ændres den procentvise fordeling på følgende måde: Enighed i 76
ud af 89 sager = 85,4 %, uenighed i 13 ud af 89 sager =14,6 %, dvs. enighed i ca. 5
ud af 6 tilfælde. I billedserie 5 ses et hævet svineforben, der ved gennemsavning i
sagitalplanet viser en fraktur.
Billedserie 5. (A)Hævet forben fra so der ved (B) gennemsavning i sagitalplanet viser fraktur. (Fra
billedearkiv)
Skuldersår: I alt 83 sager, hvor der i alle tilfælde hersker enighed om, at
diagnosen er skuldersår, mens uenigheden alene går på selve gradinddelingen: I
31 tilfælde var der enighed (36,5 %), i 18 tilfælde var der ikke enighed (21,2 %),
og i 36 tilfælde er det uvist (42,3 %), fordi enten indsender eller patolog eller
43

egge parter ikke har angivet nogen grad. Hvis man fraregner de 36 cases, hvor
det ikke vides, om der er enighed, og kun kigger på de resterende 49 cases,
ændrer den procentvise fordeling sig: Enighed i 31 tilfælde = 63,3 % og uenighed
i 18 tilfælde = 36,7 %. Det vil altså sige, at der er enighed i ca. 2 ud af 3 tilfælde. I
de 18 tilfælde hvor der var uenighed, mente indsender i 17 af disse, at
skuldersåret var værre (grad 4) end patologen gjorde (grad 3), mens indsender
kun i ét tilfælde mente at skuldersåret var mindre alvorligt (grad 3) end
patologen mente (grad 4). I billedserie 6 ses en so med skuldersår (A), der ved
gennemsavning kan gradueres som grad 4 (B).
Billedserie 6. (A) Skuldersår hos so og (B) tværsnit af skuldersår – grad 4. (Fra billedarkiv)
Antallet af dyreværnssager
Af figur 7 fremgår det, at antallet af indsendte sager til forensisk undersøgelse på
Institut for Sygdomsbiologi varierer en del gennem årene; i 1999 er der kun
indsendt én sag og i 2000 slet ingen, mens man i 2004 har 76 sager. Det er ikke
muligt at tyde nogen særlig tendens.
44

Figur 7. Antal sager indsendt til forensisk undersøgelse på Institut for Sygdomsbiologi i årene
1999‐2008.
Til sammenligning er kurverne for antal politianmeldelser af overtrædelser af
dyreværnsloven i årene 1996‐2006 og antallet af dyreværnssager vedrørende
kvæg og svin til behandling hos Det Veterinære Sundhedsråd i årene 1997‐2005
indtegnet på figur 8 sammen med kurven for antallet af sager til undersøgelse
hos Institut for Sygdomsbiologi i årene 1999‐2008. Antallet af politianmeldelser
er i løbet af 10 år tredoblet, mens både antallet af sager, der ender hos Det
Veterinære Sundhedsråd og hos Institut for Sygdomsbiologi i denne
sammenhæng ser ud til at være relativt konstant, trods små udfald. Det skal
understreges, at tallene fra politiet omfatter alle anmeldelser og dermed også
omfatter andre dyrearter end kvæg og svin.
45

Figur 8. Sammenligning af antallet af anmeldelser til politi fra 1996 – 2006 og Det Veterinære
Sundhedsråd (DVS) fra1997 ‐ 2007 samt til Institut for Sygdomsbiologi (ISB) fra 1999 ‐ 2008.
Slag hos svin
Som det kan ses i figur 9, er antallet af indsendte sager vedrørende slag hos svin
er i kraftig stigning. Til og med år 2000 er der slet ingen af denne type sager, i
årene 2001 – 2007 er der mellem én og fem sager årligt og i 2008 er der pr. august
måned allerede indsendt 20 sager. Sagerne er indsendt fra 9 slagterier. Et enkelt
slagteri står for 32,5 % af disse anmeldelser, de 8 andre slagterier for tilsammen
for 35 %, og i 32,5 % af tilfældene er det ikke oplyst, hvilket slagteri anmeldelsen
stammer fra, men kun hvilken fødevareregion.
Figur 9. Antal sager vedrørende slag indsendt til Institut for Sygdomsbiologi i årene 1999‐2008.
Ved den systematiske gennemgang af sagerne omhandlende slag observeredes
nogle generelle tendenser, der kendetegner de sager, der indsendes til Institut for
Sygdomsbiologi.
46

Instrumentet: Slagmærkernes udformning giver anledning til inddeling i tre
grupper: Kontusioner forårsaget af slag med stumpt redskab, der forårsager
parallelle lineære blødninger; multiple slag med en tatoveringshammer på skinke
og/eller ryg; parvise punktformige blødninger med ca. 4 cm mellemrum
formodentlig fremkommet efter fremdrivning med eldrivstav. De
makroskopiske forandringer kan ses i billedserie 7.
Billedserie 7. I relation til slaglæsionerne ses ved gennemskæring af huden blødning i
underliggende strukturer (A) og i tilfældet med tatoveringshammeren ses blødning helt ned i
muskulaturen (B).
Histologien: Alle de gennemgåede sager var akutte tilfælde af traume. I
tilknytning til de makroskopiske blødninger fandtes ved den histologiske
undersøgelse ødem i subkutis og mellem muskelcellerne, forskellige grader af
celleinfiltration hovedsagelig af neutrofile granulocytter, men også af makrofager
i varierende grad. Celleinfiltrationerne
fandtes hyppigst spredt i subkutis eller i
relation til muskelnekroser; i enkelte tilfælde
som massive infiltrationer i subkutis (se
billede 8A). Desuden fandtes
fibrinudsivninger i både subkutis og mellem
muskelcellerne. Blødninger fandtes i de
ufrosne præparater som erytrocytter og i de
frosne som homogent basofilt farvede
plamager med antydninger af erytrocytternes
omkreds. Disse fandtes oftest i forbindelse
med det kraftige bindevævsdrag, de mindre
bindevævsstrøg, perivaskulært og spredt i
muskulaturen. I de præparater, der
47

omfattede muskulatur, sås, oftest i tilknytning til blødningerne i huden, nekroser
i underliggende muskler. Disse muskelnekroser manifesterede sig som
cellesvulst med tab af myofibrillær struktur og mere homogen farvning (se
billede 8B), ofte med pyknotiske
cellekerner, eller ved celleinfiltrationer af
neutrofile granulocytter og/eller
makrofager (se billede 8C). Intensiteten af
nekroserne varierede mellem enkelte
nekroser i hvert synsfelt (objekt x20) til
mere massivt nekrotiske områder.
Celleinfiltrationen varierede fra enkelte
celler til massiv infiltration.
Billedserie 8. Histologisk snit (x20) der viser (A)massiv celleinfiltration og fibrinudsivning i
subkutis, (B) svulst af muskelcelle samt (C) muskelnekrose med celleinfiltration.
Tiden: Med udgangspunkt i tabel 1 (primært efter Janssen22 ) er læsionerne
aldersbestemt: 5 var 2‐4 timer gamle, 6 var 4‐8 timer gamle, 2 var 8‐12 timer
gamle, én var over 12 timer, og i 4 tilfælde fandt vi ingen forandringer, der kunne
bruges til tidsfastsættelse. Ingen af de gennemgåede sager indeholdt
reparatoriske forandringer, hvorfor de, bortset fra de 4 uden forandringer, kan
karakteriseres som akutte.
Supplerende farvninger
Perl’s Prussian Blue var negativ på alle de valgte præparater, hvilket er
forventeligt, da hæmosiderin først kan ses ca. tre døgn efter skaden er påført og
ud fra sammensætningen af cellepopulationen i vævet antager vi, at skaderne i
alle snit er yngre end tre døgn.
Martius Scarlet Blue var valgt fordi metoden skulle gøre det muligt at skelne
mellem fibrin af forskellig alder. Desværre må det erkendes, at dette ikke var
tydeligt. Der sås enkelte orangerøde fibrinstrenge i præparaterne (se billede 9A),
men langt fra alt fibrin var farvet, og det var forventet, at det fibrin, som blev
farvet, var gult/orange dvs. under 16 timer gammelt. Til gengæld viste det sig, at
metoden i nogen grad kan bruges til at påvise degeneration eller nekrose i
muskelfibre. Farvningerne er udført af i alt tre omgange:
Degenererede/nekrotiske fibre blev ved første farvning tydeligt blå, mens de
48

levende fibre var rødlige (se billede 9B). I anden farvning var denne forskel ikke
nær så tydelig, idet alle fibre var farvet mere homogent blå. Laboratoriet
anvendte dog ikke nøjagtig samme fremgangsmåde i første og anden farvning,
og da tredje farvning blev udført efter samme modus som første farvning, sås
forskellen atter tydeligt.
Billedserie 9. Histologiske snit(x20) farvet med Martius Scarlet Blue viser (A) rød/orangefarvning
af fibrin og(B) blåfarvning ved muskelnekrose.
Toluidine Blue gav ingen farveforskel mellem levende og nekrotiske muskelfibre.
Naphthol AS‐D Chloroacetate (Specific Esterase), Lysozym og MAC 387: Metoderne
virkede efter hensigten, leukocytterne blev tydeligere i præparatet og
differentiering mellem neutrofile granulocytter og makrofager forbedredes.
Samlet set var kun Martius Scarlet
Blue, Naphthol AS‐D Chloroacetate
(Specific Esterase), Lysozym og MAC
387 anvendelige farvemetoder til
tilbagedateringen i denne undersøgelse
49

Resultatet af de tre sidstenævnte farvninger kan ses i billedserie 10.
Billedserie 10. Histologiske snit (x40) der viser resultatet af farvning med (A) Naphthol AS‐D
Chloroacetate (specifik esterase) af neutrofile granulocytter i subkutis, (B) lysozym af makrofager i
muskelnekrose og (C) MAC 387 af neutrofile granulocytter i blødning i bindevævsdraget.
50

Det retslige efterspil
Den forensiske undersøgelse skal benyttes som dokumentation i det retslige
efterspil. Af vores arkivmateriale fremgår det ikke, hvorledes sagerne er endt,
men for helhedens skyld har vi, i fire tilfældigt udvalgte sager om salg hos svin,
med hjælp fra Det Veterinære Sundhedsråd fået oplyst, hvordan sagerne er
dømt.
Afgørelser:
Sag 1: Oktober 2001
En so leveret til slagtning med tatoveringer langs hele ryggen og på begge
skinker, i alt ca. 60 tatoveringer.
Sigtede fik en udenretlig bøde på 2.500 kr., som han nægtede at betale.
Politimesteren besluttede derefter at opgive påtalen, idet videre forfølgning ikke
kunne ventes at føre til straf, eftersom forholdet er forældet.
Sag 2: Oktober 2002
Et svin leveret til slagtning med multiple elstødermærker (ca. 100) langs hele
ryggen, uvillig til at bevæge sig, aflivet på rampen.
Vognmand skulle betale en bøde på 6.000 kr. med en forvandlingsstraf på
fængsel i 10 dage. Rådets erklæring blev lagt til grund for afgørelsen. Chaufføren
skulle betale en bøde på 5.000 kr. med en forvandlingsstraf på fængsel i 8 dage.
Gårdejeren skulle betale en bøde på 1.000 kr. med en forvandlingsstraf på
fængsel i 6 dage.
Sag 3: Juli 2003
Tyve svin leveret til slagtning med kraftige mærker efter slag langs ryggen. To af
svinene var desuden tatoveret omkring anus og ydre kønsorganer.
Tiltalte blev ved retten idømt en bøde på 5.000 kr., med en forvandlingsstraf på 8
dages fængsel. Tiltalte betalte sagens omkostninger.
Sag 4: Maj 2004
To søer leveret til slagtning med henholdsvis 18 og 8 skinketatoveringer.
Tiltalte blev idømt en bøde på 3.000 kr. Forvandlingsstraffen var fængsel i 6 dage.
51

Diskussion
Overordnet er det samlede antal af sager i opgørelsen overraskende: Der var en
forventning om langt flere. Når man tænker på, at der af svin alene årligt slagtes
omkring 20 millioner i Danmark, virker 345 sager om svin og kvæg, gennem en
periode på næsten 10 år, som få. Men skyldes det så, at problemet ikke er større
eller underrapportering?
Læsionshyppigheder: Under opgørelsen af sagerne i forskellige læsionstyper
var det tankevækkende, hvordan antallet af anmeldelser af ledlidelser,
skuldersår og slag hos svin stiger og falder i tre på hinanden følgende bølger.
Dette har givetvis en sammenhæng med, hvad der aktuelt er i mediernes søgelys,
for eksempel kan man tydeligt se, hvordan antallet af sager med skuldersår stiger
voldsomt i 2004, efter der året forinden for alvor er taget hul på debatten både i
medierne og faglige kredse.
Det bemærkes også, at der kun er ét kreatur i gruppen Slag. Det behøver ikke
betyde, at denne type læsioner ikke findes hos kvæg – slag kan blot være sværere
at erkende på kreaturer, og måske er andelen af kvæg, der bliver slået i
virkeligheden langt større.
Indsendere: Ved opgørelsen af indsendere bemærkes det, at en gruppe af
slagterier tegner sig for 7 % af indsendelserne til Institut for Sygdomsbiologi. Det
vil sige, at sagerne er indsendt direkte fra slagteriet udenom politiet, hvilket ikke
er normal praksis i dyreværnssager. Det vides ikke hvorfor, man har valgt denne
fremgangsmåde, men måske kan det være en måde at sikre sig, at man har en
sikker sag, inden man kaster sig ud i en egentlig politianmeldelse.
Tabel 5 og 6 over slagteriernes indsendelser i forhold til antal slagtninger viser
for kreaturslagterierne vedkommende, at særligt ét slagteri, Slagteri 3, skiller sig
ud med mange indsendelser. Dette slagteri er identisk med det kvægslagteri, der
optræder i tabel 4, og det synes samlet at pege i retning af et slagteri, hvor
dyreværn er i fokus, hvilket selvfølgelig er glædeligt. I tabellen over
svineslagterier er der også ét slagteri, der skiller sig endog meget voldsomt ud
med en indsendelsesrate på 18,31/mill. slagtninger mod et gennemsnit for de
andre slagterier på 0,87/mill. slagtninger. At der er tale om et slagteri, der
udelukkende slagter søer har naturligvis betydning for denne høje
indsendelsesrate. Slagtesvin er som udgangspunkt sunde og raske dyr, der kun
sendes til slagtning, fordi de har nået en vis vægt. Søer, der sendes til slagtning,
52

er derimod udsætterdyr; det vil sige udtjente dyr, der ikke længere kan indgå på
en økonomisk tilfredsstillende måde i produktionen på grund af fx alder,
reproduktionsfejl eller benproblemer. Men fordi indsendelsesraten er så
påfaldende høj i forhold til de andre slagterier, kan man jo spekulere på, om det
ikke også hænger sammen med det personale, der er ansat og deres holdning til
dyrevelfærd.
Både for kreatur‐ og svineslagterierne gælder naturligvis, at tabel 5 og 6 ikke
siger noget om det faktiske antal dyreværnssager, det enkelte slagteri anmelder.
Tallene er kun et udtryk for hvor mange af slagteriets dyreværnssager, der ender
hos Institut for Sygdomsbiologi. Men under antager, at alle slagterierne
modtager et repræsentativt udvalg af dyr, er forskellene slagterierne imellem
alligevel tankevækkende. Hvad der ligger til grund for disse forskelle, kan der
kun gisnes om. Måske kan det handle om, hvilken vægt den enkelte dyrlæge
lægger på dyrevelfærd, eller om i hvor høj grad de kontrollerende dyrlæger har
vænnet sig til det de ser, eller måske om manglende tid og praktiske
besværligheder i det daglige arbejde?
Præparater: Undersøgelse af de indsendte præparater viser, at der i langt fra alle
tilfælde indsendes tilstrækkeligt materiale til, at der kan udføres en
tilfredsstillende grundig undersøgelse, hvilket er problematisk med tanke på det
videre juridiske forløb. I tilfælde vedrørende skuldersår må det betegnes som
særdeles utilstrækkeligt kun at indsende hud alene, og hud og dele af spina
scapulae, som størstedelen af indsendelserne (>75 %) består af, er heller ikke
sufficient. I tilfælde med slag bør præparatet omfatte muskulaturen, da dette
oftest er af afgørende betydning for muligheden for at vurdere læsionen.
Opgørelsen viser at præparatet omfatter muskulatur i tre ud af fire sager, om end
kun meget lidt i visse tilfælde. Både i sager om skuldersår og sager om slag vil et
helt kadaver være det ideelle materiale, men det har selvfølgelig både praktiske
og økonomiske implikationer. For at læsionerne kan undersøges bedst muligt bør
der i sager om skuldersår som minimum indsendes hele benet og gerne det andet
forben også. For slag gælder at præparatet skal omfatte muskulatur.
Overensstemmelse i diagnoser: Med hensyn til overensstemmelse mellem
indsenderens og patologens diagnose kan vi konstatere, at der hersker nogen
usikkerhed om især gradinddelingen af skuldersår. Det er beklageligt efter den
store fokusering, der har været på problemet. Man kan spekulere på, om det
bunder i at både grad 3 og 4 skal politianmeldes og så går indsenderen måske
ikke så højt op i, om det er den ene eller den anden grad. Det kan også skyldes at
53

metoden til gradinddeling er vanskelig at bruge, hvis man ikke har mjulighed for
at skære dyret op. Et udvalg under Justitsministeriet arbejder pt. på en ny form
for gradinddeling, der baserer sig på klinisk erkendelige tegn36 . Måske vil dette
tiltag lette gradinddelingen ude på slagterierne.
Dyreværnssager: For at få et så sandfærdigt billede af dyreværnssituationen
som muligt er man afhængig af holdningen til dyrevelfærd i flere led i kæden fra
jord til bord. Landmanden, slagterierne, myndighederne og forbrugerne har alle,
direkte eller indirekte, indflydelse på, hvordan dyrevelfærden vægtes og dermed
hvor mange sager, der anmeldes. En stigning i antallet af dyreværnssager kan
derfor både indikere, at der forekommer flere sager i det hele taget, og at der er
kommet mere fokus på problemstillingerne.
Vi forventer, at de indsendte sager repræsenterer de problemstillinger, der er
aktuelle i samfundet. Men der findes problemstillinger, der ikke registreres hos
Institut for Sygdomsbiologi. Denne underrapportering omhandler fx de mange
søer, der går til destruktion i stedet for slagtning: Af Danmarks samlede
sobestand på ca. 1,1 millioner dyr afgår mellem 40 og 50 % årligt og af disse
sendes omtrent hver fjerde til destruktion (ca. 160.000) 37,38 .
Den normale procedure for dyreværnssager er anmeldelse til politiet eventuelt
med involvering af Det Veterinære Sundhedsråd, hvis problemet er af principiel
karakter. Men dyrlæger, advokater og forsikringsselskaber kan også sende ind.
Opgørelsen viser en stigning i antal sager fra år 2000. Man kan undre sig over
den lave forekomst i 1999 (1 sag) og 2000 (0 sager). Om det hænger sammen med
formandsskifte i Det Veterinære Sundhedsråd, lovgivningsændringer eller andet
kan ikke konkluderes ud fra denne undersøgelse.
Slag: Differentialdiagnoser til slag påført af mennesker kan være forandringer i
huden opstået sfa. infektiøse eller non‐infektiøse agens. Af non‐infektiøse kan
nævnes mærker efter kontakt med andre svin (bidmærker), medfødte eller
erhvervede tilstande, der ændrer blødningstendensen28 . Af infektiøse agens kan
hos svin nævnes rødsyge, Erysipelothrix rhusiopathiae, der giver karakteristiske
rhombeformede læsioner, der dog kan konfluere25 .
Brugbarheden af de supplerende farvninger kan diskuteres, hvis man
sammenholder med den viden, man får ved udelukkende at vurdere H&E
præparater. Dog kunne det være relevant med en uddybende undersøgelse af
effektiviteten af Martius Scarlet Blue farvning som indikator for
54

muskeldegeneration/nekrose. Ved evaluering af histologiske præparater
opbygges langsomt en erfaring og ved sammenhold af resultater mellem
undersøgere skal man korrigere herfor. Detaljeringsgraden, evaluering af
normalt og unormalt, kendskab til mikroskop/kamera er alle faktorer, der kan
give forskellige udlægninger.
Det retslige efterspil: De 4 konkrete sager, der er fundet en afgørelse på, er alle
endt med bøder på mellem 1.000 og 6.000 kr. til de sigtede. Pr. 1. juli 2003 trådte
en ændring af dyreværnsloven i kraft med det formål at forhøje bødestørrelserne
i sager om lovovertrædelser39 . Ud fra de valgte 4 sager er det ikke muligt at sige
noget om, hvorvidt denne lovændring har medført skærpelse; det vil naturligvis
kræve en større samling sager til sammenligning.
Tilbagedatering: Som der ses illustreret i tabel 1 er inflammationen et
forudsigeligt respons. Til trods for det, ses der, i tilbagedateringsøjemed, stor
variation i tidsforløbet. Det optimale ville være at finde en ”Golden Standard”,
men indtil denne findes, må man ud fra litteraturen, undersøgelser og ens
personlige erfaringer finde en standard, man konsekvent overholder. Om det i
Danmark er nødvendigt med præcisering af tilbagedateringen er uvist, men
efterspørgslen på ekspertviden kan forventes at øges.
55

Konklusion
Der er i dette speciale ikke arbejdet ud fra en hypotese, der til slut kan af‐ eller
bekræftes. Specialet hari stedet beskæftiget sig med forensisk patologi i bred
forstand og har undervejs berørt mange forskellige problematikker, både i det
teoretiske arbejde og i den praktisk analytiske gennemgang, lige fra lovgivning
til immunhistokemiske farvemetoder.
Konklusionen kan dermed heller ikke samles i et simpelt ja eller nej, men består
snarere af en række hovedpointer:
• Det generelle antal af anmeldelser om overtrædelser af dyreværnsloven er
tredoblet i perioden 1996‐2006, og kurven ser ikke ud til at være knækket
endnu.
• De hyppigste læsionstyper hos kvæg er ledlidelser, vanrøgt og frakturer.
Hos svin er de hyppigste læsionstyper slag, ledlidelser og skuldersår.
• Der er påfaldende forskel i rapporteringsfrekvensen for dyreværnssager
slagterierne imellem.
• Der indsendes i mange tilfælde utilstrækkeligt materiale til forensisk
undersøgelse til at der kan udføres en tilfredsstillende grundig
undersøgelse.
• Der hersker usikkerhed om korrekt gradinddeling af skuldersår blandt
dyrlæger.
Slag
• Institut for Sygdomsbiologi modtager et kraftigt stigende antal sager
angående slag hos svin til forensisk undersøgelse.
• Det er muligt at tilbagedatere læsioner i huden hos svin efter slag med
timers præcision ud fra viden om inflammationens faser.
• De tre farvemetoder Naphthol AS‐D Chloroacetate (Specific Esterase),
Lysozym og MAC 387 kan alle anvendes til at optimere visualiseringen af
de cellulære elementer.
• Farvemetoden Martius Scarlet Blue kan muligvis bruges til påvisning af
degenererede/nekrotiske muskelfibre. Yderligere undersøgelse er
påkrævet.
56

Indenfor forensisk veterinærpatologi findes mange problemstillinger.
Overordnet er en del af disse berørt i specialet, men der er stadig mange emner
og problematikker, der bør undersøges nøjere.
57

Perspektivering
Som nævnt i diskussionen var det forventet, at arkivet ville rumme langt flere
sager end tilfældet var. Dette speciale har opgjort sagerne for svin og kvæg, men
disse sager repræsenterer ikke alle problemstillinger som eksempelvis transport
af drægtige dyr, udenlandstransporter og læsioner hos søer, der sendes til
destruktion. Det kunne være spændende at se nærmere på nogle af disse. Det
samme gælder problemstillinger indenfor andre dyrearter fx mink og fjerkræ.
Ud fra vores opgørelse kan det konstateres, at problemstillingerne kommer i
successive bølger. Om dette vidner om, at nye problemstillinger opstår, eller om
ressourcerne (økonomiske, personalemæssige) begrænser fokus til enkelte
områder, kunne være interessant at undersøge. Er det muligt at forudse hvilken
problemstilling, der bliver den næste? Et bud kunne være halebid: Halebid er et
meget stort velfærdsmæssigt problem i slagtesvinebesætningerne og der forskes
intenst i måder at nedbringe forekomsten. Dette vil samtidig nedsætte andelen af
svin, der totalkasseres på grund af pyæmi, der er en hyppig følge af halebid.
Hvordan sagerne bliver behandlet i retten afhænger i høj grad af, om
bevismaterialet er tilstrækkeligt til en domsfældelse. Om det er nødvendigt med
en forbedring af den forensiske undersøgelse i form af bedre
tilbagedateringsteknikker, skærpede regler angående det indsendte materiale
eller uddannelse af eksperter, der kan placeres på slagterierne bør overvejes.
Denne opgørelse viser med al tydelighed, at det kunne være hensigtsmæssigt at
lave protokoller for udtagelse af materiale til indsendelse, hvis indsendelse af
hele dyret ikke er muligt, og herved optimere den forensiske undersøgelse.
Slutteligt kan man spekulere på hvor ansvaret ligger: Er det hos landmanden,
slagterierne, myndighederne eller forbrugerne? Kan antallet af dyreværnssager
reguleres med højere straf, højere priser for produkterne, mere kontrol eller
strammere lovgivning? Har den pr. 1. juli 2003 indførte skærpelse af straffen for
lovovertrædelser haft nogen mærkbar effekt?
58

Litteraturliste
1 Dyreværnsloven (LBK nr 1343 af 04/12/2007). Retsinfo, [citeret 19.
November 2008]. Dato for revision: 14.12.2007. Tilgængelig på internet:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=2714.
2 Muscle fiber necrosis. Neuromuscular Disease Center, [citeret 3. November
2008]. Dato for revision: 26.08.2003. Tilgængelig på internet:
http://neuromuscular.wustl.edu/pathol/necrosis.htm.
3 Bang, J., K. Hårbøl, J. Schack & H. Spang‐Hansen (2001): Dansk
Fremmedordbog. 2. udgave. Gyldendals Forlag,
4 Merck, M.D. (2007): Veterinary Forensics. Animal Cruelty Investigations. 1.
udgave. Blackwell Publishing Professional,
5 Cooper, J.E. & M. Cooper (2007): Introduction to Veterinary and Comparative
Forensic Medicine. 1. udgave. Blackwell Publishing Ldt,
6 Langlois, N.E.I. & G.A. Gresham (1991): The Aging of Bruises ‐ A Review
and Study of the Color Changes with Time. Forensic Science International.
Vol. 50, no. 2, pp. 227‐238.
7 Munro, H.M.C. & M.V. Thrusfield (2001): ʹBattered petsʹ: features that
raise suspicion of non‐accidental injutiy. Journal of Small Animal Practice.
Vol. 42, no. May, pp. 218‐226.
8 Munro, H.M. & M.V. Thrusfield (2001): ʹBattered petsʹ: non‐accidental
physical injuries found in dogs and cats. Journal of Small Animal Practice.
Vol. 42, no. 6, pp. 279‐290.
9 Munro, R. & H.M.C. Munro (2008): Animal Abuse and Unlawful Killing.
Forensic Veterinary Pathology. 1. udgave. Saunders Elsevier, London
10 Skærpelse af transportegnethedsvurderingen af dyr på samlesteder og ved
udførelse.(Meddelelse af 31/05/2005). Fødevarestyrelsen, [citeret 20.
November 2008]. Dato for revision: 2005. Tilgængelig på internet:
http://www.foedevarestyrelsen.dk/NR/rdonlyres/11EFC217‐8706‐47E3‐
9024‐
8B8DD6C86E9E/0/meddelelseomskrpelseaftransportegnethedver2.pdf.
11 Sager om overtrædelse af dyreværnslovgningen (Meddelelse nr. 2/2008).
Rigsadvokaten, [citeret 19. November 2008]. Dato for revision: 10.01.2008.
59

Tilgængelig på internet: http://www.rigsadvokaten.dk/media/RM_2‐
2008.pdf.
12 Om fødevarestyrelsen. Fødevarestyrelsen, Dato for revision: 21.04.2008.
Tilgængelig på internet:
http://www.foedevarestyrelsen.dk/OmFoedevarestyrelsen/Forside.htm.
13 Veterinærrapport. Fødevarestyrelsen, [citeret 19. November 2008]. Dato for
revision: 28.04.2008. Tilgængelig på internet:
http://www.fvm.dk/Analyse_af_veterin%C3%A6rkontrollen.aspx?ID=196
09.
14 Bekendtgørelse om forretningsorden for Det Veterinære Sundhedsråd (BEK nr.
121 af 28/02/2005). Retsinfo, Dato for revision: 08.03.2005. Tilgængelig på
internet: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=2714.
15 Cheville, N.F. (1999): Introduction to veterinary pathology. 2. udgave. Iowa
State Press,
16 Glynn, L.E. (1981): Tissue Repair and Regeneration. 1. udgave. Elsevier /
North‐Holland Biomedical Press,
17 Eming, S.A., T. Krieg & J.M. Davidson (2007): Inflammation in wound
repair: molecular and cellular mechanisms. [Review] [125 refs]. Journal of
Investigative Dermatology. Vol. 127, no. 3, pp. 514‐525.
18 Kondo, T. (2007): Timing of skin wounds. Legal Medicine. Vol. 9, no. 2, pp.
109‐114.
19 Raekallio, J. (1980): Histological Estimation of the Age of Injuries. I: J.A.
Perper & C.H. Wecht (eds.): Microscopic Diagnosis in Forensic Pathology. 1.
udgave. Charles C Thomas, Illinois, USA, pp. 3‐16.
20 Singer, J.A. & R.A.F. Clark (1999): Cutaneous Wound Healing. The New
England Journal of Medicine. Vol. 341, no. 10, pp. 738‐746.
21 Hedlund, C.S. (2002): Surgery of the Integumentary System. I: T.W.
Fossum (ed.): Small Animal Surgery. 2. udgave. Mosby, pp. 134‐228.
22 Janssen, W. (1977): Forensische Histologie. 1. udgave. Max Schmidt‐
Römhild, Lübeck
23 Saukko, P. & B. Knight (2004): Knight´s Forensic Pathology. 3. udgave.
Oxford University Press Inc.,
60

24 Nascimento, A.P. & A.M.A. Costa (2006): Overweight induced by high‐fat
diet delays rat cutaneous wound healing. British Journal of Nutrition no.
96, pp. 1069‐1077.
25 McGavin, M.D., W.W. Carlton & J.F. Zachary (2001): Thomson´s Speciale
Veterinary Pathology. 3. udgave. Mosby, Inc., Missouri, USA
26 Arnbjerg, J. (1997): Forensisk betydning af radiologiske fund. Dansk
Veterinærtidsskrift. Vol. 80, no. 8,15/4, pp. 337‐346.
27 Jensen, H.E., P.S. Leifsson, O.L. Nielsen, J.S. Agerholm & T. Iburg (2006):
Kødkontrol. Det patoanatomiske grundlag. 1. udgave. Biofolia, Denmark
28 Vanezis, P. (2001): Interpreting bruises at necropsy. Journal of Clinical
Pathology. Vol. 54, pp. 348‐355.
29 Cleveland‐Nielsen, A., G. Christensen & A.K. Ersbøll (2004): Prevalences
of welfare‐related lesions at post‐mortem meat‐inspection in Danish sows.
Preventive Veterinary Medicine. Vol. 64, no. 2/4, pp. 123‐131.
30 Betz, P., J. Tubel & W. Eisenmenger (1995): Immunohistochemical
analysis of markers for different macrophage phenotypes and their use
for a forensic wound age estimation. International Journal of Legal Medicine.
Vol. 107, no. 4, pp. 197‐200.
31 Skuldersår. Fødevarestyrelsen, [citeret 18. November 2008]. Dato for
revision: 09.07.2008. Tilgængelig på internet:
http://www.foedevarestyrelsen.dk/Dyrevelfaerd/Landbrugsdyr_heste/Svi
n/Skuldersaar/forside.htm.
32 Det Veterinære Sundhedsråd. Fødevarestyrelsen, [citeret 20. November
2008]. Dato for revision: 28.04.2008. Tilgængelig på internet:
http://www.foedevarestyrelsen.dk/DVS/forside.htm.
33 Oksekødsdivisionen. Danish Crown, [citeret 22. November 2008]. Dato for
revision: 2008. Tilgængelig på internet:
http://www.danishcrown.dk/page19993.aspx.
34 Svinekødsdivisionen. Danish Crown, [citeret 22. November 2008]. Dato for
revision: 2008. Tilgængelig på internet:
http://www.danishcrown.dk/page19894.aspx.
35 Tican a.m.b.a.. Tican, [citeret 20. December 2008]. Dato for revision:
15.12.2008. Tilgængelig på internet: http://www.tican.dk/sw233.asp.
36 Jensen, H.E. (2008): Personlig meddelelse. Professor. Institut for
Sygdomsbiologi på Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns
61

Universitet. Grønnegårdsvej 15, 1870 Frederiksberg C. Telefon:
35333100.e‐mail: helj@life.ku.dk.
37 Kirk, R. K. (2006): Lesions in the Locomotive System of Pigs. Department of
Veterinary Pathobiology, Royal Veterinary and Agricultural University,
Frederiksberg.
38 Svinebestanden 1.oktober 2008.. Danmarks Statestik, emnegruppe:
Landbrug, nr. 453. [citeret 10. December 2008]. Dato for revision:
30.10.2008. Tilgængelig på internet:
http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2008/NR453.pdf.
39 Lov om ændringer af dyreværnsloven (Lov nr. 384 af 28/05/2003). Retsinfo,
[citeret 10. December 2008]. Dato for revision: 30.05.2003. Tilgængelig på
internet: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=1589.
62

Bilagsoversigt
Bilag 1 Farvningsprotokol for Hematoxylin og Eosin
Bilag 2 Farvningsprotokol for Perl´s Prussian Blue
Bilag 3 Farvningsprotokol for Martius Scarlet Blue
Bilag 4 Farvningsprotokol for Toluidine
Bilag 5 Farvningsprotokol for Lysozym
Bilag 6 Farvningsprotokol for MAC 387
Bilag 7 Farvningsprotokol for Naphthol AS‐D Chloroacetate
(Specifik Esterase)
63

Bilag 1
Farvningsprotokol for Hematoxylin og Eosin
TIPS:
Farvevæskerne gemmes i 14 dag, alkoholerne skiftes efter behov, dog smides alle
ud hver fredag.
KONTROL: Ingen, dog tjekkes hver dag de første snit som farves i mikroskopet.
Evt. kar med destilleret vand
1. Rindende vand 3½ min
2. Mayers hæmatoxylin Opl. 1 3½ min
3. Rindende vand 3½ min
4. Rindende vand 3½ min
5. Rindende vand 3½ min
Meget brandfarlig 6. 96 % Alkohol 3½ min
Meget brandfarlig 7. Eosin Opl. 2 3½ min
Meget brandfarlig 8. 96 % Alkohol 3½ min
Meget brandfarlig 9. 99 % Ethanol 3½ min
Meget brandfarlig 10. 99 % Ethanol 3½ min
Meget brandfarlig 11. 99 % Ethanol 3½ min
Meget brandfarlig 12. 99 % Ethanol 3½ min
Meget brandfarlig 13. 99 % Ethanol 3½ min
Meget brandfarlig 14. 99 % Ethanol 3½ min
64

Bilag 2
Farvningsprotokol for Perl´s Prussian Blue
TIPS:
Brug rene glasvarer, evt. plastbæger. Undgå enhver form for metalkontaminering
(pincet/metalhanke). Kaliumferrocyanidopl. er kun holdbar i 30 min. Undgå sure
fiksativer og afkalkningsmidler – de kan opløse Fe 3+ .
KONTROL:
Fe 3+ holdigt materiale fx lever.
1. Afparaffinering til dest. vand
2. Kaliumferrocyanidopl . Opl. 1 30 min
3. Rens i dest. vand grundigt
4. Neutral rød Opl. 2 5 min
5. Rindende vand kort skyl
Letantændeligt 6. Dehydrering 96%, 99%
ethanol
Sundhedsskadelig 7. Xylen – Montering i Pertex
RESULTAT:
Fe 3+ salte: blå.
Kerner og cytoplasma: lyserødt.
Opløsning 1
Kaliumferrocyanid
Stamopl. A
KaliumhexacyanoferratIITrihydrat 2 g
Destilleret vand 100 ml
Holdbar i 14 dage: Undgå kontakt med metal.
Stamopl. B – 2% HCl
Ætsende Konc. HCl 27 ml
Destilleret vand 365 ml
Arbejdsopløsning
Stamopl. A 25 ml
Stamopl. B 25 ml
Friskfremstilles, holdbar i ca. 30 min.
65

Opløsning 2
1% vandig Neutralrød
Neutral rød 3 g
Destilleret vand 300 ml
Opløsningen gemmes efter brug.
Kilde: Luna, L. G, 1960. Manual of histological staining methods of the
Armed Forces Institute of Pathology, 3rd, s. 184. (modificeret)
66

Bilag 3
Farvningsprotokol for Martius Scarlet Blue
TIPS:
Bouin efterfikseringen intensiverer farvningen. Kan undlades.
Snittene sættes på superfrost + glas. Kontroller i mikroskop efter hvert farvebad,
at den ønskede farve er opnået. Kan afhænge meget af snittykkelsen.
KONTROL:
Placenta væv eller andet fibrinholdigt materiale.
1. Afparaffinering til vand.
Giftig 2. Efterfiksering i Bouin 60°C
eller
Efterfiksering i Bouin 37°C
3. Skyl i dest. vand
4. Lillie Weigerts
Jernhæmatoxylin
Opl. 1 2 timer
N/O
Opl. 2 10 min
5. Skyl i rindende vand
Letantændeligt 6. Skyl i 96% ethanol
Giftig 7. Martius Yellow Olp. 3 5 min
8. Rens i dest. vand 3 sek.
Sundhedsskadeligt 9. Crystal Ponceau 6R Opl. 4 10 – 15 min.
10. Rens i dest. vand 3 sek.
11. Phosphormolydænsyre 1% Opl. 5 5 min
12. Rens i dest. vand 3 sek
Sundhedsskadeligt 13. Methyl blå Opl. 6 10 min.
14. Rens i dest vand 5 sek.
Letantændeligt 15. Dehydrering 96%, 99%
ethanol
Sundhedsskadelig 16. Xylen – Montering i Pertex
67

RESULTAT:
Fibrin ungt, erytrocytter Gult
Fibrin moderat, muskulatur Rød
Kollagen Blå
Kerner Brune
OPLØSNING 1 BOUIN, Bie & Berntsen
Giftig Mættet vandig Pricrinsyre 75 ml
Giftig HCHO 37% 25 ml
Ætsende Iseddikesyre 5 ml
Giftig
Giftig
Giftig
Ætsende
Bouin: Giftig ved berøring med huden, ved indånding og ved indtagelse.
Undgå enhver kontakt, brug værnemidler. Brug stinkskab. Ved kontakt
vask med rigeligt vand og sæbe. Kan forårsage overfølsomhed ved
hudkontakt. Danner meget følsomme eksplosive metalforbindelser.
Mulighed for varig skade på helbred. Hældes ud i særlig beholder efter
brug.
Mættet vandig Pricrinsyre: Giftig ved berøring med huden og ved
indtagelse. Undgå enhver kontakt – brug værnemidler. Ved kontakt med
stoffet afvask i vand og sæbe. Kan forårsage overfølsomhed ved
hudkontakt. Hældes ud i særlig beholder efter brug.
Konc. Formaldehyd: Giftig ved indånding, ved hudkontakt og
indtagelse. Ætsningsfare. Mulighed for varig skade på helbred. Kan give
allergi ved hudkontakt. Undgå kontakt og indånding. Brug værnemiddel
og stinkskab. Kommer stoffet i øjnene skylles straks grundigt med vand
og kontakt læge.
Iseddikesyre: Ætsningsfare. Undgå indånding af dampe. Brug
værnemidler og stinkskab. Ved kontakt med øjnene skylles straks med
vand og læge kontaktes.
68

OPLØSNING 2 LILLIE WEIGERTS JERNHÆMATOXYLIN
Stamopl A 30 ml
Brandfarlig Stamopl B 10 ml
Frisk fremstilles, Stamopløsningerne er holdbare.
Stamopl A:
Sundhedsskadeligt Ferriclorid, 6H2O 2,5% vandig 100 ml
Sundhedsskadeligt Ferrosulfat, 7H2O 4,5% vandig 100 ml
Ætsende HCl konc. 2,5 ml
Dest. vand 48 ml
Sundhedsskadeligt Ferriklorid 6H2O og Ferrosulfat: Farlig at indtage. Irriterer øjne, hud og
åndedrætsorganer. Brug værnemidler. Undgå indånding af støv og damp.
Kommer stoffet i øjnene skylles straks med rigelig mængde vand – kontakt
læge.
Ætsende HCl: Ætsningsfare. Irriterer åndedrætsorganerne. Kommer stoffet i øjnene
skylles straks med vand og læge kontaktes.
Brandfarlig Stamopl B:
Hæmatoxylin 1 g
Brandfarlig Ethanol 100 ml
OPLØSNING 3 MARTIUS YELLOW
Giftig Martius Yellow 0,5 g
Letantændelig 2% Phosphorwolframsyre i 96% ethanol 100 ml
Giftig Martius Yellow: Giftig ved indånding, hudkontakt og indtagelse. Kan
ophobes i kroppen efter gentagende brug. Undgå kontakt, brug værnemidler
og stinkskab. Ved kontakt med stoffet vaske straks med store mængder vand
og sæbe. Ved ildebefindende kontakt læge.
Letantændelig 2% Phosphorwolframsyre i 96% i Ethanol: Meget brandfarligt. Emballagen
holdes tæt lukket. Holdes væk fra antændelyskilde. Rygning forbudt.
OPLØSNING 4 CRYSTAL PONCEAU 6R
Sundhedsskadelig Crystal Ponceau 6R 1 g
Ætsende Konc. eddikesyre 2 ml
Dest. vand 98 ml
Sundhedsskadelig Crystal Ponceau 6R: Opført på Arbejdstilsynets liste over
kræftfremkaldende stoffer. Undgå al kontakt! Håndter ikke åbne emballage
uden værneudstyr. Undgå længerevarende eller gentagende eksponering.
Vask hænderne ved afslutning, på skift og før spisning, rygning og
toiletbesøg. Vask straks med sæbe og vand, hvis huden bliver forurenet.
69

Aftag straks alt tøj som er blevet forurenet.
70

OPLØSNING 5 1% PHOSPHORMOLYBDÆNSYRE
Ætsende Phosphormolybdænsyre 1 g
Dest. vand 100 ml
Ætsende Phosphormolybdænsyre: Kommer stoffet i øjnene skylles straks grundigt
med vand og læge kontaktes. Brug særligt arbejdstøj, egnede
beskyttelseshandsker og briller/ansigtsskærm. Ved ulykkestilfælde eller ved
ildebefindende er omgående lægebehandling nødvendig; vis etiketten hvis
muligt.
OPLØSNING 6 Metylblåt
Sundhedsskadelig Metylblåt 1 g
Konc eddikesyre 2 ml
Dest. vand 198 ml
Metylblåt : Håndter ikke åbne emballage uden værneudstyr. Undgå
længerevarende eller gentagende eksponering. Vask hænderne ved
afslutning, på skift og før spisning, rygning og toiletbesøg. Vask straks med
sæbe og vand, hvis huden bliver forurenet. Aftag straks alt tøj som er blevet
forurenet.
Kilde: Bancroft, J. D, Stevens A, 1996. Theory and Practice of Histological techniques,
4th, s. 130 (modificeret)
71

Bilag 4
Farvningsprotokol for Toluidine
Kontrol: Trachea.
1. Afparaffinering til vand.
Lokalirriterende 2. 0,5M HCl pH 0,5 Opl. 1 5 min
Lokalirriterende 3. 0,5% Toluidinblå i 0,5 HCl Opl. 2 30 min
Lokalirriterende 4. 0,5M HCl Opl. 3 30 sek
5. 0,125% Light green Opl. 4 30 sek
6. Skyl i vand hurtigt
Meget brandfarlig 7. Dehydrering 96%, 99%
ethanol
Sundhedsskadelig 8. Xylen – Montering i Pertex
RESULTAT:
pH 0,5: Mastcelle: blå
pH 0,5: Baggrund: grøn.
72

Bilag 5
Farvningsprotokol for Lysozym
Dyreart: gris.
Kontrol væv: lymfeknude. Lever 37039‐2H
Antistof: Lysozym DAKO A0099.
Metode: EnVision/HRP kanin. Køres i rack.
Er afprøvet på hest, mus, hund og kat og virker. Der er signal, men kan
optimeres.
Afparaffinering til dest. vand
Skyl i TBS i 2 × 5 min
Blokering for endogen peroxidase i 3% H2O2 i TBS i 15 min
Skyl i TBS i 2 × 5 min
Forbehandling i 0,1% trypsin i 2t. ved 37°C
Skyl i TBS i 2 × 5 min
Blokering med Ultra vision block 5 min
Primært antistof lysozym ( DAKO A0099) fortyndet 1:200 i
0,1% BSA og 0,01% tween 20, 4°C n/o
Nonsens kontrol kanin immunoglobulin fraction (DAKO X0903) fortyndet
1:656 i 0,1% BSA og 0,01% tween 20, 4°C n/o
Skyl 3 × i TBS med 0,5% triton‐X‐100
Onevision HRP i 30 min
Skyl 1 × i TBS med 0,5% triton‐X‐100, derefter i 2 × TBS
DAB i 10 min
Skyl 2 × i TBS
Mayers hæmotoxylin i 10 sek
Skyl i rindende vand i 1 min
Skyl i destilleret vand i 4 min
Montering med glycerol‐ gelatine.
Opløsninger:
TBS pH 7,6:
Til 4 L ion byttet vand tilsættes der;
14,54g Tris, Hydrochlorid ( Tris ( hydroxymethyl )‐
aminomethanhydrochlorid ).
3,449g Tris Base ( Tris ( hydroxymethyl)‐ aminomethan ).
34,0g NaCl ( natriumchlorid ).
Efter omhyggelig omrøring indstilles pH til 7,6.
73

Trypsin: 0,1g trypsin til 100 ml TBS. PH indstilles til 7,8 med NaOH, og
forvarmes inden brug ved 37°C
3% H2O2
100 ml TBS tilsættes 10 ml 30% H2O2 . Opløsningen blandes godt.
Denne procedure foregår i stinkskab.
Skal laves lige inden brug og skal stå i mørke ved inkubering.
0,1% BSA i TBS: Tilsæt tween 20 inden brug, ca 1µl til 10 ml.
Færdiglavet, ligger i fryseren.
Hvis ikke der er flere rør med 0,1% BSA i TBS, se da note
” reagenser til immunhistokemi ”.
Ultravision block og onevision. færdiglavede fra LAB‐vision corporation,
Fremont, CA 94531
DAB:
DAB tabletterne skal stå i 15 min. ved stuetemperatur.
1 tablet opløses i 10 ml destilleret vand. Opløsningen skal stå et par min.
Tilsæt 100 µl 3% H2O2 inden brug.
Mayers hæmotoxylin: Færdiglavet. ( Bie og Berntsen 332174, varenr. LAB00254 )
Glycerol‐ gelatine: Færdiglavet. Opvarmes inden brug.
74

Bilag 6
Farvningsprotokol for MAC 387
Dyreart: svin.
Kontrol væv: lymfeknude
Antistof: Serotec MCA874G/MAC387
Metode: PowerVision+ HRP kit, mus‐kanin.
Alt foregår ved stuetemperatur, hvis ikke andet er opført.
Afparaffinering til vand
Skyl i destilleret vand i 2 × 5 min
Forbehandling i TED pH 9,0 i 2 × 5 min, hvile i buffer i 15 min
Skyl i TBS i 2 × 5 min
Blokering for endogen peroxdase i 0,6% H2O2 i 20 min
Skyl i TBS i 2 × 5 min
Ultra vision block i 5 min
Primært antistof MAC387 fortyndet 1:500 i 2% BSA/TBS n/o
Nonsens kontrol IgG1 (DAKO X0931) fortyndet 1:50 i 2% BSA/TBS n/o
Skyl i TBS i 2 × 5 min
Enhancer i 20 min
Skyl i TBS i 2 × 5 min
HRP‐Polymer i 30 min
Skyl i TBS i 2 × 5 min
AEC i 10 min
Skyl i destilleret vand i 2 × 5 min
Mayers hæmotoxylin i 10 sek
Skyl i rindende vand i 1 min
Skyl i destilleret vand i 4 min
Montering med glycerol‐ gelatine.
Opløsninger:
TBS pH 7,6:
Til 4 L ion byttet vand tilsættes der;
14,54g Tris, Hydrochlorid ( Tris ( hydroxymethyl )‐
aminomethanhydrochlorid ).
3,449g Tris Base ( Tris ( hydroxymethyl)‐ aminomethan ).
34,0g NaCl ( natriumchlorid ).
Efter omhyggelig omrøring indstilles pH til 7,6.
75

TED buffer pH 9,0: Færdiglavet, hvis ikke der er mere, se da note i ” reagenser til
immunhistokemi ”.
0,6% H2O2 :
245 ml TBS tilsættes 5 ml 30% H2O2. Opløsningen blandes godt.
Denne procedure foregår i stinkskab.
Skal laves lige inden brug og stå i mørke ved inkubering.
2% BSA i TBS: Færdiglavet, ligger i fryseren.
Hvis ikke der er flere rør med 2% BSA i TBS, se da note
” reagenser til immunhistokemi ”.
Ultra vision block, primary antibody block og HRP polymer færdiglavede fra
LAB‐vision corporation, Fremont, CA 94531
AEC: Færdiglavet. Lab vision corporation
Proceduren foregår i stinkskab. Husk handsker.
Skal fremkalde i mørke.
Mayers hæmotoxylin: Færdiglavet. ( Bie og Berntsen 332174, varenr. LAB00254 )
Glycerol‐ gelatine: Færdiglavet. Opvarmes inden brug.
76

Bilag7
Farvningsprotokol for Naphthol AS‐D Chloroacetate
(Specifik Esterase)
77