Download PDF - WebProof

More documents

Recommendations

Info

Indblik: Vold, trusler og overgreb Viden og bevidsthed er kongevejen til god konflikthåndtering Når læreren står i en konflikt med en elev, er det vigtigt, at både eleven og læreren kommer ud af konflikten på en etisk måde. Regnar Thisted, der er skolekonsulent og Studio III instruktør i konflikthåndtering på Langagerskolen, giver her et par gode råd om, hvordan man kan håndtere konflikter Af Thorkil Bjerrum Bliv bevidst om, hvad der kan ske – vær på forkant: Lærerteamet skal sammen skabe sig viden om den pågældende elev. Hvilke situationer skaber oftest konflikt? Find sammen ud af, hvad man kan gøre for eleven, hvis man ser, at en konflikt er under optrapning – hvad er advarselssignalerne? Kend til 3 gode ting, man kan gøre for eleven, men kend også de 3 ting, man absolut ikke skal gøre, og som kan optrappe konflikten. Bliv bevidst om nonverbal kommunikation: Læreren skal være bevidst om, hvilke signaler han udsender med blandt andet øjnene, hænderne, kropsholdningen. Det er vigtigt at lade som om, man er rolig, selv om man ikke er det – som ællingen, der let flyder af sted på vandoverfladen, men under vandet pisker de små ben i hastigt tempo. Bliv bevidst om din egen og kollegernes tolerance-grænse: Tal i teamet om, hvad man ikke vil eller kan tolerere i en konflikt. Skab jer viden om jeres egen og om hinandens tolerancegrænse. Bliv bevidst om oplevelserne: Teamet skal lave sig et enkelt, overskueligt og let afkrydsningsskema, der kan vise mønstret for konflikter med en elev. Notér hvor, hvornår, hvorfor, hvordan. Noterne kan teamet handle pædagogisk på. Noterne kan også bruges som konstruktiv dokumentation overfor ledelse og forældre. Bliv bevidst om procedurerne: Skab klare procedurer for, hvad man gør på skolen ved en konflikt. Hvad gør lærerne, og hvad gør ledelsen? Skab gode muligheder for at få snakket konflikten igennem efterfølgende. Det er meget vigtigt for den, der har været en del af en konflikt og måske oplevet overgreb. Bliv bevidst om fredstidens betydning: Når alle har konflikten på afstand, skal den snakkes igennem mellem læreren og eleven. Det er ikke for at placere skyld, men for at indgå aftaler om, hvordan man undgår en lignende konflikt i fremtiden. Man skal i fællesskab finde alternative handlemuligheder. Regnar Thisted er en af de få danskere, der er fuldt certificeret konfliktmægler og instruktør efter det engelske program Studio III. Langagerskolen tilbyder kurser i denne form for konflikthåndtering. Læs mere om Studio III på www.studio- 3danmark.dk 10 SKOLEN 6 · 2012
Hver tiende oplever vold og trusler Alle tilfælde af vold og trusler mod ansatte i Børn og Unge er uacceptable, siger rådmand Kristian Würtz, der ser frem til, at et stort anlagt forskningsprojekt nu skal kortlægge baggrund og årsag til episoderne Af Thorkil Bjerrum Flere ansatte i Børn og Unge i Aarhus Kommune oplever at blive udsat for vold og trusler. Af en trivselsundersøgelse blandt medarbejderne fra 2011 fremgår det, at hver tiende medarbejder i Børn og Unge har været udsat for vold og trusler inden for de sidste 12 måneder. Hvordan forholder du dig som rådmand for Børn og Unge til det? – Alle tilfælde af vold og trusler er uacceptable. Ingen har fortjent at gå på arbejde og blive udsat for det. Men risiko for konflikt og tilspidsede situationer er et vilkår på arbejdspladser, hvor der arbejdes med mennesker, og det forholder vi os aktivt til. Det er min klare intention, at antallet af vold og trusler skal ned, siger rådmand for Børn og Unge, Kristian Würtz. Aarhus ligger på niveau med andre kommuner, men det er min klare intention, at antallet af vold og trusler skal ned. En ambition, vi også har skarpt fokus på i vores HovedMedUdvalg og har haft det i det forløbne år. Vi har allerede søsat en række tiltag for at styrke den lokale indsats for et bedre arbejdsmiljø, blandt andet en kvalitativ undersøgelse af, hvornår, hvordan og hvorfor konflikter trapper op. Det ser ud til, at nogle områder er mere berørt end andre, og det skal vi vide mere om. Antallet af indberetninger til Børn og Unge modsvarer ikke de mange tilfælde af vold og trusler blandt de ansatte. Der er kun cirka 150 anmeldelser om året. Hvad skyldes det, og har kommunen ikke en interesse i, at alle tilfældene indberettes? Indblik: Vold, trusler og overgreb – Vi kan kun handle på det, vi ved, og alle relevante indberetninger er velkomne. Vi har netop også besluttet at indgå i et stort anlagt projekt i samarbejde med Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Målet er at få kulegravet baggrunden for og konsekvenserne af vold og trusler. Forskningsprojektet skal ved hjælp af interview og sammenligninger med andre kommuner give os grundlag for en mere effektiv indsats mod vold og trusler. SKOLEN 6 · 2012 11
Page 1 and 2: Vold, trusler og overgreb 6 2012
Page 3 and 4: Æbler revet væk 16,5 æbler i min
Page 5 and 6: Tidlig sprogindsats rykker Der er s
Page 7 and 8: Af Thorkil Bjerrum Overgreb på læ
Page 9: færd fra vores elevers side, der s
Page 13 and 14: i nærværet. Vi bruger os selv meg
Page 15 and 16: Udblik Nyt liv til den gamle kuglep
Page 17 and 18: Pas på dig selv - gå med livrem o
Page 19 and 20: Mel: Jeg ved en lærkerede Jeg har

Download PDF - WebProof

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?