5 Beskrivende mål - Gyldendal
5 Beskrivende mål - Gyldendal
5 Beskrivende mål - Gyldendal
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Eksempel 5.20: Antag, at den stokastiske variabel, X, er defineret som udfaldet af en simpel<br />
Modelværdi tilfældig udtrækning fra følgende population: {1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 1}. I<br />
dette tilfælde er modalværdien 1. Til sammenligning er middelværdien af X<br />
lig Eksemplet med 5,09, og medianen viser at man er 5. ikke skal fortolke modalværdien som et<br />
alternativ til middelværdi eller median.<br />
Når man skal beskrive formen af en fordeling kan man bruge<br />
Eksemplet udtrykkene viser, unimodal at man ikke og skal fortolke bimodal. modalværdien En unimodal som et alternativ fordeling til har<br />
middelværdien eller medianen.<br />
sandsynligheden koncentreret omkring modalværdien og med<br />
Når man skal beskrive formen af en fordeling kan man bruge udtrykkene<br />
unimodal<br />
faldende<br />
og<br />
sandsynligheder<br />
bimodal. En unimodal<br />
efterhånden<br />
fordeling<br />
som<br />
har sandsynligheden<br />
værdierne kommer<br />
koncentre-<br />
længere<br />
ret væk omkring fra modalværdien, modalværdien og se med figur faldende 5.5. For sandsynligheder en kontinuert efterhånden stokastisk<br />
som fordeling værdierne har kommer en unimodal længere fordeling væk fra modalværdien, således kun én se figur top. Som 5.5. For det en også<br />
kontinuert fremgår af stokastisk figur 5.5, fordeling så har har en en bimodal unimodal fordeling derimod således kun to toppe. én top.<br />
Som det også fremgår af figur 5.5, så har en bimodal fordeling derimod to<br />
toppe. Figur 5.5. Unimodal og bimodal fordeling<br />
Figur 5.5.<br />
Unimodal og<br />
bimodal<br />
fordeling<br />
Unimodal Bimodal<br />
Unimodal Bimodal<br />
5.5 <strong>Beskrivende</strong> <strong>mål</strong> for sammenhænge mellem stokastiske variabler<br />
For at sprede risikoen investerer investeringsforeninger i mange forskellige<br />
aktier. 5.5 Nogle <strong>Beskrivende</strong> aktier har tendens <strong>mål</strong> til at for gå op, sammenhænge når andre går ned, og vice mellem versa.<br />
Ved stokastiske at holde flere forskellige variabler aktier kan man således udjævne store, og potentielt<br />
konkursskabende, udsving i de enkelte aktier.<br />
Til at beskrive sammenhænge mellem stokastiske variabler, som fx aktie-<br />
For at sprede risikoen investerer investeringsforeninger i mange<br />
kurser, kan man se på deres simultane fordeling. Det gjorde vi i kapitel 4. Men<br />
fordi forskellige den simultane aktier. sandsynlighedsfunktion Nogle aktier har tendens indeholder til at al gå information op, når andre om går<br />
variablernes ned, og vice fordeling, versa. er den Ved svær at at holde bruge flere til at skabe forskellige sig overblik. aktier Nedenfor kan man<br />
ser således vi derfor udjævne på nogle store, beskrivende og potentielt <strong>mål</strong>, som har konkursskabende, vist sig at være yderst udsving nyttige i de<br />
til enkelte fx at beskrive aktier. sammenhænge mellem forskellige aktiers kurser.<br />
Til at beskrive sammenhænge mellem stokastiske variabler, som fx<br />
120 <strong>Beskrivende</strong> aktiekurser, <strong>mål</strong>kan<br />
man se på deres simultane fordeling. Det gjorde vi i<br />
kapitel 4. Men fordi den simultane sandsynlighedsfunktion indeholder