Download PDF - WebProof

More documents

Recommendations

Info

Lærer i Aarhus Lærerens Dag 2012 Af Martin Lauritzen –Det er vigtigt for os at vise jer, at vi lægger mærke til og sætter pris på den store indsats, I alle gør for at give vores børn lyst til læring, så de får de bedste forudsætninger for at klare sig godt videre frem i livet. Sådan lød det i en invitation til de ansatte på Sabro Korsvej-skolen fra bestyrelsen, som benyttede den internationale lærerdag 5. oktober til at invitere på brunch. Bestyrelsen havde her valgt at udvide anerkendelsen af lærernes indsats til at omfatte hele det pædagogiske personale på skolen. Det samme gjorde ledelsen på Åby Skole, der om aftenen inviterede medarbejderne på bowling. En mere ’rendyrket’ udgave af Lærerens Dag fandt sted på Skovvangskolen, hvor lærerne i fred og ro kunne nyde kaffe og rundstykker, mens pædagoger og ledelse indtog rollerne som midlertidige vikarer. Det generelle billede af aktiviteter rundt om på Aarhusskolerne den 5. oktober viser, at en masse æbler skiftede hænder i en god sags tjeneste, ’som også den aarhusianske rådmand for Børn og Unge også sluttede op om . Og så er Lærerens Dag i den grad også blevet Brødets Dag – om det så var hjemmebagte boller til lærerne på Tilst Skole eller kagemænd med og uden stavefejl på henholdsvis Malling Skole og Højvangskolen. Adskillige lærere forlod arbejdspladsen med en blomst eller en opmuntrende børnetegning den dag i oktober 16 SKOLEN 6 · 2012
Pas på dig selv – gå med livrem og seler Bagsiden af inklusionsmedaljen er desværre også, at alt for mange lærere oplever at være udsat for vold og trusler Af Rikke Gierahn Andersen, medlem af styrelsen og Fællessikkerhedsrepræsentant for skolerne i Aarhus. Som lærere skal vi løfte en kæmpe inklusionsopgave og udfordres af elever med særlige individuelle behov. Når det går godt, og vi lykkes med dette, kan det faktisk være med til at give mere arbejdsglæde. Men bagsiden af inklusionsmedaljen er desværre også, at alt for mange lærere oplever at være udsat for vold og trusler, hvilket kan ses som et negativt billede på inklusionens mere ekstreme udtryksform. I Børn og Unges trivselsundersøgelse fra 2011, svarer over 10 procent af de ansatte, at de har været udsat for vold eller trusler om vold inden for det seneste år. Pas på dig selv – registrer vold og trusler Selv om den enkelte lærer måske tænker, at ’jeg er robust og kan klare mosten’, så er der ingen som nu og her kender de langsigtede virkninger af at være udsat for vold og trusler eller andre grænseoverskridende oplevelser. Derfor er det vigtigt at anmelde voldelig og truende adfærd og sørge for, at alle episoder bliver registreret. I dag registreres kun én tiendedel af de oplevede hændelser. At registrere overgreb svarer til at tegne en individuel forsikring. For hvis man på et tidspunkt ’går ned med flaget’ og bliver nødt til at sygemelde sig, kan man få brug for at dokumentere at have været udsat for overgreb og under hårdt psykisk pres i sit arbejde. Samtidig har vi i fællesskab brug for at synliggøre, hvad vi udsættes for, når vi passer vores arbejde med god undervisning for alle elever. Og det kan ikke siges for tit: VOLD ER UAC- CEPTABELT og må aldrig reduceres til et arbejdsvilkår! Rikke Gierahn Andersen: At registrere overgreb svarer til at tegne en individuel forsikring. Århus Lærerforening Det er heldigvis også den gældende politik i Aarhus Kommune. Som leder har man pligt til at registrere overgreb, men vores ledere kan jo ikke registrere noget, som de ikke er bekendt med. Derfor må vi som lærere hjælpe ved at fortælle, hvis vi oplever at være udsat for overgreb af den ene eller anden art, og samtidig insistere på at dette faktisk registreres. Desuden er registrering afgørende for at arbejdsmiljørepræsentanterne ude på skolerne kan være med til at passe på jer som kolleger og kan arbejde systematisk med at forebygge vold og andre uønskede hændelser. Viden er grundlaget for målrettet handling. Det er nødvendig med initiativer lokalt på de enkelte skoler, men også centralt i Børn og Unge er vold og trusler et indsatsområde. Det er i den sammenhæng afgørende for mig som fællessikkerhedsrepræsentant at komme tættere på en grundig forståelse af vold på arbejdspladsen: • Hvordan reagerer medarbejdere på trusler? • Hvilke varige effekter har vold på trivslen? • Hvilke forskellige former for trusler og vold håndterer vi? • Og hvordan kan vi bedst forebygge vold trusler? Disse spørgsmål har Børn og Unges HovedMED besluttet at afdække i samarbejde med Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning og det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Gennem interviews og sammenligninger med erfaringer fra andre kommuner, skal forløbet give et fælles grundlag for en effektiv indsats mod vold og trusler. SKOLEN 6 · 2012 17 ÅLF
Page 1 and 2: Vold, trusler og overgreb 6 2012
Page 3 and 4: Æbler revet væk 16,5 æbler i min
Page 5 and 6: Tidlig sprogindsats rykker Der er s
Page 7 and 8: Af Thorkil Bjerrum Overgreb på læ
Page 9 and 10: færd fra vores elevers side, der s
Page 11 and 12: Hver tiende oplever vold og trusler
Page 13 and 14: i nærværet. Vi bruger os selv meg
Page 15: Udblik Nyt liv til den gamle kuglep
Page 19 and 20: Mel: Jeg ved en lærkerede Jeg har

Download PDF - WebProof

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?