Danske Savværker - Åbne Samlinger
Danske Savværker - Åbne Samlinger
Danske Savværker - Åbne Samlinger
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
stiger antallet kraftigst i provinsbyerne og fra 1880-90 stiger antallet markant<br />
i landdistrikterne. I slutningen af 1800-tallet dukker mobilsavværket<br />
op, og det benyttede mange sig af. Skovarealet i Danmark steg med 53 %<br />
og importen af gavntræ steg med 80 % i perioden. Frem til 1880 gik 70 %<br />
af det danske træ til brændsel, mens 80 % af alt gavntræ var importeret.<br />
Disse forandringer i råvaretilførslen kan ikke alene forklare den voldsomme<br />
stigning i antallet af savværker. Hyldtoft mener, at en anden forklaring kan<br />
være, at savværkerne overtager arbejdsopgaver som hidtil har været håndtilvirkede,<br />
og at de overtager de grovere opgaver, som hidtil har ligget hos<br />
tømrerne. I samme periode udvider sortimentet af maskiner sig på savværkerne,<br />
båndsaven vinder indpas, og høvle- og pløjemaskiner mm. bliver<br />
almindelige.<br />
Hans Chr. Johansens Industriens vækst og vilkår, Dansk Industri efter<br />
1870, Bd. 3 gennemgår de forskellige brancher i de tidsperioder, som stort<br />
set er anvendt gennem hele værket, dvs. 1870-1895, 1895-1916, 1916-<br />
1932, 1932-58 og 1958-1972. I hvert kapitel omtales Træ- og møbelindustrien.<br />
Lige netop denne branche er dog meget underbelyst, og hvert afsnit<br />
består blot i ca. 10 linier med hovedvægten på møbelindustrien. Værket vil<br />
således være til nogen hjælp ved en fremtidig analyse af danske savværkers<br />
historie, idet data om savværker her kan sættes ind i en større sammenhæng.<br />
Vil man vide mere om dansk skovbrug og dets udvikling henvises til<br />
Bo Fritzbøgers forfatterskab. Enkelte godssavværker nævnes i Herregården,<br />
bd. 3: Drift og Landskab af John Erichsen og Mikkel Venborg Petersen.<br />
Heri skriver Fritzbøger om skovene, og Torben Ejlersen skriver om<br />
herregården og industrien, hvor træsko var en af de varer, som blev industrielt<br />
produceret. Det er Nørlund, som starter en træskofabrik i 1878.<br />
Nævnes skal også arkitekten Ole Meyers fotobog De tavse Bygninger<br />
fra 2000 hvor han på ca. 240 sider viser enkle brugsbygninger frembragt på<br />
danske håndværkstraditioner. Et afsnit er viet brændehuse, trælastmagasiner<br />
og savværker (Rodelund i Århus Amt og Kagerup i Frederiksborg<br />
Amt). Meyer ønsker med denne bog at fastholde nogle af de smukke og<br />
9