Download PDF - WebProof

More documents

Recommendations

Info

Lærer i Aarhus Af Martin Lauritzen Nærvær og fuld opmærksomhed –Jeg er professionelt nærværende hele dagen, ellers ramler det hele. Det er jeg fra klokken 8.00, til jeg kommer hjem. Så kan det være svært også at være nærværende, når jeg kommer hjem. Sådan lød det fra en af deltagerne på den række af temaaftener med introduktion til mindfulness, som ÅLF tilbyder sine medlemmer i efteråret. Netop evnen til at være opmærksom og nærværende ikke mindst i en hverdag med mange input er et mål med en lang række øvelser i mindfulness. – Stress er utilstrækkelig energi. Der er ikke noget galt i at have mange bolde i luften men noget galt, hvis man ikke kan stoppe det. Det drejer sig om at styre, hvornår jeg skal give den gas, og hvornår jeg skal lade være. Mindfulness kan hjælpe os til at holde fast i, hvem vi er. Vi kan bevare roen og lære at kontrollere og vurdere vores tanker, pointerede forfatter, coach og foredragsholder Susanne Møberg. Mindfulness skelner mellem hovedtanker og følgetanker. Hovedtankerne er de tanker, der popper op, uden vi kan forhindre det. Følgetankerne er de associationer, som sættes i gang og ofte ubevidst får os langt væk fra nærværet. – Med mindfulness kan man træne evnen til at give slip på tankerne og komme tilbage til nærværet, lød opfordringen fra Susanne Møberg, som understregede, at stress eller pres gør det svært at skelne mellem, hvad der er vigtigt. Acceptér Mindfulness efterstræber principper som blandt andet venlighed, tålmodighed og accept. – Hvis vi synes tingene skal laves om, er vi allerede på vej væk fra nærværet. Accepter situationen uden at være lalleglad. Ofte kan vi ikke gøre noget ved tingene, som de er her og nu. Men det betyder ikke, at vi ikke på sigt kan skabe forandringer, sagde Susanne Møberg. Det budskab var let for deltagerne at oversætte til lærerjobbet: – Min mand kan i sit job have lov til at have en dårlig dag. Jeg er hele tiden i kontakt med mennesker. Vi bliver udfordret Gang i svingdørene på Samsø En oversigt fra Ugebrevet A4 sender Samsø Kommune til tops med hensyn til antallet af elever, der skifter til privatskoler. Stigningen fra 2007 til 2011 lyder på 9,8 procent. TR på den kommunale skole i Tranebjerg, Mette Manstrup, peger på flere årsager: – Nogle forældre er tilflyttere, der vælger en alternativ livsstil. Skolevalget bliver også alternativt – den lille skole, hygge og fællesskab. Vi ser også, at venskaber blandt de voksne bliver afgørende for valg af skole til børnene. Andre igen synes, at folkeskolen er blevet for stram med hensyn til regler, Hele følelsen af, at der skal spares på folkeskolen, skubber tilsyneladende elever til de andre skoler, fortæller TR på Tranebjerg Skole, Mette Manstrup. paragraffer og test, siger hun. Men Samsø er vant til en vis trafik mellem skolerne. – Vi får også elever fra privatskolerne – som regel med den begrundelse, at forældrene ikke synes, at barnet lærer nok, hvor de nu går, eller at de omgås for få kammerater. Elever begynder på Tranebjerg Skole, flytter så til en af de andre skoler og kommer tilbage nogle år efter. Nogle når at gå på alle øens tre skoler. Mette vurderer, at søgningen til privatskolerne fik et stort skub i den forkerte retning efter en sparerunde for et par år siden. Elevtallet på Samsø er faldet med 150 de sidste femten år. De nuværende elever fordeler sig med 280 på Tranebjerg Skole og 70 på både Lilleskolen og Friskolen i Nordby (Oktober 2012). Det betød afskedigelser af lærere og klassesammenlægninger. – Det gav en masse uro, som vi stadig mærker. Nogle har ikke lyst til at opleve, at børnenes lærere bliver skiftet ud, så bare frygten for det kan gøre, at de vælger den mindre skole, hvor alle kender hinanden. Hele følelsen af, at der skal spares på folkeskolen, skubber tilsyneladende elever til de andre skoler. – Men Samsø har kun omkring 400 skoleelever, så der skal ikke så meget til, før procenterne ser voldsomme ud, slutter Mette. 12 SKOLEN 6 · 2012
i nærværet. Vi bruger os selv meget. Vi står nogle gange i et helt vildt kaos. Vi må acceptere, at sådan er det. Eller: – Havdelen af eleverne har ikke har lavet lektier. I stedet for at gå i panik, så skal vi acceptere, at sådan er det – og samtidig tage stilling til hvad vi vil gøre ved problemet. Stillerummet på Højvang Mindfulness retter sin opmærksomhed mod åndedrættet: indånding og udånding. Men hvor har lærere, der i princippet kan kontaktes af elever, kolleger eller forældre selv i spisepausen, bare to minutter til at koncentrere sig om sit åndedræt? Det har de eksempelvis på Højvangskolen, hvor lærer Lise Krage Nielsen har indrettet en afskærmet del af personalerummet til et stillerum. Hjemlig hygge blander sig med lærerlivet under overvågning af et vægrelief med de to bogstaver R O. Her fandt SKOLEN lærerne Ditte Rothmann Nielsen, Laila Toft Hansen og Jens Hyldegaard. De deltog i første Mindfulness-aften i ÅLF. De kendte til redskabet i forvejen men fik ny viden og fremhæver det værdifulde i at deltage i sådan et arrangement sammen. – Godt at være sammen med sine kolleger om det her, for så kan vi inspirere og holde hinanden fast i nogle af principperne, Byrådet i Aarhus har hentet en besparelse på 50 millioner kroner på en ændret skolestruktur og en ny arbejdstidsaftale for lærerne i Aarhus. Det kan være forklaringen på, at byrådet fredede undervisningen i de kommunale skoler for flere besparelser i budgetforliget for de kommende år. Men anderledes kommer det til at gå for Region Midtjyllands Institut for Kommunikation og Handicap (tidligere Taleinstituttet), hvoraf en del medarbejdere er medlemmer af ÅLF. Forliget indebærer, at Aarhus Kommune, i lighed med en række andre midtjyske kommuner, hjemtager undervis- En mindful stund i stillerummet. siger Ditte, som har fået et skub til at gøre det til en vane, at indlægge små øvelser i sine pauser på jobbet. Laila har brugt mindfulness en del år både personligt og sammen med sine elever. Hun håber, at foreningen vil følge op med et arrangement, hvor fokus bliver på undervisningen. – Men for at kunne undervise i det, bliver man nødt til selv at kunne det, påpeger Laila og minder om, at mindfulness de sidste mange år har været et anerkendt og værdifuldt redskab i atletik. Jens bruger ikke mindfulness systematisk, men anvender nogle af principperne i sin sport og i forbindelse med nogle vigtige beslutninger i sit liv. – Jeg bruger det i situationer, der kræver meget koncentration både privat og professionelt. Læs mere på www.moeberg.dk Budgetforlig ryster IKH ningsrelaterede ydelser til børn og unge på taleområdet, som i dag købes hos Region Midtjyllands Institut for Kommunikation og Handicap (IKH). Det betyder, at institutionen i Risskov mister cirka 6.000 timer og dermed sandsynligvis må sige farvel til 6-8 medarbejdere. – Mine kolleger er rystede eller resignerer. Vi har netop i sommer sparet 10- 11 stillinger væk. Aarhus Kommune er en stor aftager af ydelser, så det her vil betyde, at vi sandsynligvis ikke kan opretholde vores småbørns-afdeling. Der bliver ikke råd til udvikling, og det bliver Lærer i Aarhus svært at få den daglige drift til at køre, fortæller TR, Kirsten Bach-Jensen. Tidligere har også Region Midt hjemtaget ydelserne fra IKH, og Kirsten frygter, at institutionen fremover enten lukker eller også kun kan tilbyde helt specifikke ydelser. Mange af de opgaver som IKH i dag varetager for Aarhus Kommune, i forhold til børn og unge med tale– og hørevanskeligheder, skal fremover høre under PPR i Børn og Unge. SKOLEN 6 · 2012 13
Page 1 and 2: Vold, trusler og overgreb 6 2012
Page 3 and 4: Æbler revet væk 16,5 æbler i min
Page 5 and 6: Tidlig sprogindsats rykker Der er s
Page 7 and 8: Af Thorkil Bjerrum Overgreb på læ
Page 9 and 10: færd fra vores elevers side, der s
Page 11: Hver tiende oplever vold og trusler
Page 15 and 16: Udblik Nyt liv til den gamle kuglep
Page 17 and 18: Pas på dig selv - gå med livrem o
Page 19 and 20: Mel: Jeg ved en lærkerede Jeg har

Download PDF - WebProof

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?