Download PDF - WebProof

More documents

Recommendations

Info

Fase 1 Fase 2 Fase 3 Indblik: Vold, trusler og overgreb Reaktioner efter et overgreb Reaktionerne på et overgreb er meget forskellige, og der kan derfor ikke gives en færdig opskrift på, hvordan man vil få det. Men midt i en krise, kan det være en hjælp at have et overblik over de faser, som en krise gerne bevæger sig indenfor. Langt de fleste vil opleve, at svinge mellem flere reaktionsmønstre: Chokfasen, der er kendetegnet ved: • Ulogiske tanker og handlinger • Følelsen af uvirkelighed (jeg er med i en film) • Blokering af følelserne • Overaktivitet – eller apati • Benægtelse af det skete • Udadtil virker du måske helt rolig – nærmest reaktionsløs Denne fase kan vare fra et par minutter til flere dage Reaktionsfasen, der er kendetegnet ved: • Erkendelse af den nye situation • Voldsomme følelser • Fortvivlelse og mindreværdsfølelse • Isolation • Fysiske symptomer og utilpashed • Kort lunte og støjoverfølsomhed Denne fase kan vare op til 4-6 uger Bearbejdningsfasen, der er kendetegnet ved: • Mange af de samme følelser som tidligere med mindre intensitet og varighed • Følelserne dominerer ikke længere, og de ubehagelige reaktioner glider mere og mere i baggrunden • Samtidig optager nutid og fremtid mere og mere af tankerne og følelserne Denne fase kan vare helt op til et år En spytklat i ansigtet kan få bægeret til at flyde over På Langagerskolen i Viby, der er specialskole for elever med handicap indenfor autismespektret, kender lærerne særdeles godt til vold og trusler. Det finder sted hver dag Af Thorkil Bjerrum –Med så mange oplevelser med overgreb mod os lærere i form af vold og trusler, så er det nødvendigt, at vi har styr på procedurerne for, hvordan vi skal takle det, fortæller TR på Langagerskolen, Ulla de Boer. I trivselsundersøgelsen fra 2011 nævner hele 58 procent af de ansatte, at de har oplevet overgreb i de seneste 12 måneder. Netop overgreb har AMR, Gitte Nørkjær, særlig meget fokus på. – Vi har i samarbejde med ledelsen fået udarbejdet klare retningslinjer for, hvordan vi skal håndtere en kritisk situation, hvor der indgår vold og trusler. Og vi har tydelig opbakning. Kan vi ikke klare situationen selv i et team, kan vi ringe efter en fra ledelsen, og i fællesskab får vi et overblik over situationen og over, hvad vi skal gøre for at løse den. På den måde går ledelsen direkte ind og tager et medansvar, understreger Gitte. Som tillidsvalgte på skolen arbejder TR og AMR tæt sammen om at mindske de personlige og negative virkninger af et overgreb. – Jeg oplever ofte, at en lærer, der har været involveret i en situation med overgreb og trusler, føler skyld og bebrejder sig selv det hele og siger: ”jeg er ikke dygtig nok, jeg burde have set, at det var ved at gå galt. Jeg stod også helt forkert, og det var forkert af mig at give de opgaver til den elev”, beretter Ulla. – Efter en voldsom episode er der mulighed for at snakke det hele igennem i sit team. Det kan også foregå under support fra en psykolog. Skolen har aftale med Falck-Care, og vi har endda oplevet, at en ansat er blevet pålagt af ledelsen at modtage psykologhjælp herfra, selv om vedkommende slog en voldsom oplevelse hen som en bagatel, fortæller Gitte Nørkjær. Mange små overgreb samler sig sammen Det sker ofte, at lærerne på Langagerskolen ser hvert enkelt overgreb eller trussel som en lille bagatel. – Men det er netop mange små oplevelser af krækende og udfordrende ad- 8 SKOLEN 6 · 2012
færd fra vores elevers side, der samler sig sammen til en belastning og måske til sidst er med til at slå benene væk under én, siger Gitte. Af samme grund mener Ulla derfor også, at det er meget vigtigt, at man får indberettet oplevelser med overgreb. – Der, hvor det er spytklatten i ansigtet, der får ens bæger til at flyde over, har det stor betydning, at man kan gå tilbage og se, hvad kollegaen ellers har været udsat for, beskriver hun. På Langagerskolen har man lavet en sikkerhedsmappe, der minutiøst beskriver, hvad man skal gøre, hvis man har oplevet overgreb og trusler. – I mappen er der en seddel, som alle ansatte skal udfylde med de kolleger på skolen, som man gerne vil have støtte af, hvis man har været igennem en hård og krævende situation med en elev. Man skal helst skrive tre personer i prioriteret rækkefølge. På den måde sikrer vi, at vi hurtigt kan hjælpe hinanden, lige når der er behov for det, fortæller Gitte. Ros til Børn og Unge Ulla og Gitte roser Børn og Unge i Aarhus Kommune. – Efter år, hvor der ikke har været særlig meget fokus på området med overgreb, så er der nu en øget interesse i Børn og Unge for at belyse området og få fundet mulige løsninger, siger Ulla. Hun bakkes op af Gitte, der netop har været til et netværksmøde for AMR fra to andre specialskoler i kommunen. – Her talte vi om, at vi ikke altid får lavet indberetninger af overgreb. Vi bliver ’fartblinde’, for på vores typer af skoler er det dagligdag med overgreb. Det er godt at få sparring fra andre skoler, der står med de samme udfordringer som os, fortæller Gitte. Troede jeg havde fået søvnapnø Bo Daugaard er også AMR på Langagerskolen. Han har selv oplevet, hvordan længere tids belastning med vold og trusler fra en elev kan få store konsekvenser. – For et par år siden havde jeg en elev, der kunne blive meget voldsom, og når han blev vred, knuste han ruderne mange steder på skolen og smed med stole og borde. I teamet aftalte vi strategier for, hvordan vi skulle agere, når eleven fik sine vredesudbrud. Efterhånden var vi så dygtige, at vi var to skridt foran hele tiden og kunne forudsige, hvad der ville ske, fortæller Bo. Men det daglige pres og de daglige Indblik: Vold, trusler og overgreb overgreb, som han blev udsat for i sit arbejde med at hjælpe eleven med hans handicap, satte sig i kroppen. – Jeg begyndte at vågne om natten og kunne ikke sove. Jeg gik til læge, og han mente, at det kunne være søvnapnø. Da vi så senere ikke længere havde drengen som elev i mit team, ja– så kunne jeg pludselig sove igen uden at vågne, smiler Bo. Men Bos egne børn har dog fået besked på ikke at snige sig ind på deres far for at forskrække ham. – Oplevelserne af overgreb og voldsomme episoder fra mit arbejde har gjort, at jeg har en øget ’alertness’ i min krop. Jeg kan blive godt og grundig oprevet, hvis jeg bliver udsat for et uventet ’bøh’, selv om det har været ment som almindeligt små-drilleri, slutter Bo. Bo Daugaard, Ulla de Boer og Gitte Nørkjær i samtale om procedurer og initiativer i forbindelse med overgreb på de ansatte på Langagerskolen. SKOLEN 6 · 2012 9
Page 1 and 2: Vold, trusler og overgreb 6 2012
Page 3 and 4: Æbler revet væk 16,5 æbler i min
Page 5 and 6: Tidlig sprogindsats rykker Der er s
Page 7: Af Thorkil Bjerrum Overgreb på læ
Page 11 and 12: Hver tiende oplever vold og trusler
Page 13 and 14: i nærværet. Vi bruger os selv meg
Page 15 and 16: Udblik Nyt liv til den gamle kuglep
Page 17 and 18: Pas på dig selv - gå med livrem o
Page 19 and 20: Mel: Jeg ved en lærkerede Jeg har

Download PDF - WebProof

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?