Download PDF - WebProof

Vold,
trusler og
overgreb
6 2012

Af Lotte Svane Strange Petersen & Martin Lauritzen
ÅLF
Af Martin Lauritzen & Thorkil Bjerrum
Budget 2013-17
Der skal spares 30 millioner kroner på skole og SFO.
Styrelsen havde gerne set, at der var blevet tilført
flere midler til skolerne, men kalder det en god nyhed,
at besparelsen ikke kommer til at berøre undervisningen.
Besparelsen dækkes blandt andet ind via centralt
opsparede midler og fra en tværfaglig pulje i Børn og
Unge.
Temaaften om Mindfulness.
ÅLFs mødelokale Grønnegade 80.
Onsdag 14. november kl. 19.00-22.00.
Ikke flere ledige pladser.
Caféaften med ph.d., professor og forfatter
til bogen Børnene er det vigtigste Steen Hildebrandt.
Møllevangskolen tirsdag den 27. november
kl. 19.00-21.00
Arrangementet er for ÅLF’s medlemmer.
Traditionerne holdes i hævd, når ÅLF inviterer til
juletræsfest i festsalen på
Møllevangskolen tirsdag den 11. december kl. 17.00-19.30
Billetter kan købes i foreningen lokaleri Grønnegade 80
fra den 12. november. Pris 35,- kr. pr. billet.
Ro og Nærvær i skolen. Film, oplæg og debat om
Mindfulness i undervisningen.
Øst for Paradis 26. februar.
Nærmere info i næste udgave af SKOLEN.
Forsøg med tolærerordning
Elever i sjetteklasserne på 16 aarhusianske
skoler deltager i et forsøg med enten en ekstra
læreruddannet eller en ressourceperson med
anden faglig baggrund i klassen. Forsøget er
en god anledning til at afprøve nye veje til at
sikre god inklusion, lyder det fra ÅLF.
Foreningen har udsendt
et elektronisk
spørgeskema til TR’erne
for blandt andet at
kortlægge, hvem der bliver
ansat i de forskellige
ordninger.
– Forhåbentlig kommer
forsøget ud med
et godt resultat, men vi
skal jo helst vide, hvad
der ligger til grund for
resultatet, siger Jesper Weber Skorstengaard.
– Der er forskel på at være uddannet lærer i
den klassiske ordning og ikke uddannet lærer
i ressourceordningen. Det er vigtig at få afklaret,
hvad den klassiske lærer kan, og hvad
ressourcepersonen kan, siger han.
Pres på
medlemmerne
Færre lærere i Aarhus Kommune betyder
også færre medlemmer og indtægter i ÅLF.
Derfor har styrelsen sat lup på foreningens
budget, så foreningens service ikke forringes.
Selvom der er færre medlemmer, betyder
det ikke færre henvendelser til
konsulenterne i Grønnegade.
– Vi mærker helt tydeligt, at den
generelle krise presser lærerne, som
nu er færre til at løse opgaverne, siger
Søren Aakjær.
ÅLF valgte forsøgsvis ikke at genbesætte
en konsulentstilling, der blev ledig
i 2010.
– Men det har vist sig for svært at yde
en ordentlig medlemsservise og rådgivning
med den nuværende bemanding. De henvendelser,
vi får fra medlemmerne, er som
regel med et akut behov. Dem kan vi ikke gå
på kompromis med. Derfor har vi ansat en
ny konsulent.
SKOLEN 6 · 2012

Æbler revet væk
16,5 æbler i minuttet. Sådan lød regnestykket,
da medlemmer af styrelsen
trodsede regnen og uddelte æbler til forbipasserende
på Banegårdspladsen om
eftermiddagen den 5. oktober.
– Det var en god måde at få fortalt andre
på, at der er noget, der hedder Lærerens
Dag, fortæller Jørn Kokkendorff.
– Mange synes, at det var sjovt at få
et æble af læreren og spurgte, om vi nu
gav alle de æbler, vi har fået af eleverne,
tilbage
(Se foto fra Lærerens Dag
på skolerne side 16)
Ny konsulent
Århus Lærerforening har pr. 1.
november ansat Michael Rønne
som ny konsulent. Han er læreruddannet,
har studeret
på DPU og har gennemført
uddannelsen
som fagjournalist.
Michael har tidligere
været konsulent
i Dansk Basketball
Union og kommer
fra en konsulentstilling
i Aalborg Lærerforening.
Michael har pt. barsel og starter
den 1. december.
Arbejdstid
Hverdagen i folkeskole er mangfoldig med masser af
spændende forløb og initiativer. SKOLEN vil gerne fortælle
om alt det, der sker rundt på skolerne i Aarhus til
inspiration for andre lærere.
I redaktionen af SKOLEN læser vi ind imellem historier
fra Århus-skolerne i andre blade og magasiner, og det sker,
at vi meget gerne ville have været først med historierne i
Aarhus-lærernes eget blad.
Formandskabet i ÅLF har været rundt på
en række skolers Faglig Klubmøder, efter
at der var indgået en ny arbejdstidsaftale
for lærerne i Aarhus.
Søren Aakjær besøgte medlemmerne
på Hasle Skole på dagen, hvor statsministeren
i sin åbningstale efterlyste mere
undervisning fra lærerne. Ugen før havde
KL meldt samme budskab ud sammen
med et ønske om, at den enkelte skolele-
Stress sidder mellem ørerne
– men skabes af ydre og indre omstændigheder
Undersøgelser viser, at alene viden om stress er med til at
reducere det aktuelle stressniveau. Det er en af grundende
til, at styrelsen har besluttet at tilbyde medlemmerne et
Café arrangement med lærer på Lystrup Skole og krop og
psykoterapeut Flemming Mortensen.
Han lover, at deltagerne får en letforståelig og overraskende
logisk forklaring på de grundlæggende mekanismer
der ligger bag stress.
– De vil blive klogere på, hvorfor naturen har indrettet
os sådan, at vi kan få stress, og hvad stress oprindeligt
er beregnet til, lyder det fra Flemming Mortensen.
Arrangementet vil finde sted i starten af 2013
Hvad sker der?
der skal aftale arbejdstiden med lærerne.
Den nye aftale træder først i kraft fra
næste skoleår. Inden da resterer en række
afledte opgaver. ÅLF, Århus Skolelederforening
og Børn og Unge arbejder p.t.
på et bilag til aftalen, der beskriver skoleårets
planlægning.
Senere skal der blandt andet også indgås
en arbejdstidsaftale for børnehaveklasselederne
i Aarhus Kommune.
Alle er mere end velkommen til at kontakte redaktionen
af SKOLEN med stort og småt. Vi tager gerne imod tips
og ideer fra den virkelige skoleverden. Hvad synes du, vi
skal skrive om? Fortæl os, hvis der er et spændende forløb,
anderledes uge, nyt initiativ osv. på din skole.
Kontakt Martin Lauritzen på 4085 0283, mala@dlf.org
eller Thorkil Bjerrum på 6170 6146, thob@dlf.org
SKOLEN 6 · 2012 3

INDBLIK
Indhold
Århus Lærerforening
5. Netnyt – uddrag fra aalf.dk
17. ’Pas på dig selv
– gå med livrem og seler’
Lærer i Aarhus
6. Forflyttet
Strukturanalyser og forflyttelser er ikke et
nyt fænomen. Den såkaldte Vestbyanalyse
medførte, at Nordgårdskolen og
Frydenlundskolen drejede nøglerne om i
2008. SKOLEN har mødt en af de lærere,
der blev forflyttet
7. Overgreb på lærere
Hvad sker der, når læreren oplever trusler
om vold og overgreb fra elever? Hvad
kan man gøre for at klare sig gennem en
situation, hvor man føler sig nedværdiget?
8. En spytklat i ansigtet kan få bægeret
til at flyde over
10. Viden og bevidsthed er kongevejen til
god konflikthåndtering
11. Hver tiende oplever vold og trusler
12. Budgetforlig ryster IKH
12. Nærvær og fuld opmærksomhed
Mindfulness i ÅLF og på Højvangskolen
13. Gang i svingdørene på Samsø
Samsø Kommune topper listen over antallet
af elever, der skifter til privatskoler.
16. Lærerens dag
19. sangSKOLEN
20. X-ærer
Udblik
14. Spot på ...
18. Vil binde Møllevangs institutioner og
skole bedre sammen
Møllevang vil tiltrække flere af områdets
børn og forældre til de lokale institutioner
Næste nummer af SKOLEN:
Nummer: 7 2012
Annoncer efter aftale med redaktionen
på telefon 40850283 eller mala@dlf.org
Udkommer: 10/12
Artikelforslag og ideer kan sendes til
SKOLENs redaktion på mala@dlf.org
Af Jesper Weber Skorstengaard og Søren Aakjær
Tillid giver
verdensklasse
Vi har stjålet overskriften fra Offentlig Ansattes Organisationer,
som har udsendt ti anbefalinger til en reform, der kan udvikle og
styrke den offentlige sektor. Her er tillid den altafgørende forudsætning
for større kvalitet og bedre trivsel.
Vi kan ikke være mere enige i en overskrift. Efter flere år med
kraftig central styring og udelukkende fokus på balance på bundlinjen,
oplever offentligt ansatte blandt andet vildtvoksende kontrolforanstaltninger,
som lægger beslag på en masse ressourcer. Den
nuværende krise skaber et yderligere pres, så flere opgaver skal løses
med færre midler.
Det er uholdbart i længden. Der er behov for en helt ny måde at
styre, lede og samarbejde på i den offentlige sektor.
Den eneste måde, vi fx kan udvikle folkeskolen på i en tid med
færre midler, er gennem samarbejde. Det er ÅLF heldigvis enige
med skoleledere og forvaltning om i Aarhus. Det er på den baggrund,
at vi har kunnet indgå en ny lokal arbejdstidsaftale. Men
den bliver kun bæredygtig, hvis medarbejderne trives og ikke slides
ned. Det kan kun ske via tillid mellem lærere og ledelse og tillid fra
politikerne til, at ledelsen og medarbejderne ude på skolerne selv
kan vurdere, hvad der skal til for at skabe en god skole.
Desværre er det ikke ligefrem tillid, der præger det udspil til OKforhandlinger,
som kommer fra KL. Ved at lægge op til, at lærernes
forening ikke længere skal aftale arbejdstid, vælger KL den direkte
konfliktkurs, som lærere, forældre og elever kan komme til at lide
under mange år frem.
KL’s udspil ligger langt fra verdensklasse. Det ligger i bunden af
fjerde division!
Leder
4 SKOLEN 6 · 2012

Tidlig sprogindsats rykker
Der er seks børnehaver i Aarhus Vest, som samarbejder med
sprogvejledere i det kommunale projekt: Investering i børns
fremtid.
75-86 procent af børnene har oplevet en markant fremgang
i deres dansksproglige kompetencer. Ellekær Dagtilbud arbejder
med såkaldt dialogisk oplæsning, hvilket betyder, at der arbejdes
i små grupper, og børnene er mere aktive end ved normal
læseundervisning.
Tranebjerg Skole forbyder energidrik
Den kommunale skole på Samsø skrider ind mod overforbrug
af energidrikke.
– Lærerne var bekymrede over det omfang, forbruget havde
taget. De så børnene blive hyperaktive – eller det modsatte –
meget sløve. Derfor tog det os kun få minutter at blive enige om
et forbud, siger formand for skolebestyrelsen, Morten Øster
Kristensen, til DR.
Nogle elever på Tranebjerg Skole kunne drikke 5-6 energidrikke
på en skoledag.
Undskyld!
Læssøesgades Skole har modtaget et brev fra børne– og undervisningsminister
Christine Antorini, hvor hun beklager, at
skolen har været hængt ud i medierne på et forkert grundlag.
Beklagelsen kommer i forlængelse af den stærkt kritiserede liste
over 17 skoler i Danmark, som Kvalitets– og Tilsynsstyrelsen
udsendte over skoler, der var udnævnt til at have problemer
med kvaliteten i undervisningen.
Også Center-10 Aarhus High School optrådte fejlagtig på
listen, som ministeren valgte at trække tilbage.
Medarbejdere yder en kæmpe indsats
Tovshøjskolen røg i bund på Kvalitets– og Tilsynsstyrelsens
kvalitetsliste over danske folkeskoler. Placeringen skyldtes
blandt andet et lavt karaktergennemsnit ved afgangsprøverne.
– Heldigvis fortælles der andre historier om Tovshøjskolen, fx
om deres musikprojekter, som er med til at kitte et hårdt belastet
område sammen, siger formand i ÅLF, Søren Aakjær. Han
understreger, at skolens medarbejdere hver dag yder en kæmpe
indsats, som der er grund til at takke dem for.
Uddrag fra aalf.dk
Af Martin Lauritzen
Ny Nordisk i Tranbjerg
Tranbjerg Skole og Grønløkkeskolen er udvalgt som pilotskoler
i initiativet Ny Nordisk Skole. Skolerne var derfor vært,
da børne- og undervisningsministeren tirsdag aften kom forbi
Tranbjerg som led i et roadshow, der besøger pilotskoler og institutioner
i hele landet.
– Vi er ligeværdige samarbejdspartnere og på den måde, er vi
noget helt unikt. De andre i projektet skal først nu ud og danne
partnerskaber. Vi har allerede et partnerskab, siger skoleleder på
Tranbjerg Skole, Inge Pedersen, til Århus Stiftstidende.
Hun forklarer, at skolen bruger værdisættet fra Ny Nordisk
Skole til sit grundlag.
– Det er et fælles, tydeligt pejlemærke, men det konkrete indhold
skal vi selv finde ud af.
Aarhus-børn går ned i vægt
Aarhus Kommunes projekt Fedt for Fight Skolestarter bliver
fremhævet som et godt eksempel af Sundhedsstyrelsen.
140 familier har fra 2008-2011 deltaget i projektet. De resultater,
som familierne har opnået, har været så lovende, at
principperne i Fedt for Fight Skolestarter nu er et fast forankret
tilbud i Børn og Unge. Blandt resultaterne er, at
• 75 % af børnene har en positiv vægtudvikling
• 66 % af børn går til ”Hercules og Afrodite – Leg og bevægelse”
• Den positive vægtudvikling fastholdes eller øges efter indsatsen
er afsluttet.
Seksualundervisning bør opprioriteres
Børn og Unge-byrådet i Aarhus ønsker et fast timetal til seksualundervisning
på alle klassetrin.
Det vil i følge formanden for ÅLF, Søren Aakjær, i så fald
blive på bekostning af noget andet.
– Derfor er det set med mine øjne ikke en løsning at sætte et
fast timetal af til familiekundskab og seksualundervisning, siger
han til lokalavisen/Aarhus.
Han gør opmærksom på, at der er mange ting udenfor fagene,
som folkeskolen har pligt til at give eleverne viden om, og
at det med hensyn til seksualundervisning i højere grad handler
om en generel opprioritering af faget.
Læs netnyhederne i deres fulde længde på aalf.dk
SKOLEN 6 · 2012 5

Lærer i Aarhus
Når byrådet i Aarhus til december ventes endeligt at vedtage forslaget om en ny skolestruktur,
betyder det farvel til den nuværende arbejdsplads for en række lærere. Men strukturanalyser
og forflyttelser er ikke et nyt fænomen. Den såkaldte Vestbyanalyse medførte, at
Nordgårdskolen og Frydenlundskolen drejede nøglerne om i 2008. SKOLEN
har mødt en af de lærere, der blev
forflyttet!
Af Martin Lauritzen
Torry Andersen er i gang med sit femte
år som lærer på Vorrevangskolen. Han
er pt. TR og har således genoptaget det
hverv, han havde, da en byrådsbeslutning
vendte op og ned på arbejdslivet for de
ansatte på Frydenlundskolen.
– Vestbyanalysen kom halvandet år før
lukningen. Vi var med i en arbejdsgruppe
på Rådhuset, der skulle komme med bud
på, hvordan skolestrukturen kunne tilpasses.
Pilen pegede på Frydenlund med
sine kun omkring 200 elever, men vi blev
alligevel overraskede, da beslutningen
om lukning endelig kom, fortæller han.
Opbrud på flere fronter
Usikkerheden bredte sig, så ledelsen gik
hurtigt i gang med at afklare hvilke ønsker,
de enkelte medarbejdere havde til
fremtiden. Der var lagt op til, at lærerne
skulle følge deres klasser. Samtidig kom
lærerne forrest i køen til de øvrige ledige
stillinger, der måtte være i Aarhus. En stor
gruppe lærere fulgte deres specialklasser
til Vorrevangskolen, to grupper flyttede
til henholdsvis Møllevangskolen og Hasle
Skole, mens enkelte blev spredt ud på andre
skoler.
Torry vurderer, at skolens ledelse gjorde,
hvad den kunne.
Når beslutningen om lukning og
forflyttelser er taget, handler det om at få
det bedste ud af det og få sluttet godt af
sammen med personale og elever, siger TR,
Torry Andersen fra Vorrevangskolen.
– Men selvfølgelig var mange frustrerede.
Det var karakteristisk for Frydenlund, at
mange af mine kolleger havde været på
skolen i 25-30 år og derfor havde svært
ved at se sig selv i en ny sammenhæng.
Der var helt naturligt opstået private
venskaber blandt kollegerne. Det var opbrud
på flere områder, forklarer Torry og
påpeger, at en stor udfordring med hensyn
til forflyttelser er modtagelsen på de
nye arbejdspladser:
– Kunsten er at modtage de nye kolleger
som erfarne kolleger, og ikke som var de
nyuddannede. Flere har haft poster, tilsyn
eller fx undervist i støttecenter. Den slags
følger jo ikke automatisk med lærerne.
Men det vigtigste i sådan en proces
er, at medarbejderne på den nye skole er
åbne og tør bringe deres vaner og kultur
i spil, siger han.
Ny kultur – nye værdier
– En ny kultur kan være ligeså værdifuld,
som den du kommer fra. Når beslutningen
om lukning og forflyttelser er
taget, handler det om at få det bedste ud
af det og få sluttet godt af sammen med
personale og elever. Hvis ikke du har en
positiv tilgang til at skulle arbejde et nyt
sted, bliver det næppe positivt, pointerer
Torry, som uden at blinke konstaterer:
– Jeg var et godt sted og er nu på et
godt sted.
Vorrevangskolen modtog i alt 23
medarbejdere fra Frydenlundskolen.
Inden skoleårets start blev der
nedsat arbejdsgruppe af medarbejdere
fra de to skoler, der havde fokus
på den bedst mulige fusion.
En fredag i det nye skoleår fik alle
timer til i fælleskab at tilrettelægge
og forberede en personalefest samme
aften.
6 SKOLEN 6 · 2012

Af Thorkil Bjerrum
Overgreb på lærere
Konsulent i ÅLF, Malene Vestergård, opfordrer TR og AMR til at orientere foreningen, når der
anmeldes overgreb mod ansatte, så ÅLF kan yde den rette hjælp og rådgivning
–I Aarhus Kommune har man en nul-tolerancepolitik over for
overgreb mod ansatte. Det betyder blandt andet, at alle overgreb
af ansatte skal registreres centralt af skoleledelsen, ligesom
alle overgreb også skal anmeldes som en arbejdsskade (ulykke)
af skoleledelsen. Det er skoleledelsens pligt at sikre, at det sker,
fortæller Malene Vestergård.
– I Århus Lærerforening vil vi rigtig gerne, at TR og AMR
sikrer, at alle overgreb ligeledes indberettes til os, så der kan ske
en systematisk opsamling. Samtidig er vores mulighed for at
give det enkelte medlem den hjælp og rådgivning, man har brug
for dels fra Århus Lærerforening og dels fra Danmarks Lærerforening
selvsagt afhængig af, at vi er orienteret om overgrebet.
Når vi sammenholder den officielle statistik med foreningens,
må vi desværre konstatere, at det lidt for ofte glipper med at få
underrettet foreningen efter et overgreb. Men hermed er opfordringen
givet videre, fortsætter Malene Vestergård.
Politianmeldelse
Derudover anbefaler Århus Lærerforening, at alle overgreb mod
ansatte anmeldes til politiet. Som udgangspunkt er det den,
der har været udsat for overgrebet, der anmelder det til politiet.
Men Østjyllands Politi accepterer, at en leder anmelder et overgreb
på vegne af ansatte lærere.
– For nogen kan det synes voldsomt at skride til en politianmeldelse.
Men voldelige overgreb på arbejdet er en alvorlig sag,
der hverken kan eller skal accepteres. Nogle gange kan netop
den efterfølgende samtale med en politimand være det, der skal
Hvor kan du hente hjælp!
• Alle skoler i Aarhus er tilmeldt Falck krisehjælp, hvor igennem
du kan få 4 timers krisehjælp hos en psykolog. Kontakt
din tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant eller din
skoleleder direkte for at få en henvisning.
• Du har ligeledes mulighed for gennem Danmarks Lærerforening
at få bevilliget 5 timers psykologhjælp i forbindelse
med et overgreb på arbejdspladsen. Derudover kan du hos
Århus Lærerforening få en personlig samtale med råd og vejledning
til at tackle din situation. Du kan kontakte DLF på:
tlf. 3369 6300 eller ÅLF på: tlf. 8613 0388.
SKOLEN 6 · 2012
Indblik: Vold, trusler og overgreb
Nogle gange kan samtalen med en politimand være det, der skal
til for at få alvoren til at gå op for den, der har begået overgrebet,
siger konsulent i ÅLF Malene Vestergård.
til for at få alvoren til at gå op for den, der har begået overgrebet,
slutter Malene Vestergård.
Malene Vestergård beskriver her, hvor man kan få hjælp, samt
hvilke stadier, man kan opleve, hvis man som lærer er blevet
udsat for overgreb.
• I forhold til selve arbejdsskadesagen er det Danmarks
Lærerforening der rådgiver, mens Århus Lærerforening
kan være behjælpelig med selve anmeldelsen
af arbejdsskadesagen.
• Sygemeldes du i forbindelse med et overgreb, bør du
kontakte egen læge.
7

Fase
1
Fase
2
Fase
3
Indblik: Vold, trusler og overgreb
Reaktioner efter et overgreb
Reaktionerne på et overgreb er meget
forskellige, og der kan derfor ikke
gives en færdig opskrift på, hvordan
man vil få det. Men midt i en krise,
kan det være en hjælp at have et overblik
over de faser, som en krise gerne
bevæger sig indenfor. Langt de fleste
vil opleve, at svinge mellem flere reaktionsmønstre:
Chokfasen,
der er kendetegnet ved:
• Ulogiske tanker og handlinger
• Følelsen af uvirkelighed
(jeg er med i en film)
• Blokering af følelserne
• Overaktivitet – eller apati
• Benægtelse af det skete
• Udadtil virker du måske helt
rolig – nærmest reaktionsløs
Denne fase kan vare fra et par
minutter til flere dage
Reaktionsfasen,
der er kendetegnet ved:
• Erkendelse af den nye situation
• Voldsomme følelser
• Fortvivlelse og mindreværdsfølelse
• Isolation
• Fysiske symptomer
og utilpashed
• Kort lunte og støjoverfølsomhed
Denne fase kan vare op til 4-6 uger
Bearbejdningsfasen,
der er kendetegnet ved:
• Mange af de samme følelser som
tidligere med mindre intensitet
og varighed
• Følelserne dominerer ikke
længere, og de ubehagelige
reaktioner glider mere og mere i
baggrunden
• Samtidig optager nutid og fremtid
mere og mere af tankerne og
følelserne
Denne fase kan vare helt op til et år
En spytklat i
ansigtet kan
få bægeret til
at flyde over
På Langagerskolen i Viby, der er specialskole for elever med
handicap indenfor autismespektret, kender lærerne særdeles
godt til vold og trusler. Det finder sted hver dag
Af Thorkil Bjerrum
–Med så mange oplevelser med overgreb
mod os lærere i form af vold og trusler, så
er det nødvendigt, at vi har styr på procedurerne
for, hvordan vi skal takle det,
fortæller TR på Langagerskolen, Ulla de
Boer.
I trivselsundersøgelsen fra 2011 nævner
hele 58 procent af de ansatte, at de
har oplevet overgreb i de seneste 12 måneder.
Netop overgreb har AMR, Gitte
Nørkjær, særlig meget fokus på.
– Vi har i samarbejde med ledelsen fået
udarbejdet klare retningslinjer for, hvordan
vi skal håndtere en kritisk situation,
hvor der indgår vold og trusler. Og vi har
tydelig opbakning. Kan vi ikke klare situationen
selv i et team, kan vi ringe efter
en fra ledelsen, og i fællesskab får vi et
overblik over situationen og over, hvad vi
skal gøre for at løse den. På den måde går
ledelsen direkte ind og tager et medansvar,
understreger Gitte.
Som tillidsvalgte på skolen arbejder
TR og AMR tæt sammen om at mindske
de personlige og negative virkninger af et
overgreb.
– Jeg oplever ofte, at en lærer, der har været
involveret i en situation med overgreb
og trusler, føler skyld og bebrejder sig selv
det hele og siger: ”jeg er ikke dygtig nok,
jeg burde have set, at det var ved at gå
galt. Jeg stod også helt forkert, og det var
forkert af mig at give de opgaver til den
elev”, beretter Ulla.
– Efter en voldsom episode er der mulighed
for at snakke det hele igennem i
sit team. Det kan også foregå under support
fra en psykolog. Skolen har aftale
med Falck-Care, og vi har endda oplevet,
at en ansat er blevet pålagt af ledelsen at
modtage psykologhjælp herfra, selv om
vedkommende slog en voldsom oplevelse
hen som en bagatel, fortæller Gitte
Nørkjær.
Mange små overgreb
samler sig sammen
Det sker ofte, at lærerne på Langagerskolen
ser hvert enkelt overgreb eller trussel
som en lille bagatel.
– Men det er netop mange små oplevelser
af krækende og udfordrende ad-
8 SKOLEN 6 · 2012

færd fra vores elevers side, der samler sig
sammen til en belastning og måske til
sidst er med til at slå benene væk under
én, siger Gitte.
Af samme grund mener Ulla derfor
også, at det er meget vigtigt, at man får
indberettet oplevelser med overgreb.
– Der, hvor det er spytklatten i ansigtet,
der får ens bæger til at flyde over, har
det stor betydning, at man kan gå tilbage
og se, hvad kollegaen ellers har været udsat
for, beskriver hun.
På Langagerskolen har man lavet en
sikkerhedsmappe, der minutiøst beskriver,
hvad man skal gøre, hvis man har
oplevet overgreb og trusler.
– I mappen er der en seddel, som alle
ansatte skal udfylde med de kolleger på
skolen, som man gerne vil have støtte
af, hvis man har været igennem en hård
og krævende situation med en elev. Man
skal helst skrive tre personer i prioriteret
rækkefølge. På den måde sikrer vi, at vi
hurtigt kan hjælpe hinanden, lige når der
er behov for det, fortæller Gitte.
Ros til Børn og Unge
Ulla og Gitte roser Børn og Unge i Aarhus
Kommune.
– Efter år, hvor der ikke har været
særlig meget fokus på området med
overgreb, så er der nu en øget interesse i
Børn og Unge for at belyse området og få
fundet mulige løsninger, siger
Ulla.
Hun bakkes op af Gitte,
der netop har været til
et netværksmøde for
AMR fra to andre specialskoler
i kommunen.
– Her talte vi om, at vi
ikke altid får lavet indberetninger
af overgreb. Vi bliver ’fartblinde’,
for på vores typer af skoler er det
dagligdag med overgreb. Det er godt at
få sparring fra andre skoler, der står med
de samme udfordringer som os, fortæller
Gitte.
Troede jeg havde fået søvnapnø
Bo Daugaard er også AMR på Langagerskolen.
Han har selv oplevet, hvordan
længere tids belastning med vold og trusler
fra en elev kan få store konsekvenser.
– For et par år siden havde jeg en elev,
der kunne blive meget voldsom, og når
han blev vred, knuste han ruderne mange
steder på skolen og smed med stole og
borde. I teamet aftalte vi strategier for,
hvordan vi skulle agere, når eleven fik
sine vredesudbrud. Efterhånden var vi
så dygtige, at vi var to skridt foran hele
tiden og kunne forudsige, hvad der ville
ske, fortæller Bo.
Men det daglige pres og de daglige
Indblik: Vold, trusler og overgreb
overgreb, som han blev udsat for i sit
arbejde med at hjælpe eleven med hans
handicap, satte sig i kroppen.
– Jeg begyndte at vågne om natten og
kunne ikke sove. Jeg gik til læge, og han
mente, at det kunne være søvnapnø. Da
vi så senere ikke længere havde drengen
som elev i mit team, ja– så kunne jeg
pludselig sove igen uden at vågne, smiler
Bo.
Men Bos egne børn har dog fået besked
på ikke at snige sig ind på deres far
for at forskrække ham.
– Oplevelserne af overgreb og voldsomme
episoder fra mit arbejde har gjort,
at jeg har en øget ’alertness’ i min krop.
Jeg kan blive godt og grundig oprevet,
hvis jeg bliver udsat for et uventet ’bøh’,
selv om det har været ment som almindeligt
små-drilleri, slutter Bo.
Bo Daugaard, Ulla de Boer og
Gitte Nørkjær i samtale om procedurer
og initiativer i forbindelse med overgreb
på de ansatte på Langagerskolen.
SKOLEN 6 · 2012 9

Indblik: Vold, trusler og overgreb
Viden og bevidsthed
er kongevejen til god
konflikthåndtering
Når læreren står i en konflikt med en elev, er det vigtigt, at både eleven og læreren kommer
ud af konflikten på en etisk måde. Regnar Thisted, der er skolekonsulent og Studio III
instruktør i konflikthåndtering på Langagerskolen, giver her et par gode råd om,
hvordan man kan håndtere konflikter
Af Thorkil Bjerrum
Bliv bevidst om, hvad der kan ske – vær på forkant: Lærerteamet
skal sammen skabe sig viden om den pågældende elev.
Hvilke situationer skaber oftest konflikt? Find sammen ud af,
hvad man kan gøre for eleven, hvis man ser, at en konflikt er
under optrapning – hvad er advarselssignalerne? Kend til 3 gode
ting, man kan gøre for eleven, men kend også de 3 ting, man
absolut ikke skal gøre, og som kan optrappe konflikten.
Bliv bevidst om nonverbal kommunikation: Læreren skal
være bevidst om, hvilke signaler han udsender med blandt andet
øjnene, hænderne, kropsholdningen. Det er vigtigt at lade
som om, man er rolig, selv om man ikke er det – som ællingen,
der let flyder af sted på vandoverfladen, men under vandet pisker
de små ben i hastigt tempo.
Bliv bevidst om din egen og kollegernes tolerance-grænse:
Tal i teamet om, hvad man ikke vil eller kan tolerere i en konflikt.
Skab jer viden om jeres egen og om hinandens tolerancegrænse.
Bliv bevidst om oplevelserne: Teamet skal lave sig et enkelt,
overskueligt og let afkrydsningsskema, der kan vise mønstret
for konflikter med en elev. Notér hvor, hvornår, hvorfor, hvordan.
Noterne kan teamet handle pædagogisk på. Noterne kan
også bruges som konstruktiv dokumentation overfor ledelse og
forældre.
Bliv bevidst om procedurerne: Skab klare procedurer for,
hvad man gør på skolen ved en konflikt. Hvad gør lærerne, og
hvad gør ledelsen? Skab gode muligheder for at få snakket konflikten
igennem efterfølgende. Det er meget vigtigt for den, der
har været en del af en konflikt og måske oplevet overgreb.
Bliv bevidst om fredstidens betydning: Når alle har konflikten
på afstand, skal den snakkes igennem mellem læreren og
eleven. Det er ikke for at placere skyld, men for at indgå aftaler
om, hvordan man undgår en lignende konflikt i fremtiden.
Man skal i fællesskab finde alternative handlemuligheder.
Regnar Thisted er en af de få danskere, der er fuldt certificeret
konfliktmægler og instruktør efter det engelske
program Studio III.
Langagerskolen tilbyder kurser i denne form for konflikthåndtering.
Læs mere om Studio III på www.studio-
3danmark.dk
10 SKOLEN 6 · 2012

Hver tiende oplever
vold og trusler
Alle tilfælde af vold og trusler mod ansatte i Børn og Unge er uacceptable,
siger rådmand Kristian Würtz, der ser frem til, at et stort anlagt forskningsprojekt
nu skal kortlægge baggrund og årsag til episoderne
Af Thorkil Bjerrum
Flere ansatte i Børn og Unge i Aarhus
Kommune oplever at blive udsat for vold
og trusler. Af en trivselsundersøgelse blandt
medarbejderne fra 2011 fremgår det, at
hver tiende medarbejder i Børn og Unge
har været udsat for vold og trusler inden for
de sidste 12 måneder. Hvordan forholder
du dig som rådmand for Børn og Unge til
det?
– Alle tilfælde af vold og trusler er uacceptable.
Ingen har fortjent at gå på arbejde
og blive udsat for det. Men risiko
for konflikt og tilspidsede situationer er
et vilkår på arbejdspladser, hvor der arbejdes
med mennesker, og det forholder
vi os aktivt til.
Det er min klare intention, at antallet af
vold og trusler skal ned, siger rådmand for
Børn og Unge, Kristian Würtz.
Aarhus ligger på niveau med andre
kommuner, men det er min klare
intention, at antallet af vold og trusler
skal ned. En ambition, vi også har skarpt
fokus på i vores HovedMedUdvalg og
har haft det i det forløbne år. Vi har allerede
søsat en række tiltag for at styrke
den lokale indsats for et bedre arbejdsmiljø,
blandt andet en kvalitativ undersøgelse
af, hvornår, hvordan og hvorfor
konflikter trapper op. Det ser ud til, at
nogle områder er mere berørt end andre,
og det skal vi vide mere om.
Antallet af indberetninger til Børn og Unge
modsvarer ikke de mange tilfælde af vold og
trusler blandt de ansatte. Der er kun cirka
150 anmeldelser om året. Hvad skyldes det,
og har kommunen ikke en interesse i, at alle
tilfældene indberettes?
Indblik: Vold, trusler og overgreb
– Vi kan kun handle på det, vi ved, og
alle relevante indberetninger er velkomne.
Vi har netop også besluttet at indgå i
et stort anlagt projekt i samarbejde med
Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning og
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Målet er at få kulegravet baggrunden
for og konsekvenserne af vold
og trusler. Forskningsprojektet skal ved
hjælp af interview og sammenligninger
med andre kommuner give os grundlag
for en mere effektiv indsats mod vold og
trusler.
SKOLEN 6 · 2012 11

Lærer i Aarhus
Af Martin Lauritzen
Nærvær og fuld
opmærksomhed
–Jeg er professionelt nærværende hele dagen, ellers ramler det
hele. Det er jeg fra klokken 8.00, til jeg kommer hjem. Så kan
det være svært også at være nærværende, når jeg kommer hjem.
Sådan lød det fra en af deltagerne på den række af temaaftener
med introduktion til mindfulness, som ÅLF tilbyder sine
medlemmer i efteråret.
Netop evnen til at være opmærksom og nærværende ikke
mindst i en hverdag med mange input er et mål med en lang
række øvelser i mindfulness.
– Stress er utilstrækkelig energi. Der er ikke noget galt i at
have mange bolde i luften men noget galt, hvis man ikke kan
stoppe det. Det drejer sig om at styre, hvornår jeg skal give den
gas, og hvornår jeg skal lade være. Mindfulness kan hjælpe os
til at holde fast i, hvem vi er. Vi kan bevare roen og lære at kontrollere
og vurdere vores tanker, pointerede forfatter, coach og
foredragsholder Susanne Møberg.
Mindfulness skelner mellem hovedtanker og følgetanker. Hovedtankerne
er de tanker, der popper op, uden vi kan forhindre
det. Følgetankerne er de associationer, som sættes i gang og ofte
ubevidst får os langt væk fra nærværet.
– Med mindfulness kan man træne evnen til at give slip på
tankerne og komme tilbage til nærværet, lød opfordringen fra
Susanne Møberg, som understregede, at stress eller pres gør det
svært at skelne mellem, hvad der er vigtigt.
Acceptér
Mindfulness efterstræber principper som blandt andet venlighed,
tålmodighed og accept.
– Hvis vi synes tingene skal laves om, er vi allerede på vej væk
fra nærværet. Accepter situationen uden at være lalleglad. Ofte
kan vi ikke gøre noget ved tingene, som de er her og nu. Men
det betyder ikke, at vi ikke på sigt kan skabe forandringer, sagde
Susanne Møberg.
Det budskab var let for deltagerne at oversætte til lærerjobbet:
– Min mand kan i sit job have lov til at have en dårlig dag.
Jeg er hele tiden i kontakt med mennesker. Vi bliver udfordret
Gang i svingdørene på Samsø
En oversigt fra Ugebrevet
A4 sender Samsø Kommune
til tops med hensyn til
antallet af elever, der skifter
til privatskoler. Stigningen
fra 2007 til 2011 lyder på
9,8 procent.
TR på den kommunale
skole i Tranebjerg, Mette
Manstrup, peger på flere
årsager:
– Nogle forældre er tilflyttere,
der vælger en alternativ
livsstil. Skolevalget
bliver også alternativt – den
lille skole, hygge og fællesskab.
Vi ser også, at venskaber blandt de
voksne bliver afgørende for valg af skole til
børnene. Andre igen synes, at folkeskolen
er blevet for stram med hensyn til regler,
Hele følelsen af, at der skal
spares på folkeskolen,
skubber tilsyneladende
elever til de andre skoler,
fortæller TR på Tranebjerg
Skole, Mette Manstrup.
paragraffer og test, siger
hun.
Men Samsø er vant til en
vis trafik mellem skolerne.
– Vi får også elever fra
privatskolerne – som regel
med den begrundelse, at
forældrene ikke synes, at
barnet lærer nok, hvor de
nu går, eller at de omgås
for få kammerater. Elever
begynder på Tranebjerg
Skole, flytter så til en af
de andre skoler og kommer
tilbage nogle år efter.
Nogle når at gå på alle
øens tre skoler.
Mette vurderer, at søgningen til privatskolerne
fik et stort skub i den forkerte retning
efter en sparerunde for et par år siden.
Elevtallet på Samsø er faldet
med 150 de sidste femten år.
De nuværende elever fordeler
sig med 280 på Tranebjerg Skole
og 70 på både Lilleskolen og Friskolen
i Nordby (Oktober 2012).
Det betød
afskedigelser
af lærere
og klassesammenlægninger.
– Det
gav en masse uro, som
vi stadig mærker. Nogle har ikke lyst til
at opleve, at børnenes lærere bliver skiftet
ud, så bare frygten for det kan gøre, at de
vælger den mindre skole, hvor alle kender
hinanden. Hele følelsen af, at der skal spares
på folkeskolen, skubber tilsyneladende
elever til de andre skoler.
– Men Samsø har kun omkring 400
skoleelever, så der skal ikke så meget til,
før procenterne ser voldsomme ud, slutter
Mette.
12 SKOLEN 6 · 2012

i nærværet. Vi bruger os selv meget. Vi står nogle gange i et
helt vildt kaos. Vi må acceptere, at sådan er det.
Eller:
– Havdelen af eleverne har ikke har lavet lektier. I stedet
for at gå i panik, så skal vi acceptere, at sådan er det – og
samtidig tage stilling til hvad vi vil gøre ved problemet.
Stillerummet på Højvang
Mindfulness retter sin opmærksomhed mod åndedrættet: indånding
og udånding. Men hvor har lærere, der i princippet kan
kontaktes af elever, kolleger eller forældre selv i spisepausen,
bare to minutter til at koncentrere sig om sit åndedræt?
Det har de eksempelvis på Højvangskolen, hvor lærer Lise
Krage Nielsen har indrettet en afskærmet del af personalerummet
til et stillerum. Hjemlig hygge blander sig med lærerlivet
under overvågning af et vægrelief med de to bogstaver R O.
Her fandt SKOLEN lærerne Ditte Rothmann Nielsen, Laila
Toft Hansen og Jens Hyldegaard. De deltog i første Mindfulness-aften
i ÅLF. De kendte til redskabet i forvejen men fik ny
viden og fremhæver det værdifulde i at deltage i sådan et arrangement
sammen.
– Godt at være sammen med sine kolleger om det her, for så
kan vi inspirere og holde hinanden fast i nogle af principperne,
Byrådet i Aarhus har hentet en besparelse
på 50 millioner kroner på en ændret skolestruktur
og en ny arbejdstidsaftale for
lærerne i Aarhus. Det kan være forklaringen
på, at byrådet fredede undervisningen
i de kommunale skoler for flere besparelser
i budgetforliget for de kommende år.
Men anderledes kommer det til at
gå for Region Midtjyllands Institut for
Kommunikation og Handicap (tidligere
Taleinstituttet), hvoraf en del medarbejdere
er medlemmer af ÅLF.
Forliget indebærer, at Aarhus Kommune,
i lighed med en række andre midtjyske
kommuner, hjemtager undervis-
En mindful stund i stillerummet.
siger Ditte, som har fået et skub til at gøre det til en vane, at
indlægge små øvelser i sine pauser på jobbet.
Laila har brugt mindfulness en del år både personligt og sammen
med sine elever. Hun håber, at foreningen vil følge op med
et arrangement, hvor fokus bliver på undervisningen.
– Men for at kunne undervise i det, bliver man nødt til selv
at kunne det, påpeger Laila og minder om, at mindfulness de
sidste mange år har været et anerkendt og værdifuldt redskab i
atletik.
Jens bruger ikke mindfulness systematisk, men anvender
nogle af principperne i sin sport og i forbindelse med nogle
vigtige beslutninger i sit liv.
– Jeg bruger det i situationer, der kræver meget koncentration
både privat og professionelt.
Læs mere på www.moeberg.dk
Budgetforlig ryster IKH
ningsrelaterede ydelser til børn og unge
på taleområdet, som i dag købes hos
Region Midtjyllands Institut for Kommunikation
og Handicap (IKH).
Det betyder, at institutionen i Risskov
mister cirka 6.000 timer og dermed sandsynligvis
må sige farvel til 6-8 medarbejdere.
– Mine kolleger er rystede eller resignerer.
Vi har netop i sommer sparet 10-
11 stillinger væk. Aarhus Kommune er
en stor aftager af ydelser, så det her vil
betyde, at vi sandsynligvis ikke kan opretholde
vores småbørns-afdeling. Der
bliver ikke råd til udvikling, og det bliver
Lærer i Aarhus
svært at få den daglige drift til at køre,
fortæller TR, Kirsten Bach-Jensen.
Tidligere har også Region Midt hjemtaget
ydelserne fra IKH, og Kirsten
frygter, at institutionen fremover enten
lukker eller også kun kan tilbyde helt
specifikke ydelser.
Mange af de opgaver som IKH i dag
varetager for Aarhus Kommune, i forhold
til børn og unge med tale– og hørevanskeligheder,
skal fremover høre
under PPR i Børn og Unge.
SKOLEN 6 · 2012 13

Udblik
Af Martin Lauritzen
Skibsreder Møller bød forgæves
Sejr over skolens sorte skygger
Omkring 100 elever fra 1.-3. klasse og deres lærere og pædagoger på
Hasselager Skole iførte sig heltekostumer og brugte fire oktoberdage på
at afdække og bekæmpe sorte skygger og finde ind til den handlekraftige
og livsglade Hasselager Skole
Projektet med titlen Superheltedage fremtidssikrede
måske ikke skolen mod konflikter
og mobning men ved at bringe
lærere og elever på lige fod i et fælles helteunivers,
satte skolen et kreativt fokus på
trivsel.
Som i et klassisk eventyr var onde kræfter
på spil på Hasselager Skole.
Det demonstrerede skolens
8. klasser på en række
scener rundt om på
skolen. De gav anledning
til, at eleverne fik afklaret,
hvordan skolen burde se
ud. Herefter forberedte
de sig i forskellige workshops
som sanserum, det
glade budskab eller deltog i
fremstilling af powercookies
og lignende. På sidstedagen
spredtes de gode gerninger
rundt på skolen.
Bag de fire trivselsdage
stod Hasselager Skoles
teaterlærer, Birgitte Søndergaard.
– Det var et supergodt
Hvilket gymnasium ejer et kunstværk, som skibsreder Møller forgæves
bød 30 millioner kroner for? Det gør Århus Statsgymnasium, og dette
værk af Asger Jorn var hovedemnet for Fraktion 4’s træf på Fenrisvej
– Og forhåndsinteressen var stor. Sjældent er så mange mødt op. Men
med god grund, for det keramiske relief i forhallen med en længde på 27
meter fra loft til gulv betager de fleste, fortæller Kirsten Locht.
De cirka 80 fremmødte fik en oplevelse, de sent vil glemme. Idéhistoriker
Lars Morell delagtiggjorde deltagerne i kunstværkets tilblivelse
og detaljerne. Men det var ikke det eneste, for Jorn frembragte sammen
med den franske kunstner Pierre Wemaëre en gobelin, som dækker hele
endevæggen i festsalen.
– Det må være inspirerende for gymnasieeleverne at have dette pragtværk
for øjet. Den første udgave trængte for nogle år siden til udskiftning
og kunne genskabes, mens resterne af førsteudgaven nu kan ses i
Silkeborg, forklarer Kirsten Locht.
projekt. Det var sjovt både for
voksne og børn at distancere sig
fra et alvorligt tema, og på denne
måde forholde sig til det gode og
det onde og vores egen medvirken
hertil, forklarer hun.
Superheltedagene var en ander-
Glæden og det gode humør er ved at
uddø på Hasselager skole – sådan står
der skrevet i et hemmeligt brev der
ankommer en mandag morgen til Hasselager
skole. Der tropper en delegation
på 12 superheltespecialister op. De stiller
deres ekspertise til rådighed for de
100 superhelteaspiranter der specielt
er udpeget til at udføre missionen: At
få glæden og det gode humør tilbage.
Tiden er knap, så der skal handles hurtigt.
Det viser sig at sorte skygger har
besat skolen.
ledes måde at tage afsæt i et timeløst fag
som sundhedsfremme.
– Der var masser af læringspotentiale
i rollespillet, som tog udgangspunkt i
noget fuldstændigt relevant som trivsel,
fortæller Birgitte.
– Det handlede også om både elevinddragelse
og demokratioplæring. Og
så var det spændende at få vendt op og
ned på samarbejdsrelationerne og ikke
mindst opleve, hvordan lærerne bragte
sig selv i spil på en ny måde.
14 SKOLEN 6 · 2012

Udblik
Nyt liv til den gamle kuglepen
Lærere og elever i hele landet opfordres til at deltage i et landsdækkende indsamlingsprogram for brugte skriveredskaber.
Opfordringen ledsages af en konkurrence
Virksomheder og organisationer
deltager allerede i miljøinitiativet,
som tilbyder at genbruge en affaldstype,
som ellers typisk ender
på forbrændingen.
For at opfordre skoler til at indsende
deres brugte skriveredskaber,
lancerer TerraCycle og BIC en konkurrence
som løber fra 24. september
til 24. november.
Førstepræmien er en projektor,
som kan indløses til penge til velgørenhed
eller klassekassen.
Konkurrencen opfordrer eleverne
til at bruge deres fantasi og
skrive et digt, tegne en tegning eller
TerraCycle er en verdensomspændende virksomhed indenfor
indsamling og genbrug af affald fra forbrugere.
Ud med eleverne
Interessen for pædagogik uden for klasselokalet og daginstitutionen
er stigende. En temadag for studerende og
undervisere på VIA University College trak fulde huse
Temadagen 25. september var arrangeret af VIA OUT, som
er VIAs videnprogram om outdoorpædagogik.
Karen Barfod fra VIA OUT har flere forklaringer på,
hvorfor udelæring vinder hastigt frem i disse år.
– Det skyldes blandt andet, at underviserne oplever, at
det er en rigtig god måde at understøtte flere læringsstile
på én gang. Det skyldes også, at børn i dag bruger mere
tid på stillesiddende aktiviteter ved computeren, og de gør
sig færre primære erfaringer. Det er blevet nødvendigt, at
stimulere dem i den retning.
SKOLEN 6 · 2012
Smid ikke den gamle kuglepen væk!
lave kunst med deres kuglepenne,
som de kan indsende sammen
med deres brugte skriveredskaber.
For mere information, besøg
www.terracycle.dk/da/
skralde-skriblerier
For hver indsendt pen donerer
TerraCycle 20 point til den skole
eller organisation, der har samlet
ind. De 20 point kan indløses
til 20 øre, som kan doneres til en
klassekasse eller en valgfri velgørenhedsorganisation.
Indsamlingsprogrammet kører
via TerraCycles hjemmeside
www.terracycle.dk
BIC producerer kontorartikler, lightere og barberskrabere.
Der blev kæmpet med liv og sjæl under en af de mange
workshops på temadagen. Her drejer det sig om kreative
processer i uderummet. Deltagerne skulle bygge en bro, der var
stærk nok til at bære en legetøjsbil med en brosten på ladet.
15

Lærer i Aarhus
Lærerens Dag 2012
Af Martin Lauritzen
–Det er vigtigt for os at vise jer, at vi lægger
mærke til og sætter pris på den store
indsats, I alle gør for at give vores børn
lyst til læring, så de får de bedste forudsætninger
for at klare sig godt videre
frem i livet.
Sådan lød det i en invitation til de
ansatte på Sabro Korsvej-skolen fra bestyrelsen,
som benyttede den internationale
lærerdag 5. oktober til at invitere på
brunch.
Bestyrelsen havde her valgt at udvide
anerkendelsen af lærernes indsats til at
omfatte hele det pædagogiske personale
på skolen. Det samme gjorde ledelsen
på Åby Skole, der om aftenen inviterede
medarbejderne på bowling.
En mere ’rendyrket’ udgave af Lærerens
Dag fandt sted på Skovvangskolen,
hvor lærerne i fred og ro kunne nyde
kaffe og rundstykker, mens pædagoger
og ledelse indtog rollerne som midlertidige
vikarer.
Det generelle billede af aktiviteter
rundt om på Aarhusskolerne den 5. oktober
viser, at en masse
æbler skiftede hænder
i en god sags tjeneste,
’som også den aarhusianske
rådmand for Børn
og Unge også sluttede op
om . Og så er Lærerens
Dag i den grad også blevet
Brødets Dag – om det så
var hjemmebagte boller til
lærerne på Tilst Skole eller
kagemænd med og uden stavefejl
på henholdsvis Malling
Skole og Højvangskolen.
Adskillige lærere forlod arbejdspladsen
med en blomst
eller en opmuntrende børnetegning
den dag i oktober
16 SKOLEN 6 · 2012

Pas på dig selv
– gå med livrem og seler
Bagsiden af inklusionsmedaljen er desværre også, at alt for mange lærere
oplever at være udsat for vold og trusler
Af Rikke Gierahn Andersen, medlem af styrelsen og Fællessikkerhedsrepræsentant for skolerne i Aarhus.
Som lærere skal vi løfte en kæmpe inklusionsopgave
og udfordres af elever
med særlige individuelle behov. Når det
går godt, og vi lykkes med dette, kan det
faktisk være med til at give mere arbejdsglæde.
Men bagsiden af inklusionsmedaljen
er desværre også, at alt for mange lærere
oplever at være udsat for vold og trusler,
hvilket kan ses som et negativt billede på
inklusionens mere ekstreme udtryksform.
I Børn og Unges trivselsundersøgelse fra
2011, svarer over 10 procent af de ansatte,
at de har været udsat for vold eller trusler
om vold inden for det seneste år.
Pas på dig selv – registrer
vold og trusler
Selv om den enkelte lærer måske tænker, at ’jeg er robust og kan
klare mosten’, så er der ingen som nu og her kender de langsigtede
virkninger af at være udsat for vold og trusler eller andre
grænseoverskridende oplevelser.
Derfor er det vigtigt at anmelde voldelig og truende adfærd
og sørge for, at alle episoder bliver registreret. I dag registreres
kun én tiendedel af de oplevede hændelser. At registrere overgreb
svarer til at tegne en individuel forsikring. For hvis man på
et tidspunkt ’går ned med flaget’ og bliver nødt til at sygemelde
sig, kan man få brug for at dokumentere at have været udsat for
overgreb og under hårdt psykisk pres i sit arbejde.
Samtidig har vi i fællesskab brug for at synliggøre, hvad vi
udsættes for, når vi passer vores arbejde med god undervisning
for alle elever. Og det kan ikke siges for tit: VOLD ER UAC-
CEPTABELT og må aldrig reduceres til et arbejdsvilkår!
Rikke Gierahn Andersen: At registrere
overgreb svarer til at tegne en individuel
forsikring.
Århus Lærerforening
Det er heldigvis også den gældende politik
i Aarhus Kommune. Som leder har man
pligt til at registrere overgreb, men vores
ledere kan jo ikke registrere noget, som de
ikke er bekendt med. Derfor må vi som
lærere hjælpe ved at fortælle, hvis vi oplever
at være udsat for overgreb af den ene
eller anden art, og samtidig insistere på at
dette faktisk registreres.
Desuden er registrering afgørende for
at arbejdsmiljørepræsentanterne ude på
skolerne kan være med til at passe på jer
som kolleger og kan arbejde systematisk
med at forebygge vold og andre uønskede
hændelser. Viden er grundlaget for målrettet
handling.
Det er nødvendig med initiativer lokalt på
de enkelte skoler, men også centralt i Børn
og Unge er vold og trusler et indsatsområde. Det er i den sammenhæng
afgørende for mig som fællessikkerhedsrepræsentant
at komme tættere på en grundig forståelse af vold på arbejdspladsen:
• Hvordan reagerer medarbejdere på trusler?
• Hvilke varige effekter har vold på trivslen?
• Hvilke forskellige former for trusler og vold håndterer vi?
• Og hvordan kan vi bedst forebygge vold trusler?
Disse spørgsmål har Børn og Unges HovedMED besluttet at
afdække i samarbejde med Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning
og det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Gennem
interviews og sammenligninger med erfaringer fra andre kommuner,
skal forløbet give et fælles grundlag for en effektiv indsats
mod vold og trusler.
SKOLEN 6 · 2012 17
ÅLF

Vil binde Møllevangs institutioner
og skole bedre sammen
I Møllevang er 160 medarbejdere og ledere fra dagtilbud, selvejende institutioner, indskoling,
SFO samt Ung i Aarhus gået sammen om at genopfinde deres samarbejde. Målet er at tiltrække
flere af områdets børn og forældre til de lokale institutioner
Af Birgitte Dalum, kommunikationsmedarbejder, Børn og Unge
Med Ressourcer, Relationer og Fællesskab
i Møllevang skal medarbejderne bringes
sammen på tværs af arbejdspladser – og
skabe et fælles fagligt fodslag om områdets
børn fra 0-18 år. Torsdag den 11.
oktober søsatte Møllevang sit initiativ
med et inspirationsmøde for alle medarbejdere
og ledere. Det følges op af et
kompetenceudviklingsforløb, hvor medarbejderne
sætter fælles mål og får fælles
viden samt større forståelse for hin-
Lederne bagest på billedet er: Lars Hansen (SFO Møllevangsskolen), Hanne Thomsen
(Klubberne Peter Fabersvej/Musvågevej) og Anne Merete Ebbesen (Fritidspædagogisk leder
i SFO Møllevangsskolen).
andens arbejde. Ambitionen er at sikre
bedre overgange imellem børnehave og
indskoling – og mellem SFO og klubber.
Initiativet er opstået blandt distriktets
egne ledere: Dagtilbudsleder Claus Bossow,
SFO-leder Lars Hansen, fritidspædagogisk
leder Kurt Lange samt klubleder
Hanne Thomsen – alle fra Møllevangdistriktet
i det vestlige Aarhus.
– Tiderne og behovene ændrer sig.
Det skal vores rammer og tilbud matche,
og derfor har vi brug for at nytænke vores
samarbejde, fortæller dagtilbudsleder
Claus Bossow.
Han suppleres af klubleder Hanne
Thomsen:
– Vi vil ikke bare ryste medarbejderne
sammen. Vi vil også skabe en rystelse i
hverdagen for at skabe bæredygtige fællesskaber
blandt vores medarbejdere.
Det gør vi ved at lave ’sprækker’ i murene
mellem de enkelte tilbud og med-
arbejdere. Vores tese er, at personlige og
faglige relationer os voksne imellem kan
skabe større sammenhængskraft og i sidste
ende medvirke til at løfte børnene og
de unge i lokaldistrikt Møllevang.
Om Ressourcer, Relationer
og Fællesskab i Møllevang
Forløbet blev den 11. oktober åbnet med
et fagligt indspark fra professor i psykologi
Jan Tønnesvang, der talte om fælles-
skaber anno 2012. I alt fire hele fredage
byder herefter på hver tre workshops,
hvor medarbejderne får faglige oplæg
med idéer til fremtidens Møllevang.
Medarbejderne er derudover selv med
til at generere idéer til rammerne og indholdet
af Fremtidens Møllevang. Kompetenceforløbet
afrundes med en aften,
hvor medarbejderne deltager i en række
sociale aktiviteter og samler op på forløbet.
11. oktober samledes 160 medarbejdere
om emnet Fællesskaber.
Kontakt:
SFO-leder Lars Hansen,
larha@aarhus.dk og fritidspædagogisk
leder Kurt Lange,
kul@aarhus.dk
Konsulent Ann Brix Bjerregaard,
Kommunikation & Arbejds miljø.
annbj@aarhus.dk
18 SKOLEN 6 · 2012

Mel: Jeg ved en lærkerede
Jeg har så store fødder,
det knirker, når jeg går.
Og jeg fortæller vitser,
som ingen helt forstår.
Kontor
Grønnegade 80, 2. 8000 Aarhus C
Telefon: 8613 0388
133@dlf.org
Faxnummer: 8613 0670
Website: www.aalf.dk
Åbningstid:
Mandag-torsdag 10-15, fredag 10-14
Formand
Søren Aakjær
Mobiltelefon: 5093 1952
soja@dlf.org
Næstformand
Jesper Weber Skorstengaard
Mobiltelefon: 2310 2936
jwsk@dlf.org
Kasserer
Jørn Kokkendorff
Mobiltelefon 2857 0952
joern.kokkendorff@skolekom.dk
Konsulenter
Marius Lindersgaard · mahl@dlf.org
Søren Bonde · shbo@dlf.org
Malene Vestergård · malv@dlf.org
SangSKOLEN
SangSKOLEN
Sangen er skrevet af en elev i 8. klasse i forbindelse med et dansktema om identitet:
1. 2. 4.
3.
Jeg indta’r ikke føde,
før klokken den er 12.
Så æder jeg en burger,
med cola, der er kold.
Jeg lugter ud af munden,
min sved er rigtig styg.
Og alle dem jeg kender,
de si’r, at jeg er tyk.
Konsulent – kommunikation
Martin Lauritzen · mala@dlf.org
Mobiltelefon: 4085 0283
Sekretærer
Sonja Lindsted · sls@dlf.org
Lone Helsvig Mikkelsen · lhm@dlf.org
Tania Madsen · tama@dlf.org
Redaktion
ÅLF telefon: 8613 0388
Martin Lauritzen (ansvarshavende)
Telefon: 4085 0283
mala@dlf.org
Thorkil Bjerrum
Telefon: 6170 6146
thorkil.bjerrum@skolekom.dk
Annonceekspedition
Martin Lauritzen · 4085 0283 · mala@dlf.org
Annoncepriser
Se www.aalf.dk
Find ÅLF på Facebook
5.
Jeg bøvser lidt for meget,
min tarmluft den er vild.
Og hvis jeg brugte sæbe,
så var det ikke spild.
I går sku’ vi ha’ prøve,
jeg klarede mig bedst.
Så derfor er jeg vild med
de nationale test!
Kontaktperson Aarhus afdeling
Arbejdsgruppen vedr. pensionister
Kirsten Locht
Telefon: 8625 2232
kirstenlocht@stofanet.dk
DLF-A
Regionscenter:
Ravnsøvej 6, 8240 Risskov
Telefon: 7010 0018
A-kassekonsulent/centerleder: Torsten Pieper
Åbningstid:
Mandag-tirsdag og torsdag: kl. 10.00-15.30
Fredag: kl. 10.00-14.30
Layout og tryk
Zeuner Grafisk as
Skovdalsvej 22 · 8300 Odder
Telefon: 8746 4010 · www.zeuner.dk
Oplag
4100 stk · ISSN: 0109-94
Århus Lærerforening
SKOLEN 6 · 2012 19

Af Thorkil Bjerrum
Xlærer
Datapedel, lærer og nu udviklingskonsulent
Jens Hvolbøll Eriksen.
Om Jens:
B
–Jeg er vild med mit job og min arbejdsplads. Her kan jeg både
bruge mine kompetencer fra læreruddannelsen og min viden
om programmering og være et sted, som på flere måder minder
om et lærerværelse med god stemning og ligeværdighed.
Sådan beskriver Jens Hvolbøll Eriksen sit nuværende arbejde.
Efter nogle år som lærer for blandt andet et par 1. klasser på
Møllevangskolen, er Jens nu ansat hos it-firmaet Ditmer som
udviklingskonsulent. Her har han sammen med sit team blandt
andet opgaven at udarbejde programmer til elektronisk sags–
og dokumenthåndtering (ESDH-systemer), der bruges af flere
kommuner.
– Jeg har været mange steder efter min tid i folkeskolen. Jeg
har fx været ansat hos UniC, hvor jeg var med til at udrulle internettet
til skolerne i Aarhus tilbage i slut 90’erne. Dengang havde
de over halvtreds skoler kun 1 megabit til deling. Det var tider,
smiler Jens ironisk.
Hos Ditmer nyder Jens den flade struktur og de arbejdsopgaver,
han får.
– Her er jeg ikke bare programmør-nørden gemt væk i hjørnet.
Her har jeg brug for alle mine kompetencer fra lærerjobbet.
Hos Ditmer har vi alle tæt kundekontakt, så jeg skal kunne lytte
og forstå og ikke være bange for at have tæt kommunikation
med mange mennesker, fortæller Jens
Kulturchok
Det var noget af et kulturchok for Jens at komme ud i det private
erhvervsliv.
– Lærere er utroligt sociale, og det var ikke lige den oplevelse,
jeg fik i starten i det private. Men her hos Ditmer oplever jeg
den gode gamle lærerværelsestemning, som jeg har savnet. Her
kan vi joke, smådrille kollegaen, samt hjælpe og udvikle hinanden.
Det har stor værdi for mig, slutter Jens.
• Født 1969 i Give.
• Har snust til ingeniøruddannelsen i Aarhus, men endte med
to højskoleophold.
• Startede på lærerseminariet i Aarhus 1992 og færdiguddannet
i 1996.
• Var i studietiden datapedel og kendt som Computer-Jens på
seminariet.
• Autodidakt programmør og it-ekspert.
• Gift med Gitte Batz Eriksen, der er lærer og tillidsrepræsentant
på Skæring Skole.
• Jens og Gitte har tre børn, rækkehus i Hjortshøj, kat, bil og
fastligger-campingvogn på Anholt.